searchable_958-1982

More documents

Recommendations

Info

har derimod mulighed for i praksis selv at øge - at bistanden skal sigte mod en varig for- sin indsats for at afhjælpe den udbredte fattigbedring af de fattige befolkningsgruppers dom i udviklingslandene. økonomiske, sociale og politiske vilkår. Danmark bør også i de kommende år være Udvalgets flertal (Ole Bang, Lis Garval, blandt foregangslandene på udviklingsbistan- Viggo Mollerup, Sara Stinus, Knud Erik dens område. Det vil være i overensstemmelse Svendsen og John Svenningsen) finder under med dansk tradition at vise solidaritet med de henvisning til, at loven er en rammelov, hvor fattige befolkningsgrupper i udviklingslan- målsætningen er at betragte som den politiske dene. vejledning til administrationen, at den gæl- Bistandsindsatsen må forøges, og der må ske dende lovs formålsparagraf er for rummelig, en fortsat forbedring af bistandens priorite- og derfor ikke i tilstrækkeligt omfang bidrager ring, planlægning og gennemførelse med sigte til at sikre, at bistanden sigter mod varig for- på en varig forbedring af de fattige befolkbedring af de fattige befolkningsgruppers økoningsgruppers situation. Der må også ydes en nomiske, sociale og politiske vilkår, samt at større indsats for at opnå og udbrede en større bistanden som hovedregel ydes til de fattige viden om udviklingslandenes politiske, sociale udviklingslande. Udvalgets flertal anbefaler og økonomiske forhold. derfor, at der gennemføres en ændring af den I 1970'erne er der sket en løbende tilpasning af den danske udviklingsbistand i lyset af de indhøstede erfaringer og modtagerlandenes ændrede behov. Derfor går udvalgets konklusioner og anbefalinger på en række områder ud på enten at videreføre den nuværende danske nugældende formålsparagraf, således at det præciseres, at bistanden skal sigte mod en varig forbedring af de fattige befolkningsgruppers økonomiske, sociale og politiske vilkår, samt at bistanden som hovedregel skal ydes til de fattige udviklingslande. bistandspolitik eller at styrke allerede igang- Et mindretal (Mogens Isaksen, Christian satte udviklingstendenser. På andre områder Kelm-Hansen, Ove Munch, Gerda Møller og foreslås ændringer i den danske bistandspolitik, og udvalget Carl Thomsen) har taget anbefaler, stilling til en at den række gældende for- spørgsmål i lyset af den ændrede situation i målsparagraf fastholdes. Disse medlemmer til- 1980'erne. lægger det afgørende vægt, at formålsparagraffen holdes på et så overordnet plan, at den kan I det følgende vil de vigtigste af udvalgets rumme løbende ændringer i bistandsfilosofien konklusioner blive sammenfattet. Med hensyn i lyset af bl.a. de indhøstede erfaringer. Min- til de øvrige konklusioner samt baggrund og dretallet skal i den forbindelse fremhæve, at begrundelser for udvalgets anbefalinger henvi- den gældende formålsparagraf netop har et såses til de enkelte kapitler i betænkningen. dant indhold, at den har kunnet rumme de ovenfor nævnte centrale principper, der har udviklet sig i 1970'erne og i dag er gældende for den danske bistandspolitik. Målsætningen for dansk udviklingsbistand (kap. 7). Udvalget har i lyset af den i 1970'erne stedfundne udvikling overvejet spørgsmålet om behovet for at ændre den gældende lovs formålsparagraf. Udvalget finder, at de væsentlige og centrale principper, der i dag udledes af den gældende formålsparagraf, er: - at bistanden ydes i samarbejde med