som PDF-fil - Nyhedsbrevet om det Arabiske Initiativ

Årsrapport
2 0 0 0
Center for Kultursamarbejde med Udviklingslandene
Danish Center for Culture and Development

Årsrapport 2000
CKU/DCCD
Copyright © Forfatterne og Center for Kultursamarbejde med Udviklingslandene
Ansv. redaktør:
Vibeke Quaade
Redaktion:
Olaf Gerlach Hansen,Vibeke Rostrup Bøyesen, Ole Reitov,Vibeke Quaade
Udgivet af:
Center for Kultursamarbejde med Udviklingslandene
Foto på omslag:
1. Circus of a 1000 Faces. Images of the World, 2000
© Circus of a 1000 Faces
2. Black Umfolosi. Images of Africa 1991
© Svend Erik Sokkelund
3. Circus of a 1000 Faces. Images of the World, 2000
© Svend Erik Sokkelund
4. Black Box. Images of the World, 2000
© Svend Erik Sokkelund
Layout: Henriette Tost
Tryk: BookPartner, Nørhaven digital
Danmark 2001
Center for Kultursamarbejde med Udviklingslandene
Danish Center for Culture and Development
CKU/DCCD
Vestergade 5
1456 København K
Tlf. 33 17 97 00
Fax. 33 17 97 01
Email. info@dccd.dk
Web. www.dccd.dk

Indholdsfortegnelse
Forord ved formand Kirsten Jensen . . . . . . . . . . . . . . s. 5
Introduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . s. 7
Kapitel 1. Images of the World . . . . . . . . . . . . . . . s. 8
Tænk det nationale og det internationale sammen . . . . . s. 11
Connie Hedegaard
Et dramaturgisk grundprincip . . . . . . . . . . . . . . s. 13
Eugenio Barba
Globalisering, kultur og konsekvenser . . . . . . . . . . . s. 17
Shastri Ramachandaran
Festivalens nøgletal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . s. 20
Kapitel 2. Støttevirksomhed og rådgivning . . . . . . . . . . s. 24
Musikbro mellem København og Bogotá . . . . . . . . . . s. 26
Niels Mikkelsen
Nakul Sen – en talentfuld ung indisk designer . . . . . . . s. 29
Tatjana t’Felt
Musik skaber forståelse . . . . . . . . . . . . . . . . . s. 31
Line Aarsland
Bevillingsliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . s. 34
Statistik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . s. 38
Kapitel 3. Idéudvikling og dialog . . . . . . . . . . . . . . . s. 42
Globalisering og kulturen . . . . . . . . . . . . . . . . s. 45
Per Stig Møller
Markedet dræber den mangfoldighed, det har brug for . . . s. 49
Knud Vilby
Strategi for kultursamarbejdet med udviklingslandene . . . s. 53
Et debatoplæg fra CKU
Verdenskulturen og Norden . . . . . . . . . . . . . . . s. 61
Bjørn Westeson
Bilag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . s. 64
1. CKUs lovgrundlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . s. 65
2. CKUs arbejdsgrundlag . . . . . . . . . . . . . . . . s. 67
3. CKUs struktur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . s. 69
4. CKUs økonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . s. 71

