Politi Magasinet 01 - 1. juni 2007 - Politiets

marken og bag lukkede døre slående. Her
lufter de generaliseringer omkring udlændinge,
hvor gængse stereotyper og fordomme
dominerer. Mødet mellem nærbetjentene
og byens udlændinge bærer ellers præg
af engagement, omsorg og respekt. Betjentene
foretrækker det præventive arbejde,
og det handler ikke om at stange en masse
bøder over disken, men om at opbygge et
godt netværk i området.
Vi kender dem
Nærbetjentenes arbejde bygger på personkendskab,
og det er den mest synlige forskel
på nærbetjentene og deres kolleger fra
Århus Politigård. Mens vagtholdsbetjentene
ofte foretager en hurtig overflyvning, fordyber
nærbetjentene sig i konkrete sager
og konkrete ballademagere.
»Vi kender dem herude og møder derfor
enkeltindivider. Kollegerne inde fra Gården
møder en gruppe unge andengenerationsindvandrere,«
fortæller nærbetjenten Erik:
»Det er sådan, at en nærbetjent bruger
den forreste del af sin hjerne på politiarbejde.
Det er det, vi er her for. Men vi bruger
også den bagerste del, og den bruger vi
til at fungere som skolelærer, pedel eller
socialpædagog.«
Nærbetjentene involverer sig langt ud
over stillingsbeskrivelsen. De hjælper unge
udlændinge med at få job og komme ud af
kriminalitet, de deltager i fodboldturneringer,
besøger områdets klubber og finder
ofte på alternative løsninger, når de unge
laver ballade.
Fordomme i baglokalet
Nærbetjentene tager skarp afstand fra racistisk
adfærd. Men når de smækker døren til
bilen eller tager sig en kop kaffe i baglokalet,
snakker de ofte om gruppen af somaliere,
arabere eller muslimer. Snakken cirkulerer
omkring generaliseringer og fordomme,
som når nærbetjentene fremhæver, at udlændinge
lever i en forældet tid. Muslimer
er »primitive« og »middelalderlige«, og
somaliere er »flere hundrede dummeår
bagefter«.
Udlændinge omtales i sarkastiske vendinger
som perkere eller pindearme, men
som nærbetjenten Bo en dag sagde til mig:
»Vi siger nogle ting – også hårdt – men
det er jo oftest sarkastisk ment. Det er i
hvert fald ikke racistisk ment.«
Ventil for arbejdet
Jargonen i baglokalet er ikke udtryk for, at
betjentene spiller en rolle, når de er i marken.
Tværtimod. Hver dag møder nærbetjentene
triste skæbner og konfronteres
med samfundets mest socialt belastede
borgere.
De bruger tid og energi på at hjælpe
mennesker og føler en stor forpligtigelse
over for både udlændinge og danskere. I
nærområdet kender og genkender alle
nærbetjenten, og han kan ikke gemme sig
bag uniformen. Arbejdet som nærbetjent er
intenst, og når betjentene hver dag tager en
masse ind, er det vigtigt, at de også tømmer
ud.
Gjorde de ikke det, ville de brænde ud i
løbet af kort tid. Baglokalet er stedet, hvor
de lukker op for ventilen og får afløb for
hverdagens alvor. Her letter nærbetjentene
presset, så de kan klare den til tider hårde
hverdag, de oplever.
Vedligeholdelse af det
kollegiale fællesskab
Snakken i baglokalet fremmer også fællesskabet
og kendetegner en særlig kultur, der
eksisterer inden for dansk politi. Når nærbetjentene
»slår sig ned« i Gellerup, adskiller
de sig geografisk og mentalt fra Gårdens
betjente.
Gennem baglokalesnakken mindsker
nærbetjentene afstanden ind til kollegerne
fra vagthold, som de vender tilbage til efter
et til to år som nærbetjent.
De erfarer, at tingene ikke er så sort­hvide,
som de ofte tager sig ud, når de suser
igennem området i en patruljebil. Gellerup
er faktisk et godt sted at være. Den erfaring
deler de dog sjældent med kollegerne fra
Gården, fordi de ikke vil opfattes som hellige.
Louise Mejnertz blev i 2006 cand.mag. i etnografi
og social antropologi. Hun bor i Skanderborg,
er 29 år og i øjeblikket på barsel. Hun fulgte
nærpolitiet i Brabrand fra efteråret 2005 og til
foråret 2006.
Glæd dig til næste nummer:
forside_nr02_160507.indd 1 16/05/07 10:02:14
Politi 02 udkommer den
3. august 2007
Magasin fra Politiet | nr. 01 | 2007 |