Børn med cerebral parese i Danmark - Statens Institut for ...

Kapitel 3
en opgørelse af hvor mange børn, der testes af psykolog.
Resultatet skal derfor tolkes med forsigtighed.
Sværhedsgraden af det motoriske og intellektuelle
handicap hænger ofte sammen. Børn med et svært
motorisk handicap er således ofte psykiske udviklingshæmmede.
Figur 3.2 viser sammenhængen mellem
grovmotorisk funktion og intellektuel udvikling.
Godt hvert femte barn, der går uden støtte, er forsinket
i intellektuel udvikling. Over 90 % af børnene
uden gangfunktion har påvirket intellektuel udvikling,
de fleste er psykisk udviklingshæmmede. Selvom
der er sammenhæng, er det vigtigt at bemærke,
at nogle børn med svære motoriske problemer har
normal intellektuel udvikling, mens børn med helt
lette motoriske problemer kan være psykiske udviklingshæmmede.
Epilepsi
Andelen af børn med epilepsi hænger sammen med
sværhedsgraden af børnenes cerebrale parese. Nogle
børn kan undgå anfald, hvis de tager medicin, andre
har ind imellem anfald og en lille gruppe børn har
hyppige anfald. Figur 3.3 viser forekomsten og hyppigheden
af anfald hos børnene.
Jo mere påvirket intellektuel udvikling, jo større er risikoen
for, at barnet har epilepsi. Henholdsvis 9 %,
30 % og 55 % af børn med normal eller kun let forsinket
intellektuel udvikling, børn med forsinket intellektuel
udvikling og udviklingshæmmede børn har således
anfald eller er i behandling herfor i 8 til 12-års alderen.
38
Figur 3.3 Forekomst af epilepsianfald, opdelt efter
intellektuel udvikling.
%
100
80
60
40
20
0
Normal/let
forsinket
intellektuel
udvikling
(56 børn)
Kommunikation
Anfald mere end ugentligt
Anfald MERE end månedligt
Anfald MINDRE end månedligt
Ingen anfald får medicin
Ingen anfald ingen medicin
Forsinket
intellektuel
udvikling
(37 børn)
Psykisk
udviklingshæmmet
(22 børn)
Børnenes kommunikation kan foregå via talesprog eller
alternative kommunikationsmetoder. Den mest
kendte alternative kommunikationsmetode er tegnsprog,
men dette kan være svært at anvende for et
barn med motoriske vanskeligheder. Børn med cerebral
parese, der har taleproblemer, bruger derfor oftere
f.eks. staveplader. Børn med cerebral parese kan
have taleproblemer, både som følge af spasmer i deres
talemuskulatur, samt som en følge af svære indlæringsproblemer.
Figur 3.4 viser procentandelen af
børn med kommunikationsproblemer, opdelt efter en
kombination af motorisk funktion og intellektuel udvikling.