Politi Magasinet 01 - 1. juni 2007 - Politiets

More documents

Recommendations

Info

FAGLIGT SET Respekt i marken – fordomme i baglokalet Gellerups nærpoliti behandler udlændinge med respekt og omsorg, men i baglokalet luftes fordomme og generaliseringer 2 | Magasin fra Politiet | nr. 01 | 2007 Af Louise Mejnertz Nærbetjentene Niels og Ulrik bevæger sig roligt rundt i den somaliske klub i Gellerupparken i det vestlige Århus. De tjekker, om der er gemt khat i klubben. De smiler og klapper de somaliske mænd på skuldrene. »Du klarer det godt, Muhammed,« siger Niels til den daglige leder. Senere samme aften er vi tilbage på stationen: »Somalierne er mindst 100 dummeår bagefter os. Da de kom her til Danmark, gik de ud for at samle brænde, for de kunne ikke finde ud af at lave mad på elkomfur,« siger Ulrik og griner. »Deres kultur ligger jo milevidt fra det her. De kommer fra jordhuler, og som Jens ynder at sige: Det første, de møder, når de bliver født, det er jorden. De bliver dumpet ud i halmen ligesom sådan et dyrebarn,« tilføjer Niels. Antropolog på arbejde »Baglokalesnak« foregår inden for alle fagområder. På hospitaler bruger sundhedspersonalet ofte humor til at træde ud af alvoren. De anfægter tabuer og bryder de normer, der gælder, når de omgås patienterne. I »baglokalet« hånes patienterne, kunderne eller cheferne, når de er ude af syne. Det skaber en distance til arbejdet, og de ansatte tanker op, så der er energi til de mennesker, de arbejder med. Under mit antropologspeciale fulgte jeg nærpolitiet i Gellerup i fire måneder og fik indblik i betjentenes brug af baglokalesnak som ventil. På trods af at nærbetjentene kender områdets udlændinge godt og får nedbrudt mange fordomme under det lokale arbejde, er forskellen på nærbetjentenes sprog i
marken og bag lukkede døre slående. Her lufter de generaliseringer omkring udlændinge, hvor gængse stereotyper og fordomme dominerer. Mødet mellem nærbetjentene og byens udlændinge bærer ellers præg af engagement, omsorg og respekt. Betjentene foretrækker det præventive arbejde, og det handler ikke om at stange en masse bøder over disken, men om at opbygge et godt netværk i området. Vi kender dem Nærbetjentenes arbejde bygger på personkendskab, og det er den mest synlige forskel på nærbetjentene og deres kolleger fra Århus Politigård. Mens vagtholdsbetjentene ofte foretager en hurtig overflyvning, fordyber nærbetjentene sig i konkrete sager og konkrete ballademagere. »Vi kender dem herude og møder derfor enkeltindivider. Kollegerne inde fra Gården møder en gruppe unge andengenerationsindvandrere,« fortæller nærbetjenten Erik: »Det er sådan, at en nærbetjent bruger den forreste del af sin hjerne på politiarbejde. Det er det, vi er her for. Men vi bruger også den bagerste del, og den bruger vi til at fungere som skolelærer, pedel eller socialpædagog.« Nærbetjentene involverer sig langt ud over stillingsbeskrivelsen. De hjælper unge udlændinge med at få job og komme ud af kriminalitet, de deltager i fodboldturneringer, besøger områdets klubber og finder ofte på alternative løsninger, når de unge laver ballade. Fordomme i baglokalet Nærbetjentene tager skarp afstand fra racistisk adfærd. Men når de smækker døren til bilen eller tager sig en kop kaffe i baglokalet, snakker de ofte om gruppen af somaliere, arabere eller muslimer. Snakken cirkulerer omkring generaliseringer og fordomme, som når nærbetjentene fremhæver, at udlændinge lever i en forældet tid. Muslimer er »primitive« og »middelalderlige«, og somaliere er »flere hundrede dummeår bagefter«. Udlændinge omtales i sarkastiske vendinger som perkere eller pindearme, men som nærbetjenten Bo en dag sagde til mig: »Vi siger nogle ting – også hårdt – men det er jo oftest sarkastisk ment. Det er i hvert fald ikke racistisk ment.« Ventil for arbejdet Jargonen i baglokalet er ikke udtryk for, at betjentene spiller en rolle, når de er i marken. Tværtimod. Hver dag møder nærbetjentene triste skæbner og konfronteres med samfundets mest socialt belastede borgere. De bruger tid og energi på at hjælpe mennesker og føler en stor forpligtigelse over for både udlændinge og danskere. I nærområdet kender og genkender alle nærbetjenten, og han kan ikke gemme sig bag uniformen. Arbejdet som nærbetjent er intenst, og når betjentene hver dag tager en masse ind, er det vigtigt, at de også tømmer ud. Gjorde de ikke det, ville de brænde ud i løbet af kort tid. Baglokalet er stedet, hvor de lukker op for ventilen og får afløb for hverdagens alvor. Her letter nærbetjentene presset, så de kan klare den til tider hårde hverdag, de oplever. Vedligeholdelse af det kollegiale fællesskab Snakken i baglokalet fremmer også fællesskabet og kendetegner en særlig kultur, der eksisterer inden for dansk politi. Når nærbetjentene »slår sig ned« i Gellerup, adskiller de sig geografisk og mentalt fra Gårdens betjente. Gennem baglokalesnakken mindsker nærbetjentene afstanden ind til kollegerne fra vagthold, som de vender tilbage til efter et til to år som nærbetjent. De erfarer, at tingene ikke er så sorthvide, som de ofte tager sig ud, når de suser igennem området i en patruljebil. Gellerup er faktisk et godt sted at være. Den erfaring deler de dog sjældent med kollegerne fra Gården, fordi de ikke vil opfattes som hellige. Louise Mejnertz blev i 2006 cand.mag. i etnografi og social antropologi. Hun bor i Skanderborg, er 29 år og i øjeblikket på barsel. Hun fulgte nærpolitiet i Brabrand fra efteråret 2005 og til foråret 2006. Glæd dig til næste nummer: forside_nr02_160507.indd 1 16/05/07 10:02:14 Politi 02 udkommer den 3. august 2007 Magasin fra Politiet | nr. 01 | 2007 |
Page 1 and 2: 01| Tema: Magasinet til og om dansk
Page 3 and 4: Tema 2: »Seksuelt misbrug af børn
Page 5 and 6: James Bondfilmene og Godfathert
Page 7 and 8: » Jeg vidste, hvad jeg sagde ja ti
Page 9 and 10: agmænd bliver anholdt. Indsatsen e
Page 11 and 12: har været et skoleeksempel på god
Page 13 and 14: Marie Bang Nielsen varetager også
Page 15 and 16: Magasin fra Politiet | nr. 01 | 200
Page 17 and 18: lot, at udviklingen ofte ligger hos
Page 19 and 20: Ved grænsen På den allerførste d
Page 21 and 22: familie, hvor de i forvejen er til
Page 23 and 24: han sig over, at flere af dem var u
Page 25 and 26: »Glemme Tøndersagen, det gør man
Page 27 and 28: og smiler med sønderjysk lune for
Page 29 and 30: kollegerne virkede nedtrykte, var i
Page 31: etnisk baggrund. Samme problem har
Page 35 and 36: Indien: Italien: En farlig blanding

Politi Magasinet 01 - 1. juni 2007 - Politiets

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?