Oxygen dynamics and plant-sediment interactions in isoetid ...

Paper 6Figur 5. Rødderne bliver kortere og jernudfældningerne tykkere hos Lobelieopvokset med stigende indhold af iltforbrugende organisk stof i søbunden,vist fra højre mod venstre. Foto efter Raun (2008).repræsenterer to yderpoler, hvadangår levesteder og iltforsyningblandt undervandsplanterne. Ålegræsvokser i en havbund, der altovervejendeer iltfri og indeholderbetydelige mængder af sulfidog reduceret jern og mangan.De underjordiske jordstænglerog rødderne har da ogsåmarkante barrierer mod tab afilt fra de indre luftkanaler tilhavbunden (figur 4). Barrierernesikrer, at ilten normalt kan nåfrem til de yderste rodspidser.Det kræver selvfølgelig, at dereksisterer en iltkilde. I lys kanbladenes fotosyntese producereden nødvendige ilt. I mørke,hvor hele planten respirerer ogforbruger ilt, må vandet omkringbladene levere ilten. Det er derforkritisk for røddernes overlevelse,hvis der optræder langvarigeperioder med iltsvind ibundvandet, eller hvis planterneskygges af tætte algebestande.Nedsat iltforsyning til rødderneøger også risikoen for, at giftigsulfid trænger ind ved rodspidserne,hvor normal iltforsyningkan afgifte sulfiden ved at omdanneden til sulfat. At der ertale om en kritisk situation fremgåraf, at rodspidserne svitses afved lav lystilgang og dårlige iltforholdi bundvandet. Hvis iltforsyningentil selve vækstpunktet vedbasis af bladene svigter, dørplanten.De fleste ferskvandsplanter erformodentlig også ret gastætte ijordstængler og rødder for atsikre røddernes iltforsyning ogholde sulfid og reducerede metallerude, men der mangler målinger.Forholdene er helt anderledesfor Tvepibet Lobelie ogandre små rosetplanter somStrandbo og Brasenføde. Deoptager det meste af deres CO 2til fotosyntesen via rødderne isøbunden og de kan derfor ikkevære tætte for CO 2. De bliversamtidig piv utætte for ilt og detindsnævrer deres levemuligheder.Foreløbig ved vi fra eksperimentermed Tvepibet Lobelie,at den overhovedet ikke dannervævsbarrierer i roden mod ilttabover overfladen (figur 4).Rosetplanterne vokser især påen fattig mineralbund af sand ellergrus i de mest næringsfattigesøer. Faktisk er iltforbruget sålavt i disse søbunde, at Lobeliesiltfrigivelse fra rødderne sikrertilstedeværelse af opløst ilt tilflere cm’s dybde i bunden. Hervedomdannes sulfid og reduceretjern og mangan til iltede ufarligeforbindelser.Imidlertid opstår der problemer,når søbunden beriges mediltforbrugende organisk stofenten fra planktonproduktioneneller tilløb af spildevand fralandbrug eller husholdninger.Da lobelies rødder er utætteFigur 6. Det radiære ilttab overrodvæggen til søbunden falder i taktmed øget tykkelse af jernudfældningernepå lobelies rødder. EfterMøller & Sand-Jensen (2008).96URT 32:2 • maj 2008 57