searchable_958-1982
searchable_958-1982
searchable_958-1982
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Der ligger således store muligheder for at<br />
øge landbrugsproduktionen gennem en intensivering<br />
af dyrkningen på de allerede dyrkede<br />
jorde. Dette forudsætter imidlertid dels omfattende<br />
omflytninger af befolkningen i de tættest<br />
befolkede områder, dels jordreformer, først og<br />
fremmest udstykninger af de største brug. Det<br />
er i den forbindelse værd at lægge mærke til,<br />
at hele væksten i landbrugsproduktionen i<br />
1960'erne og begyndelsen af 1970'erne fandt<br />
sted på de mindre landbrug. De små selvforsyningslandbrug<br />
blev i denne periode draget ind<br />
i produktionen af eksportafgrøder og var samtidig<br />
i stand til at øge produktionen af fødevarer<br />
til hjemmemarkedet. En forøgelse af landbrugsproduktionen<br />
baseret på småbrug nødvendiggør<br />
imidlertid en fortsat udbygning af<br />
konsulenttjeneste m.m.<br />
Herudover vil marginale, regnfattige områder<br />
kunne opdyrkes gennem anvendelsen af<br />
forbedrede metoder, indførelse af tørkeresistente<br />
afgrøder, samt i et vist omfang gennem<br />
kunstvanding. Omkostningerne ved at bringe<br />
disse marginale jorde under plov er dog høje.<br />
Visse marginale områder, der tidligere anvendtes<br />
til kvæggræsning, er allerede blevet<br />
opdyrket som følge af knapheden på god landbrugsjord,<br />
der som ovenfor nævnt er skabt dels<br />
af befolkningstilvæksten dels af den ulige fordeling<br />
af jorden. Denne opdyrkning er sket<br />
uden anvendelse af de forbedrede og skånsomme<br />
dyrkningsmetoder, der kræves for at<br />
undgå omfattende erosion. Samtidig tvinger<br />
opdyrkningen kvægbrugerne ud i endnu tørrere<br />
områder, hvor det voksende antal dyr vil<br />
nedslide og bortæde den sparsomme vegetation,<br />
hvilket atter fører til erosion og ørkendannelse.<br />
- Kenya er med andre ord ved at løbe<br />
ind i de problemer, der kendetegner Sahel-landenes<br />
udvikling.<br />
De aktuelle tilpasningsproblemer<br />
Ligesom i andre udviklingslande medførte<br />
olieprisstigningen og den økonomiske verdenskrise<br />
i 1979 og 1980 et chok for den kenyanske<br />
økonomi. I et forsøg på at reducere en<br />
stærkt øget betalingsbalanceuligevægt, et stigende<br />
underskud på statsfinanserne og inflationen<br />
gennemførte Kenyas regering i 1980 forskellige<br />
indgreb som led i et strukturtilpasningsprogram.<br />
Disse indgreb indebærer bl.a.<br />
en kraftig beskæring af investerings- og driftsudgifterne<br />
i de ikke umiddelbart produktive<br />
sektorer af økonomien, som f.eks. uddannel-<br />
ses- og sundhedssektorerne, samt miljøværnsområdet.<br />
Et andet hovedpunkt i strukturtilpasningsprogrammet<br />
er støtte til eksporterende og importsubstituerende<br />
erhverv, herunder landbruget.<br />
Gennem jordreformer, forhøjede producentpriser,<br />
forsøg på en effektivisering af lagerog<br />
markedsføring m.v., tilstræber Kenya i første<br />
række atter at blive selvforsynende for så<br />
vidt angår majs, ris og hvede.<br />
Ikke mindst den kraftige beskæring af de<br />
offentlige udgifter, der som nævnt i første<br />
række rammer de ikke umiddelbart produktive<br />
sektorer, vil svække mulighederne for på længere<br />
sigt at bekæmpe fattigdomsproblemet.<br />
Indsatsen over for disse befolkningsgrupper vil<br />
derfor i betydelig grad være afhængig af en<br />
forbedring og udbygning af bistanden udefra,<br />
der i de seneste år har finansieret op mod en<br />
tredjedel af det kenyanske udviklingsbudget.<br />
De stadig strammere driftsbudgetter taler samtidig<br />
for, at bistanden i højere grad udstrækkes<br />
til at dække også driftsudgifter især i projekternes<br />
opbygningsfase.<br />
Der må endvidere forudses, at iværksættelsen<br />
af mere langsigtede miljøværnsforanstaltninger,<br />
f.eks. til forebyggelse af ørkendannelse,<br />
ligeledes vil være afhængig af bistand udefra.<br />
TANZANIA<br />
Udviklingen i Tanzania siden uafhængigheden<br />
i 1961 kan opdeles i to klart adskilte perioder,<br />
nemlig perioden fra tidspunktet for uafhængigheden<br />
op til slutningen af 1960'erne og<br />
perioden derefter.<br />
Tanzania bestod ikke ved uafhængigheden i<br />
nær samme grad som Kenya af to adskilte økonomier,<br />
og var ikke på samme måde præget af<br />
en kolonial fortid. I de første år efter uafhængigheden<br />
blev kræfterne koncentreret om at<br />
overtage og udbygge den modernisering af<br />
økonomien, som var i gang forud for uafhængigheden,<br />
da Tanzanias økonomi i det væsentlige<br />
kunne karakteriseres som en typisk afrikansk<br />
eksportøkonomi, baseret på overskudsproduktion<br />
fra den såkaldte traditionelle sektor,<br />
men i et vist omfang også på udenlandsk<br />
ejede plantager. Den økonomiske vækstrate i<br />
denne periode var relativt høj, idet nationalproduktet<br />
voksede med omkring 5 % om året.<br />
Efter Arusha-deklarationen<br />
I 1967 fremlagde landets præsident, Julius<br />
Nyerere, den såkaldte Arusha-deklaration og<br />
27
Change language