Forord
Global etik
En kenyansk kvinde spurgte forleden i København,
hvorfor Danmark så stædigt gav penge til en
mandsdomineret korruptionskultur. Hvis I vil udvikling,
så giv dog pengene til kvinder; I kan kræve det,
for det er jer, der har pengene, sagde kvinden og
hentydede dermed kraftigt til, at dansk udviklingsbistand
principielt kan springe regeringerne over
for at nå dem, der trænger til bistanden.
Når man vil yde andre bistand, skal der indsigt, lydhørhed,
dialog, eftertænksomhed, ligeværdighed og
respekt til. Man skal være indstillet på den menneskelige
– eller kulturelle – faktor. Ellers forankres
projekterne ikke; de risikerer at forsvinde sammen
med de udsendte eksperter.
Ét er at gå med til kulturen på stedet, et andet er,
at der kan være kultur, man skal gå imod, hvis man
vil udvikling. Som i eksemplet fra Kenya. Men der
kan være mange andre eksempler, hvor der brydes
med vigtige principper som menneskerettigheder,
ligestilling og hensyn til miljøet.
En kulturstrategi må omfatte, at man udtrykkeligt
siger, hvad man vil, og hvad man ikke vil. Den skal
være båret af værdier, som Danmark og vores samarbejdspartnere
i udviklingslandene kan enes om,
og derfor skal der tages stilling til, hvilke værdier
dansk udviklingsbistand vil fremme.
Når Danida nu er på vej med en strategi for kultursamarbejdet
mellem Danmark og udviklingslandene,
opfyldes et stort ønske fra Center for Kultursamarbejde
med Udviklingslandene (CKU).
Folkelig forankring er et centralt begreb i dansk bistandspolitik.
Forankring i modtagerlandene såvel
som herhjemme. Derfor oplyses der samtidig med,
at projekter sættes i gang i modtagerlandene.
Vincent Mantsoe, Dancin´ World.
Kanonhallen. Images of the World, 2000
© Svend Erik Sokkelund
5
På den måde hører vi gode historier om brønde,
der bliver gravet og giver vand; om kvinder, der
med lån og maskiner starter virksomheder; og om
lande, der beslutter miljømål og får bistand til at
føre dem ud i livet.
De gode historier følges af de dårlige om meget
store projekter, der er blevet til meget lidt. Måske
har de oven i købet forværret situationen. Det var
den slags projekter, der for år tilbage blev døbt „de
hvide elefanter“. Her blev den menneskelige faktor
– kulturen på stedet – overset.
Den mest naturlige reference for en kommende
dansk kulturstrategi er rapporten fra „Verdenskommissionen
for Kultur og Udvikling“, som kom
i 1995. Rapporten søgte at formulere et udgangspunkt
for globalt samarbejde om kultur og udvikling,
herunder et værdigrundlag – en såkaldt global
etik – for at styrke verdens kulturelle mangfoldighed.
En dansk strategi for kultursamarbejdet med udviklingslandene
må som udgangspunkt være en samlet
politik, der har til formål at styrke verdens kulturelle
mangfoldighed på et globalt, etisk grundlag.
Det skal være en politik med en vis sammenhæng
mellem det, der sker hjemme og det, Danmark vil
fremme i udlandet. Hvis ikke den hjemlige kulturelle
udvikling er i overensstemmelse med de idealer,
vi ønsker at fremme andre steder, vil det være
problematisk. En kulturstrategi kan heller ikke være
en kultureksportstrategi.Vi har ikke ret til at udvise
kulturarrogance og kan ikke eksportere „dansk“
demokrati eller en særlig god „dansk“ forvaltning af
menneskerettighederne.
At fremme respekten mellem mennesker og vore
forskellige kulturer er et glimrende, overordnet
formål. Og det sker bedst i ligeværdighed. Mellem
de rige og de fattige er der flere økonomiske og

sociale parametre, der ikke passer sammen, men
kulturelt og menneskeligt er vi lige. Det er derfor
en del af filosofien bag CKUs politik at støtte kulturelle
udtryk af høj kvalitet og ikke stille os tilfreds
med noget, som alene virker „etnisk“. Bl.a. derfor
er Images-festivalerne i Danmark så vigtige. Kvaliteten
er høj, og det giver respekt for udøverne og
den kultur, de har deres baggrund i.
Kunst og kulturmøder skaber mulighed for at fremme
global dialog og forståelse, og for at forstå sin
egen identitet bedre og udvikle den. Kunst og kultur
er brobygger mellem mennesker og samfund og
kan hjælpe menneskelige værdier til at komme til
at stå stærkere i en globaliseret tid, hvor markedet
tager sit.
Vi skal fremme mangfoldighed i en globaliseret tid.
Vi skal fremme et etisk grundlag for, hvordan vi
møder andre.
Vi skal forsvare retten til at bryde med kultur der
undertrykker.
Vi skal fremme en verdenskultur i Danmark.
Vi skal fremme kulturel åbenhed i Danmark.
CKU har igennem alle sine aktiviteter i 2000 netop
bestræbt sig på at skabe rammer, som muliggør
kunst- og kulturmøder og fremmer global dialog.
Med bidrag fra eksterne skribenter, som alle på
hver deres måde har været involveret i CKUs arbejde,
er det vores håb, at foreliggende årsrapport
afspejler dette.
Kirsten Jensen
Formand for CKUs forretningsudvalg
6

