Vis PDF - Damstahl

Kapitel 4: Rustfrit ståls korrosionsforhold
Erfaringsmæssigt vil to ståltyper med samme PREN have omtrent samme bestandighed mod grubetæring.
Jo højere PREN, jo bedre, og det er værd at bemærke, at det teoretisk set er lige meget,
om man adderer 1 % Mo eller 3,3 % Cr. Det er stigningen i PREN, der er afgørende.
Som regel er korrosion værst, når stålet er helt neddykket i mediet, men selv over vandlinjen kan
sprøjt med saltvand være rigeligt til at give overfladiske grubetæringer, om end den slags angreb
sjældent fører til egentlige funktionssvigt. Korrosion over vandlinjen har som regel ”kun” kosmetisk
karakter, men den slags kan såmænd også være dybt irriterende, når der er tale om en dyr, rustfri
postkasse eller facaden på et operahus.
Spændingskorrosion
Spændingskorrosion (SPK, stress corrosion cracking, Spannungsrißkorrosion) er en korrosionsform,
der giver sig udslag i lokale revnedannelser og ekstremt hurtig gennemtæring i selv tykt gods. At
fænomenet hedder ”spændingskorrosion” hænger sammen med, at korrosionen finder sted i områder
med indre trækspændinger, altså steder, hvor metallet er blevet ”hevet i”. Dette kan ske ved de
fleste typer mekanisk bearbejdning, f.eks. svejsning, smedning, slibning m.m.
Miljømæssigt stiger risikoen for SPK med følgende faktorer:
• Stigende kloridkoncentration
• Stigende temperatur
• Lav pH (sure forhold)
• Inddampning
Af disse er temperaturen den vigtigste enkeltfaktor, og SPK er mere afhængig af netop temperaturen
end nogen anden korrosionsform.
Venstre:
Spændingskorrosionsrevner i mælketank af 4301. Den længste revne (øverst, tv.) er ca. 15 mm lang,
og korrosionen skyldes desinfektion ved høj temperatur.
Højre:
Mikroslib gennem SPK-revner i en 4301 destillationskolonne. Årsagen til revnerne er, at der i den lille
”lomme” har stået en sjat med kloridholdigt vand. Driftstemperaturen har været 60-70 ºC.
www.damstahl.com
01.2013
252