searchable_958-1982
searchable_958-1982
searchable_958-1982
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
på at forpligte de olieeksporterende udviklingslande<br />
til et nærmere samarbejde og herunder<br />
at yde andre udviklingslande præferencer<br />
på olieområdet. Et mindre resultat af disse<br />
bestræbelser har været, at Mexico og Venezuela<br />
i 1980 iværksatte en regional ordning om<br />
olieleverancer på fordelagtige finansieringsbetingelser.<br />
Danmark har i de internationale drøftelser,<br />
hvor spørgsmålet om øget økonomisk samarbejde<br />
mellem udviklingslandene har været<br />
drøftet, indtaget en positiv holdning hertil, idet<br />
man grundlæggende finder, at et sådant samarbejde<br />
vil kunne fremme såvel udviklingslandenes<br />
som den samlede internationale økonomis<br />
udvikling.<br />
Udviklingslandenes krav om en ny økonomisk<br />
verdensorden<br />
Udviklingslandenes krav om en ny økonomisk<br />
verdensorden blev nedfældet i slutdokumenterne<br />
fra FN's 6. ekstraordinære generalforsamling<br />
(1974) og i FN's Pagt om staters<br />
økonomiske rettigheder og pligter (vedtaget på<br />
FN's 29. generalforsamling i 1974). Disse krav<br />
er siden blevet suppleret og videreudviklet på<br />
en række konferencer mellem udviklingslandene<br />
indbyrdes og i forbindelse med forhandlinger<br />
i FN. Kravene dækker stor set alle økonomiske<br />
emneområder, som drøftes internationalt<br />
- d.v.s. bistand, handel, råvarer, (tildels)<br />
energi, landbrug, industrialisering, videnskab<br />
og teknologi samt finansielle og monetære<br />
spørgsmål.<br />
Udviklingslandenes krav om en ny økonomisk<br />
verdensorden må bl.a. ses som et ønske<br />
om at opnå en øget andel af de internationale<br />
økonomiske ressourcer og en større indflydelse<br />
på det internationale system, således at deres<br />
interesser i højere grad tilgodeses.<br />
Udviklingslandene har trods store indbyrdes<br />
forskelle i hovedsagen været i stand til at<br />
fastholde enigheden om kravene om en ny økonomisk<br />
verdensorden. Samtidig har formuleringen<br />
af disse krav tjent til at styrke 77-landegruppens<br />
sammenhold, og kravenes udformning<br />
har måttet tilpasses nødvendigheden af at<br />
finde fælles formuleringer, der har kunnet tiltrædes<br />
af lande inden for 77-landegruppen<br />
med forskellige økonomiske interesser. Forskellene<br />
i interesser inden for 77-landegruppen<br />
forklarer, hvorfor der sjældent fremføres nogen<br />
prioritering imellem de forskellige krav. I<br />
kravformuleringen søges alle enkeltgrupper af<br />
udviklingslande i høj grad tilgodeset, hvilket<br />
også forklarer kravenes store antal, variationer<br />
i kravenes radikalitet og visse indre modsætninger.<br />
Nogle af kravene f.eks. på handelsområdet<br />
er præget af en liberalistisk opfattelse,<br />
mens andre f.eks. vedrørende industrialisering,<br />
strukturtilpasning og på råvareområdet er præget<br />
af en interventionistisk eller »dirigistisk«<br />
linie.<br />
Nedenfor omtales nogle af de vigtigste forhandlingsområder<br />
i Nord-Syd-dialogen. Der<br />
gives en kort omtale af udviklingslandenes<br />
krav på det pågældende område og af de hidtidige<br />
forhandlinger, herunder en kort omtale<br />
af den holdning, Danmark har indtaget i forhandlingerne.<br />
De enkelte forhandlingsområder<br />
Råvarer<br />
Udviklingslandenes vigtigste krav på råvareområdet<br />
har været: stabilisering af råvarepriser,<br />
sammenkædning af prisudviklingen på råvarer<br />
og færdigvarer (prisindeksering), stabilisering<br />
af indtægter fra eksport af råvarer og<br />
mulighed for øget forarbejdning af egne råvarer.<br />
Baggrunden herfor er, at råvarepriserne, af<br />
hvilke en række udviklingslande er meget afhængige,<br />
i mange tilfælde ikke har fulgt med<br />
færdigvarepriserne og generelt har været præget<br />
af større svingninger.<br />
På UNCTAD IV.(1976) opnåedes enighed<br />
om det såkaldte Integrerede Råvareprogram<br />
(res. 93 (IV)). Dette indebar forhandlinger om<br />
en central fond og om internationale råvareaftaler<br />
for 18 udvalgte varer af særlig interesse<br />
for udviklingslandene. Hovedformålet med det<br />
Integrerede Råvareprogram skulle være at<br />
sikre stabile og lønnende priser for udviklingslandenes<br />
råvareeksport, og samtidig tilgodese<br />
de råvareimporterende landes behov for forsyningssikkerhed<br />
og rimelige priser samt en vis<br />
forudsigelighed i prisdannelsen.<br />
Der blev i 1980 opnået enighed om en overenskomst<br />
om oprettelse af en central råvarefond<br />
på i alt 750 mill, dollars. Fondens hovedformål<br />
er at medvirke til finansiering af dels<br />
prisstabiliserende råvareaftaler bl.a. gennem<br />
finansiering af stødpudelagre, dels projekter,<br />
der sigter imod at forbedre de enkelte råvarers<br />
konkurrenceevne. Forhandlingsresultatet imødekom<br />
kun i begrænset omfang udviklingslandenes<br />
oprindelige krav til fonden, der bl.a. indeholdt,<br />
at fonden skulle have en størrelsesor-<br />
41
Change language