tema-artikel! - Landsforeningen Autisme

Alle kan forsøges inkluderet 

Læs artiklen på side 4 

FOKUS PÅ AUTISME 

• Leder: 

Ben X – livets fi lm har store 

konsekvenser ....................... | 2 | 

• Alle kan forsøges 

inkluderet – men prisen 

kan være høj ......................... | 4 | 

• Boganmeldelse: 

Adfærdsproblemer hos 

børn og unge ....................... | 6 | 

• Legater ...................................... | 7 | 

• Advokaten: 

Den nye arvelov ................. | 8 | 

• VOXPOP: 

Hvad har diagnosen 

betydet for dig?.................. | 15 | 

• FN-Konventionen: 

Har du oplevet 

diskrimination på 

grund af autisme? ............ | 16 | 

• Center for Autisme: 

Undersøgelse af arvelige 

faktorer bag autisme ..... | 20 | 

• Nyt fra 

kredsforeningerne ........... | 21 | 

• Kredsforeninger 

og udvalg ................................ | 24 | 

TEMA-ARTIKEL: 

• Mit barn har en 

gennemgribende 

udviklingsforstyrrelse 

Demetrious Haracopos .. | 10 | 

| Nr. 4 – April 2008 | Landsforeningen Autisme Medlemsblad |

| Medlemsbladet udgives af 

Landsforeningen Autisme | 

Ansvarshavende redaktør: 

Morten Carlsson, 

formand@autismeforening.dk 

Redaktion: Elisabeth Sandell 

redaktion@autismeforening.dk 

Layout: Annette Lund Dreyer 

Tryk: Als Offset ApS 

Oplag: 6.300 stk. 

ISSN: 1600-2504 

E-mail: kontor@autismeforening.dk 

Internet: www.autismeforening.dk 

Bladet sendes gratis til Landsforeningen 

Autismes medlemmer 

| Bestyrelse | 

Formand: 

Morten Carlsson ...................Tlf. 70 20 40 82 

(fast træffetid tirsdag fra kl. 16.00-19.00) 

Næstformand, 

Lars Grønlund ........................Tlf. 31 20 16 93 

Næstformand: 

Vakant 

Aage Sinkbæk .......................Tlf. 46 32 31 67 

Annette Lund Dreyer ..........Tlf. 74 47 02 21 

Bernd Weibeck ......................Tlf. 98 38 94 62 

Heidi Lassen ...........................Tlf. 30 42 46 29 

Jørgen Ahler ..........................Tlf. 96 13 00 92 

Karen Prætorius ....................Tlf. 56 96 10 58 

Pernille Saxtrup ....................Tlf. 26 74 01 74 

Peter K. Nielsen .....................Tlf. 86 65 97 12 

Tine Heerup ...........................Tlf. 33 11 46 71 

| Sekretariat | 

Elisabeth Sandell 

Herlev Hovedgade 199, 2730 Herlev 

Tlf. 70 25 30 65 

Fax 70 25 30 70 

E-mail: kontor@autismeforening.dk 

| SIKON Landsforeningen 

Autismes Kurser og Konference | 

Ulla Møller-Christensen, Tlf. 70 25 30 67 

E-mail: sikon@autismeforening.dk 

| SIKON Projektmedarbejder | 

Allan Jensen, Tlf. 70 20 40 62 

Email: projekt@autismeforening.dk 

| Telefonrådgivning 

v/foreningens socialrådgiver | 

Ulla Kjer, Tlf. 70 25 30 68 

E-mail: social@autismeforening.dk 

| Informationsafdeling | 

Peter K. Nielsen, Tlf. 70 20 42 85 

E-mail: info@autismeforening.dk 

| Fælles telefontider | 

Mandag, torsdag og fredag kl. 10-14 

samt tirsdag kl. 16-19 

Center for Autisme ..............Tlf. 44 98 23 55 

Telefonrådgivning til forældre og 

pårørende tirsdag kl. 13-15. 

Videnscenter for Autisme .Tlf. 45 11 41 91 

| Udgivelsesdatoer for de kommende 

blade i 2008 | 

Nr. 5 udkommer i uge 23. 

Sidste frist for indsendelse af artikler 

m.m. er tirsdag den 29. april 2008. 

Nr. 6 udkommer i uge 27. 

Sidste frist for indsendelse af artikler 

m.m. er tirsdag den 3. juni 2008. 

| 2 | Nr. 4 – April 2008 | Landsforeningen Autisme Medlemsblad | 

Leder: 

BEN X – livets fi lm har 

store konsekvenser… 

| Morten Carlsson, formand LA | 

Når vi som forældre må konstatere, at vores 

barn har udviklet et handicap som autisme, 

rammer det os med chok, sorg og en umiddelbar 

magtesløshed overfor handicappet. 

For andre er det umuligt at forstå, at de udfordringer, 

vi stilles overfor, er komplekse, opslidende og ofte 

med mange tilbageslag. 

Vi skal dels selv forstå, hvad handicappet går ud på, prøve at 

afhjælpe og finde nogle værktøjer, som kan bruges. Dels skal 

vi forklare det til omverdenen, familie, venner, kollegaer og 

andre. Det kan være svært og en fuldstændig forståelse opnås 

sjældent. 

Tænk på, hvor svært vores børn med autisme må have det. De 

bliver misforstået og kan ikke selv forklare dybden og vanskelighederne 

i deres handicap. 

Den prisbelønnede belgisk/flamske film BEN X havde Danmarkspremiere 

som en del af Natfilmsfestivalen de første dage 

i april. Filmen blev vist for et udvalgt publikum med engelske 

undertekster. 

Filmen bygger på virkelige hændelser i Gent i Belgien. 

Det er en hudløs ærlig film, hvor Greg Timmermans spiller en 

16-årig dreng med autisme. Han bibringer rollen en autenticitet 

og en indlevelse, der ikke tidligere er set. 

Med udgangspunkt i Ben X’s computerunivers gennemleves 

dagligdagens kyniske virkelighed: Den manglende forståelse 

fra eksperter, lærere og ikke mindst elever. Mobningens fæle 

ansigt stikker frem og tvinger os til at genopleve en lang 

række situationer, vi som forældre til børn med autisme kan 

genkende. 

Landsforeningen vil sammen med Kontaktudvalget sikre, at 

filmen får danske undertekster, måske endog en dansk biografpremiere 

og i hvert fald kan udgives på DVD. 

Vi har mange gange sukket efter en seriøs 

film der kunne hjælpe os og vores børn med 

at fortælle sandfærdigt om livets dilemmaer 

for et menneske med autisme. Vi har kun delvis 

været hjulpet af Rainman og andre film, 

som ofte har været tilsat en hel del sødme 

og været historiebåret på et menneske med 

helt særlige evner (savante) til korttælling, 

klaverspil eller lignende. 

Vi ved, at der er uendeligt langt mellem disse 

solstråle historier. BEN X har ikke disse særlige 

evner, men i rigt mål de vanskeligheder, der 

kendetegner flertallet af børn med autisme. 

De af os, der så filmen, blev på den ene side 

hårdt ramt af denne voldsomt bevægende 

film men samtidig opfyldt af ønsket om, 

at fortsætte arbejdet ufortrødent med at 

udbrede kendskabet til autisme og forbedre 

forholdene for vores børn, unge og voksne. 