modtagerlandenes regeringer og myndigheder - at bistanden fortrinsvis skal gå til de fattige udviklingslande - at bistanden skal fremme økonomisk vækst, social fremgang og politisk uafhængighed i overensstemmelse med FNpagten 14 Omfanget af dansk udviklingsbistand (kap. 8). Det umiddelbare mål for omfanget af dansk udviklingsbistand bør være at nå op på 1% af bruttonationalproduktet i overensstemmelse med FN's nye bistandsmålsætning. Der er ligeledes i udvalget enighed om, at den danske bistand bør stige ud over 1% af bruttonationalproduktet. Udvalgets flertal (Ole Bang, Lis Garval, Mogens Isaksen, Christian Kelm-Hansen, Viggo Mollerup, Sara Stinus, Knud Erik Svendsen, John Svenningsen og Carl Thomsen) anbefaler, at der fra 1983 genindføres en på forhånd
fastlagt årlig stigningstakt i den danske udviklingsbistand, således at 1%-målet nås inden udgangen af 1980'erne. Et mindretal (Ove Munch og Gerda Møller) finder ikke, at der kan fastlægges en bestemt tidsfrist for 1%-målets opnåelse uden hensyntagen til Danmarks vanskelige økonomiske situation. Et flertal af udvalgets medlemmer (Ole Bang, Lis Garval, Christian Kelm-Hansen, Viggo Mollerup, Sara Stinus, Knud Erik Svendsen og John Svenningsen) anbefaler endvidere, at Danmark fra 1990 forøger bistandens stigningstakt, således at bistanden senest år 2000 når op på 2% af bruttonationalproduktet. Fordelingen mellem multilateral og bilateral bistand (kap. 9). Danmark bør fortsat prioritere den multilaterale bistand gennem internationale udviklingsorganisationer højt i forbindelse med fordelingen af den samlede danske bistand. Udvalgets flertal (Ole Bang, Lis Garval, Christian Kelm-Hansen, Viggo Mollerup, Sara Stinus, Knud Erik Svendsen, John Svenningsen og Carl Thomsen) ønsker principielt, at der tilstræbes en nogenlunde ligelig fordeling af den danske bistand mellem multilateral og bilateral bistand, og mener, at dette efter en kort overgangsperiode vil være muligt. Et mindretal (Mogens Isaksen) finder det som følge af perspektiverne for det multilaterale bistandssamarbejde realistisk, at Danmark i de førstkommende års planlægning opererer med en noget mindre multilateral andel end hidtil. Et andet mindretal (Ove Munch og Gerda Møller) finder det under alle omstændigheder ikke ønskværdigt, at Danmark på længere sigt anvender en større andel af sine bistandsmidler gennem internationale organisationer end hovedparten af de øvrige giverlande. Multilateral bistand (kap. 10). Det overordnede hensyn i forbindelse med overvejelserne om den fremtidige fordeling af de multilaterale danske bistandsmidler på de enkelte organisationer bør være programmernes overensstemmelse med de danske bistandspolitiske målsætninger. Endvidere bør indgå hensynet til betydningen af fortsat støtte til FN-systemets rolle i det internationale bistandssamarbejde, de enkelte programmers kvalitet og effektivitet, udviklingslandenes indflydelse på programmernes udformning og for større programmers vedkommende en rimelig byrdefordeling på længere sigt. Spørgsmålet om størrelsen af danske leverancer under de multilaterale programmer bør ikke indgå i overvejelserne om omfanget af de danske bidrag til de enkelte organisationer. Udvalget anbefaler, at der gives Danida bedre muligheder for at følge de multilaterale organisationers arbejde. En øget indsats vil gøre det muligt i højere grad end hidtil i samarbejde med andre giverlande at vurdere organisationernes effektivitet