Vis PDF - Damstahl

Kapitel 6: Bearbejdning af rustfrit stål – korrosionsmæssige konsekvenser
Opvarmning af stålet til temperaturer mellem 500 og 850 ºC (en uundgåelig bivirkning af f.eks.
svejseprocessen) medfører en risiko for dannelse af skadelige kromkarbider (= sensibilisering).
Dette sker ikke i selve svejsesømmen, men i en varmepåvirket zone tæt ved (”Heat Affected Zone”
= HAZ), og problemet er størst ved svejsning i svære godstykkelser. I praksis bekæmpes det bedst
ved at anvende lavkulstofstål (f.eks. 4306, 4307 eller 4404) eller titanstabiliserede ståltyper (4541
eller 4571).
Et beslægtet fænomen er dannelsen af skadelige, intermetalliske faser (f.eks. ”sigma” (Cr-Fe) eller
”ksi” (Cr-Mo)), noget man især kan opleve ved svejsning højtlegerede, ”superduplexe” stålkvaliteter
(f.eks. 4410, duplex 2507, Zeron 100) eller de højest lege rede ferritiske stålkvaliteter (f.eks.
4509, 4526 og 4521).
Mindst lige så alvorlige er de blålige eller gullige anløbninger, der dannes på overfladen af stålet
ved siden af svejsesømmen. Disse anløbninger er stærkt fortykkede oxider af krom og jern og skyldes
en varm oxidation (iltning) af selve den rustfri ståloverflade. En sådan iltning medfører i praksis
en alvorlig korrosionsmæssig svækkelse af stålet, så vil man have det optimale ud af sit stål, skal
det sikres, at al svejsning foregår under helt iltfri betingelser, hvilket betyder anvendelsen af en helt
ekstrem mængde beskyttelsesgas (se FORCE’s ”Referenceatlas”).
Et mere økonomisk og oftest hurtigere alternativ er at tolerere en vis blåfarvning og derpå at fjerne
anløbningerne igen, enten med en ren bejdsning (Kapitel 7) eller med en kombination mellem
slibning og kemisk efterbehandling (bejdsning eller passivering). En glasblæsning er ikke velegnet
til formålet, idet både anløbninger og afkromet lag vil blive mast ind i overfladen i stedet for at blive
fjernet. Dette klares med en bejdsning forud for glasblæsningen.
Endelig medfører enhver svejseproces ligesom enhver anden mekanisk forarbejdning dannelsen af
indre trækspændinger og derved en forøget risiko for spændingskorrosion. Dette er der intet at gøre
ved udover at tage højde for problemet allerede i designfasen og vælge et stål, der med god margin
er immunt over for SPK ved de projekterede driftsbetingelser. Det er ikke anbefalelsesværdigt at
bekæmpe SPK ved at satse på, at det færdige produkt slet ikke har indre trækspændinger.
www.damstahl.com
01.2013
264