Begreber som inklusion, menneskerettigheder 

og diskrimination sættes i relief. 

Kravet til samfundet om at behandle sine 

borgere ordentligt trænger sig på og man får 

lyst til at skrige til de kommunale forvaltninger, 

at det koster altså ikke ekstra at behandle 

de handicappede borgere og deres familier 

værdigt. 

Når man har oplevet denne film, forstår man 

måske bedre, hvorfor mange af os forældre 

er så hudløse, engagerede og kæmper meget 

indædt. Det er naturligvis vigtigt, at vi ikke 

tillader den enkelte at fokusere alene på sit 

eget barn eller en isoleret del af menneskets 

liv. Vi skal tænke solidarisk og sikre en indsats 

gennem hele livet. 

Vi skal bygge på de værdier og den viden 

om best practice, som vi har beskrevet i den 

Nationale Autisme Plan. 

I forbindelse med SIKON konferencen i slutningen 

af april måned, udkommer en sammenskrevet 

del af planen (pixi-udgaven), som 

bliver meget brugervenlig. 

De fleste steder i landet har de netop afholdte 

generalforsamlinger vist stor aktivitet. 

Forældrenetværk opbygges overalt og netop 

dette sammenhold, udveksling af viden og 

erfaringer og synliggørelse af vores udfordringer, 

skal bringe os videre. 

Vi skal ikke finde os i, at vi eller vores børn 

bliver kaldt forkælede, koster for meget til 

behandling og specialundervisning, eller at vi 

på anden måde bliver mobbet. 

Visionsplan 2020 

BEN X har mange planer i sit computerliv. 

Han er forudseende, strategisk tænkende og 

udstyret med en række våben. 

På samme måde skal vi bruge den kommende 

tid til at udtænke en visionsplan for 

autismeområdet. Hvor skal vi hen, organisatorisk 

og politisk. Hvordan sikrer vi en fortsat 

fremgang med fokus på synlighed og forståelse 

fra omverdenen. 

Hvordan får vi implementeret de gode 

intentioner i FN-konventionen og samtidig 

sikret vores børns menneskerettigheder og 

livskvalitet. 

I et ligeværdigt samfund skal vores børn 

sikres retten til udredning, behandling, undervisning 

hele livet, bolig og beskæftigelse, 

fritidsliv og støtte til en bedre livskvalitet. 

De kommende drøftelser med vores venner 

skal sikre et skarpt omrids af en visionsplan 

frem mod 2020 – længere må det ikke tage. 

| Nr. 4 – April 2008 | Landsforeningen Autisme Medlemsblad | 3 |

Alle kan forsøges inkluderet 

– men prisen kan være høj 

I forlængelse af sidste nummers artikel om 

specialbørnehaven Kirsebærhuset er der 

kommet reaktioner fra: 

• en mor til et barn, som i dag går i Kirsebærhuset 

efter i 3 år at have været enkeltintegreret 

i børnehaven Jægerhytten 

• lederen af Jægerhytten, som har skullet 

inkludere børn med autisme 

| Søs Lunding, mor til Victor, 

på 6½ år med infantil autisme | 

Da Victor i 2004 fi k plads 

i Jægerhytten med 18,5 

timers støtte, var jeg kisteglad. 

Sammen med to andre 

drenge med ASF fi k han sit 

eget rum, Ræverummet. Her blev dagsprogrammet 

gennemgået og frokosten spist i 

en lille fast børnegruppe, og her kunne han 

trække sig tilbage til. Det var fl ot, syntes jeg. 

Indkøringen var dog hård – i en måned var 

han rasende, når jeg kom og hentede ham. 

Alle børn på hans vej ud af børnehaven blev 

slået, sparket eller trådt på. 

Der faldt lidt ro over det. Victor fi k nogle foretrukne 

legekammerater i børnehaven, men 

hjemme om eftermiddagen var Victor dødtræt. 

Han skulle ofte se en hel fi lm – nogen 

gange to – før han kunne gå i gang med at 

lege med noget. Han havde mange og meget 

voldsomme raseri-anfald, og neglene blev 

bidt længere og længere ned. 

Selvom støtten blev øget til 32,5 timer, og der 

blev arbejdet med indretning af Ræverummet 

og strukturering af dagen for ASF-dren- 

gene, var Victors stress-niveau skrækkeligt 

højt. Det påvirkede hele familien. Jeg blev 

deltidssygemeldt i 2 måneder, og måtte derefter 

gå yderligere ned i tid. 

Efter et større slagsmål med kommunen blev 

Victor sidste sommer visiteret til Kirsebærhuset. 

Neglene er vokset ud, og Victor har nu 

tre venner i vores bebyggelse, som han leger 

med hjemme og på legepladsen de fl este 

dage. I Kirsebærhuset træner han struktureret 

leg, og når han kommer hjem, prøver han det 

af i praksis. 

Set i bakspejlet er det spørgsmålet, om Victor 

nogensinde burde være startet i Jægerhytten. 

| Karina Carstensen, leder af, 

børnehaven Jægerhytten i 

Albertslund, som har en specialgruppe 

for børn med kommunikationshandicaps 

og en større gruppe 

af normalt fungerende børn | 

Jægerhytten har i 25 år haft en gruppe af 

døve/CI-opererede børn med kunstig hørelse, 

der – ligesom børn med autisme – har brug 

for meget struktur. Det at mangle høresansen 

får hurtigt omgivelserne til at virke uoverskuelige, 

og børnene har også ofte sidehandicaps. 

Vi har valgt at integrere CI-børnene i gruppen 

af hørende børn. Det har nu taget 2½ år, og vi 

er stadig ikke færdige. Det er vores erfaring, 

at vi kan vælge mellem at planlægge hverdagen 

for hele fl okken af børn, eller vi må 

trække de hørehæmmede børn ud af fællesskabet. 

Den store læring for os i Jægerhytten 

har været, at alle voksne i huset er nødt til 

at vide noget om alle 42 børn. Ellers kan vi 

ikke etablere den nødvendige struktur for 

CI-børnene, der samtidigt kan fungere for de 

hørende børn. Det er måske den store styrke 

ved inklusionstanken: at den peger på, at alle 

børn skal ses individuelt. 

Det er vanskeligere med ASF-børnene. Med 

en massiv personaleindsats kan vi skabe de 

nødvendige rammer i Ræverummet. Men 

vi må erkende, at lige så snart Victor og de 

andre drenge med autisme træder ud af 

Ræverummet, falder rammerne sammen for 

dem. 

Når jeg bliver fortalt, at der nu for første gang 

nogensinde er ledige pladser i Kirsebærhuset, 

tænker jeg, at der sker for meget enkeltintegration. 

Nogle børn får ikke deres behov 

opfyldt. Det må være forfærdeligt at skille 

sig ud og ikke have nogen med tilsvarende 

problemer at identifi cere sig med. Men med 

amternes nedlæggelse er prisen for en specialplads 

pludselig blevet synlig. 

Samtidig er begreberne »inklusion« og »rummelighed« 

blevet misforstået til, at alle børn 

kan inkluderes. 

Alle børn kan forsøges inkluderet, men børnene, 

forældrene og personalet kan komme 

til at betale en høj pris. 

