tema-artikel! - Landsforeningen Autisme

Alle kan forsøges inkluderet
Læs artiklen på side 4
FOKUS PÅ AUTISME
• Leder:
Ben X – livets fi lm har store
konsekvenser ....................... | 2 |
• Alle kan forsøges
inkluderet – men prisen
kan være høj ......................... | 4 |
• Boganmeldelse:
Adfærdsproblemer hos
børn og unge ....................... | 6 |
• Legater ...................................... | 7 |
• Advokaten:
Den nye arvelov ................. | 8 |
• VOXPOP:
Hvad har diagnosen
betydet for dig?.................. | 15 |
• FN-Konventionen:
Har du oplevet
diskrimination på
grund af autisme? ............ | 16 |
• Center for Autisme:
Undersøgelse af arvelige
faktorer bag autisme ..... | 20 |
• Nyt fra
kredsforeningerne ........... | 21 |
• Kredsforeninger
og udvalg ................................ | 24 |
TEMA-ARTIKEL:
• Mit barn har en
gennemgribende
udviklingsforstyrrelse
Demetrious Haracopos .. | 10 |
| Nr. 4 – April 2008 | Landsforeningen Autisme Medlemsblad |

| Medlemsbladet udgives af
Landsforeningen Autisme |
Ansvarshavende redaktør:
Morten Carlsson,
formand@autismeforening.dk
Redaktion: Elisabeth Sandell
redaktion@autismeforening.dk
Layout: Annette Lund Dreyer
Tryk: Als Offset ApS
Oplag: 6.300 stk.
ISSN: 1600-2504
E-mail: kontor@autismeforening.dk
Internet: www.autismeforening.dk
Bladet sendes gratis til Landsforeningen
Autismes medlemmer
| Bestyrelse |
Formand:
Morten Carlsson ...................Tlf. 70 20 40 82
(fast træffetid tirsdag fra kl. 16.00-19.00)
Næstformand,
Lars Grønlund ........................Tlf. 31 20 16 93
Næstformand:
Vakant
Aage Sinkbæk .......................Tlf. 46 32 31 67
Annette Lund Dreyer ..........Tlf. 74 47 02 21
Bernd Weibeck ......................Tlf. 98 38 94 62
Heidi Lassen ...........................Tlf. 30 42 46 29
Jørgen Ahler ..........................Tlf. 96 13 00 92
Karen Prætorius ....................Tlf. 56 96 10 58
Pernille Saxtrup ....................Tlf. 26 74 01 74
Peter K. Nielsen .....................Tlf. 86 65 97 12
Tine Heerup ...........................Tlf. 33 11 46 71
| Sekretariat |
Elisabeth Sandell
Herlev Hovedgade 199, 2730 Herlev
Tlf. 70 25 30 65
Fax 70 25 30 70
E-mail: kontor@autismeforening.dk
| SIKON Landsforeningen
Autismes Kurser og Konference |
Ulla Møller-Christensen, Tlf. 70 25 30 67
E-mail: sikon@autismeforening.dk
| SIKON Projektmedarbejder |
Allan Jensen, Tlf. 70 20 40 62
Email: projekt@autismeforening.dk
| Telefonrådgivning
v/foreningens socialrådgiver |
Ulla Kjer, Tlf. 70 25 30 68
E-mail: social@autismeforening.dk
| Informationsafdeling |
Peter K. Nielsen, Tlf. 70 20 42 85
E-mail: info@autismeforening.dk
| Fælles telefontider |
Mandag, torsdag og fredag kl. 10-14
samt tirsdag kl. 16-19
Center for Autisme ..............Tlf. 44 98 23 55
Telefonrådgivning til forældre og
pårørende tirsdag kl. 13-15.
Videnscenter for Autisme .Tlf. 45 11 41 91
| Udgivelsesdatoer for de kommende
blade i 2008 |
Nr. 5 udkommer i uge 23.
Sidste frist for indsendelse af artikler
m.m. er tirsdag den 29. april 2008.
Nr. 6 udkommer i uge 27.
Sidste frist for indsendelse af artikler
m.m. er tirsdag den 3. juni 2008.
| 2 | Nr. 4 – April 2008 | Landsforeningen Autisme Medlemsblad |
Leder:
BEN X – livets fi lm har
store konsekvenser…
| Morten Carlsson, formand LA |
Når vi som forældre må konstatere, at vores
barn har udviklet et handicap som autisme,
rammer det os med chok, sorg og en umiddelbar
magtesløshed overfor handicappet.
For andre er det umuligt at forstå, at de udfordringer,
vi stilles overfor, er komplekse, opslidende og ofte
med mange tilbageslag.
Vi skal dels selv forstå, hvad handicappet går ud på, prøve at
afhjælpe og finde nogle værktøjer, som kan bruges. Dels skal
vi forklare det til omverdenen, familie, venner, kollegaer og
andre. Det kan være svært og en fuldstændig forståelse opnås
sjældent.
Tænk på, hvor svært vores børn med autisme må have det. De
bliver misforstået og kan ikke selv forklare dybden og vanskelighederne
i deres handicap.
Den prisbelønnede belgisk/flamske film BEN X havde Danmarkspremiere
som en del af Natfilmsfestivalen de første dage
i april. Filmen blev vist for et udvalgt publikum med engelske
undertekster.
Filmen bygger på virkelige hændelser i Gent i Belgien.
Det er en hudløs ærlig film, hvor Greg Timmermans spiller en
16-årig dreng med autisme. Han bibringer rollen en autenticitet
og en indlevelse, der ikke tidligere er set.
Med udgangspunkt i Ben X’s computerunivers gennemleves
dagligdagens kyniske virkelighed: Den manglende forståelse
fra eksperter, lærere og ikke mindst elever. Mobningens fæle
ansigt stikker frem og tvinger os til at genopleve en lang
række situationer, vi som forældre til børn med autisme kan
genkende.
Landsforeningen vil sammen med Kontaktudvalget sikre, at
filmen får danske undertekster, måske endog en dansk biografpremiere
og i hvert fald kan udgives på DVD.
Vi har mange gange sukket efter en seriøs
film der kunne hjælpe os og vores børn med
at fortælle sandfærdigt om livets dilemmaer
for et menneske med autisme. Vi har kun delvis
været hjulpet af Rainman og andre film,
som ofte har været tilsat en hel del sødme
og været historiebåret på et menneske med
helt særlige evner (savante) til korttælling,
klaverspil eller lignende.
Vi ved, at der er uendeligt langt mellem disse
solstråle historier. BEN X har ikke disse særlige
evner, men i rigt mål de vanskeligheder, der
kendetegner flertallet af børn med autisme.
De af os, der så filmen, blev på den ene side
hårdt ramt af denne voldsomt bevægende
film men samtidig opfyldt af ønsket om,
at fortsætte arbejdet ufortrødent med at
udbrede kendskabet til autisme og forbedre
forholdene for vores børn, unge og voksne.
Begreber som inklusion, menneskerettigheder
og diskrimination sættes i relief.