Introduktion
Millennium året 2000 blev det år, hvor globaliseringen
for alvor kom på dagsordnen i Danmark, og
hvor det stod klart, at verdens mangfoldighed af
kulturer fremover vil være i stadig nærkontakt med
hinanden.
For CKU var 2000 året, hvor Images of the World
festivalen blev gennemført. Det betød en kalender
fyldt til randen med spændende og meget udadrettede
aktiviteter ikke mindst fordi Images of the
Worlds tema netop var globaliseringens konsekvenser
for verdens kulturer. Festivalen, der blev
arrangeret i samarbejde med en lang række forskellige
samarbejdspartnere, og fandt sted i København,
Århus, Odense og Aalborg samt en række mindre
byer, havde 658 offentlige arrangementer på programmet
i løbet af august og september. Mere end
800 udenlandske kunstnere og kulturpersonligheder
deltog sammen med næsten lige så mange danske
og herboende kollegaer. Det skønnes at omkring
668.00 danskere var i direkte kontakt med
festivalen mens endnu flere fulgte med i eller fik
kendskab til festivalen gennem en massiv pressedækning.
Bogen „Images of the World – Globaliseringen
og kulturel mangfoldighed“ med bidrag fra
festivalens hovedtalere lå klar til udgivelse på engelsk
og dansk i slutningen af året.
Centrets støtte- og rådgivningsfunktion voksede
også støt i år 2000. I alt modtog centret 176 ansøgninger
og bevilgede støtte til 96 projekter fordelt i
mandatområdet Afrika,Asien, Caribien, Latinamerika
og Mellemøsten. Et land var især i ansøgernes
fokus, Cuba, ligesom musiksektoren stod for en
overvejende stor del af ansøgningerne. Centret
gjorde derfor i 2000 en særlig indsats for at stimulere
potentielle ansøgere fra bl.a. teater-, litteraturog
billedkunstområdet til at rette blikket mod udviklingslandenes
internationalt set interessante
kulturliv. Fra centrets side blev der også gjort en
gevaldig indsats for at koordinere med andre fonde
7
og støtteforanstaltninger, der yder bidrag til kultursamarbejdsprojekter
med udviklingslandene.
Det højest prioriterede område for CKU i 2000
var idéudvikling og dialog, hvilket indgik som en
integreret del i alle centrets aktiviteter. I forbindelse
med festivalens dialogprogram udarbejdede CKUs
forretningsudvalg et debatoplæg til en dansk strategi
for kultursamarbejdet med udviklingslandene.
Hovedanbefalingen heri var, at en kommende dansk
kulturstrategi ikke blot bør være et udenrigsministerielt
anliggende, men også involvere Undervisningsministeriet
og Kulturministeriet. Debatoplægget
blev fremsendt til udviklingsministeren og i kopi
til kultur- og undervisningsministeren.
På idéudviklings og dialogområdet intensiverede
CKU desuden arbejdet med at samle kræfterne i
de nordiske lande, som beskæftiger sig med
„verdenskultur“. Sammen med Forum för världskultur
i Sverige og Norsk Kulturråd iværksatte
CKU et forstudie for på sigt at etablere et decideret
netværk for kulturinstitutioner og kulturarbejdere
i Norden.
Årsrapport 2000 byder på bidrag fra en række personer,
der har været involveret i CKUs aktiviteter i
2000 blandt andre formand for Forfatterforeningen
Knud Vilby, udenrigspolitisk ordfører Per Stig Møller,
journalist Connie Hedegaard, teaterleder
Eugenio Barba og journalist Shastri Ramachandaran.
Endvidere indeholder Årsrapport 2000 oplysninger
om Images of the Worlds nøgletal, bevillingslister og
statestikker, centrets lovgrundlag, arbejdsgrundlag,
struktur og økonomi.

