Altiero Spinelli fonds - European University Institute

62
Patterson
look to your committee to produce proposals
which will actually, when we get back to our
countries, be appealing to the peoples w ho elect us.
Presidente. - Ha facoltà di parlare l'onorevole
Boserup.
Boserup. - Hr. formand, rerede kolleger, virkeligheden
har det med at snyde os i denne sal. For
fjorten dage siden blev det klart, at selv et sa
moderat forslag SOffi den sakaldte Genscher-Colombo-akt
ikke kunne vedtages, og sa
bruger vi vores tid i dag pa dette her ! Det kalder
vi at sta med f0dderne solidt plantet i den bla luft.
Jeg kan i 0vrigt sige, at jeg er glad for endelig
tydeligt at se en krokodille. Hvad er det for noget?
Tja, det er jo et fredeligt dyr, der ligger stille
og venter, indtil det pludselig hugger til. Dette er
en krokodille. Den er ufarlig og skikkelig, nar den
hengiver sig til 0nsketrenkning og selvf0lgeligheder,
og det er der meget af. 0nsketrenkning, nar
den fastslar, at vi kan lave en union, der sikrer
individuelle og kollektive rettigheder, respekterer
kulturelle og etniske forskelle, den skal oven i
k0bet skaffe fuld beskreftigelse og sandelig ogsa
hindre regionale forskelle. Og oven i alt dette,
skal den ogsa s0rge for 0konomisk og social retfrerdighed
i alle lande. Den slags har en minister i
den nuvrerende danske regering med rette kaldt
flommeeuropreisk.
Selvf0lgeligheder er der nok af. Domstolen skal
ud0ve sit virke i et samfund, der bygger pa retsorden.
Ved I hvad, det plejer vi at regne med, at
domstole g0r ! Men hvad er det sa for en retsorden
? I dag synes Domstolen at fortolke til fremme
af integration, og det vil den samrend nok blive
ved med. Der er en godbid af selvf0lgelighed i
punkt 10. Der star, at de retsakter, der i 0jeblikket
grelder, skal grelde, indtil man laver dem om. Det
kalder jeg kloge mrends dybe tanker ! Men hvor
hugger sa krokodillen til? Ja, den snupper naturligvis
kulturpolitik og beskatning og sikkerhed og
social politik, og sa har den opfundet noget nyt.
Den har lagt et reg. Det hedder subsidirerprin­
cippet, og det lyder da prent. Det siger, at unionen
kun skal beskreftige sig med sager, der bedst behandles
i Frellesskabet. Men der star intet om af
hvem, og hvordan man finder ud af, hvad det er
for nogle sager. Hvordan skal det afg0res? V ed
flertal, i vrerste fald v ed vregtet flertal i Rade t. J eg
ma bede om mine himmelbla.
Og sa trues der i 0Vrigt slemt ved at skrive om den
uundgaelige udvikling af unionen. Sig mig, er
dette skrebnetro, er det religion, eller er det bare
gammeldags marxisme ? Det, der skal laves, er
menneskevrerk og kan naturligvis laves om af
107
mennesker og fri os da fra trusler om det uundgaelige.
I punkt 11 viser krokodillen altsa virkelig sine
trender. Den vil til at skelne imellem sma og store
rendringer af traktaten. Der skal abenbart laves et
system, hvor man kan lempe mindre rendringer
igennem sadan nrermest i stilhed. Den gar ikke !
Den slags kaldes salamiteknik og er uanstrendigt.
Jeg kan i 0vrigt godt sige lidt positivt. Der star i
punkt 5 b, at unionen kun handler pa klart fastsatte
omrader. Det synes jeg er fint, og det synes
jeg, at vi skulle begynde med i morgen. Det vil
fjerne megen harme i Danmark, hvis man holdt
op med at bruge artikel 235 til at kaste sig ud i alle
mulige sager, man ingen forstand har pa, og som
der ikke star noget om i traktaten.
Ordf0reren er i 0vrigt af den opfattelse, at man
ved solid og formodentlig kostbar og af skatteyderne
betalt propaganda vil forma folk til at engagere
sig i dette. Jeg vil meget gerne hjrelpe ordf0reren
m ed et godt rad. J eg v il anbefale ham a t
skrive en ny traktat, der begynder saledes : Lande,
der tillader fremstilling af og handel med
kernevaben, kan ikke vrere medlemmer. Lande,
der tillader opstilling af andres kernevaben pa
deres jord, skal udelukkes. Se, dette giver engagement,
ikke mindst blandt ungdommen. Det vil
give et reelt indhold i al den snak om fred og
sikkerhed. J a, jeg tror sagar, a t mine vrelgere vil
give sig til at overveje sagen endnu en gang.
Presidente.- Ha facoltà di parlare l'onorevole De
Gucht.
De beer De Gucbt. - Mijnheer de Voorzitter, ik
wens een paar dingen te zeggen over het enige
probleem dat ons als volksvertegenwoordigers
thans moet bezighouden, met name de toekomst
van Europa en de toekomst van dit Parlement. In
de eerste plaats doe ik dit als tweede jongste lid
van deze Vergadering en als vertegenwoordigers
van degenen voor wie wij het Europa van de
tweede generatie moeten bouwen. Ook als vertegenwoordiger
van de generatie die zich ernstige
vragen stelt over het nut van Europa, die Europa
in vraag stelt en die voor de Europese éénwording
een nieuw perspectief verwacht. Deze verwachting
is tot op heden niet ingelost.
HAEU AHUE HAEU AHUE
Onze generatie verwacht van Europa een antwoord
op de werkloosheid die vooral de jongeren
treft. Onze generatie heeft niets aan diepgaande
bespiegelingen maar wacht op concrete actie ; zij is
weinig gevoelig voor een discussie over de instellingen
van de Gemeenschap, een discussie die
voor een stuk gedoemd is theoretisch en acade-
108