Kravet til samfundet om at behandle sine
borgere ordentligt trænger sig på og man får
lyst til at skrige til de kommunale forvaltninger,
at det koster altså ikke ekstra at behandle
de handicappede borgere og deres familier
værdigt.
Når man har oplevet denne film, forstår man
måske bedre, hvorfor mange af os forældre
er så hudløse, engagerede og kæmper meget
indædt. Det er naturligvis vigtigt, at vi ikke
tillader den enkelte at fokusere alene på sit
eget barn eller en isoleret del af menneskets
liv. Vi skal tænke solidarisk og sikre en indsats
gennem hele livet.
Vi skal bygge på de værdier og den viden
om best practice, som vi har beskrevet i den
Nationale Autisme Plan.
I forbindelse med SIKON konferencen i slutningen
af april måned, udkommer en sammenskrevet
del af planen (pixi-udgaven), som
bliver meget brugervenlig.
De fleste steder i landet har de netop afholdte
generalforsamlinger vist stor aktivitet.
Forældrenetværk opbygges overalt og netop
dette sammenhold, udveksling af viden og
erfaringer og synliggørelse af vores udfordringer,
skal bringe os videre.
Vi skal ikke finde os i, at vi eller vores børn
bliver kaldt forkælede, koster for meget til
behandling og specialundervisning, eller at vi
på anden måde bliver mobbet.
Visionsplan 2020
BEN X har mange planer i sit computerliv.
Han er forudseende, strategisk tænkende og
udstyret med en række våben.
På samme måde skal vi bruge den kommende
tid til at udtænke en visionsplan for
autismeområdet. Hvor skal vi hen, organisatorisk
og politisk. Hvordan sikrer vi en fortsat
fremgang med fokus på synlighed og forståelse
fra omverdenen.
Hvordan får vi implementeret de gode
intentioner i FN-konventionen og samtidig
sikret vores børns menneskerettigheder og
livskvalitet.
I et ligeværdigt samfund skal vores børn
sikres retten til udredning, behandling, undervisning
hele livet, bolig og beskæftigelse,
fritidsliv og støtte til en bedre livskvalitet.
De kommende drøftelser med vores venner
skal sikre et skarpt omrids af en visionsplan
frem mod 2020 – længere må det ikke tage.
| Nr. 4 – April 2008 | Landsforeningen Autisme Medlemsblad | 3 |

Alle kan forsøges inkluderet
– men prisen kan være høj
I forlængelse af sidste nummers artikel om
specialbørnehaven Kirsebærhuset er der
kommet reaktioner fra:
• en mor til et barn, som i dag går i Kirsebærhuset
efter i 3 år at have været enkeltintegreret
i børnehaven Jægerhytten
• lederen af Jægerhytten, som har skullet
inkludere børn med autisme
| Søs Lunding, mor til Victor,
på 6½ år med infantil autisme |
Da Victor i 2004 fi k plads
i Jægerhytten med 18,5
timers støtte, var jeg kisteglad.
Sammen med to andre
drenge med ASF fi k han sit
eget rum, Ræverummet. Her blev dagsprogrammet
gennemgået og frokosten spist i
en lille fast børnegruppe, og her kunne han
trække sig tilbage til. Det var fl ot, syntes jeg.
Indkøringen var dog hård – i en måned var
han rasende, når jeg kom og hentede ham.
Alle børn på hans vej ud af børnehaven blev
slået, sparket eller trådt på.
Der faldt lidt ro over det. Victor fi k nogle foretrukne
legekammerater i børnehaven, men
hjemme om eftermiddagen var Victor dødtræt.
Han skulle ofte se en hel fi lm – nogen
gange to – før han kunne gå i gang med at
lege med noget. Han havde mange og meget
voldsomme raseri-anfald, og neglene blev
bidt længere og længere ned.
Selvom støtten blev øget til 32,5 timer, og der
blev arbejdet med indretning af Ræverummet
og strukturering af dagen for ASF-dren-
gene, var Victors stress-niveau skrækkeligt
højt. Det påvirkede hele familien. Jeg blev
deltidssygemeldt i 2 måneder, og måtte derefter
gå yderligere ned i tid.
Efter et større slagsmål med kommunen blev
Victor sidste sommer visiteret til Kirsebærhuset.
Neglene er vokset ud, og Victor har nu
tre venner i vores bebyggelse, som han leger
med hjemme og på legepladsen de fl este
dage. I Kirsebærhuset træner han struktureret
leg, og når han kommer hjem, prøver han det
af i praksis.
Set i bakspejlet er det spørgsmålet, om Victor
nogensinde burde være startet i Jægerhytten.
| Karina Carstensen, leder af,
børnehaven Jægerhytten i
Albertslund, som har en specialgruppe
for børn med kommunikationshandicaps
og en større gruppe
af normalt fungerende børn |
Jægerhytten har i 25 år haft en gruppe af
døve/CI-opererede børn med kunstig hørelse,
der – ligesom børn med autisme – har brug
for meget struktur. Det at mangle høresansen
får hurtigt omgivelserne til at virke uoverskuelige,
og børnene har også ofte sidehandicaps.
Vi har valgt at integrere CI-børnene i gruppen
af hørende børn. Det har nu taget 2½ år, og vi
er stadig ikke færdige. Det er vores erfaring,
at vi kan vælge mellem at planlægge hverdagen
for hele fl okken af børn, eller vi må
trække de hørehæmmede børn ud af fællesskabet.
Den store læring for os i Jægerhytten
har været, at alle voksne i huset er nødt til
at vide noget om alle 42 børn. Ellers kan vi
ikke etablere den nødvendige struktur for
CI-børnene, der samtidigt kan fungere for de
hørende børn. Det er måske den store styrke
ved inklusionstanken: at den peger på, at alle
børn skal ses individuelt.
Det er vanskeligere med ASF-børnene. Med
en massiv personaleindsats kan vi skabe de
nødvendige rammer i Ræverummet. Men
vi må erkende, at lige så snart Victor og de
andre drenge med autisme træder ud af
Ræverummet, falder rammerne sammen for
dem.
Når jeg bliver fortalt, at der nu for første gang
nogensinde er ledige pladser i Kirsebærhuset,
tænker jeg, at der sker for meget enkeltintegration.
Nogle børn får ikke deres behov
opfyldt. Det må være forfærdeligt at skille
sig ud og ikke have nogen med tilsvarende
problemer at identifi cere sig med. Men med
amternes nedlæggelse er prisen for en specialplads
pludselig blevet synlig.
Samtidig er begreberne »inklusion« og »rummelighed«
blevet misforstået til, at alle børn
kan inkluderes.
Alle børn kan forsøges inkluderet, men børnene,
forældrene og personalet kan komme
til at betale en høj pris.
Victor med sin mor Søs Lunding,
som set i bakspejlet stiller sig
selv spørgsmålet om Victor
nogensinde burde været startet i
Jægerhytten
| 4 | Nr. 4 – April 2008 | Landsforeningen Autisme Medlemsblad | | Nr. 4 – April 2008 | Landsforeningen Autisme Medlemsblad | 5 |

Boganmeldelse:
Adfærdsproblemer hos børn og unge
– teoretiske og praktiske tilgange
| Rebecca Rant, formand for
Kredsforening København/
Frederiksberg |
Bogen er skrevet af 4 nordmænd i
2008 og er hurtigt blevet oversat
til dansk. Den er udgivet af Dansk
Psykologisk Forlag, med ISBN: 978-
87-7706-238-4.