kapitel 1
Images of the World

Images of the World
Images of the World var den første store, internationale
kulturfestival i verden, der havde til formål
at skabe bevidsthed om globaliseringens konsekvenser
for verdens kulturer. Images of the World
fandt sted i august og september 2000 i København,
Århus, Odense, Aalborg og en række mindre
byer i Danmark.
Med deltagelse af 800 udenlandske kunstnere og
kulturpersonligheder og næsten lige så mange danskere
og herboende udenlandske kollegaer tilbød
Images of the World den danske befolkning oplevelser
fra verdens kulturelle mangfoldighed og
lagde op til dialog om, hvordan vi sikrer en fredelig
sameksistens mellem verdens kulturer. Festivalen
fokuserede på nye udtryk for det globale og prioriterede
indslag fra Afrika, Asien, Latinamerika og
Mellemøsten. Det gjorde den dels som en påmindelse
om, at den ikke-vestlige verden rummer langt
størsteparten af verdens kulturer, dels fordi dialogen
mellem disse kulturer og de vestlige kulturer,
både lokalt og globalt, er en af nutidens største udfordringer.
Images of the World blev planlagt og gennemført
efter samme model som Images of Africa festivalerne
i 1991, 1993 og 1996, og dens program omfattede
i alt 658 offentlige arrangementer i form af
koncerter, danse- og teaterforestillinger, film, udstillinger,
idræt, møder, konferencer, seminarer og et
selvstændigt børneprogram. I København, Aalborg
og Odense blev der afholdt markeder, og i den første
måned af festivalen var ni udenlandske journalister
tilknyttet kultur- og nyhedsredaktioner ved
førende medier i Danmark.
Det skønnes, at omkring 668.000 mennesker var i
direkte kontakt med Images of the World i løbet af
august og september 2000. Dette tal dækker over
meget varierende typer kontakt fra den direkte tilskueroplevelse
eller aktive deltagelse til overværel-
9
se af arrangementer i byrummet og besøg på de
festivalrelaterede websites.
Medieomtalen af Images of the World var medvirkende
til en endnu større berøringsflade. I Danmark
alene bragte den trykte presse i alt 1126
artikler, notitser og anden omtale, og radio og tv
dækkede løbende begivenhederne. Internationalt
dækkede CNN festivalen i programmet Artclub.
Og i nytårsprogrammet 30. december 2000, der
bød på reprise fra årets programmer herunder
også et indslag fra Images of the World, leverede
Artclub følgende kommentar til millenniumårets
mange internationale kunst- og kulturfestivaler: We
think one of the best was Denmark’s Images of the
World.
Festivalens økonomi balancerede med et samlet
budget på omkring 46 mio. kr., hvoraf cirka 22 mio.
kr. indgik i det centrale budget. Center for Kultursamarbejde
med Udviklingslandene (CKU) bidrog
med omkring 12 mio. kr. Udenrigs-, Kultur- og
Indenrigsministeriet, hovedsamarbejdskommunerne,
År 2000 Fonden, EU, Ford Foundation med
flere bidrog samlet med omkring 10 mio. kr. Derudover
blev festivalen finansieret af samarbejdspartnernes
egenfinansiering og decentral fundraising,
der i alt beløb sig til cirka 24 mio. kr.
Festivalen blev arrangeret af CKU i samarbejde
med by- og landskoordinatorer og mere end 170
arrangører fra kunst-, kultur, og ulandsoplysningsmiljøerne
i Danmark og deres vidt forgrenede netværk
af internationale og nationale samarbejdspartnere.

Tænk det nationale og
internationale sammen
Et af de vigtigste mål med
Af Connie Hedegaard
Images of the World var at
skabe offentlig debat om globaliseringens konsekvenser
for verdens kulturer. Ikke en debat, hvor
alle de „rigtige“ svar på forhånd lå klappet og klar i
kulissen. Men en åben debat, som i løbet af festivalen
og dens mange arrangementer ville udvikle sig
til en bred dialog mellem forskellige grupper i Danmark
og udlandet lige fra virksomheder til kunstneriske
miljøer. Derfor blev der fra første færd i planlægningen
af Images of the World lagt endog rigtig
meget vægt på at skabe nogle rammer, der inspirerede
til at deltage i dialogen. I bedste fald ville debatten
så give nogle svar. Hvis ikke, blev rammerne
lagt an på at skabe opmærksomhed omkring globaliseringen
og dens konsekvenser for verdens kulturer.
Images of the World kom godt i land. I festivalens
dialograpport er ikke alle, men mange af de svar
samlet, som kom frem ved dialogmøderne i løbet af
festivalen. Den brede opmærksomheden blev skabt,
og Images of the World havde en bemærkelsesværdig
stor berøringsflade. Flere hundrede tusinde
mennesker i hele Danmark var på en eller anden
måde i kontakt med festivalen, hvis ikke direkte til
et dialogmøde eller som publikum ved et af de
kunstneriske arrangementer, så gennem den særdeles
omfattende presseomtale. Det lykkedes med
andre ord at få sat globaliseringen på dagsordnen,
selvom man måske nok kunne have ønsket sig, at
endnu flere fra de miljøer, som normalt ikke beskæftiger
sig med globaliseringsproblematikker og
kultursamarbejde med udviklingslandene, havde
deltaget i debatten. Images of the World nød også
godt af at være planlagt som et samarbejdsprojekt
mellem et hav af forskellige institutioner, organisationer
og enkeltpersoner primært fra kulturmiljøer
og ulandsorganisationer og af den imponerende
indsats fra frivillige, der deltog i arbejdet med festivalen.
Begge dele gjorde deres til, at det lykkedes
Globalizing Pink Man,
Images of the World, 2000
© Manit Scriwanichpoom
11
Images of the World at fastholde en profil, hvor
man ikke alene er en offentlig støttet ministeriel
ting. Den profil gjorde sit til, at Images of the World
har alle muligheder for at blive et referencepunkt i
den fortsatte debat om globaliseringen. Og ikke
kun i forhold til den nationale debat om danskheden
og verden omkring os eller i forhold til den
måde, Danmark udenrigspolitisk takler globaliseringen
i samarbejdet med udviklingslandene. Men
også til hvordan det nationale og internationale
tænkes sammen i en globaliseret verden.
I den nationale debat om danskheden var Images of
the Worlds kulturelle program især interessant.
Her kunne man ved selvsyn og ved specifikke eksempler
forvisse sig om verdens kulturelle mangfoldighed
som et levende eksempel på den gensidige
inspiration, kulturmødet kan give. Stillet over for
andre kulturer stiller man uvægerligt spørgsmål til
sin egen kultur. Hvad er kernen i den, hvilke værdier
indeholder den, og hvad kan den bidrage med
til verdens mangfoldighed af kulturer? Der ligger et
hav af perspektiver i kulturmødet. Og for de
mange, som oplevede Images of the World, er det
ikke kun ord. Det er virkelighed. Efter f.eks. at have
læst artikler om danskhed og Danmark fra en af de
udenlandske journalister fra Indien,Vietnam, Sydamerika
eller Sydafrika, som arbejdede ved danske
medier under festivalen, var det svært ikke at få en
ny vinkel på såvel vores egen danske som på deres
kultur.
I debatten om Danmarks fremtidige samarbejde
med udviklingslandene satte Images of the World
fokus på behovet for at udarbejde en kulturstrategi,
der sørger for at indlemme en kulturel dimension
i udviklingsarbejdet således, at det bliver ligeså
naturligt, at vi fra dansk side finansierer kulturudveksling,
som vi finansierer en brønd. Og meget tyder
på, at en sådan strategi vil blive formuleret i løbet
af 2001. Men hvad der ikke nødvendigvis sker,