Victor med sin mor Søs Lunding, 

som set i bakspejlet stiller sig 

selv spørgsmålet om Victor 

nogensinde burde været startet i 

Jægerhytten 

| 4 | Nr. 4 – April 2008 | Landsforeningen Autisme Medlemsblad | | Nr. 4 – April 2008 | Landsforeningen Autisme Medlemsblad | 5 |

Boganmeldelse: 

Adfærdsproblemer hos børn og unge 

– teoretiske og praktiske tilgange 

| Rebecca Rant, formand for 

Kredsforening København/ 

Frederiksberg | 

Bogen er skrevet af 4 nordmænd i 

2008 og er hurtigt blevet oversat 

til dansk. Den er udgivet af Dansk 

Psykologisk Forlag, med ISBN: 978- 

87-7706-238-4. 

Bogen »Adfærdsproblemer hos børn og unge 

– teoretiske og praktiske tilgange« er ikke en 

bog, der specifi kt retter sig med autismeområdet. 

Men den er både velskrevet og meget 

struktureret opbygget. Der er da også mange 

steder nævnt Aspergers syndrom og ADHD 

og enkelte steder Tourettes syndrom. 

Bogen starter med at defi nere forskellige 

former for problematisk adfærd, for derefter 

at skitsere den systemiske tankegang 

som bogen bygger på. Herefter gennemgås 

systemtankegangen ud fra individ-, aktør-, og 

kompetenceperspektivet. Forfatterne gennemgår 

systemanalysen som værktøj til at få 

defi nere og konkretisere adfærdsproblemer 

– »diagnose« før »behandling« 8 

Bogen lægger vægt på at den systematiske 

tilgang kun kan lade sig gøre, såfremt man 

har en bred tilgang til løsninger og strategier, 

hvorfor alle personer omkring barnet/den 

unge skal inddrages. Derfor er »samarbejde 

på tværs« et vigtigt emne, som da også har 

fået et helt kapitel for sig selv. 

Der lægges meget vægt på »samarbejde«. 

Som forælder tænker man nok mest på de 

samarbejdsvanskeligheder, der kan være 

mellem f.eks. skole og hjem om dagligdagen 

eller mellem PPR og hjemmet omkring sko- 


letilbud. Og der kommer mange gode bud 

på hvordan samarbejdet kan forbedres, f.eks. 

»forældrene som en ressource«. Det kan man 

som forældre jo kun nikke ja til. 

Men bogen skitserer også en række samarbejdsproblemer, 

som opstår mellem fag- og 

personalegrupper, som kan være med til at 

skabe konfl ikter i det daglige arbejde. F.eks. 

det svære i at nedbryde snævre faggrænser 

og se hinanden som sparringspartnere. Og 

så her er der heldigvis råd og ideer at hente i 

bogen. 

I sidste del af gennemgås forskellige strategier 

som kan sættes i værk. Det er nok den 

mest interessante del for forældre og for 

de fagfolk, som arbejder med børn/unge i 

praksis. 

Det er vigtig at få afklaret sociale relationer 

(f.eks. identifi cere venskaber) og sociale kompetencer 

(f.eks. empati og ansvarlighed) for at 

kunne begynde at arbejde med barnets/den 

unges adfærdsproblemer, fordi indsatsen 

naturligvis må starte der, hvor barnet er. 

Regler er en udbredt måde at styre adfærd 

på. Det er i og for sig også i orden, men forfatterne 

kommer med en række bud på hvornår 

noget er en god regel. F.eks. at regler skal 

være: 

Korte og klart formulerede men samtidig: 

• Være positivt formuleret 

• Anvise ønsket adfærd 

Der skal knyttes klare konsekvenser til 

regelbrud – som skal sætte i værk 

(f.eks. tab af privilegier). 

Negative konsekvenser som ikke anbefales 

(men som jeg personligt ved benyttes!) er 

kollektiv straf, tale ned til eller moralisere, 

mens situationer står på. 

Et eksempel, som jeg fandt yderst interessant, 

var brug af en tænkepause eller time-out. 

Time-out er en del af en ignoreringsstrategi 

og bør kun anvendes ved alvorlig udadreagerende 

adfærd og højst 5 minutter. Time out 

bør være en »afkølingsperiode« for barnet, og 

bør betragtes som en ikke-straff ende reaktion 

på en konfl ikt. 

Forfatterne konstaterer, at time-out desværre 

ikke anvendes sådan i de fl este tilfælde. Oftest 

anvendes time-out, netop som en straf, 

Legater 

Hanne H. Rasmussen 

& Solar Fonden 

| Elisabeth Sandell, 

sekretariatsmedarbejder | 

Landsforeningen Autisme 

administrerer midler fra 

to legater, som begge kan 

søges af foreningens medlemmer. 

SOLAR-Fonden har 15 stk. ferielegater á kr. 

1.500,- til uddeling i juni 2008. Legatet skal 

bruges til en ferie/fridag. 

Hanne H. Rasmussens Fond har 10 stk. legater 

á kr. 1.500,- til uddeling på Hannes fødselsdag 

d. 2. august 2008. Hanne H. Rasmussen 

har i sit testamente ønsket at midlerne skal 

bruges til at lette tilværelsen for familier med 

børn med ASF. Legatmulighederne er derfor 

vidtspændende blot formålet opfyldes. 

hvor barnet ikke får en pause, men måske 

bliver sendt til inspektørens kontor. Det kræver 

derfor både viden om og tålmodighed 

hvis man skal anvende time-out som strategi 

overfor børn/unge med problemadfærd. Jeg 

tror, at der er lang vej endnu. 

Hele vejen gennem bogen er der eksempler, 

hvor igennem får man konkretiseret nogle 

af teorierne og strategierne, hvilket kun gør 

bogen endnu mere læsevenlig. 

Samlet set er det en meget relevant og brugbar 

bog, og jeg tror at langt de fl este fagfolk 

der arbejder med den type børn/unge kan få 

mange »aha-oplevelser« af at læse den. Det 

gjorde jeg i alle tilfælde. 

For begge legater gælder, at der ikke forefi 

ndes ansøgningsskema samt at ansøgere 

som modtog legat i 2007 ikke kan komme i 

betragtning ved årets uddeling. Der er ikke 

nødvendigt at vedlægge dokumentation for 

husstandsindkomst eller lignende. 

Ansøgninger, med angivelse af hvilket leget 

som søges, skal være Landsforeningen Autismes 

sekretariat i hænde senest den 15. maj 

2008. Ansøgninger kan sendes med post eller 

mail. 

Ansøgere som ikke har modtaget svar inden 

den 31. maj hhv. 6. august 2008 er ikke kommet 

i betragtning. 

Der sendes ikke bekræftelse på modtagelse 

af ansøgning eller meddelelse om afslag på 

ansøgning. 


Den nye arvelov trådte i kraft 

1. januar 2008 

| Amdi Møller, advokat | 

Den 1. januar 2008 fi k vi en ny arvelov, som 

har været under forberedelse i fl ere år. 

Begrundelsen for den lange forberedelsestid 

var, at de nye familiemønstre, der opstod 

som følge af de mange skilsmisser, gør det 

meget svært at lovgive på en måde, som er 

i overensstemmelse med de fl estes ønsker, i 

modsætning til tidligere, hvor ægteskaberne 

var mere stabile. 