Bogen »Adfærdsproblemer hos børn og unge
– teoretiske og praktiske tilgange« er ikke en
bog, der specifi kt retter sig med autismeområdet.
Men den er både velskrevet og meget
struktureret opbygget. Der er da også mange
steder nævnt Aspergers syndrom og ADHD
og enkelte steder Tourettes syndrom.
Bogen starter med at defi nere forskellige
former for problematisk adfærd, for derefter
at skitsere den systemiske tankegang
som bogen bygger på. Herefter gennemgås
systemtankegangen ud fra individ-, aktør-, og
kompetenceperspektivet. Forfatterne gennemgår
systemanalysen som værktøj til at få
defi nere og konkretisere adfærdsproblemer
– »diagnose« før »behandling« 8
Bogen lægger vægt på at den systematiske
tilgang kun kan lade sig gøre, såfremt man
har en bred tilgang til løsninger og strategier,
hvorfor alle personer omkring barnet/den
unge skal inddrages. Derfor er »samarbejde
på tværs« et vigtigt emne, som da også har
fået et helt kapitel for sig selv.
Der lægges meget vægt på »samarbejde«.
Som forælder tænker man nok mest på de
samarbejdsvanskeligheder, der kan være
mellem f.eks. skole og hjem om dagligdagen
eller mellem PPR og hjemmet omkring sko-
| 6 | Nr. 4 – April 2008 | Landsforeningen Autisme Medlemsblad |
letilbud. Og der kommer mange gode bud
på hvordan samarbejdet kan forbedres, f.eks.
»forældrene som en ressource«. Det kan man
som forældre jo kun nikke ja til.
Men bogen skitserer også en række samarbejdsproblemer,
som opstår mellem fag- og
personalegrupper, som kan være med til at
skabe konfl ikter i det daglige arbejde. F.eks.
det svære i at nedbryde snævre faggrænser
og se hinanden som sparringspartnere. Og
så her er der heldigvis råd og ideer at hente i
bogen.
I sidste del af gennemgås forskellige strategier
som kan sættes i værk. Det er nok den
mest interessante del for forældre og for
de fagfolk, som arbejder med børn/unge i
praksis.
Det er vigtig at få afklaret sociale relationer
(f.eks. identifi cere venskaber) og sociale kompetencer
(f.eks. empati og ansvarlighed) for at
kunne begynde at arbejde med barnets/den
unges adfærdsproblemer, fordi indsatsen
naturligvis må starte der, hvor barnet er.
Regler er en udbredt måde at styre adfærd
på. Det er i og for sig også i orden, men forfatterne
kommer med en række bud på hvornår
noget er en god regel. F.eks. at regler skal
være:
Korte og klart formulerede men samtidig:
• Være positivt formuleret
• Anvise ønsket adfærd
Der skal knyttes klare konsekvenser til
regelbrud – som skal sætte i værk
(f.eks. tab af privilegier).
Negative konsekvenser som ikke anbefales
(men som jeg personligt ved benyttes!) er
kollektiv straf, tale ned til eller moralisere,
mens situationer står på.
Et eksempel, som jeg fandt yderst interessant,
var brug af en tænkepause eller time-out.
Time-out er en del af en ignoreringsstrategi
og bør kun anvendes ved alvorlig udadreagerende
adfærd og højst 5 minutter. Time out
bør være en »afkølingsperiode« for barnet, og
bør betragtes som en ikke-straff ende reaktion
på en konfl ikt.
Forfatterne konstaterer, at time-out desværre
ikke anvendes sådan i de fl este tilfælde. Oftest
anvendes time-out, netop som en straf,
Legater
Hanne H. Rasmussen
& Solar Fonden
| Elisabeth Sandell,
sekretariatsmedarbejder |
Landsforeningen Autisme
administrerer midler fra
to legater, som begge kan
søges af foreningens medlemmer.
SOLAR-Fonden har 15 stk. ferielegater á kr.
1.500,- til uddeling i juni 2008. Legatet skal
bruges til en ferie/fridag.
Hanne H. Rasmussens Fond har 10 stk. legater
á kr. 1.500,- til uddeling på Hannes fødselsdag
d. 2. august 2008. Hanne H. Rasmussen
har i sit testamente ønsket at midlerne skal
bruges til at lette tilværelsen for familier med
børn med ASF. Legatmulighederne er derfor
vidtspændende blot formålet opfyldes.
hvor barnet ikke får en pause, men måske
bliver sendt til inspektørens kontor. Det kræver
derfor både viden om og tålmodighed
hvis man skal anvende time-out som strategi
overfor børn/unge med problemadfærd. Jeg
tror, at der er lang vej endnu.
Hele vejen gennem bogen er der eksempler,
hvor igennem får man konkretiseret nogle
af teorierne og strategierne, hvilket kun gør
bogen endnu mere læsevenlig.
Samlet set er det en meget relevant og brugbar
bog, og jeg tror at langt de fl este fagfolk
der arbejder med den type børn/unge kan få
mange »aha-oplevelser« af at læse den. Det
gjorde jeg i alle tilfælde.
For begge legater gælder, at der ikke forefi
ndes ansøgningsskema samt at ansøgere
som modtog legat i 2007 ikke kan komme i
betragtning ved årets uddeling. Der er ikke
nødvendigt at vedlægge dokumentation for
husstandsindkomst eller lignende.
Ansøgninger, med angivelse af hvilket leget
som søges, skal være Landsforeningen Autismes
sekretariat i hænde senest den 15. maj
2008. Ansøgninger kan sendes med post eller
mail.
Ansøgere som ikke har modtaget svar inden
den 31. maj hhv. 6. august 2008 er ikke kommet
i betragtning.
Der sendes ikke bekræftelse på modtagelse
af ansøgning eller meddelelse om afslag på
ansøgning.
| Nr. 4 – April 2008 | Landsforeningen Autisme Medlemsblad | 7 |

Den nye arvelov trådte i kraft
1. januar 2008
| Amdi Møller, advokat |
Den 1. januar 2008 fi k vi en ny arvelov, som
har været under forberedelse i fl ere år.
Begrundelsen for den lange forberedelsestid
var, at de nye familiemønstre, der opstod
som følge af de mange skilsmisser, gør det
meget svært at lovgive på en måde, som er
i overensstemmelse med de fl estes ønsker, i
modsætning til tidligere, hvor ægteskaberne
var mere stabile.
| 8 | Nr. 4 – April 2008 | Landsforeningen Autisme Medlemsblad |
Den skitserede udvikling har haft til følge,
at tidligere tiders synspunkt om, at formuen
tilhører slægten og blot forvaltes af en enkelt
person, er ændret til en holdning om, at formuen
tilhører den enkelte, der selv bestemmer,
hvem der skal arve dem.
