Synsfejl: Astigmatisme og anisometropi

More documents

Recommendations

Info

Østerbergs klammer m.v.. og venstre øje. Dette giver forskellige billedstørrelser på de to retinae, men det er de færreste, der oplever aniseikoni[10]. Akkommodationskravet er heller ikke ens, når en patient med anisometropi korrigeres med brilleglas. Akkommodationskravet på 40 cm. reduceres med ca. 0.25D for hver 3D myopi. Modsat stiger kravet for patienter korrigeret med plusglas. Typisk er der større risiko for, at patienten får symptomer på grund af aniseikoni end forskel i akkommodationskrav. Klinisk håndtering af anisometropi Som hovedregel korrigeres anisometropi fuldt ud, og hvis optikeren finder det optimalt at give en anden korrektion end subjektiv refraktion, skal højre og venstre øjes korrektion ændres lige meget. Ukorrigeret eller underkorrigeret anisometropi vil ofte give patienten såvel visuelle symptomer som samsyns- og akkommodationsproblemer[8, 11, 12]. Kontaktlinser er den mest succesfulde behandling af anisometropi: Patienterne har sjældent statisk aniseikoni og aldrig dynamisk aniseikoni[9, 10]. Ved brug af brilleglas viser flere studier, at nogle patienter adapterer inden for 15 minutter således, at de hverken har statisk eller dynamisk aniseikoni[13-15]. Med andre ord formår nogle patienter at ensarte de opfattede billeder �� Kontaktlinser er den mest succesfulde behandling af anisometropi. fra højre og venstre øje i størrelse. Samtidigt lærer mange patienter at tilpasse øjenbevægelserne til de krav, brilleglassene stiller: Det mest hyperope øje skal lave størst øjenbevægelser. Vi bør undersøge, om patienten får aniseikoni med brillekorrektionen, når styrkeforskellen overstiger 1D. Hvis patienten oplever aniseikoni med brilleglas, bør vi forsøge at afhjælpe patientens problemer i følgende rækkefølge: 1. Kontaktlinser I modsætning til brilleglas vil kontaktlinser hverken forstørre eller formindre retinabillederne uanset styrken. Årsagen er, at toppunktsafstanden er 0 i kontaktlinser, og i de fleste tilfælde vil patienten ikke opleve aniseikoni[9, 10]. 2. Kort toppunktsafstand Hvis patienten ikke ønsker kontaktlinser, kan vi forsøge at reducere toppunktsafstanden og dermed reducere forskellen i brilleglasforstørrelsen mellem højre og venstre brilleglas. Vi bør her både være opmærksomme på valget af brillestel og på hvor langt fremme på brilleglasset, facetten kan placeres. Patientens øjenvipper lægger en naturlig begrænsning på hvor kort toppunktsafstanden kan blive. 3. Iseikoniske glas Ekstra forstørrelse i det ene brilleglas kan opnås ved at ændre brilleglassets kurver og tykkelser. Når vi konstaterer statisk aniseikoni, kan vi ved hjælp af iseikoniske brilleglas udmåle, hvor mange procent forstørrelse det kræver at lave billederne ens. I gennemsnit giver 1D forskel i styrke ca. 1 procents aniseikoni. Brilleglasfabrikanterne vil ud fra den ønskede forstørrelse beregne, hvilke krumningsradier og tykkelse brilleglasset skal have for at give den ønskede forstørrelse. Iseikoniske glas er ikke en kosmetisk attraktiv løsning, men undersøgelser viser, at patienter med aniseikoni foretrækker iseikoniske brilleglas frem for at have aniseikoni; symptomer og øjenbevægelsesproblemer mindskes signifikant med iseikoniske glas[16]. 4. Visuel træning Anisometrope patienter, der med succes bruger brillekorrektion, har højere vertikale fusionsreserver end baggrundsbefolkningen[13]. Visuel træning kan forøge de vertikale fusionsreserver hos patienter med symptomer[17] og sandsynligvis >> 9
10 FRA OPTIKERHØJSKOLEN reducere patientens problem med dynamisk aniseikoni. Den kliniske håndtering af patienter er ikke altid ligefrem, som det fremgår af case 2. Patienten var henvist til synstræning på grund af et samsynsproblem. �� Case 2 er et eksempel på en astigmatisme, som ikke kan udmåles med krydscylindermetoden. Afstandsretinoskopi (#4) giver et brugbart udgangspunkt for højre øje, men ikke venstre. På venstre øje kan patienten ikke give en brugbar respons på den astigmatiske vifte. Corneaastigmatisme indsættes som udgangspunkt for den subjektive refraktion på venstre øje. Herefter justeres den sfæriske styrke til bedst mulig visus, og cylinderen finjusteres med