searchable_958-1982
searchable_958-1982
searchable_958-1982
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Endelig ønsker udviklingslandene, at betingelserne<br />
for at trække på valutafonden under<br />
betalingsbalancevanskeligheder - den såkaldte<br />
konditionalitet - ændres, så tilbagebetalingsperioden<br />
bliver længere, støttemidlerne øges i<br />
omfang og der tages større hensyn til årsagerne<br />
til underskuddet på betalingsbalancen.<br />
Udviklingslandenes krav er under løbende<br />
forhandlinger i IMF. Danmark er enig i en<br />
række af udviklingslandenes krav til det monetære<br />
system, herunder især ønskeligheden af at<br />
der skabes større stabilitet i systemet, opnåelse<br />
af en højere grad af symmetri i tilpasningsprocesserne<br />
i forbindelse med over- eller underskud<br />
på betalingsbalancerne, og at SDR udvikles<br />
som det centrale reserveaktiv. Generelt finder<br />
Danmark, at der er behov for - og en fælles<br />
interesse i - at man i det internationale samarbejde<br />
medvirker til at lette »recyclingen« af de<br />
store valutaoverskud i olielandene. Da et velfungerende<br />
internationalt valutasystem er en<br />
forudsætning for en fortsat positiv udvikling i<br />
den internationale handel til fælles fordel for<br />
udviklingslande og industrilande, har man fra<br />
dansk og nordisk side lagt vægt på, at valutafondens<br />
hovedopgave er at skabe forudsætning<br />
for et sådant velfungerende valutasystem. Ud<br />
fra denne grundbetragtning har Danmark støttet<br />
en gradvis udvikling af valutafonden, således<br />
at denne tilpasses alle landegruppers behov.<br />
Dette grundsynspunkt indebærer også, at<br />
Danmark af hensyn til systemets funktionsdygtighed<br />
ikke ønsker valutafonden omdannet til<br />
en institution, der har overførsler af ressourcer<br />
til udviklingslandene som hovedformål.<br />
Udnyttelsen af den dybe havbund<br />
FN's generalforsamling erklærede i 1970, at<br />
mineralforekomsterne på bunden af de havområder,<br />
som lå uden for kyststaternes højhedsret,<br />
skulle være menneskehedens fælles arv, og at<br />
de skulle udnyttes til fordel for udviklingslandene.<br />
På dette grundlag har et af hovedemnerne<br />
for FN's tredje havretskonference, der<br />
indledtes i 1974 været en international regulering<br />
for udnyttelsen af den dybe havbund.<br />
Udnyttelsen af den dybe havbunds ressourcer,<br />
som i hovedsagen består af de såkaldte<br />
mangannoduler (små mineralklumper indeholdende<br />
mangan, nikkel, kobber og kobolt)<br />
kræver en meget avanceret teknik, da nodu-<br />
1erne findes på vanddybder på op til 8.000 meter.<br />
Kun et begrænset antal industrilande med<br />
USA i spidsen besidder i dag den fornødne<br />
teknologi og kapital. Under forhandlingerne<br />
om reglerne for udnyttelsen af havbunden har<br />
det derfor været vigtigt at finde en balance, der<br />
på den ene side skaber sådanne finansielle og<br />
styringsmæssige vilkår, at de pågældende industrilandes<br />
selskaber vil være interesseret i at<br />
foretage en udnyttelse, og som på den anden<br />
side vil være til gavn for udviklingslandene.<br />
Ved afslutningen af sin 11. mødesamling<br />
den 30. april <strong>1982</strong> satte FN's havretskonference<br />
et foreløbigt punktum for ni års arbejde<br />
gennem vedtagelsen af en ny havretskonvention.<br />
Konventionen forudser oprettelsen af en ny<br />
international organisation, »Havbundsmyndigheden«,<br />
der skal forestå, regulere og kontrollere<br />
udnyttelsen af havbunden gennem et<br />
produktionsselskab, der drives under myndigheden.<br />
I systemet for udnyttelsen er der indbygget<br />
nærmere regler om overførsel af teknologi<br />
til udviklingslandene og om produktionsbegrænsning,<br />
som særligt skal beskytte produktionen<br />
hos de udviklingslande, der på normal<br />
måde udvinder de pågældende mineraler,<br />
mod den »konkurrerende« havbundsproduktion.<br />
Det bemærkes, at bestemmelserne om<br />
tvungen teknologioverførsel, der går videre<br />
end de principper, som har været drøftet i<br />
UNCTAD's regie, er at betragte som et led i<br />
den samlede forhandlingspakke og ikke uden<br />
videre vil kunne danne fortilfælde på andre<br />
områder.<br />
Forud for vedtagelsen havde konferencen<br />
søgt at nå til enighed på de områder, hvor den<br />
nye amerikanske regering efter en gennemgribende<br />
nyvurdering af det hidtidige forhandlingsresultat<br />
havde krævet omfattende ændringer,<br />
især vedrørende bestemmelserne om dybhavsminedrift.<br />
Trods de mæglingsbestræbelser,<br />
der indtil sidste øjeblik udfoldedes fra de<br />
nordiske og andre ligesindede vestlige landes<br />
side, lykkedes det ikke at få vedtaget konventionen<br />
ved konsensus.<br />
Gennem en resolution vedrørende beskyttelse<br />
af foreløbige investeringer (PIP), der skal<br />
sikre nationale selskaber, som hidtil har undersøgt<br />
bestemte dybhavsområder, en fortsat adgang<br />
til efterforskning samt en forhåndsret til<br />
at få tilladelse til at udnytte disse områder, fik<br />
USA ganske vist et centralt ønske opfyldt. De<br />
kompromisforslag vedrørende konventionens<br />
almindelige betemmelser om dybhavsminedrift,<br />
som efter langvarige og vanskelige forhandlinger<br />
syntes at kunne vinde almindelig<br />
47
Change language