Politi Magasinet 01 - 1. juni 2007 - Politiets

TEMA 2: HVOR MEGET KAN MAN TÅLE AT HØRE…
Over grænsen?
Ældre og garvede efterforskere udvikler
et professionelt filter over for børneporno.
Yngre betjente kan blive voldsomt påvirkede
af at se på misbrug – især af små børn
Af Kristian Ditlev Jensen og Janne Aagaard
»Det er et beskidt arbejde, men nogle skal
jo gøre det.«
Den slidte frase får en helt ny betydning,
når den dukker op i forbindelse med efterforskning
af børnepornografi og pædofilisager.
For de sager trækker virkelig tænder ud.
I en projektrapport fra politiets lederkursus
i 2005 har Søren Thomassen interviewet
ti politiansatte om reaktioner og
følelsesmæssige omkostninger ved at
efterforske sager om børneporno.
Rapporten viser med al tydelighed de
karakteristiske traumatiske træk. De ti adspurgte
betjente arbejdede dagligt med
dokumenterede overgreb på børn i form af
film eller billeder – i daglig tale »lettere børneporno«.
Stor erfaring mindsker risiko
»Der er stor forskel på, hvor meget og hvordan
de ansatte bliver påvirket. Det afhænger
blandt andet af, hvor lang tid de har
været i styrken – de to yngste var de mest
påvirkede af de adspurgte. De havde kun
arbejdet med området i kort tid og meget
intensivt med børneporno,« siger forfatteren,
politikommissær Søren Thomassen.
Alle var enige om, at film var værre end
28 | Magasin fra Politiet | nr. 01 | 2007
billeder, og at film med lyd – sammen med
overgreb på spæde børn – påvirkede mest.
De ti ændrede alle indstilling til arbejdet og
påtog sig et professionelt filter.
»Efterforskerne formåede at fokusere
ikke på selve overgrebet, men på efterforskningsmulighederne.
På trods af filteret
blev grænserne for det »ubærlige« langsomt
rykket.
Flere fortalte, at de med tiden følte sig
mindre påvirkede, især når drejede sig om
overgreb på teenagere. Der skabes en professionel
distance på godt og ondt,« siger
Søren Thomassen.
Nøgenhed tabubelagt
Halvdelen af de interviewede ændrede
adfærd i hjemmet som følge af arbejdet:
Tre begyndte at sove med undertøj på
grund af bekymring for, hvordan deres egne
børn ville opfatte nøgenhed. To sikrede sig,
at de til enhver tid var påklædte derhjemme,
fordi de ikke ville have, at deres børn
skulle synes, at de var »mærkelige«.
En betjent oplevede at miste sexlysten,
fordi han i sit arbejde så børneporno blandet
med voksenporno og dermed væmmedes
og tændtes han på skift. Den blanding
af lyst og afsky er ødelæggende for den
naturlige seksuallyst.
Det skete kun enkelte gange, at politifolkene
tænkte på filmklippene uden for arbejde.
Flere af dem havde dog klip eller billeder,
der havde sat sig fast på nethinden.
»Ni ud af ti ændrede adfærd i forhold til
badning af deres egne børn, og de var for
eksempel påpasselige med ikke at vaske
kønsdele, fordi de ikke ønskede at give børn
eller samlever anledning til at tro, at de
overskred normale grænser,« siger Søren
Thomassen.
Flere af de interviewede lod også døren
stå åben til badeværelset af samme årsag.
Syv ud af ti fortalte ikke deres samlever om
arbejdets detaljer med begrundelsen, at de
ville skåne partneren.
Ofte bemærkede de interviewede, at