FORSKNINGSNYT Kognitiv terapi mod arbejdsstress

FORSKNINGSNYT
22 PSYKOLOG NYT Nr. 1 . 2006
Kognitiv terapi
mod arbejdsstress
Den udbredte forekomst af arbejdsstress har medført en
mængde råd og forslag til at hjælpe de stressede med til at
nedbringe deres stresstilstand. Ud over det, der kan og bør
gøres med hensyn til selve arbejdets tilrettelæggelse, kan der
kan selvfølgelig også gøres noget på det personlige plan, så
at man selv kan beskytte sig mod at blive alt for stresset i
det daglige arbejde – hvis man ellers har lyst til at beholde
det. Der er udkommet en mængde selvhjælpsbøger og artikler
med gode råd til at undgå stress på arbejdspladsen, men
mange mennesker har nok brug for en mere direkte hjælp
end det, man i en fortravlet hverdag kan nå at læse sig til.
For disse sidstnævnte har man i de senere år tilrettelagt
stressbekæmpelseskurser, hvor man i løbet af typisk 10-20
timer kan lære en række tiltag mod at lade sig overvælde af
stress i det daglige arbejdsliv. Disse kurser er som regel temmelig
adfærdsorienterede, dvs. at de især sigter på at lære
kursisterne en mere hensigtsmæssig adfærd, så de fx bliver
bedre i stand til at tilrettelægge deres arbejde, til at sige nej til
urimelige krav og til at stresse af via motion og afslapningsøvelser.
Nu har en gruppe engelske psykologer imidlertid ment,
at man også på dette område måske kunne lære af de gode
resultater med kognitiv terapi, der i de senere år har vist sig
særdeles effektiv til at behandle egentlige psykiske lidelser
som angst og depression. Da i hvert fald lettere tilstande af
angst og depression ofte optræder ved langvarig stress, er
det ifølge den engelske forskergruppe muligt, at man også
kan afhjælpe langvarige tilstande af jobstress ved anvendelse
af kognitiv terapi.
Kognitiv terapi går i korthed ud på at træne mennesker
med psykiske problemer i at blive bedre til at undgå de negative
og vanemæssige tankemønstre, der ofte ser ud til at
holde liv i længevarende tilstande af angst og depression.
Under terapien lærer klienterne både at gennemskue, hvor
meget deres egne tanker betyder for det følelsesmæssige reaktioner
på dagliglivets begivenheder, samt at disse ”egne
tanker” ofte ved nærmere eftersyn viser sig at være urimelig
negative og selvkritiske. Derved er det som regel muligt at
udvikle mere fleksible, positive og opmuntrende tanker, som
gør det lettere for den angst- eller depressionsplagede person
at komme ud af sine problemer.
Den kognitive terapi kombineres ofte med såkaldt adfærdsterapi,
der direkte sigter på at lære mennesker bedre
måder at tackle livets problemer på, så at personerne ikke
blot lærer at tænke mere klart og optimistisk, men også rent
faktisk bliver bedre i stand til at føre de optimistiske tanker
ud i livet.
For at teste hypotesen om, at kognitiv terapi kunne være
et nyttigt sidestykke til de mere almindelige stressbekæmpelseskurser,
tilrettelagde de fem psykologer to kurser for

plejepersonalet ved institutioner for stærkt
evnesvage personer (sygeplejersker og social-
og sundhedsassistenter), altså et personale,
som er kendt for ofte at lide under
arbejdsstress.
Der deltog i alt 138 personalemedlemmer
i undersøgelsen, og de blev efter at have
udfyldt spørgeskemaer om deres aktuelle
stresstilstand inddelt i tre grupper, der fik
henholdsvis 1) kognitiv terapi, 2) et almindeligt
stressbekæmpelseskursus (nogenlunde
svarende til adfærdsterapi), samt 3) ingenting.
Sidstnævnte gruppe var altså en kontrolgruppe,
der ved sammenligning med de
to førstnævnte grupper skulle tjene til at se,
om behandlingen hjalp mere end blot det, at
tiden gik. Behandlingen i de to førstnævnte
grupper bestod i blot tre gange en halv dags
workshop (kursus med øvelser) med en uges
mellemrum.
Forud for de tre uger med de to kurser
havde alle 138 personer udfyldt dels et spørgeskema
om dagliglivets stress på arbejdet
(stress-skemaet), dels et spørgeskema om
deres psykiske trivsel, især med hensyn til
forekomsten af angst og depression i dagliglivet
(trivsels-skemaet).
Efter de tre uger viste det sig, at de to kursusgrupper
havde det nogenlunde lige godt
ifølge en ny udfyldelse af de to spørgeskemaer.
På stress-skemaet angav de to kursusgrupper,
at de havde fået noget mindre stress
end den ubehandlede kontrolgruppe, mens
der på trivsels-skemaet var en pæn nedgang
i alle tre grupper, så det ud, som om det her
blot var tiden, der havde hjulpet.
Men tre måneder senere blev de tre grupper
bedt igen om at udfylde trivsels-skemaet, og nu viste det
sig, at der var indtrådt en betydelig forskel på den psykiske
trivsel i de tre grupper, når man specielt så på de deltagere,
der forud for behandlingen havde lidt af klar nedsat psykisk
trivsel (ca. en tredjedel). De, der havde nedsat psykisk trivsel
inden undersøgelsesperioden, og som ikke fik noget kursus,
havde det nøjagtig lige så dårligt tre måneder senere, som
inden undersøgelsen begyndte. De, der fik et stressbekæmpelseskursus,
havde tre måneder senere en klar forbedring,
idet de kun scorede halvt så højt på skemaet for nedsat psykisk
trivsel. Denne fremgang var dog ikke nær så stor som
den, der forekom i gruppen, der havde fået kognitiv terapi.
Her var scoringen for målet for dårlig psykisk trivsel faldet
til under en fjerdedel.
De fem forskere mener derfor, at selv et kortvarigt kursus
i kognitiv terapi for et stresset plejepersonale kan medføre
FORSKNINGSNYT
både en lettelse i den daglige oplevelse af stress på arbejdet
– om end en lettelse, der ikke er større end det, der kan
opnås ved et almindelig stressbekæmpelseskursus – men
derudover en forbedring af den almindelige psykiske trivsel,
altså færre symptomer på angst og depression hele tre
måneder senere. Og denne langvarige nedgang i forekomsten
af angst- og depressionssymptomer var tilsyneladende
betydelig større end den, der blev opnået i gruppen, der fik
”almindelig” stressbekæmpelse.
De fem engelske psykologer konkluderer derfor, at der
kan være god grund til at arbejde videre med kognitiv terapi,
i hvert fald for de ansatte, der lider under nedsat psykisk
trivsel som følge af stress på arbejdspladsen.
tn
Kilde: Gardner, B., Rose, J., Mason, O., Tyle, P. & Cushway, D.
Nr. 1 . 2006 PSYKOLOG NYT
23

FORSKNINGSNYT
(2005). Cognitive therapy and behavioural coping in the management
of work-related stress: An intervention study. Work & Stress,
19(2). 137-152.
24 PSYKOLOG NYT Nr. 1 . 2006