Den skitserede udvikling har haft til følge, 

at tidligere tiders synspunkt om, at formuen 

tilhører slægten og blot forvaltes af en enkelt 

person, er ændret til en holdning om, at formuen 

tilhører den enkelte, der selv bestemmer, 

hvem der skal arve dem. 

Synspunktet afspejler sig i den nye arvelov, 

hvor børnenes tvangsarv er blevet reduceret, 

ægtefælles arvemæssige stilling er blevet 

forbedret og som noget nyt, er der blevet adgang 

til at lave »udvidet samlevertestamente« 

med den virkning, at den ugifte samlever 

kan arve op til 7/8 dele af formuen, såfremt 

de har boet sammen i mindst to år. 

Tvangsarv og testamente Testamente: 

Ægtefællers samlede formue 

Tvangsarv 

Testamente 

>>>>>>>>>>> 

Tvangsarv ægtefælle 1 

(længstlevende) 

>>>>>> 

Bodel ægtefælle 1 

(længstlevende) 

Tvangsarv børn 

Afdødes testamente 

ægtefælle 2 

Samleveren kan forsat ikke sidde i uskiftet bo 

og der skal betales arveafgift. 

Hvad angår børnene, er der også sket den 

ændring, at et barns arv kan begrænses til kr. 

1 million, hvilket kunne have stor betydning, 

hvis forældrene f.eks. ejer en virksomhed, 

hvor der investeret en stor formue, sammenholdt 

med at et af børnene er egnet og villig 

til at føre virksomheden videre. 

Når man er forældre til et barn med autisme, 

har man således store muligheder for at bestemme, 

hvem af børnene der evt. skal være 

hovedarving og f.eks. kan man måske aftale 

med det barn, som kommer til at arve med, at 

den pågældende vil tage sig særligt af barnet 

med autisme, den dag forældrene er faldet 

bort. 

www.autismeforening.dk/nyhedsbrev.asp 

Advokaten 

Af særlig interesse for forældre til et barn 

med autisme, skal også nævnes arvelovens § 

52 som nævner, at forældre til et handicappet 

barn kan bestemme, hvem der skal arve den 

handicappede, såfremt den pågældende ikke 

er i stand til at handle fornuftsmæssigt, samt 

at værgen og justitsministeriet godkender 

det. 

Landsforeningen Autismes Nyhedsbrev 

Hold ikke dig selv tilbage – få nyhederne 

»kørt« direkte til din mailbox! 

Vigtige afgørelser inden for autismeområdet – Radio- & TV-indslag 

– Kurser og meget mere. Hvis du gerne vil have disse nyheder 

skal du blot tilmelde dig på Landsforeningens hjemmeside. 

Såfremt du ikke længere ønsker at modtage nyhedsbrevet går du 

ind på hjemmesiden og framelder dig. 


TEMA 

...tema-artikel! 

Mit barn har en gennemgribende 


| Af Demetrious Haracopos, 

psykolog, Center for Autisme | 

Det skaber usikkerhed hos 

mange forældre, når deres 

barn har fået en diagnose 

inden for gennemgribende 

udviklingsforstyrrelse. 

Forældrene er usikre på, hvilken diagnose 

barnet har fået, hvilke symptomer der karakteriserer 

tilstanden samt på de udviklings- og 

behandlingsmæssige konsekvenser. 

Nogle diagnostiske kategorier vækker særlig 

usikkerhed, herunder Gennemgribende 

Udviklingsforstyrrelse Uspecifi ceret (GUU) og 

Gennemgribende Udviklingsforstyrrelse Anden 

(GUA). 

I det følgende gives en oversigt over og 

beskrivelse af de forskellige diagnostiske 

kategorier ved gennemgribende udviklingsforstyrrelser. 

I det internationale diagnosesystem ICD-10 

er autisme spektrum forstyrrelser defi neret 

offi cielt som gennemgribende udviklingsforstyrrelser. 

F. 84.0 Infantil autisme 

Den mest entydige form for gennemgribende 

udviklingsforstyrrelse er infantil autisme. 

Tilstanden adskiller sig fra andre former for 

psykisk udviklingsforstyrrelser hos børn ved, 

at dens særpræg er ret entydigt. Dokumentation 

er stærkere end for nogen anden psykisk 

lidelse i barndommen. 

For at man kan stille diagnosen infantil autisme, 

skal der være tegn på tre kardinalsymptomer 

inden tre-års alderen. I nogle tilfælde kan 

disse tegn ses i første år af barnets liv. I andre 

tilfælde vil barnet først vise tegn på afvigelser 

i andet eller tredje leveår. 

De tre kardinalsymptomer drejer sig om: 

1. Afvigelse i den sociale udvikling 

2. Afvigelse i kommunikationsevne 

3. Indskrænkede og stereotype adfærdsmønstre 

Intelligensniveauet er forskelligt hos personer 

med infantil autisme. Nogle ligger betydeligt 

under deres levealder, mens andre er normalt 

begavede. Ca. 50-75% af alle børn er samtidig 

mentalt retarderet. De resterende er normalt 

begavet. 

Andelen med mental retardering har været 

faldende i de senere år. Kønsfordelingen 

er ca. 3 drenge til 1 pige, men fordelingen 

er afhængig af intelligensniveau. Jo højere 

intelligensniveau, jo færre piger. 

F84.1 Atypisk autisme 

Atypisk autisme adskiller sig fra infantil 

autisme ved et senere begyndelsestidspunkt 

(efter 3-års alderen), oftest hos børn med 

en normal begavelse eller f.eks. ved, at blot 

et eller to af de tre kardinale symptomer for 

infantil autisme optræder. Tilstanden ses ofte 

ved svær mental retardering. 

I den sammenhæng kan det være vanskeligt 

at skelne atypisk autisme fra svær udviklingshæmning. 

Især blandt de svært mentalt 

retarderede er kønsfordelingen nogenlunde 

ligelig, dog er drenge svagt overrepræsenterede. 

F84.2 Retts syndrom 

Retts syndrom er en sjælden tilstand, hidtil 

kun ses hos piger, hvor en normal udvikling 

følges af delvist eller fuldstændigt tab af taleevne, 

gangfærdighed og evnen til at bruge 

hænderne. 

Begyndelsestidspunktet er mellem 7 og 24 

måneders alderen. Håndvridende stereotypier 

og hyperventilering er typisk. Tilstanden 

kan ende i svær mental retardering. 

To former for gennemgribende udviklingsforstyrrelser, 

som er mere sjældne, er disintegrativ 

forstyrrelse i barndommen og hyperaktivitetsforstyrrelse 

med mental retardering og 

bevægelsesstereotypier. 

TEMA 

F84.3 Anden disintegrativ 

forstyrrelse i barndommen 

Denne sjældne tilstand opstår efter en periode 

med en normal udvikling på mindst 2 

år. I løbet af få måneder kommer der tab af 

tidligere erhvervede færdigheder, herunder 

tab af interesse for omgivelserne, stereotype 

motoriske ejendommeligheder samt forstyrrelse 

af socialt samspil og kommunikation. 