og kvaliteten af deres arbejde, samtidig med at den danske indflydelse i organisationerne til fremme af de overordnede danske bistandsmålsætninger vil kunne øges. Det må tillægges afgørende betydning, at der skabes en samordning af den danske bistandspolitiske holdning i de forskellige multilaterale organisationer. De store multilaterale organisationer FN's udviklingsprogram (UNDP) bør fortsat have en central placering i dansk bistandspolitik i overensst relle ønske om at støtte FN-systemet. UNDP står over for en række alvorlige problemer. I den forestående omstillingsproces i UNDP bør lægges vægt på såvel at nydefinere organisationens koordinationsrolle i FN-systemet som at tilpasse arbejdsopgaver og -planer til et realistisk bidragsniveau. Danmark bør yde en aktiv indsats i den forestående omstillingsproces i UNDP med henblik på at sikre, at programmets centrale funktioner fastholdes. Udvalgets flertal (Ole Bang, Lis Garval, Mogens Isaksen, Christian Kelm-Hansen, Viggo Mollerup, Sara Stinus, Knud Erik Svendsen, John Svenningsen og Carl Thomsen) lægger vægt på, at den danske bidragspolitik over for UNDP ikke forringer mulighederne for at nå frem til et hensigtsmæssigt resultat af omstillingsprocessen og anbefaler derfor, at realværdien af det danske bidrag ikke formindskes yderligere. Et mindretal (Ove Munch og Gerda Møller) finder under henvisning til usikkerheden vedrørende UNDP's fremtidige koordinationsrolle samt under hensyn til Danmarks stadig 15
Page 1: BETÆNKNING om PRINCIPPERNE FOR DEN
Page 4 and 5: Fhv. folketingsmedlem Gerda Møller
Page 6 and 7: Virkninger af omstruktureringen på
Page 8 and 9: Fordelingen mellem de forskellige m
Page 10 and 11: Udvalgets konklusioner 134 Udsendel
Page 12 and 13: Bilag 24: Udstationerede bilaterale
Page 16 and 17: elativt meget store bidrag ingen an
Page 18 and 19: ninger være til støtte for de fat
Page 20 and 21: der i de kommende år beslutning om
Page 22 and 23: en øjeblikkelig forhøjelse af opl
Page 24 and 25: var de i slutningen af 1970'erne d
Page 26 and 27: vægt på forebyggende foranstaltni
Page 28 and 29: erklæringen »Socialism and Rural
Page 30 and 31: sentlige tilskud til disse tre land
Page 32 and 33: mere langsigtet kredit, - og som ha
Page 34 and 35: katastrofer, borgerkrig, løsrivels
Page 36 and 37: 5%. Udviklingslandene har som helhe
Page 38 and 39: som et af de mest afgørende spørg
Page 40 and 41: kommer muligvis, at den danske erhv
Page 42 and 43: den på 6 mia. dollars. Overenskoms
Page 44 and 45: skyttelse af særligt hårdt ramte
Page 46 and 47: Statslig udviklingsbistand Angåend
Page 48 and 49: tilslutning, var imidlertid ikke ti
Page 50 and 51: epræsenterer en bred indikation af
Page 52 and 53: Bistandsoverførslernes omfang, for
Page 54 and 55: under for den onskede økonomiske v
Page 56 and 57: Synspunkter inden for DAC-samarbejd
Page 58 and 59: doble bistanden til denne landegrup
Page 60 and 61: atorieordning. Forslaget vandt imid
Page 62 and 63: som en tro på, at mere af det samm
Page 64 and 65:
Den internationale diskussion af ud
Page 66 and 67:
KAPITEL 6 Den danske udviklingsbist
Page 68 and 69:
tilfælde har det givet anledning t
Page 70 and 71:
KAPITEL 7 Målsætningen for dansk
Page 72 and 73:
og velferd for de brede lag av folk
Page 74 and 75:
om støtte til private kapitaloverf
Page 76 and 77:
udvidelse af den af Danmark praktis
Page 78 and 79:
78 Hansen, Viggo Mollerup, Sara Sti
Page 80 and 81:
