searchable_958-1982
searchable_958-1982
searchable_958-1982
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
dene blevet væsentligt påvirket af de forhøjede<br />
oliepriser. For mange udviklingslande er der<br />
tale om langt alvorligere anslag imod deres<br />
økonomi end for industrilandene, fordi mange<br />
udviklingslandes økonomier dårligere er i<br />
stand til at absorbere pludselige udefra kommende<br />
ændringer og foretage nødvendige tilpasninger.<br />
Hertil kommer, at mange udviklingslande<br />
oplever, at deres traditionelle energikilder<br />
- i særdeleshed træ til brændsel - ikke<br />
slår til og i nogle tilfælde gradvis udtømmes.<br />
Udviklingen på energiområdet har også vist,<br />
hvorledes de politiske forhold på afgørende<br />
måde påvirker de økonomiske forhold mellem<br />
industri- og udviklingslande. Energispørgsmålene<br />
er tæt forbundet med den politiske situation<br />
i bl.a. Mellemøsten. Samtidig er det klart,<br />
at energispørgsmålene ikke kan adskilles fra<br />
andre økonomiske spørgsmål f.eks. fra forholdene<br />
på de internationale kapitalmarkeder,<br />
herunder spørgmålet om genanvendelse af de<br />
af OPEC-overskudslandene ophobede finansielle<br />
ressourcer (»recycling«) eller fra udviklingsproblemerne,<br />
som også OPEC-landene<br />
selv møder. Ikke mindst på energiområdet er<br />
det klart, at problemerne i høj grad har en<br />
global dimension.<br />
Finansielle ressourcer<br />
De olieimporterende udviklingslandes betalingsbalanceunderskud<br />
er igennem 1970'erne<br />
vokset stærkt som følge især af de stigende<br />
energipriser, svigtende afsætningsmuligheder<br />
for deres eksportvarer, faldende råvarepriser<br />
og stigende priser på industrivarer. Mens disse<br />
landes betalingsbalanceunderskud således udgjorde<br />
52,3 mia. dollars i 1979, var det i 1981<br />
vokset til 88,6 mia. dollars og ventes at nå 94,3<br />
mia. dollars i <strong>1982</strong>.<br />
For at sikre blot en beskeden økonomisk<br />
vækst i 1980'erne vil langt hovedparten af udviklingslandene<br />
derfor være særdeles afhængige<br />
af ressourceoverførsler fra industrilandene<br />
og olieoverskudslandene.<br />
De totale ressourceoverførsler til udviklingslandene<br />
udgjorde i 1980 91,1 mia. dollars,<br />
hvoraf 35,6 mia. dollars (39%) var statslig udviklingsbistand<br />
og 55,5 mia. dollars (61%) varv<br />
overførsler på markedsvilkår. Udviklingsbistandens<br />
andel af de samlede ressourceoverførsler<br />
er påny i 1980 steget en smule i forhold<br />
til de private kapitalstrømme, hvilket bl.a. skyldes<br />
et fald i de private direkte investeringer.<br />
Der er stor forskel på de forskellige kapitalformers<br />
betydning for de enkelte grupper af<br />
udviklingslande. Mens den statslige udviklingsbistand<br />
således udgjorde ca. 80% af de<br />
samlede ressourceoverførsler til lavindkomstlandene<br />
i 1980, var det tilsvarende tal for mellemindkomstlandene<br />
og NIC-landene henholdsvis<br />
42% og 2%.<br />
Af de 20% af ressourceoverførslerne til lavindkomstlandene,<br />
som fandt sted på markedsvilkår,<br />
var ca. halvdelen eksportkreditter, og en<br />
væsentlig del af resten lån på ikke-koncessionelle<br />
vilkår fra multilaterale finansieringsinstitutioner,<br />
herunder Den internationale Valutafond.<br />
Derimod spillede hverken private banklån<br />
eller private direkte investeringer nogen<br />
særlig rolle for denne landegruppe som følge<br />
af dens generelt ringe kreditværdighed og<br />
ugunstige investeringsklima.<br />
For mellemindkomstlandene udgjorde private<br />
banklån 19% af de totale ressourceoverførsler,<br />
eksportkreditter 11% og direkte private<br />
investeringer 10%. For NIC-landene - der helt<br />
overvejende er afhængige af ikke-koncessionelle<br />
ressourceoverførsler - hidrørte hele 47%<br />
af de totale ressourceoverførsler fra private<br />
banklån, mens eksportkreditter og private direkte<br />
investeringer tegnede sig for henholdsvis<br />
17% og 21 %, og resten hidrørte fra multilaterale<br />
finansieringsinstitutioner og langfristede obligationslån.<br />
En af konsekvenserne af udviklingen har<br />
været, at udviklingslandenes gæld er blevet væsentligt<br />
forøget gennem 1970'erne. Således<br />
voksede udviklingslandenes samlede mellemog<br />
langfristede gæld i løbende priser fra 67,7<br />
mia. dollars i 1970 til 438,7 mia. dollars i 1980,<br />
hvilket svarer til en real årlig vækst på 9,7%.<br />
Gældsbyrden er meget ulige fordelt, og få<br />
lande, især blandt NIC-landene, tegner sig for<br />
langt den største del af den samlede gæld. Gælden<br />
er vokset i forhold til udviklingslandenes<br />
nationalprodukt, men ikke i forhold til udviklingslandenes<br />
samlede eksport, der som nævnt<br />
er øget betydeligt. Derimod er byrden af renter<br />
og afdrag blevet øget som følge af dårligere<br />
lånebetingelser og udgjorde således gennemsnitligt<br />
20% af eksportindtægterne i 1980 mod<br />
gennemsnitligt 15% i 1970.<br />
Verdensbanken forudsiger, at de olieimporterende<br />
udviklingslandes gæld i 1990 vil være<br />
3-4 gange så stor som den nuværende og peger<br />
- ligesom bl.a. Brandt-rapporten - på den fortsatte<br />
finansiering af udviklingslandenes import<br />
37
Change language