Politi Magasinet 01 - 1. juni 2007 - Politiets

More documents

Recommendations

Info

TEMA 2: HVOR MEGET KAN MAN TÅLE AT HØRE… Ved grænsen… » Af Kristian Ditlev Jensen 20 | Magasin fra Politiet | nr. 01 | 2007 Navnet Ingolf Thomsen siger formentlig ikke mange kolleger i styrken noget særligt. Men det skyldes alene, at kriminalassistentens opklaringsindsats sammen med et helt hold af efterforskere fra Rejseholdet foregik bag hermetisk lukkede døre. For med én enkelt sætning placerer han sig centralt i dansk retshistorie. »Tøndersagen er – som man siger – ’min‘ sag,« fortæller han ganske udramatisk. Den mørkhårede 43årige mand sidder med armene over kors foran den brede overkrop. Han virker utilpas ved situationen, da han lukker os ind i personaleklubbens klubværelse helt oppe under loftet på Tønder Politistation. På trods af at Ingolf Thomsen under hele interviewet er synligt påvirket af at tale om sagen, så er han åben, nøjagtig og intens i sin beskrivelse. Også når han skruer tiden tilbage. Langt tilbage. Ingolf Thomsen sad med Tøndersagen hver dag i 15 måneder. Og han er endnu ikke helt færdig med den. »Sagen bliver anmeldt til politiet i Sønderborg. Anmelderens budskab er: Der er en far, der lejer sin lille pige ud i nærheden af Tønder,« begynder Ingolf Thomsen, mens han serverer sort kaffe i institutionskopper. Vente og se »Den normale fremgangsmåde i den type sager er jo, at man standser forbrydelsen omgående. Men vi ville godt have bund i sagen. Og det kunne ikke nytte noget at afhøre pigen, der på det tidspunkt nærmest var på farens side. Som noget helt usædvanligt begyndte vi en telefonaflytning. Vi lytter i tre uger uden resultat.« Først den 24. august 2005 sker der noget. En af de siden dømte i sagen har været ude ved ejendommen om morgenen. Pigen har ikke været i skole i løbet af dagen. Og samtidig ringer faren og pigen til forskellige kontaktlinjer som træfpunkt, den der tidligere hed 0059. »De høster hele dagen efter mænd, der skal komme ud og besøge pigen.« En patruljevogn placeres tæt på hjemmet, og aflytningen foregår døgnet rundt. »Der er en mand på vej derud, kan vi forstå. Men det er bare snak og snak. Så beslutter vi os til sidst for at gå ind og anholde faren, og børnene kommer så ud til den pleje
familie, hvor de i forvejen er til aflastning indimellem.« Faren anholdes og varetægtsfængsles, og straks efter gennemgår efterforskerne hjemmet. Samtidig udstedes en kendelse, så telefonudskrifter fra årets begyndelse kan udleveres. »Vi havde på et tidspunkt 22.000 poster. Vi søgte så på alle navne og prøvede at finde ud af, hvem folk er, hvor de boede og så videre. Nogle kunne uden videre afvises som hans omgangskreds. Søsteren, moren og den slags. Så var der elværket, eller når én ringede om, at septiktanken skulle tømmes. Men så kom alle de mærkelige personer.« Dronningen Det viser sig hurtigt, at tingene hænger sammen: de dage, hvor pigen ikke er i skole, finder efterforskerne opkald på diverse kontaktlinjer. Da det bliver for meget for moren, som også udsættes for overgreb, flytter hun væk. Men så går faren over til at lade gæster i huset udnytte datteren, der overtager morens rolle. Hun bliver, med Ingolf Thomsens ord, den »nye dronning i hjemmet«. »De træffer så en gammel bekendt til ringridning i Sønderborg. Han har tidligere været husven og udnyttet konen. » Pigen har allerede som lille barn ført en dobbelttilværelse uden at falde igennem. Hvordan har hun kunnet klare det? Hvordan kunne det komme så vidt? « Nu bliver han så husven på ny – men denne gang er det altså med pigen. Og det er så ham, der begynder at slæbe gud og hvermand med derud.« Men faren er ikke tilfreds med »udvalget af gæster«. Så de prøver til sidst – faren og datteren – at indrykke en kontaktannonce i Den Blå Avis. »Hun bliver betegnet som en ’18årig Lolitatype’. Og manden må ’gerne være steriliseret’ men ’skal være veludrustet’. Det var en decideret sexannonce.« Pigen i Tøndersagen er central for efterforskerne. Dels er hun kronvidne, dels er hun et barn, der har lidt en nærmest ubegribelig overlast. Den overlast gør hende samtidig vanskelig at håndtere for betjentene. »Når vi snakkede med hende, var hun pisseirriterende for at sige det ligeud. Men vi vidste jo godt, hvorfor hun var på den måde dér. Da hun endelig begynder at snakke, kan hun nærmest ikke stoppe igen. Hun vælger den position, at hun taler om alle andre end sin far. Det er også fint nok, for det hele falder jo tilbage på ham alligevel.« Huset Medierne omtaler huset massivt, huset hvor pigens mare » Magasin fra Politiet | nr. 01 | 2007 | 21
Page 1 and 2: 01| Tema: Magasinet til og om dansk
Page 3 and 4: Tema 2: »Seksuelt misbrug af børn
Page 5 and 6: James Bondfilmene og Godfathert
Page 7 and 8: » Jeg vidste, hvad jeg sagde ja ti
Page 9 and 10: agmænd bliver anholdt. Indsatsen e
Page 11 and 12: har været et skoleeksempel på god
Page 13 and 14: Marie Bang Nielsen varetager også
Page 15 and 16: Magasin fra Politiet | nr. 01 | 200
Page 17 and 18: lot, at udviklingen ofte ligger hos
Page 19: Ved grænsen På den allerførste d
Page 23 and 24: han sig over, at flere af dem var u
Page 25 and 26: »Glemme Tøndersagen, det gør man
Page 27 and 28: og smiler med sønderjysk lune for
Page 29 and 30: kollegerne virkede nedtrykte, var i
Page 31 and 32: etnisk baggrund. Samme problem har
Page 33 and 34: marken og bag lukkede døre slåend
Page 35 and 36: Indien: Italien: En farlig blanding

Politi Magasinet 01 - 1. juni 2007 - Politiets

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?