80 Udvalgets konklusioner Der er i
Page 82 and 83:
Udviklingen i 1970'erne Ændringer
Page 84 and 85:
ede i etableringen af FN's særlige
Page 86 and 87:
For visse multilaterale udviklingso
Page 88 and 89:
drag til de multilaterale bistandso
Page 90 and 91:
indbygger på over 1.500 dollars) e
Page 92 and 93:
tilvæksten. Der har, specielt i In
Page 94 and 95:
evillingernes stigning at spare dan
Page 96 and 97:
Danmark har i 1981 udvidet sin ande
Page 98 and 99:
dragydende lande i to grupper er sk
Page 100 and 101:
Bistanden til udviklingslande i Mid
Page 102 and 103:
Bistand i katastrofesituationer Fæ
Page 104 and 105:
varetyper, som således ofte ikke v
Page 106 and 107:
heder. Fødevarebistand i katastrof
Page 108 and 109:
efale, at Danmark arbejder for, at
Page 110 and 111:
nelse og faglig undervisning rådgi
Page 112 and 113:
lægges de fornødne reviderede reg
Page 114 and 115:
lev de i mange tilfælde fremmedele
Page 116 and 117:
med den lokale administration og me
Page 118 and 119:
Ved det internationale kvindeårs v
Page 120 and 121:
især bliver de store og voksende u
Page 122 and 123:
i og indflydelse på aktiviteternes
Page 124 and 125:
derretter de bevilgende myndigheder
Page 126 and 127:
istandens effekt må derfor baseres
Page 128 and 129:
128 dets samlede udvikling anses fo
Page 130 and 131:
cipielt betænkeligt at lade modtag
Page 132 and 133:
Eksperternes rekruttering og udsend
Page 134 and 135:
forsøgsordning. Endvidere er en af
Page 136 and 137:
age til hjemlandet. Endvidere pål
Page 138 and 139:
dansk kapitaludstyr og danske tjene
Page 140 and 141:
140 per. Udvikling af den moderne s
Page 142 and 143:
142 for bundne gaver og lån bør s
Page 144 and 145:
en særlig arbejdsgruppe under Nord
Page 146 and 147:
I takt med den stigende erkendelse
Page 148 and 149:
148 Moller og Carl Thomsen) finder,
Page 150 and 151:
Ar 1977/78 1978 (9 mdr.) 1979 1980
Page 152 and 153:
KAPITEL 19 Statslig støtte til pri
Page 154 and 155:
Ved udgangen af 1981 androg det mak
Page 156 and 157:
156 stille danske virksomheder lige
Page 158 and 159:
viklingsbistand, og den danske øko
Page 160 and 161:
des og udveksle ideer og resultater
Page 162 and 163:
Grundlag og retningslinier for oply
Page 164 and 165:
På halvårlige møder drøfter opl
Page 166 and 167:
formation i Danmark om konkrete pro
Page 168 and 169:
estår derudover af embedsmænd fra
Page 170 and 171:
KAPITEL 23 Styrelsen og Rådet for
Page 172 and 173:
ligger sædvanligvis en omfattende
Page 174 and 175:
Hr. udenrigsminister Kjeld Olesen U
Page 176 and 177:
Liste over organisationer, institut
Page 178 and 179:
178 OPEC-landenes bistandsprocenter
Page 180 and 181:
ISO BILAG 7
Page 182 and 183:
IS2 Danmarks bistand til udviklings
Page 184:
184
Page 189 and 190:
BILAG 14 Danske leverancer af varer
Page 191 and 192:
BILAG 18 Danmarks humanitære støt
Page 193 and 194:
Latinamerika Ikke-øremærket bidra
Page 195 and 196:
1980 1981 1981-1982 1981 1982 IWGIA
Page 198 and 199:
BILAG 22
Page 202 and 203:
Retningslinier for ansættelsesvilk
Page 204:
3. Uddannelse af eksperter DANIDA g
Page 213 and 214:
Retningslinier for den statsstøtte
Page 216 and 217:
I medfør af § 17 i lov nr. 297 af
Page 218 and 219:
EF De europæiske Fællesskaber En
Page 220 and 221:
MFA Multi-Fiber Arrangement Arrange
Page 222 and 223:
BILAG 36 Lov om internationalt udvi
Page 224:
§ 13. Udgået. Organisation § 14.
show all

searchable_958-1982

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?