Oxygen dynamics and plant-sediment interactions in isoetid ...

Paper 6Figur 3. Aflejringer af lignin og suberin (rødt efter farvning) i et cylindrisklag umiddelbart under rodoverfladen nedsætter det radiære ilttab til denomgivende iltfrie bund. Fotos af tagrør i Armstrong & Armstrong (2001) ogSoukup et al. (2007). Målestok 60 µm.udøver et separat overtryk påomkring 1000 pascal i forhold tilatmosfæren. De yngste blade harkontakt med atmosfæren via ultrasmåporer (< 0,1 µm), derikke tillader trykudligning, mengør det muligt for kvælstof og iltat diffundere ind i bladet til erstatningfor den luft, som strømmernedad i bladstilken. Tilstedeværelseaf et højere tryk afvanddamp inde i bladenes luftrumend i atmosfæren er afgørendefor, at partialtrykket afkvælstof og ilt er større i atmosfærenend i bladene, så erstatningsluftdiffunderer ind. Deældre blade har udvidet sig ogmistet den fine poreadskillelse oghar kun et marginalt overtryk iforhold til atmosfæren. Derforløber en luftstrøm på omkring1,5 liter i timen fra de yngsteblade via jordstænglerne i søbundentilbage til atmosfæren gennemde ældste blade. Typisk fal­der iltprocenten i luftstrømmenfra 20,7% i de yngste til 19,4% ide ældste blade, og dette iltfaldsikrer en iltforsyning, som er 20gange højere end den diffusionenmaksimalt kan levere. Da jordstængleni søbunden ventileres ogopnår en høj iltprocent, kan iltenherfra diffundere passivt ned i deret tykke rødder, som bliver 20-30 cm lange. På grund af respirationi planten og omsætning isøbunden indeholder udstrømningsluftenganske meget CO 2(~1,5%) og methan (0,3%).Det har vist sig, at flere almindeligesumpplanter såsom Tagrør,Dunhammer, Kogleaks,Sumpstrå og arter af Siv ogsåhar en ventileret massetransportdrevet af solopvarmning ogvanddampes tryk. I et studiumfra 1992 af Hans Brix varieredetrykopbygningen i luftrummenei sumpplanter mellem 20 og1300 pascal og luftstrømmen ermellem 10 og 600 ml i timen perskudsystem. Nogle gange kanvinden også skabe masse-strøm,hvis den blæser med forskellighastighed over forbundne plantedele.Øget vindhastighed skaberstørre trykfald og luftfyldte åbnestængler af forskellig højde hostagrør, vil derfor opleve det lavestetryk i de højeste og mest vindombrustestængler, der såledeskan trække en luftstrøm gennemjordstænglen fra de kortere,vindbeskyttede stængler.Da massetransport forudsætterventilering og strukturer,hvor gasser fra atmosfæren kankomme ind i planten ellerforlade den, så findes den ikkehos planter under vand. De måalene klare sig med diffusion ogde bliver derfor alle påvirkede afiltsvind i vandet.Ilttransport hos ægte undervandsplanterÅlegræs og Tvepibet LobelieFigur 4. Radiært ilttab fra rodspidstil basis hos Tagrør, Ålegræs ogTvepibet Lobelie. Efter Armstrong& Armstrong (2001) og Møller &Sand-Jensen (2008).56 URT 32:1 • februar 200895