som PDF-fil - Nyhedsbrevet om det Arabiske Initiativ

Nakul Sen – en talentfuld,
ung indisk designer
Første gang jeg så og rørte ved en
Af Tatjana t’Felt
af Nakuls kjoler var hos en bekendt
i Paris. Jeg kan tydeligt huske fornemmelsen af
at holde noget tungt mellem hænderne. Det var ikke
bare en kjole af et let stykke stof, men det var tungt
og gennembearbejdet. Den sad fantastisk ind til
kroppen. Man kunne mærke tyngden af alt det materiale,
der var i knuder, underkjole og overkjole. Man
følte sig „klædt på“. Jeg bestilte straks en kjole og fik
den under hans næste ophold i Paris. Den var broderet
i hånden med sølvtråd. Jeg har aldrig ejet en
smukkere kjole.
Jeg besluttede, at Nakul skulle lave kostumer til en af
mine forestillinger. Det første projekt, som vi skulle
lave sammen, blev desværre pga. manglende finansiering
ikke til noget. Men endelig lykkedes det; Nakul
Sen kom til Danmark og lavede kostumerne til min
teaterforestilling „Lysistrate“, der spillede på Ny
Carlsberg Glyptotek 3.-15. oktober 2000.
Nakul Sen stammer fra Bombay og laver i dag modetøj
og kostumer til flere teater- og filmproduktioner
årligt. Han er født i 1971 og begyndte at designe
i 1990. Efter grundskolen begyndte han at arbejde
med en teatergruppe for at lære at lave kostumer.
I skolen var han ofte blevet sendt væk, fordi han
altid gik med meget forskelligt og anderledes tøj,
hvor man egentlig skulle have en skoleuniform på.
„Mode er for mig en livsstil. En normal jakke med et
par bukser det er bare for kedeligt. Det er kun forretning
– og intet andet. Jeg mener, at man skal opfinde
og skabe nye ting, der ikke er blevet lavet før.
Rigtig mode er for folk, der elsker at opdage nye
ting. Når man designer, kan man tage inspiration fra
alle slags ting. Man kan f.eks. tage kostumer, smykker
eller andre kunstobjekter fra forskellige egne i verden,
transformere dem på en avantgarde måde og
præsentere resultatet for omverdnen,“
siger Nakul Sen.
Lysistrate,Yana Teatret.
Ny Carlsberg Glyptotek, København, 2000
© Jose Rivera
29
Eftersom Nakul Sen nu skulle til at lave kostumer
her i Danmark, spurgte jeg ham, om han forholdt sig
anderledes til kostumer end til mode:
„Selvom arbejdet med mode og kostumer til teater
og film er forbundet, nærmer man sig emnet på en
anden måde, når det handler om en teater- eller
filmproduktion. Man skal ikke kun studere karaktererne,
men også forstå den måde, instruktøren visualiserer
produktionen. Man skal arbejde tæt sammen
med lysdesigneren, eftersom farver kan ændres i
særlige belysninger. Man skal ikke blot forstå skuepillernes
bevægelser, scenerummet og lyset, man skal
også se scenografien og designe kostumerne i harmoni
med alle disse elementer. Den største forskel
mellem mode og kostumer er, at i skabelsesprocessen
med moden er man alene, mens med kostumer
skal man arbejde i et teamwork. Jeg føler, at begge
processer er meget udfordrende og spændende.“
Nakul Sen tager ofte udgangspunkt i den indiske
tradition for håndarbejde og tilpasser den til nye
udtryk. Han arbejder til dagligt i Delhi og har 15
skræddere, der arbejder for ham i hans atelier.
Jeg har været meget glad for at kunne organisere
Nakul Sens ophold i Danmark og for, at han kunne
deltage i vores teaterprojekt. Jeg er også meget tilfreds
med, at hans arbejde blev vist på Ny Carlsberg
Glyptotek i flotte omgivelser
Kilde:
Uddrag af artikel trykt i tidskriftet „Håndarbejde
i Skolen“, no. 3, september 2000.
CV
Nakul Sen og hans assistent Christina Chingakham var i
Danmark 20. september-25. oktober, hvor de kreerede
kostumerne til Yana Teatrets forestilling „Lysistrate“ på
Ny Carlsberg Glyptotek i København 3.-15. oktober.
De afholdt også workshops og foredrag arrangeret af
Yana Teatret i København.Tatjana t’Felt er leder af Yana
Teatret.