Synspunktet afspejler sig i den nye arvelov,
hvor børnenes tvangsarv er blevet reduceret,
ægtefælles arvemæssige stilling er blevet
forbedret og som noget nyt, er der blevet adgang
til at lave »udvidet samlevertestamente«
med den virkning, at den ugifte samlever
kan arve op til 7/8 dele af formuen, såfremt
de har boet sammen i mindst to år.
Tvangsarv og testamente Testamente:
Ægtefællers samlede formue
Tvangsarv
Testamente
>>>>>>>>>>>
Tvangsarv ægtefælle 1
(længstlevende)
>>>>>>
Bodel ægtefælle 1
(længstlevende)
Tvangsarv børn
Afdødes testamente
ægtefælle 2
Samleveren kan forsat ikke sidde i uskiftet bo
og der skal betales arveafgift.
Hvad angår børnene, er der også sket den
ændring, at et barns arv kan begrænses til kr.
1 million, hvilket kunne have stor betydning,
hvis forældrene f.eks. ejer en virksomhed,
hvor der investeret en stor formue, sammenholdt
med at et af børnene er egnet og villig
til at føre virksomheden videre.
Når man er forældre til et barn med autisme,
har man således store muligheder for at bestemme,
hvem af børnene der evt. skal være
hovedarving og f.eks. kan man måske aftale
med det barn, som kommer til at arve med, at
den pågældende vil tage sig særligt af barnet
med autisme, den dag forældrene er faldet
bort.
www.autismeforening.dk/nyhedsbrev.asp
Advokaten
Af særlig interesse for forældre til et barn
med autisme, skal også nævnes arvelovens §
52 som nævner, at forældre til et handicappet
barn kan bestemme, hvem der skal arve den
handicappede, såfremt den pågældende ikke
er i stand til at handle fornuftsmæssigt, samt
at værgen og justitsministeriet godkender
det.
Landsforeningen Autismes Nyhedsbrev
Hold ikke dig selv tilbage – få nyhederne
»kørt« direkte til din mailbox!
Vigtige afgørelser inden for autismeområdet – Radio- & TV-indslag
– Kurser og meget mere. Hvis du gerne vil have disse nyheder
skal du blot tilmelde dig på Landsforeningens hjemmeside.
Såfremt du ikke længere ønsker at modtage nyhedsbrevet går du
ind på hjemmesiden og framelder dig.
| Nr. 4 – April 2008 | Landsforeningen Autisme Medlemsblad | 9 |

TEMA
...tema-artikel!
Mit barn har en gennemgribende
udviklingsforstyrrelse
| Af Demetrious Haracopos,
psykolog, Center for Autisme |
Det skaber usikkerhed hos
mange forældre, når deres
barn har fået en diagnose
inden for gennemgribende
udviklingsforstyrrelse.
Forældrene er usikre på, hvilken diagnose
barnet har fået, hvilke symptomer der karakteriserer
tilstanden samt på de udviklings- og
behandlingsmæssige konsekvenser.
Nogle diagnostiske kategorier vækker særlig
usikkerhed, herunder Gennemgribende
Udviklingsforstyrrelse Uspecifi ceret (GUU) og
Gennemgribende Udviklingsforstyrrelse Anden
(GUA).
I det følgende gives en oversigt over og
beskrivelse af de forskellige diagnostiske
kategorier ved gennemgribende udviklingsforstyrrelser.
I det internationale diagnosesystem ICD-10
er autisme spektrum forstyrrelser defi neret
offi cielt som gennemgribende udviklingsforstyrrelser.
F. 84.0 Infantil autisme
Den mest entydige form for gennemgribende
udviklingsforstyrrelse er infantil autisme.
Tilstanden adskiller sig fra andre former for
psykisk udviklingsforstyrrelser hos børn ved,
at dens særpræg er ret entydigt. Dokumentation
er stærkere end for nogen anden psykisk
lidelse i barndommen.
For at man kan stille diagnosen infantil autisme,
skal der være tegn på tre kardinalsymptomer
inden tre-års alderen. I nogle tilfælde kan
disse tegn ses i første år af barnets liv. I andre
tilfælde vil barnet først vise tegn på afvigelser
i andet eller tredje leveår.
De tre kardinalsymptomer drejer sig om:
1. Afvigelse i den sociale udvikling
2. Afvigelse i kommunikationsevne
3. Indskrænkede og stereotype adfærdsmønstre
Intelligensniveauet er forskelligt hos personer
med infantil autisme. Nogle ligger betydeligt
under deres levealder, mens andre er normalt
begavede. Ca. 50-75% af alle børn er samtidig
mentalt retarderet. De resterende er normalt
begavet.
Andelen med mental retardering har været
faldende i de senere år. Kønsfordelingen
er ca. 3 drenge til 1 pige, men fordelingen
er afhængig af intelligensniveau. Jo højere
intelligensniveau, jo færre piger.
F84.1 Atypisk autisme
Atypisk autisme adskiller sig fra infantil
autisme ved et senere begyndelsestidspunkt
(efter 3-års alderen), oftest hos børn med
en normal begavelse eller f.eks. ved, at blot
et eller to af de tre kardinale symptomer for
infantil autisme optræder. Tilstanden ses ofte
ved svær mental retardering.
I den sammenhæng kan det være vanskeligt
at skelne atypisk autisme fra svær udviklingshæmning.
Især blandt de svært mentalt
retarderede er kønsfordelingen nogenlunde
ligelig, dog er drenge svagt overrepræsenterede.
F84.2 Retts syndrom
Retts syndrom er en sjælden tilstand, hidtil
kun ses hos piger, hvor en normal udvikling
følges af delvist eller fuldstændigt tab af taleevne,
gangfærdighed og evnen til at bruge
hænderne.
Begyndelsestidspunktet er mellem 7 og 24
måneders alderen. Håndvridende stereotypier
og hyperventilering er typisk. Tilstanden
kan ende i svær mental retardering.
To former for gennemgribende udviklingsforstyrrelser,
som er mere sjældne, er disintegrativ
forstyrrelse i barndommen og hyperaktivitetsforstyrrelse
med mental retardering og
bevægelsesstereotypier.
TEMA
F84.3 Anden disintegrativ
forstyrrelse i barndommen
Denne sjældne tilstand opstår efter en periode
med en normal udvikling på mindst 2
år. I løbet af få måneder kommer der tab af
tidligere erhvervede færdigheder, herunder
tab af interesse for omgivelserne, stereotype
motoriske ejendommeligheder samt forstyrrelse
af socialt samspil og kommunikation.
Personens udvikling er karakteriseret ved
stabilisering eller tilbagegang, når de nævnte
færdigheder er gået tabt.
F.84.4 Hyperaktivitetsforstyrrelse
med mental retardering og
bevægelsesstereotypier
De karakteristiske træk ved denne sjældne
tilstand er mental retardering (IQ under 50),
hyperaktivitet og opmærksomhedsforstyrrelse
samt bevægelsesstereotypier.