Personens udvikling er karakteriseret ved 

stabilisering eller tilbagegang, når de nævnte 

færdigheder er gået tabt. 

F.84.4 Hyperaktivitetsforstyrrelse 


bevægelsesstereotypier 

De karakteristiske træk ved denne sjældne 

tilstand er mental retardering (IQ under 50), 

hyperaktivitet og opmærksomhedsforstyrrelse 

samt bevægelsesstereotypier. 

Gennemgribende 

udviklingsforstyrrelser 

ICD -10 (WHO) 

F.84.0 Infantil autisme 

F.84.1 Atypisk autisme 

F.84.2 Retts syndrom 

F.84.3 Disintegrativ forstyrrelse 

i barndommen 

F.84.4 Hyperaktivitetsforstyrrelse 


bevægelsesstereotypier 

F.84.5 Aspergers syndrom 

F.84.8 Gennemgribende 


Anden (GUA) 

F.84.9 Gennemgribende 


Uspecifi ceret (GUU) 


TEMA TEMA 

I puberteten og de tidlige voksenår kan 

hyperaktiviteten erstattes med hypoaktivitet 

(passivitet-apati). Medicinering med centralstimulantia 

som sædvanligvis har en gunstig 

eff ekt på normalt begavede med ADHD-problematik, 

har ingen virkning på børn med 

denne diagnose. 

F84.5 Aspergers syndrom (AS) 

Aspergers syndrom blev først indført internationalt 

som særlig diagnose i 1992. Den 

afviger fra infantil autisme ved, at der ikke 

ses generelle forsinkelse i den sproglige og 

kognitive udvikling. 

De to væsentlige karakteristiske træk er 

afvigende socialt samspil og indsnævret, 

repetitiv, stereotyp adfærd eller – men typisk 

– usædvanligt intense særinteresse. 

Mens personer med infantil autisme oftest 

har stereotype bevægelsesmønstre, har personer 

med AS snarere særinteresser. Det kan 

være inden for områder som krigshistorie, 

astronomi, musik og lignende. 

Forholdsvis mange personer med denne 

diagnose udvikler efterhånden ledsagende 

psykiatriske komplikationer, som kan virke 

temmelig invaliderende, herunder ADHD, 

OCD (tvangshandlinger og tvangstanker), 

psykose og depression. 

Hvad angår kønsfordeling regner man med 

ca. 5 til 8 drenge til 1 pige, dog har fl ere og 

fl ere piger i de senere år fået denne diagnose. 

Samtidig har man hos dem observeret en 

anderledes adfærdsprofi l i forhold til drenge. 

GUU – en midlertidig diagnose 

Diagnosen GUU anvendes, når der er tegn på 

problemer med socialt samspil og verbal og 

ikke-verbal kommunikation samt stereotyp 

adfærd, interesser og aktiviteter, men ikke 

i en sådan grad, at man kan stille en af de 

andre diagnoser under overbegrebet gennemgribende 

udviklingsforstyrrelser. Det vil sige, at 

et barn med GUU har et symptombillede, der 

kan minde om det, der ses hos mennesker 

med autisme, men opfylder ikke det fulde kriterium 

for at fået stillet en endelig diagnose. 

Nogle anvender GUU som midlertidig diagnose, 

indtil det kan fastlås, hvilken gennemgribende 

udviklingsforstyrrelse det drejer sig 

om. Barnet er faktisk først færdigdiagnosticeret, 

når der foreligger en specifi k diagnose, 

eller hvis man konkluderer, at der ikke er 

grundlag for at stille diagnosen gennemgribende 

udviklingsforstyrrelse. 

GUA – autisme eller ej? 

GUA adskiller sig fra de øvrige former for gennemgribende 

udviklingsforstyrrelser ved, at 

tilstanden ikke betragtes som del af det »almindelige« 

autistiske spektrum, idet der kan 

være tale om en anden ætiologisk baggrund 

for forstyrrelsen. Symptomerne ligner dog på 

visse områder autisme. 

I nogle beskrivelser af symptomerne, der 

karakteriserer GUA, omtales nedsat evne til 

at regulere følelser. Barnet er præget af angst 

med usædvanlig frygt eller fobier og med 

tendens til impulsivitet. 

Personen med GUA kan have vanskeligt ved 

at skelne mellem fantasi og virkelighed. Der 

er en generel mangel på social interesse og 

vanskelighed med at indgå i samspil med 

jævnaldrende. 

På trods af normal begavelse er der tegn på 

specifi kke kognitive forstyrrelser. I den sammenhæng 

kan GUA sammenlignes med f.eks. 

det såkaldte NLD-mønster (Non-learning 

disorder). Nogle personer med GUA kan samtidig 

have OCD, psykose og ADHD. Denne 

gruppe har brug for en lignende behandlingsindsats 

som de øvrige gennemgribende 

udviklingsforstyrrelser. 

Den nyudkomne bog om GUA indeholder 

en artikel skrevet af professor i børne-og 

ungdomspsykiatri Niels Bielenberg, Odense 

Universitetshospital. Her forklarer han, at 

forsøg på at etablere konkrete kriterier for 

denne gruppe af børn bedst kan beskrives 

som Multiple Complex Developmental disorder 

(MCDD). Denne tilstand er endnu ikke 

anerkendt som en del af ICD – 10. 

Inden for de diagnostiske undergrupper ved 

gennemgribende udviklingsforstyrrelse er der 

tre væsentlige problemstillinger i forbindelse 

med afgrænsning. 

For det første er der uklarhed, hvad angår 

lighed, forskelle og afgrænsning mellem GUA 

og andre udviklingsforstyrrelser, f.eks. infantil 

autisme. Ifølge kliniske erfaringer med mennesker 

med infantil autisme, især på baggrund 

af de mange, som har fået stillet denne 

diagnose på Center for Autisme, har nogle 

hovedsymptomer, der kan sidestilles med 

dem, der karakteriserer GUA. 


TEMA 

For det andet er der forskellig praksis på de 

børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger i 

Danmark og formentlig andre steder i verden, 

når det skal afgøres, om et henvist barn eller 

ung opfylder kriteriet for diagnosen GUA. 

For det tredje er der ved beskrivelser af både 

GUA og Aspergers syndrom ledsagende psykiatriske 

komplikationer, eksempelvis OCD, 

ADHD, depression og psykose. I den sammenhæng 

kan det være vanskeligt at skelne 

mellem GUA og Aspergers syndrom, eftersom 

der på nuværende tidspunkt er indhøstet få 

erfaringer med GUA. 

Det aktuelle internationale diagnose klassifi 

kationssystem (ICD-1O) har kun eksisteret 

i ca. 15 år, men man må konstatere, at der 

fortsat er uklarheder i forhold til de forskellige 

diagnostiske grupper. 

Der er brug for forskningsbaseret dokumentation 

for at kunne afklare forskelle og 

lig heder inden for de gennemgribende 

udviklingsforstyrrelser, især hvad angår GUU 

og GUA. 

De børne-og ungdomspsykiatriske afdelinger 

rundt om i landet bør drøfte denne problematik 

med henblik på at opnå en større 

konsensus i forhold til de to diagnostiske 

grupper. 