krydscylinderen. Patienten oplever 3 procents aniseikoni i lodret snit, hvor der er ca. 2.75D diffe- rence mellem højre og venstre brilleglas. I vandret snit er differencen kun ca. 0.5D, og patienten oplever ikke aniseikoni. Resultatet var uændret efter 15 minutters afprøvning i prøvebrillen. Patienten fik tilpasset formfaste toriske kontaktlinser af en kollega. Patienten følte ikke behov for yderligere behandling. Opsummering Ukorrigeret astigmatisme og anisometropi er tilstande, der ofte giver patienten symptomer. Som hovedregel korrigeres disse synsfejl fuldt ud, og korrektion forevises i prøvebrillen. Hvis patienten ikke har god synskomfort, kan korrektionen modificeres i retning af den habituelle korrektion. Kontaktlinser afhjælper de fleste patienter med stor anisometropi; om end brillekorrektion ved anisometropi kan give anledning til statisk og dynamisk aniseikoni, vil mange patienter adaptere inden for 15 minutter. Iseikoniske glas giver typisk høj synskomfort til patienter med aniseikoni. Anbefalet læsning Elliott, D., Clinical procedures in primary eye care -3.ed. 2008: Butterworth-Heinemann Medical. (Bog) Grosvenor, T., Primary care optometry. 2006: Butterworth-Heinemann Medical. (Bog) Scheiman, M. and B. Wick, Clinical management of binocular vision: heterophoric, accommodative, and eye movement disorders. 2008: Lippincott Williams & Wilkins. (Bog) Gwiazda, J., Treatment options for myopia. Optometry and vision science: official publication of the American Academy of Optometry, 2009. 86(6): p. 624. (Artikel) Referencer 1. Efron, N.,Optometry A-Z. 2007: Butterworth-Heinemann Medical, p.87 2. Elliott, D., Clinical procedures in primary eye care. 2003: Butterworth-Heinemann Medical. 3. Tunnacliffe, A., Introduction to visual optics. 1987: Association of British Dispensing Opticians. 4. Grosvenor, T., S. Quintero, and D. Perrigin, Predicting refractive astigmatism: a suggested simplification of Javal’s rule. American journal of optometry and physiological optics, 1988. 65(4): p. 292. 5. Dobson, V., J. Miller, and E. Harvey, Corneal and refractive astigmatism in a sample of 3-to 5-year-old children with a high prevalence of astigmatism. Optometry & Vision Science, 1999. 76(12): p. 855. 6. Mayer, D., et al., Cycloplegic refractions in healthy children aged 1 through 48 months. Archives of Ophthalmology,2001. 119(11): p. 1625. 7. Grosvenor, T., Primary care optometry. 2006: Butterworth-Heinemann Medical, p.29,34-5 8. Dwyer, P. and B. Wick, The influence of refractive correction upon disorders of vergence and accommodation. Optometry & Vision Science, 1995. 72(4): p. 224. 9. Scheiman, M. and B. Wick, Clinical management of binocular vision: heterophoric, accommodative, and eye movement disorders. 2008: Lippincott Williams & Wilkins, p.525-55; 625-662 10. Rutstein, R. and K. Daum, Anomalies of binocular vision: diagnosis & management. 1998: Mosby, p. 7-60, 95- 110 11. Marran, L. and C. Schor, Lens induced aniso-accommodation. Vision Research, 1998. 38(22): p. 3601-3619. 12. Marran, L. and C. Schor, Binocular Accommodation IN Accommodation and Vergence Mechanisms in the Visual System. Edt Franzén, O., H. Richter, and L. Stark, Accommodation and vergence mechanisms in the visual system. 2000: Birkhäuser, p.245-56 13. Griebel, S., et al., Vertical fusional amplitudes in patients wearing vertical anisometropic correction1. Ophthalmology, 1999. 106(9): p. 1731-1733. 14. Lemij, H. and H. Collewijn, Long-term nonconjugate adaptation of human saccades to anisometropic spectacles. Vision Research, 1991. 31(11): p. 1939. 15. Averbuch-Heller, L., R. Lewis, and D. Zee, Disconjugate adaptation of saccades: contribution of binocular and monocular mechanisms. Vision Research, 1999. 39(2): p. 341-352. 16. Achiron, L., et al., The effect of relative spectacle magnification on aniseikonia. Journal of the American Optometric Association, 1998. 69(9): p. 591. 17. Luu, C. and L. Abel, The plasticity of vertical motor and sensory fusion in normal subjects. Strabismus, 2003. 11(2): p. 109-118.
Page 1 and 2: 6 FRA OPTIKERHØJSKOLEN Synsfejl: A
Page 3: 8 FRA OPTIKERHØJSKOLEN En forskel

Synsfejl: Astigmatisme og anisometropi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?