Gennemgribende
udviklingsforstyrrelser
ICD -10 (WHO)
F.84.0 Infantil autisme
F.84.1 Atypisk autisme
F.84.2 Retts syndrom
F.84.3 Disintegrativ forstyrrelse
i barndommen
F.84.4 Hyperaktivitetsforstyrrelse
med mental retardering og
bevægelsesstereotypier
F.84.5 Aspergers syndrom
F.84.8 Gennemgribende
udviklingsforstyrrelse
Anden (GUA)
F.84.9 Gennemgribende
udviklingsforstyrrelse
Uspecifi ceret (GUU)
| 10 | Nr. 4 – April 2008 | Landsforeningen Autisme Medlemsblad | | Nr. 4 – April 2008 | Landsforeningen Autisme Medlemsblad | 11 |

TEMA TEMA
I puberteten og de tidlige voksenår kan
hyperaktiviteten erstattes med hypoaktivitet
(passivitet-apati). Medicinering med centralstimulantia
som sædvanligvis har en gunstig
eff ekt på normalt begavede med ADHD-problematik,
har ingen virkning på børn med
denne diagnose.
F84.5 Aspergers syndrom (AS)
Aspergers syndrom blev først indført internationalt
som særlig diagnose i 1992. Den
afviger fra infantil autisme ved, at der ikke
ses generelle forsinkelse i den sproglige og
kognitive udvikling.
De to væsentlige karakteristiske træk er
afvigende socialt samspil og indsnævret,
repetitiv, stereotyp adfærd eller – men typisk
– usædvanligt intense særinteresse.
Mens personer med infantil autisme oftest
har stereotype bevægelsesmønstre, har personer
med AS snarere særinteresser. Det kan
være inden for områder som krigshistorie,
astronomi, musik og lignende.
Forholdsvis mange personer med denne
diagnose udvikler efterhånden ledsagende
psykiatriske komplikationer, som kan virke
temmelig invaliderende, herunder ADHD,
OCD (tvangshandlinger og tvangstanker),
psykose og depression.
Hvad angår kønsfordeling regner man med
ca. 5 til 8 drenge til 1 pige, dog har fl ere og
fl ere piger i de senere år fået denne diagnose.
Samtidig har man hos dem observeret en
anderledes adfærdsprofi l i forhold til drenge.
GUU – en midlertidig diagnose
Diagnosen GUU anvendes, når der er tegn på
problemer med socialt samspil og verbal og
ikke-verbal kommunikation samt stereotyp
adfærd, interesser og aktiviteter, men ikke
i en sådan grad, at man kan stille en af de
andre diagnoser under overbegrebet gennemgribende
udviklingsforstyrrelser. Det vil sige, at
et barn med GUU har et symptombillede, der
kan minde om det, der ses hos mennesker
med autisme, men opfylder ikke det fulde kriterium
for at fået stillet en endelig diagnose.
Nogle anvender GUU som midlertidig diagnose,
indtil det kan fastlås, hvilken gennemgribende
udviklingsforstyrrelse det drejer sig
om. Barnet er faktisk først færdigdiagnosticeret,
når der foreligger en specifi k diagnose,
eller hvis man konkluderer, at der ikke er
grundlag for at stille diagnosen gennemgribende
udviklingsforstyrrelse.
GUA – autisme eller ej?
GUA adskiller sig fra de øvrige former for gennemgribende
udviklingsforstyrrelser ved, at
tilstanden ikke betragtes som del af det »almindelige«
autistiske spektrum, idet der kan
være tale om en anden ætiologisk baggrund
for forstyrrelsen. Symptomerne ligner dog på
visse områder autisme.
I nogle beskrivelser af symptomerne, der
karakteriserer GUA, omtales nedsat evne til
at regulere følelser. Barnet er præget af angst
med usædvanlig frygt eller fobier og med
tendens til impulsivitet.
Personen med GUA kan have vanskeligt ved
at skelne mellem fantasi og virkelighed. Der
er en generel mangel på social interesse og
vanskelighed med at indgå i samspil med
jævnaldrende.
På trods af normal begavelse er der tegn på
specifi kke kognitive forstyrrelser. I den sammenhæng
kan GUA sammenlignes med f.eks.
det såkaldte NLD-mønster (Non-learning
disorder). Nogle personer med GUA kan samtidig
have OCD, psykose og ADHD. Denne
gruppe har brug for en lignende behandlingsindsats
som de øvrige gennemgribende
udviklingsforstyrrelser.
Den nyudkomne bog om GUA indeholder
en artikel skrevet af professor i børne-og
ungdomspsykiatri Niels Bielenberg, Odense
Universitetshospital. Her forklarer han, at
forsøg på at etablere konkrete kriterier for
denne gruppe af børn bedst kan beskrives
som Multiple Complex Developmental disorder
(MCDD). Denne tilstand er endnu ikke
anerkendt som en del af ICD – 10.
Inden for de diagnostiske undergrupper ved
gennemgribende udviklingsforstyrrelse er der
tre væsentlige problemstillinger i forbindelse
med afgrænsning.
For det første er der uklarhed, hvad angår
lighed, forskelle og afgrænsning mellem GUA
og andre udviklingsforstyrrelser, f.eks. infantil
autisme. Ifølge kliniske erfaringer med mennesker
med infantil autisme, især på baggrund
af de mange, som har fået stillet denne
diagnose på Center for Autisme, har nogle
hovedsymptomer, der kan sidestilles med
dem, der karakteriserer GUA.
| 12 | Nr. 4 – April 2008 | Landsforeningen Autisme Medlemsblad | | Nr. 4 – April 2008 | Landsforeningen Autisme Medlemsblad | 13 |

TEMA
For det andet er der forskellig praksis på de
børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger i
Danmark og formentlig andre steder i verden,
når det skal afgøres, om et henvist barn eller
ung opfylder kriteriet for diagnosen GUA.
For det tredje er der ved beskrivelser af både
GUA og Aspergers syndrom ledsagende psykiatriske
komplikationer, eksempelvis OCD,
ADHD, depression og psykose. I den sammenhæng
kan det være vanskeligt at skelne
mellem GUA og Aspergers syndrom, eftersom
der på nuværende tidspunkt er indhøstet få
erfaringer med GUA.
Det aktuelle internationale diagnose klassifi
kationssystem (ICD-1O) har kun eksisteret
i ca. 15 år, men man må konstatere, at der
fortsat er uklarheder i forhold til de forskellige
diagnostiske grupper.
Der er brug for forskningsbaseret dokumentation
for at kunne afklare forskelle og
lig heder inden for de gennemgribende
udviklingsforstyrrelser, især hvad angår GUU
og GUA.
De børne-og ungdomspsykiatriske afdelinger
rundt om i landet bør drøfte denne problematik
med henblik på at opnå en større
konsensus i forhold til de to diagnostiske
grupper.
| 14 | Nr. 4 – April 2008 | Landsforeningen Autisme Medlemsblad |
Når et barn har fået stillet en diagnose, har
forældrene et rimeligt krav på at modtage en
grundig forklaring og redegørelse for tilstanden
såvel skriftligt som mundtligt.