Når et barn har fået stillet en diagnose, har 

forældrene et rimeligt krav på at modtage en 

grundig forklaring og redegørelse for tilstanden 

såvel skriftligt som mundtligt. 

Da der er en vis usikkerhed og divergerende 

opfattelse blandt fagfolk med hensyn til diagnosticering 

af børn med GUU og GUA, vil det, 

når barnet har fået en af disse to diagnoser, 

være nærliggende, at der på et senere tidspunkt 

fortages en ny undersøgelse af barnet. 

Litteratur 

Haracopos, D. & Toft-Olsen, K. »Hvad 

er autisme?« 1999, Videnscenter for 

Autisme. 

Norborg-Løvstad, K. »GUA – sammenhæng 

og virkelighed fortalt af fagfolk og 

forældre«. Frydenlund, 2008 

WHO-ICD-10 »Psykiske lidelser og 

adfærdsmæssige forstyrrelser – klassifi 

kation og diagnostiske kriterier«. 

Munksgaard. 1994. 

...det mener jeg! 

Hvad har diagnosen betydet? 

| Bente Jacobsen, Århus | 

Har I følt det som en hjælp, at 

jeres barn har fået diagnosen, 

eller har det tværtimod givet 

jer forvirring og usikkerhed? 

Det har bestemt været en 

hjælp at få vores datter 

endeligt diagnosticeret, 

især fordi diagnosen i første 

omgang var en »gennemgribendeudviklingsforstyrrelse«, 

der senere blev ændret 

til »blandet udviklingsforstyrrelse 

af specifi kke færdigheder« 

– ifølge behandlerne 

på Ungdomspsykiatrisk 

Hospital en noget »lettere« 

diagnose end den første. 

Vi har fået meget fi n og 

grundig vejledning i, hvordan 

vi bedst kan hjælpe 

vores datter, samt hvad hun 

selv kan gøre for at lette sin 

dagligdag, både socialt og i 

faglig skolesammenhæng. 

Denne hjælp har vi fået fra 

en psykolog på Ungdomspsykiatrisk 

Hospital og vores 

datters egen privatpraktiserende 

psykolog. 

Er I blevet afklarede med hensyn 

til jeres datters behandling 

og udviklingsmuligheder? 

Nej, alt dette betyder ikke, 

at vi ikke er bekymrede for 

hende og for hendes fremtid 

– for det er vi. 

| Rikke Kracht, Hals | 

Hvad har det betydet 

for jer, at jeres barn har fået 

en diagnose? 

Jeg synes, det har været 

en kæmpe hjælp, at Oliver 

har fået en diagnose. Dette 

udløste i første omgang en 

fuldtidsstøttepædagog i 

børnehaven og dernæst en 

plads i en kontaktklasse på 

Vodskov Skole. Dér føler jeg, 

at han har alle muligheder 

for at blive hjulpet til et 

bedre og nemmere liv. 

Skolen har ekspertisen og 

erfaringen med disse fantastiske 

børn, og vi har mærket 

en stor forandring hos Oliver, 

efter at han startede i den for 

ham rigtige slags skole. Han 

har ikke længere migræne- 

| Af Eva Isager, journalist | 

anfald, og hans selvværd er 

virkelig vokset. Han bliver 

respekteret for den, han er, 

anerkendt for sine stærke 

sider og støttet 100 procent i 

at udvikle sine svage sider. 

Kort sagt er vi glade for den 

støtte og de svar, som diagnosen 

har udløst. 

Er I afklarede med 

hans fremtid? 

Vi er helt afklarede med, 

hvad der skal ske i hans skoletid, 

men derefter er der vel 

kun usikkerhed. Vi tager en 

dag ad gangen og håber på, 

at han kan hjælpes til et fornuftigt 

og værdigt voksenliv. 

Det er det største usikkerhedsmoment 

lige nu. 


Har du oplevet diskrimination på 

grund af autisme? Så send en mail til 

konventionspiloterne 

| Rebecca Rant, formand for 

Kredsforening København/ 

Frederiksberg | 

| Susan Wiingaard 

DH-repræsentant i Lejre Kommune | 

Det kan da ikke være rigtigt at unge med 

autisme skal have tilsagn af kommunen for 

at holde ferie i udlandet? Umiddelbart ligner 

det diskrimination i forhold til andre unge, 

ja i det hele taget til alle,der holder ferie. Vi 

har alle en menneskeret til at kunne bevæge 

os frit, og ret til at tage ud fra vores hjem til 

udlandet og vende tilbage igen. 

Diskriminationen skyldes ikke en emsig sagsbehandler, 

men den måde som lovgivningen 

er skruet sammen på. 

LA-konventionspiloter: 

Peter K. Nielsen (Kredsbestyrelsesformand, 

Viborg, og DH-repræsentant) 

Rebecca Rant (Kredsbestyrelsesformand, 

Kbh/Frb og DH-repræsentant) 

Susan Wiingaard (menigt medlem, 

DH-repræsentant i Lejre Kommune) 

Diskriminationen er formentlig ikke tilsigtet. 

Forklaringen er, at unge med autisme på 

grund af deres handicap i mange tilfælde kun 

er i stand til at læse på deltid. 

Det er typisk for folk, med et handicap, at ting 

tager længere tid, også studier. De kan derfor 

ikke få SU, som andre unge studerende uden 

handicap kan, fordi SU kræver fuldtidsstudie. 

I stedet er unge med handicap henvist forrevalidering, 

og for-revalideringen afl ønnes 

i mange tilfælde med kontanthjælp. Og når 

man får kontanthjælp, må man ikke rejse ud 

af landet uden tilladelse. 

Eksemplet er bare et blandt mange, som 

kom frem på et seminar arrangeret af Danske 

Handicaporganisationer (DH). 

Det spændende er nu om den danske forklaring 

også gælder som en saglig begrundelse, 

og om der er tale om at overtræde en menneskeret, 

med andre ord om Danmark i den 

danske lovgivning diskriminerer folk med 

handicap. Og det bliver forbudt meget snart, 

for Danmark underskrev i 2006 FNs handicapkonvention. 

Handicapkonventionen giver i sig selv ingen 

nye rettigheder, men understreger at menneskerettighederne 

selvfølgelig også gælder 

for folk med handicap! Og nu er Danmark 

i fuld gang med at gennemgå den danske 

lovgivning, så den ikke – direkte, eller som i 

eksemplet ovenfor, indirekte – diskriminerer 

folk med handicap. Herefter skal lovgivningen 

ændres, så den overholder menneskerettighederne. 

Man forventer at dette 

arbejde vil være slut om et 

års tid. Fra da af, vil borgere 

med autisme eller andre 

handicaps kunne anlægge 

sag om diskrimination, hvis 

de forskelsbehandles negativt 

uden saglig begrundelse. 

Det understreges i konventionen, 

at landene gerne må 

forskelsbehandle positivt for 

at sikre lige muligheder for 

folk med handicap. 

Der er altså noget af et holdningsskifte 

på trapperne. Et 

holdningsskifte, som nogen 

kalder »fra tiggerstav til rettighedshaver«. 

