searchable_958-1982

KAPITEL
Udvalgets hovedbetragtninger og konklusioner
Udvalgets overvejelser om Danmarks bistandssamarbejde
med udviklingslandene har
taget sit udgangspunkt i den kendsgerning, at
behovet for bistand fra de rige lande til forbedring
af fattige befolkningsgruppers situation i
den tredje verden er så stort som nogensinde.
1970'erne har været præget af store omvæltninger
på den internationale scene. De olieproducerende
udviklingslande er blevet en økonomisk
magtfaktor, og et antal udviklingslande
har trods de internationale økonomiske tilbageslag
i denne periode oplevet en imponerende
økonomisk udvikling.
For hovedparten af udviklingslandene, og
især de fattigste blandt dem, har de reelle økonomiske
fremskridt imidlertid været særdeles
beskedne, og i de allerseneste år har der i
mange lande, ikke mindst i Afrika, endog været
tale om økonomisk tilbagegang. Samtidig er
den vækst, der har kunnet registreres, i vidt
omfang gået de fattige befolkningsgrupper
forbi.
For industrilandene har 1970'erne - trods
økonomiske problemer - betydet en yderligere
stigning i leveniveauet, som fortsat ligger væsentligt
højere end i udviklingslandene.
Udviklingslandenes bestræbelser for at få
ændret det internationale økonomiske system
til deres fordel (»en ny økonomisk verdensorden«)
er kun lykkedes i meget begrænset omfang,
og der er intet, der tyder på, at industrilandene
inden for en overskuelig årrække vil
være indstillet på at give indrømmelser af
større rækkevidde. De begrænsede resultater,
der er opnået, er særligt kommet de udviklingslande
til gode, som allerede har en vis økonomisk
styrke.
For de fattige udviklingslande, der er den
svage part i Nord-Syd-forholdet, får udviklingsbistanden
derfor stigende betydning.
Udviklingslandene befinder sig ved 1980'ernes
begyndelse i en meget alvorlig og vanskelig
tilpasningsproces til den mindre gunstige internationale
økonomi. De centrale problemer i
udviklingslandene i de kommende år vil være
de store betalingsbalancevanskeligheder ofte
kombineret med betydelige underskud på
statsbudgettet, den tiltagende mangel på fødevarer
og energi i store dele af den tredje verden,
og vanskelighederne ved at forbedre de fattige
befolkningsgruppers situation, herunder ikke
mindst kvindernes.
På denne baggrund er afhjælpningen af fattigdommen
i den tredje verden en alvorlig udfordring
for de økonomisk begunstigede nationer.
Det vil på længere sigt kunne styrke regional
og international stabilitet, at de eksisterende
enorme indkomstforskelle i verden indsnævres.
Det må være en central del af Danmarks
internationale politik at anerkende Nord-Sydproblematikkens
afgørende betydning. Danmark
bør fortsat indtage en positiv holdning til
internationale reformer til fordel for de fattige
lande og må støtte en politik, som letter omstillingen
til en forbedret fordeling af verdens rigdomme.
Danmark har herudover en egeninteresse i
udviklingslandenes økonomiske og sociale udvikling
som bidrag til en fremgang for verdensøkonomien,
fordi det vil give større muligheder
for os selv.
På grund af den danske økonomis afhængighed
af de øvrige industrilandes økonomier kan
Danmark hvad angår de fleste af de elementer,
der indgår i udviklingslandenes krav om en ny
økonomisk verdensorden, f.eks. handels- eller
monetære spørgsmål, ikke på egen hånd træffe
foranstaltninger, der afviger radikalt fra, hvad
der blandt industrilandene som helhed kan opnås
enighed om.
På bistandsområdet er det enkelte giverland
ikke underkastet samme begrænsninger, men
13