Da der er en vis usikkerhed og divergerende
opfattelse blandt fagfolk med hensyn til diagnosticering
af børn med GUU og GUA, vil det,
når barnet har fået en af disse to diagnoser,
være nærliggende, at der på et senere tidspunkt
fortages en ny undersøgelse af barnet.
Litteratur
Haracopos, D. & Toft-Olsen, K. »Hvad
er autisme?« 1999, Videnscenter for
Autisme.
Norborg-Løvstad, K. »GUA – sammenhæng
og virkelighed fortalt af fagfolk og
forældre«. Frydenlund, 2008
WHO-ICD-10 »Psykiske lidelser og
adfærdsmæssige forstyrrelser – klassifi
kation og diagnostiske kriterier«.
Munksgaard. 1994.
...det mener jeg!
Hvad har diagnosen betydet?
| Bente Jacobsen, Århus |
Har I følt det som en hjælp, at
jeres barn har fået diagnosen,
eller har det tværtimod givet
jer forvirring og usikkerhed?
Det har bestemt været en
hjælp at få vores datter
endeligt diagnosticeret,
især fordi diagnosen i første
omgang var en »gennemgribendeudviklingsforstyrrelse«,
der senere blev ændret
til »blandet udviklingsforstyrrelse
af specifi kke færdigheder«
– ifølge behandlerne
på Ungdomspsykiatrisk
Hospital en noget »lettere«
diagnose end den første.
Vi har fået meget fi n og
grundig vejledning i, hvordan
vi bedst kan hjælpe
vores datter, samt hvad hun
selv kan gøre for at lette sin
dagligdag, både socialt og i
faglig skolesammenhæng.
Denne hjælp har vi fået fra
en psykolog på Ungdomspsykiatrisk
Hospital og vores
datters egen privatpraktiserende
psykolog.
Er I blevet afklarede med hensyn
til jeres datters behandling
og udviklingsmuligheder?
Nej, alt dette betyder ikke,
at vi ikke er bekymrede for
hende og for hendes fremtid
– for det er vi.
| Rikke Kracht, Hals |
Hvad har det betydet
for jer, at jeres barn har fået
en diagnose?
Jeg synes, det har været
en kæmpe hjælp, at Oliver
har fået en diagnose. Dette
udløste i første omgang en
fuldtidsstøttepædagog i
børnehaven og dernæst en
plads i en kontaktklasse på
Vodskov Skole. Dér føler jeg,
at han har alle muligheder
for at blive hjulpet til et
bedre og nemmere liv.
Skolen har ekspertisen og
erfaringen med disse fantastiske
børn, og vi har mærket
en stor forandring hos Oliver,
efter at han startede i den for
ham rigtige slags skole. Han
har ikke længere migræne-
| Af Eva Isager, journalist |
anfald, og hans selvværd er
virkelig vokset. Han bliver
respekteret for den, han er,
anerkendt for sine stærke
sider og støttet 100 procent i
at udvikle sine svage sider.
Kort sagt er vi glade for den
støtte og de svar, som diagnosen
har udløst.
Er I afklarede med
hans fremtid?
Vi er helt afklarede med,
hvad der skal ske i hans skoletid,
men derefter er der vel
kun usikkerhed. Vi tager en
dag ad gangen og håber på,
at han kan hjælpes til et fornuftigt
og værdigt voksenliv.
Det er det største usikkerhedsmoment
lige nu.
| Nr. 4 – April 2008 | Landsforeningen Autisme Medlemsblad | 15 |

Har du oplevet diskrimination på
grund af autisme? Så send en mail til
konventionspiloterne
| Rebecca Rant, formand for
Kredsforening København/
Frederiksberg |
| Susan Wiingaard
DH-repræsentant i Lejre Kommune |
Det kan da ikke være rigtigt at unge med
autisme skal have tilsagn af kommunen for
at holde ferie i udlandet? Umiddelbart ligner
det diskrimination i forhold til andre unge,
ja i det hele taget til alle,der holder ferie. Vi
har alle en menneskeret til at kunne bevæge
os frit, og ret til at tage ud fra vores hjem til
udlandet og vende tilbage igen.
Diskriminationen skyldes ikke en emsig sagsbehandler,
men den måde som lovgivningen
er skruet sammen på.
LA-konventionspiloter:
Peter K. Nielsen (Kredsbestyrelsesformand,
Viborg, og DH-repræsentant)
Rebecca Rant (Kredsbestyrelsesformand,
Kbh/Frb og DH-repræsentant)
Susan Wiingaard (menigt medlem,
DH-repræsentant i Lejre Kommune)
Diskriminationen er formentlig ikke tilsigtet.
Forklaringen er, at unge med autisme på
grund af deres handicap i mange tilfælde kun
er i stand til at læse på deltid.
Det er typisk for folk, med et handicap, at ting
tager længere tid, også studier. De kan derfor
ikke få SU, som andre unge studerende uden
handicap kan, fordi SU kræver fuldtidsstudie.
I stedet er unge med handicap henvist forrevalidering,
og for-revalideringen afl ønnes
i mange tilfælde med kontanthjælp. Og når
man får kontanthjælp, må man ikke rejse ud
af landet uden tilladelse.
Eksemplet er bare et blandt mange, som
kom frem på et seminar arrangeret af Danske
Handicaporganisationer (DH).
Det spændende er nu om den danske forklaring
også gælder som en saglig begrundelse,
og om der er tale om at overtræde en menneskeret,
med andre ord om Danmark i den
danske lovgivning diskriminerer folk med
handicap. Og det bliver forbudt meget snart,
for Danmark underskrev i 2006 FNs handicapkonvention.
Handicapkonventionen giver i sig selv ingen
nye rettigheder, men understreger at menneskerettighederne
selvfølgelig også gælder
for folk med handicap! Og nu er Danmark
i fuld gang med at gennemgå den danske
lovgivning, så den ikke – direkte, eller som i
eksemplet ovenfor, indirekte – diskriminerer
folk med handicap. Herefter skal lovgivningen
ændres, så den overholder menneskerettighederne.
Man forventer at dette
arbejde vil være slut om et
års tid. Fra da af, vil borgere
med autisme eller andre
handicaps kunne anlægge
sag om diskrimination, hvis
de forskelsbehandles negativt
uden saglig begrundelse.
Det understreges i konventionen,
at landene gerne må
forskelsbehandle positivt for
at sikre lige muligheder for
folk med handicap.
Der er altså noget af et holdningsskifte
på trapperne. Et
holdningsskifte, som nogen
kalder »fra tiggerstav til rettighedshaver«.
Vi skal vænne
os til fremover at rette
ryggen og benytte skarpere
og mere præcise juridiske
ord som menneskeret, saglig
begrundelse, lige muligheder,
ligestilling og direkte/indirekte
diskrimination, i stedet for
at bukke og bruge ord som
f.eks. »rimeligt« og »passende«.
| fortsættes på næste side |
Rebecca Rant (siddende) diskuterer
på seminaret. På grund af folk med
høre handicaps foregår al tale gennem
mikrofoner og lydforstærkere.