Vi skal vænne 

os til fremover at rette 

ryggen og benytte skarpere 

og mere præcise juridiske 

ord som menneskeret, saglig 

begrundelse, lige muligheder, 

ligestilling og direkte/indirekte 

diskrimination, i stedet for 

at bukke og bruge ord som 

f.eks. »rimeligt« og »passende«. 

| fortsættes på næste side | 

Rebecca Rant (siddende) diskuterer 

på seminaret. På grund af folk med 

høre handicaps foregår al tale gennem 

mikrofoner og lydforstærkere. 

FN-Konventionen 



Danmark forpligter sig nu formelt til at 

tilpasse indretningen af samfundet således 

at alle borgere – uanset handicap – bliver 

inkluderet og får lige muligheder med hensyn 

til opfyldelse af menneskerettighederne. 

Det skal ske både ved generel tilpasning 

af samfundets indretning (mainstreaming) 

og ved individuel tilpasning over for den 

enkelte borger (kompensation). Målet er lige 

muligheder for alle uanset type og omfang af 

handicap. 

Der er selvfølgelig en tidshorisont. For de 

grundlæggende borgerlige rettigheder, skal 

menneskerettighederne opfyldes øjeblikkeligt, 

i det øjeblik Danmark har ratifi ceret. Med 

hensyn til sociale, økonomiske og kulturelle 

menneskerettigheder, kan det desværre tage 

noget længere tid, men Danmark har forpligtet 

sig på at arbejde med størst mulig indsats 

for at sikre dem. 

Landsforeningen Autisme deltager selvfølgelig 

i det handicappolitiske arbejde omkring 

FNs handicapkonvention. Gennem medlemskabet 

af paraplyorganisationen Danske 

Handicaporganisationer (DH), har Landsforeningen 

Autisme repræsentanter i en række 

kommuner. 

Uddannelsen til konventionspilot 

fortsætter med yderligere 2 weekend 

seminarer i henholdsvis juni og 

november. Det er meningen at konventionspiloterne 

derefter kan være vigtig 

medspiller i de enkelte kommuner ved 

udarbejdelse af en handicappolitik, 

herunder sikre, at kommunens handicappolitik 

overholder konventionen. 


Tre af os valgte at tilbringe en forårssøndag 

på rettighedsarbejde i Fredericia sammen 

med 18 andre aktivister fra de øvrige handicaporganisationer 

i DH. Fra hjerneområdet 

deltog også LEV og Ordblindeforeningen. 

Formålet med dagen var, at inspirere til frivilligt 

arbejde som »konventionspiloter«, som 

skal hjælpe med at få konventionen omsat til 

handicappolitik rundt om i landets kommuner, 

så snart Danmark har ratifi ceret konventionen. 

På seminaret blev vi opfordret til at viderebringe 

eksempler på diskrimination. Vi vil 

derfor bede dig sende os en kort mail til 

| rr@autismeforening.dk |, hvis du har oplevet 

diskrimination. Brug højst ½ side på at 

beskrive den diskrimination, du har oplevet. 

Vi vil så kanalisere dit input videre til diskriminationsarbejdet. 

Husk at skrive dit telefonnummer og mail, så 

vi kan vende tilbage til dig, hvis vi får brug for 

yderligere oplysninger. 

Læs mere om FN konventionen på 

| www.handicap.dk/rettigheder/ 

fn-konventionen | 

Læs mere om DH’s arbejde på: 

| www.handicap.dk | 

På DH’s seminar for mulige konventionspiloter, 

var der eksempler på teknikker, der kunne 

afhjælpe dræbende møder, og i stedet aktivere 

deltagerne. Billedet viser en grupperingsøvelse, 

hvor man skulle gruppere sig efter holdning. 

Du er velkommen til at give eksempler fra alle 

områder af menneskerettighederne: Sundhed, 

bolig, familieliv, uddannelse, arbejdsmarked, 

religion, økonomi, demokrati, færdes frit, m.v. 




Center for Autisme & IMGSAC 

(The International Molecular Genetic Study of Autism Consortium) 

Undersøgelse af arvelige 

faktorer bag autisme 

Vi søger familier som har 2 eller fl ere børn eller andre nære 

slægtninge, der har fået diagnosen infantil autisme eller anden 

autismespektrumsforstyrrelse, fx. Aspergers syndrom eller 

Atypisk Autisme. 

Projektet startede i august 1996 og løber indtil videre frem til 

slutningen af 2008. Vi har i Danmark haft kontakt med godt 20 

familier og søger nu nye familier. I det internationale konsortium 

som omfatter England og fl ere andre europæiske lande, 

har vi haft kontakt med over 300 familier til dato. Målet er at 

komme op på minimum 400 familier. 

Er I interesseret i at høre mere om projektet med henblik på 

en mulig deltagelse, så skriv til undertegnede: 

Lennart Pedersen, e-mail adresse: 

| lpe@centerforautisme.dk | 

Læs også vores nyhedsbrev fra 2006: 

| www.centerforautisme.dk/6storage/368/ 

nyhedsbrev%20februar%202006.doc | 

Kredsforeningen 

Købehavn/Frederiksberg 

Netværksgruppe for voksne med ASF 

Velkommen i netværksgruppe til forældre, 

som er diagnosticeret indenfor ASF. 

Formålet er at møde andre i samme 

situation for: 

• sammen at erkende egne muligheder 

og situation, 

• at udveksle erfaringer med ligesindede 

for yderligere erkendelse og 

• at skabe mulighed for at udvide det 

personlige netværk. 

Kredsforeningen Østjylland 

Årsager til autisme 

Hvor langt er man nået? Hvordan kan vi her i Danmark bidrage til løsningen af 

autisme-gåden set ud fra et forskningsmæssigt synspunkt? 

Temaaften med autismeforsker 

dr. med. Marlene Briciet Lauritsen 

Torsdag den 15. maj 2008 kl. 19 i DE9s 

lokaler på Risskov psykiatrisk hospital, 

Skovagervej 2. bygning 23. 

Autisme spektrum forstyrelser (ASF) er udviklingsforstyrelser 

med en arvelig komponent. 

Årsagen er i de fleste tilfælde ukendt, men enkelte 

medicinske tilstande og specifikke risikogener er 

fundet som kan øge risikoen for autisme. Samtidig 

kan det ikke udelukkes at miljømæssige forhold 

også spiller en rolle for udviklingen af autisme. 

Netværksgruppen bliver organiseret med to 

tovholdere fra bestyrelsen. Gruppen er foreløbig 

planlagt at fungere i et år som en »pilotprojekt«. 

Det kan være 8 deltagere foruden tovholderne. 

Tilmelding sker efter »først til mølle«, pr. mail til: 

| s.lochmann@mail.dk | 

Første møde er fundet sted. Næste møde er tirsdag 

den 20. maj kl. 19.00 i Valby Kulturhus. 

Vel mødt, Helle Dahlmann og Steffen Lochmann 

Marlene Briciet Lauritsen har skrevet en doktor 

disputats om årsager til autisme, og derfor er det 

hendes egne forskningsresultater, der bliver fremlagt. 

Vi håber på et stort fremmøde til dette spændende 

tema, som alle forældre med ASF børn har tæt 

inde på livet. Vi går jo alle og tænker hvorfor blev 

det lige mit barn der fik ASF. 


Kredsforeningen Sønderjylland 

Min søn/datter er ved 

at blive voksen og hvad så? 

