NIELSEN THE SYMPHONIES - eClassical

to – og vi venter på det allerbedste fra Dig min egen stolte Dreng.”
Sinfonia espansiva blev Nielsens gennembrudsværk, også internationalt.
Med god hjælp fra vennen, den hollandske komponist Julius Röntgen, kom han
til at dirigere symfonien hos Concertgebouw Orkestret i Amsterdam, hvor mod -
tagelsen både hos publikum og presse var positiv. I 1913 stod han i spidsen for
op førelser i Stuttgart, Stockholm og Helsinki. Året efter kom turen så til Göte -
borg, og siden fremførte han den bl.a. med Berliner Filharmonikerne (1922).
I begyndelsen af maj 1914 skrev Carl Nielsen til sin kone: ”Jeg har en Idé til
et nyt Arbejde, som intet Program har, men som skal udtrykke det vi forstaar
ved Livstrang eller Livsytringer … Jeg kan ikke rigtig forklare hvad jeg vil, men
det jeg vil er godt. Jeg føler det hele igennem mig naar jeg tænker der paa …” På
trods af denne begejstring viste det sig at blive en besværlig fødsel, hvilket
blandt andet hang sammen med, at der indtraf en krise i ægteskabet. Det lyk -
kedes ikke Nielsen at få sat de sidste detaljer på plads før fem dage forud for
urop førelsen, der var berammet til den 1. februar 1916.
Symfonien havde fået undertitlen Det uudslukkelige og var blevet forsynet
med et forklarende forord, som blev trykt i programmet ved uropførelsen: ”Over -
for Opgaver som denne: at udtrykke Liv abstrakt, hvor de andre Kunstarter staar
uformuende, tvungne til at gøre Omveje, gøre Udsnit, symbolisere, dér og først
dér er Musiken hjemme paa sit Ur-Omraade, ret i sit Element, simpelthen fordi
den, ved kun at være sig selv, har løst sin Opgave. Thi den er Liv dér, hvor de
andre kun forestiller Liv …”
Det uudslukkelige fik en noget blandet modtagelse. Men en af de toneangi -
vende anmeldere, Politiken’s Charles Kjerulf overgav sig totalt, da Nielsen to
og en halv måned efter uropførelsen igen programsatte symfonien med et større
og bedre orkester: ”For første Gang har han her mægtet at skabe et Storværk,
der rager op i Skyerne, men samtidig har begge Fødder plantet fast paa Jorden.”
21