FN-Konventionen
| 16 | Nr. 4 – April 2008 | Landsforeningen Autisme Medlemsblad | | Nr. 4 – April 2008 | Landsforeningen Autisme Medlemsblad | 17 |

FN-Konventionen
Danmark forpligter sig nu formelt til at
tilpasse indretningen af samfundet således
at alle borgere – uanset handicap – bliver
inkluderet og får lige muligheder med hensyn
til opfyldelse af menneskerettighederne.
Det skal ske både ved generel tilpasning
af samfundets indretning (mainstreaming)
og ved individuel tilpasning over for den
enkelte borger (kompensation). Målet er lige
muligheder for alle uanset type og omfang af
handicap.
Der er selvfølgelig en tidshorisont. For de
grundlæggende borgerlige rettigheder, skal
menneskerettighederne opfyldes øjeblikkeligt,
i det øjeblik Danmark har ratifi ceret. Med
hensyn til sociale, økonomiske og kulturelle
menneskerettigheder, kan det desværre tage
noget længere tid, men Danmark har forpligtet
sig på at arbejde med størst mulig indsats
for at sikre dem.
Landsforeningen Autisme deltager selvfølgelig
i det handicappolitiske arbejde omkring
FNs handicapkonvention. Gennem medlemskabet
af paraplyorganisationen Danske
Handicaporganisationer (DH), har Landsforeningen
Autisme repræsentanter i en række
kommuner.
Uddannelsen til konventionspilot
fortsætter med yderligere 2 weekend
seminarer i henholdsvis juni og
november. Det er meningen at konventionspiloterne
derefter kan være vigtig
medspiller i de enkelte kommuner ved
udarbejdelse af en handicappolitik,
herunder sikre, at kommunens handicappolitik
overholder konventionen.
| 18 | Nr. 4 – April 2008 | Landsforeningen Autisme Medlemsblad |
Tre af os valgte at tilbringe en forårssøndag
på rettighedsarbejde i Fredericia sammen
med 18 andre aktivister fra de øvrige handicaporganisationer
i DH. Fra hjerneområdet
deltog også LEV og Ordblindeforeningen.
Formålet med dagen var, at inspirere til frivilligt
arbejde som »konventionspiloter«, som
skal hjælpe med at få konventionen omsat til
handicappolitik rundt om i landets kommuner,
så snart Danmark har ratifi ceret konventionen.
På seminaret blev vi opfordret til at viderebringe
eksempler på diskrimination. Vi vil
derfor bede dig sende os en kort mail til
| rr@autismeforening.dk |, hvis du har oplevet
diskrimination. Brug højst ½ side på at
beskrive den diskrimination, du har oplevet.
Vi vil så kanalisere dit input videre til diskriminationsarbejdet.
Husk at skrive dit telefonnummer og mail, så
vi kan vende tilbage til dig, hvis vi får brug for
yderligere oplysninger.
Læs mere om FN konventionen på
| www.handicap.dk/rettigheder/
fn-konventionen |
Læs mere om DH’s arbejde på:
| www.handicap.dk |
På DH’s seminar for mulige konventionspiloter,
var der eksempler på teknikker, der kunne
afhjælpe dræbende møder, og i stedet aktivere
deltagerne. Billedet viser en grupperingsøvelse,
hvor man skulle gruppere sig efter holdning.
Du er velkommen til at give eksempler fra alle
områder af menneskerettighederne: Sundhed,
bolig, familieliv, uddannelse, arbejdsmarked,
religion, økonomi, demokrati, færdes frit, m.v.
FN-Konventionen
| Nr. 4 – April 2008 | Landsforeningen Autisme Medlemsblad | 19 |

| 20 | Nr. 4 – April 2008 | Landsforeningen Autisme Medlemsblad |
Center for Autisme & IMGSAC
(The International Molecular Genetic Study of Autism Consortium)
Undersøgelse af arvelige
faktorer bag autisme
Vi søger familier som har 2 eller fl ere børn eller andre nære
slægtninge, der har fået diagnosen infantil autisme eller anden
autismespektrumsforstyrrelse, fx. Aspergers syndrom eller
Atypisk Autisme.
Projektet startede i august 1996 og løber indtil videre frem til
slutningen af 2008. Vi har i Danmark haft kontakt med godt 20
familier og søger nu nye familier. I det internationale konsortium
som omfatter England og fl ere andre europæiske lande,
har vi haft kontakt med over 300 familier til dato. Målet er at
komme op på minimum 400 familier.
Er I interesseret i at høre mere om projektet med henblik på
en mulig deltagelse, så skriv til undertegnede:
Lennart Pedersen, e-mail adresse:
| lpe@centerforautisme.dk |
Læs også vores nyhedsbrev fra 2006:
| www.centerforautisme.dk/6storage/368/
nyhedsbrev%20februar%202006.doc |
Kredsforeningen
Købehavn/Frederiksberg
Netværksgruppe for voksne med ASF
Velkommen i netværksgruppe til forældre,
som er diagnosticeret indenfor ASF.
Formålet er at møde andre i samme
situation for:
• sammen at erkende egne muligheder
og situation,
• at udveksle erfaringer med ligesindede
for yderligere erkendelse og
• at skabe mulighed for at udvide det
personlige netværk.
Kredsforeningen Østjylland
Årsager til autisme
Hvor langt er man nået? Hvordan kan vi her i Danmark bidrage til løsningen af
autisme-gåden set ud fra et forskningsmæssigt synspunkt?
Temaaften med autismeforsker
dr. med. Marlene Briciet Lauritsen
Torsdag den 15. maj 2008 kl. 19 i DE9s
lokaler på Risskov psykiatrisk hospital,
Skovagervej 2. bygning 23.
Autisme spektrum forstyrelser (ASF) er udviklingsforstyrelser
med en arvelig komponent.
Årsagen er i de fleste tilfælde ukendt, men enkelte
medicinske tilstande og specifikke risikogener er
fundet som kan øge risikoen for autisme. Samtidig
kan det ikke udelukkes at miljømæssige forhold
også spiller en rolle for udviklingen af autisme.
Netværksgruppen bliver organiseret med to
tovholdere fra bestyrelsen. Gruppen er foreløbig
planlagt at fungere i et år som en »pilotprojekt«.
Det kan være 8 deltagere foruden tovholderne.
Tilmelding sker efter »først til mølle«, pr. mail til:
| s.lochmann@mail.dk |
Første møde er fundet sted. Næste møde er tirsdag
den 20. maj kl. 19.00 i Valby Kulturhus.
Vel mødt, Helle Dahlmann og Steffen Lochmann
Marlene Briciet Lauritsen har skrevet en doktor
disputats om årsager til autisme, og derfor er det
hendes egne forskningsresultater, der bliver fremlagt.
Vi håber på et stort fremmøde til dette spændende
tema, som alle forældre med ASF børn har tæt
inde på livet. Vi går jo alle og tænker hvorfor blev
det lige mit barn der fik ASF.
| Nr. 4 – April 2008 | Landsforeningen Autisme Medlemsblad | 21 |

Kredsforeningen Sønderjylland
Min søn/datter er ved
at blive voksen og hvad så?