Vi er en gruppe forældre, som i samarbejde 

med Autismecenter Syd og Aabenraa kommune 

prøver at skabe et bofællesskab for 

vores børn. Et sted, hvor de vil få en god og 

meningsfuld hverdag samt muligheden for et 

socialt liv med ligesindede. 

Har du brug for sådan et tilbud inden for 

de næste 2 til 4 år, er det nu, du skal ud af 

skoene og være med til at skabe nogle gode 

rammer for dit barns fremtid. 

Formålet med mødet er, at vi skal finde ud 

af, hvor mange unge mennesker vi har i 

Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa 

kommune, som snart har et behov for et 

bosted, ligesom vi skal have dem placeret 

i forskellige bogrupper alt efter deres funktionsniveau 

m.m. 

Tid: 

Mødet finder sted onsdag den 14. maj 

2008 kl. 19.00 

Sted: Skovbogård, Aabenraa 

Tilmelding: 

Senest fredag den 9. maj 2008. 

Er du interesseret i at høre 

nærmere/deltage i mødet, så kontakt: 

Tina Rømer, tlf. 74 67 57 78, e-mail: 

| jack-tina-roemer@mail.dk | 

Frits & Susanne e-mail: 

| www.crympe@mail.dk | 

Anja Clausen, e-mail: 

| anja@clausen.mail.dk | 

Læg vejen forbi Autismeforlaget 

næste gang du er på nettet... 

■ Bøger 

■ Magasiner 

■ Lydbøger 

■ og meget mere.... 

| www.autismeforlaget.dk | 

Indmeldelse i foreningen! 

Som medlemmer kan optages forældre og pårørende til børn, unge og voksne med Autisme Spektrum 

Forstyrrelse (ASF) og andre interesserede, herunder firmaer, skoler, bo- og aktivitetssteder og foreninger, der 

ønsker at støtte foreningens formål. Medlemskontingentet fastsættes på Landsforeningens repræsentantskabsmøde. 

Medlemsskabet er personligt, men man er velkommen til at melde flere familiemedlemmer ind. 

Kontingentet til Landsforeningen andrager kr. 240,- pr. år heraf går de kr. 120,- til den lokale kredsforening. 

Indmeldelse kan også foretages via foreningens hjemmeside: 

| www.autismeforening.dk | 

Nyt! Børn og Unge medlemskab 

Der er nu mulighed for at børn og unge (til og med 17 år) kan få deres eget medlemskab af Lands fore ningen. 

Derved er de også selv med til at støtte Landsforeningens arbejde til gavn for dem selv eller deres søskende. 

Det koster 50 kr. om året. 

Ja, jeg vil gerne være medlem af Landsforeningen Autisme: 

| 22 | Nr. 4 – April 2008 | Landsforeningen Autisme Medlemsblad | | Nr. 4 – April 2008 | Landsforeningen Autisme Medlemsblad | 23 | 

Navn: 

Adresse: 

Postnr. og by: Kommune: 

Telefon: Mobil: 

E-mail: EAN-nummer: 

■ Jeg ønsker et Børne og Unge medlemskab til kr. 50,- pr. år Jeg er år 

■ Jeg er forælder til: ■ Jeg er søskende til: ■ Jeg er pårørende til: 

Navn: 

Fødselsår: Diagnose: 

■ Jeg har selv diagnosen 

■ Jeg er fagperson ■ Andet 

Kommentarer: 

Blanketten sendes til: 

Landsforeningen Autisme, Att. Sekretariatet, Herlev Hovedgade 199, 2730 Herlev 

Hvis du ikke ønsker at klippe i bladet, kan du tage en fotokopi!

Magasinpost 

ID-nummer – 46229 

Portoservice 

Postboks 9490 

9490 Pandrup 

Kredsforeninger og udvalg 

Kredsforeningen Bornholm: 

Formand: 

Max Kjær ............................ Tlf. 56 96 41 55 

AS-repr.: 

Susanne Sonne................ Tlf. 25 56 91 26 

Kredsforeningen Frederiksborg: 

Formand: 

Allan Jensen ..................... Tlf. 44 95 80 72 

AS-repr.: 

Charlotte Sloth Jensen . Tlf. 47 10 18 63 

Kredsforeningen Fyn: 

Formand: 

Else Worm Jørgensen .... Tlf. 64 45 18 17 

Kredsforeningen Færøerne: 

Landsfelagið fyri fólk 

við autismu ..................Tlf. +298 50 90 31 

AS-repr.: 

Maiken Skardenni .....Tlf. +298 22 18 43 

Kredsforeningen Grønland: 

Formand: 

Ando Møller .................Tlf. +299 92 11 93 

Kredsforeningen København/ 

Frederiksberg: 

Formand: 

Rebecca Rant ................... Tlf. 38 10 77 74 

AS-repr.: 

Tine Heerup ...................... Tlf. 33 11 46 71 


Kredsforeningen MidtVest: 

Formand: 

Søren Dalgaard ............... Tlf. 97 41 34 30 

Kredsforeningen Nordjylland: 

Formand: 

Jørn Poulsen ..................... Tlf. 98 15 32 42 

AS-repr.: 

Bente Jessen ..................... Tlf. 98 57 17 27 

Kredsforeningen Ribe: 

Kontaktperson: 

Hanne Schroll 

Kristensen .......................... Tlf. 75 45 19 04 

Kredsforeningen Roskilde: 

Formand: 

Uffe Mohrsen ................... Tlf. 43 90 19 56 

AS-repr.: 

Kirsten Christensen ........ Tlf. 43 69 26 36 

Kredsforeningen Storkøbenhavn: 


Torben Riis-Nielsen ........ Tlf. 21 21 84 62 

Kredsforeningen Storstrøm: 

AS-repr.: 

Alice Seldal........................ Tlf. 54 77 06 14 

Kredsforeningen Sønderjylland: 

Formand: 

Hanne S. Christensen .... Tlf. 20 87 67 80 

AS-repr.: 

Benny Petersen ............... Tlf. 74 65 03 49 

Kredsforeningen Vejle: 

Formand: 

Inge Frisgaard .................. Tlf. 75 83 43 85 

Kredsforeningen Vestsjælland: 

Formand: 

Thomas Fabricius ............ Tlf. 57 67 67 60 

Kredsforeningen Viborg: 

Formand: 

Peter K. Nielsen ............... Tlf. 86 65 97 12 

AS-repr.: 

Birgit Flæng Jørgensen Tlf. 97 52 85 84 

Kredsforeningen Århus: 

Formand: 

Marianne Banner ............ Tlf. 86 12 25 19 

Børne AS-repr.: 

Elsebeth Pii Svane .......... Tlf. 86 21 06 06 

Voksen AS-repr.: 

Jane Hellkvist ................... Tlf. 30 20 38 94 

B 

Aspergerforeningen: 


Aage Sinkbæk .................. Tlf. 46 32 31 67 

NLD-gruppen: 


Katrine Hald Kjeldsen ... Tlf. 86 19 44 52 

Karen Prætorius .............. Tlf. 56 96 10 58 

Retssikkerhedsudvalget: 

| retssikkerhed@autismeforening.dk | 

(AS-repr. = Aspergerrepræsentant 

i kredsforeningen)

tema-artikel! - Landsforeningen Autisme

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?