som PDF-fil - Nyhedsbrevet om det Arabiske Initiativ

den, men det er bare fuldstændig ligegyldigt, for
kunderne afgør det selv og kan i dag søge de kanaler,
de vil, den musik, de vil, uanset hvor meget EU
eller andre måtte finde på at regulere markedsadgangen
af film fra USA eller andre steder. I kraft af
teknologien
er verden for længst blevet for lille til, at noget forbud
kan opretholdes.
Ingen tvang
Jeg er enig i, at man bør sikre den kulturelle mangfoldighed,
det skal bare ikke gøres gennem restriktioner
eller tiltag, der i sidste instans kommer til at
ligne restriktioner og forbud. Et af de skræmmebilleder,
som jeg har haft i den retning, stammer fra
penfolket ude i Sarawak i Malaysia. hvor jeg var
taget ud for ved selvsyn at se, hvordan Sarawak
politikere tvangsflyttede urskovsfolket, fordi de hindrede
fældninger af regnskoven. Det billede, som
jeg havde med hjemmefra, ændrede sig radikalt.
Den første fra penfolket, jeg mødte, var en meget
sød ung kvinde, som sagde, at jeg skulle hilse hendes
søster, når jeg kom hjem, for hun boede i Århus.
Hun var en af dem, der var flyttet ud af regnskoven,
hun var bare ikke blevet tvunget ud, hun
var helt frivilligt flyttet sammen med mange andre.
Regeringen havde bygget et hospital og en skole
uden for junglen. Og hvad gør man så, når barnet
er sygt. Bliver man derinde og tror på tropemedicinen,
eller tager man på hospitalet? Og har man
valgt hospitalet, så har man allerede valgt en ny
kurs end den traditionelle.
Så den kulturelle mangfoldighed, som jeg går helt
ind for, må være noget, man opmuntrer til, ikke
noget man sikrer gennem restriktioner.
Det, vi kan gøre for at opmuntre til kulturel mangfoldighed,
er at sørge for en ligestilling, så der er
frit valg for de mennesker, som lever i de kulturer,
som vi meget nødigt ser mistet.Vi kan sikre det
47
gennem konventioner, som sikrer de oprindelige
sprog – også selvom de er blevet en del af en
større enhed, der taler et andet sprog. Det er
meget vigtigt, at centralstaterne skal sikre de mindre
sprog og de mindre kulturer, som jo kan gå helt
ned til 178 mennesker. Jeg tror, det er 178 mennesker,
der taler det oprindelige sprog ved Ladogasøen,
og det er jo vigtigt at fastholde, at de også
kan bevare deres sprog og selv kan vælge, om de
vil blive ved med det eller opgive det.
Udviklings- og kulturpolitik
Det kræver, at en aktiv kulturpolitik inkorporeres i
vores udviklingspolitik, således at det nationale og
det lokale fremmes som det basale i det globale.
Gennem vores udviklingspolitik, vores Danida-politik
kan vi præcis hjælpe og støtte de steder, hvor vi
ønsker at udvikle den oprindelige kultur og bringe
den ind – ikke væk fra – men ind i den globale kultur.Tag
f.eks. Bhutan og Nepal. Nepal er ødelagt,
der er ikke meget oprindelig kultur der, og det får
kongen af Bhutan til at slå syv kors for sig, for han
vil ikke ligne Nepal.Vi støtter Bhutan, og vi hjælper
det med at komme i gang og ind i udviklingen uden
at komme til at ligne Nepal. Det er deres politik,
som vi så kan understøtte, en gradvis forsigtig politik,
som ikke pludselig bringer Bhutan hundrede
tusinde af turister, der går op og ned af bjergene og
ødelægger kulturen, sådan som det er sket i Nepal.
Vi kan understøtte den oprindelige kultur, så den
ikke blot bevares, men også kommunikeres, sådan
som vi gør i et projekt, der har at gøre med de
tibetanske skrifter, som kineserne er så uvenligt
stemt overfor. Projektet ligger i Bhutan, fordi det
ikke kan ligge andre steder på grund af politiske
forhold, og derude sidder simpelthen en dansk professor
og hjælper med at bringe alle de tibetanske
skrifter ind på nettet, til elektronisk videreførelse,
således at man kan arbejde med de oprindelige
tibetanske tekster efterhånden overalt i verden, og