Vi er en gruppe forældre, som i samarbejde
med Autismecenter Syd og Aabenraa kommune
prøver at skabe et bofællesskab for
vores børn. Et sted, hvor de vil få en god og
meningsfuld hverdag samt muligheden for et
socialt liv med ligesindede.
Har du brug for sådan et tilbud inden for
de næste 2 til 4 år, er det nu, du skal ud af
skoene og være med til at skabe nogle gode
rammer for dit barns fremtid.
Formålet med mødet er, at vi skal finde ud
af, hvor mange unge mennesker vi har i
Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa
kommune, som snart har et behov for et
bosted, ligesom vi skal have dem placeret
i forskellige bogrupper alt efter deres funktionsniveau
m.m.
Tid:
Mødet finder sted onsdag den 14. maj
2008 kl. 19.00
Sted: Skovbogård, Aabenraa
Tilmelding:
Senest fredag den 9. maj 2008.
Er du interesseret i at høre
nærmere/deltage i mødet, så kontakt:
Tina Rømer, tlf. 74 67 57 78, e-mail:
| jack-tina-roemer@mail.dk |
Frits & Susanne e-mail:
| www.crympe@mail.dk |
Anja Clausen, e-mail:
| anja@clausen.mail.dk |
Læg vejen forbi Autismeforlaget
næste gang du er på nettet...
■ Bøger
■ Magasiner
■ Lydbøger
■ og meget mere....
| www.autismeforlaget.dk |
Indmeldelse i foreningen!
Som medlemmer kan optages forældre og pårørende til børn, unge og voksne med Autisme Spektrum
Forstyrrelse (ASF) og andre interesserede, herunder firmaer, skoler, bo- og aktivitetssteder og foreninger, der
ønsker at støtte foreningens formål. Medlemskontingentet fastsættes på Landsforeningens repræsentantskabsmøde.
Medlemsskabet er personligt, men man er velkommen til at melde flere familiemedlemmer ind.
Kontingentet til Landsforeningen andrager kr. 240,- pr. år heraf går de kr. 120,- til den lokale kredsforening.
Indmeldelse kan også foretages via foreningens hjemmeside:
| www.autismeforening.dk |
Nyt! Børn og Unge medlemskab
Der er nu mulighed for at børn og unge (til og med 17 år) kan få deres eget medlemskab af Lands fore ningen.
Derved er de også selv med til at støtte Landsforeningens arbejde til gavn for dem selv eller deres søskende.
Det koster 50 kr. om året.
Ja, jeg vil gerne være medlem af Landsforeningen Autisme:
| 22 | Nr. 4 – April 2008 | Landsforeningen Autisme Medlemsblad | | Nr. 4 – April 2008 | Landsforeningen Autisme Medlemsblad | 23 |
Navn:
Adresse:
Postnr. og by: Kommune:
Telefon: Mobil:
E-mail: EAN-nummer:
■ Jeg ønsker et Børne og Unge medlemskab til kr. 50,- pr. år Jeg er år
■ Jeg er forælder til: ■ Jeg er søskende til: ■ Jeg er pårørende til:
Navn:
Fødselsår: Diagnose:
■ Jeg har selv diagnosen
■ Jeg er fagperson ■ Andet
Kommentarer:
Blanketten sendes til:
Landsforeningen Autisme, Att. Sekretariatet, Herlev Hovedgade 199, 2730 Herlev
Hvis du ikke ønsker at klippe i bladet, kan du tage en fotokopi!

Magasinpost
ID-nummer – 46229
Portoservice
Postboks 9490
9490 Pandrup
Kredsforeninger og udvalg
Kredsforeningen Bornholm:
Formand:
Max Kjær ............................ Tlf. 56 96 41 55
AS-repr.:
Susanne Sonne................ Tlf. 25 56 91 26
Kredsforeningen Frederiksborg:
Formand:
Allan Jensen ..................... Tlf. 44 95 80 72
AS-repr.:
Charlotte Sloth Jensen . Tlf. 47 10 18 63
Kredsforeningen Fyn:
Formand:
Else Worm Jørgensen .... Tlf. 64 45 18 17
Kredsforeningen Færøerne:
Landsfelagið fyri fólk
við autismu ..................Tlf. +298 50 90 31
AS-repr.:
Maiken Skardenni .....Tlf. +298 22 18 43
Kredsforeningen Grønland:
Formand:
Ando Møller .................Tlf. +299 92 11 93
Kredsforeningen København/
Frederiksberg:
Formand:
Rebecca Rant ................... Tlf. 38 10 77 74
AS-repr.:
Tine Heerup ...................... Tlf. 33 11 46 71
| 24 | Nr. 4 – April 2008 | Landsforeningen Autisme Medlemsblad |
Kredsforeningen MidtVest:
Formand:
Søren Dalgaard ............... Tlf. 97 41 34 30
Kredsforeningen Nordjylland:
Formand:
Jørn Poulsen ..................... Tlf. 98 15 32 42
AS-repr.:
Bente Jessen ..................... Tlf. 98 57 17 27
Kredsforeningen Ribe:
Kontaktperson:
Hanne Schroll
Kristensen .......................... Tlf. 75 45 19 04
Kredsforeningen Roskilde:
Formand:
Uffe Mohrsen ................... Tlf. 43 90 19 56
AS-repr.:
Kirsten Christensen ........ Tlf. 43 69 26 36
Kredsforeningen Storkøbenhavn:
Kontaktperson:
Torben Riis-Nielsen ........ Tlf. 21 21 84 62
Kredsforeningen Storstrøm:
AS-repr.:
Alice Seldal........................ Tlf. 54 77 06 14
Kredsforeningen Sønderjylland:
Formand:
Hanne S. Christensen .... Tlf. 20 87 67 80
AS-repr.:
Benny Petersen ............... Tlf. 74 65 03 49
Kredsforeningen Vejle:
Formand:
Inge Frisgaard .................. Tlf. 75 83 43 85
Kredsforeningen Vestsjælland:
Formand:
Thomas Fabricius ............ Tlf. 57 67 67 60
Kredsforeningen Viborg:
Formand:
Peter K. Nielsen ............... Tlf. 86 65 97 12
AS-repr.:
Birgit Flæng Jørgensen Tlf. 97 52 85 84
Kredsforeningen Århus:
Formand:
Marianne Banner ............ Tlf. 86 12 25 19
Børne AS-repr.:
Elsebeth Pii Svane .......... Tlf. 86 21 06 06
Voksen AS-repr.:
Jane Hellkvist ................... Tlf. 30 20 38 94
B
Aspergerforeningen:
Kontaktperson:
Aage Sinkbæk .................. Tlf. 46 32 31 67
NLD-gruppen:
Kontaktperson:
Katrine Hald Kjeldsen ... Tlf. 86 19 44 52
Karen Prætorius .............. Tlf. 56 96 10 58
Retssikkerhedsudvalget:
| retssikkerhed@autismeforening.dk |
(AS-repr. = Aspergerrepræsentant
i kredsforeningen)