men hvad festivalen for mig at se især opfordrede
til, er hvor nødvendigt det er, at det ikke kun er fra
Udenrigsministeriets side i Danmark, at dette sker,
men at det sker i et samarbejde mellem Udenrigsministeriet,
Kulturministeriet og Undervisningsministeriet.
Hvis kulturstrategien kun udarbejdes fra
udenrigsministeriel side, så ender man nemt i en situation,
hvor det udenrigspolitiske og indenrigspolitiske
ikke hænger sammen, og man fejer for andres
dør uden at feje for sin egen.
Derfor kan man håbe på, at der fra officiel dansk
side vil blive opfordret til, at det nationale og det
internationale tænkes sammen, og at de største
danske kulturinstitutioner inddrager udviklingsperspektivet
og den kulturelle mangfoldighed i verden,
der omgiver os, som en integreret del af deres forpligtelse
som en national kulturinstitution. Det vil
være et signifikant tegn på, at vi ikke kun taler om
udviklingsbistand, men også om noget der har betydning
for os selv.
Jeg mener, det var et af de vigtigste svar, som Images
of the World og debatten om globaliseringens
konsekvenser for verdens kulturer gav. Det holder
ikke internationalt at prædike om nødvendigheden
for kulturel mangfoldighed uden samtidig at have
selvsamme perspektiv særdeles meget i fokus på
hjemmebane.
12
CV
Connie Hedegaard var formand
for CKUs forretningsudvalg fra
oprettelsen af centret 27. oktober
1998 til 31. december 2000. Hun
fratrådte efter den ordinære
periode på tre år og blev afløst af
Kirsten Jensen.

Et dramaturgisk grundprincip
Ego Faust – jeg er Faust
Instruktøren er en virkningsfuld
Af Eugenio Barba
tilskuer. En af hans opgaver er at
vælge blandt de af hans reaktioner, som kan virke
på forestillingen og give den en ny retning. Som
virkningsfuld tilskuer programmerer instruktøren
ikke forestillingens mening, han opdager den. Han
realiserer ikke sine egne intentioner gennem forestillingen,
han er ikke meningens ophavsmand. Men
han betragter den skeptisk og stiller spørgsmål ikke
forskelligt fra alle andre tilskuere.
Jeg har arbejdet med Faust-legenden sammen med
mestre fra forskellige traditioner: indiske musikere,
japanere fra Nihon Buyo, som tilhører kabuki-verdnen;
skuespillere, dansere og musikere fra Bali, en
skuespiller/danser fra den afro-brasilianske tradition
og hans kolleger, som synger til Orixá-guderne
og spiller atabaquis, de store ceremonielle trommer,
skuespillerne og musikerne fra Odin Teatret.
Arbejdet på det præ-ekspressive niveau tillader mig
at bygge relationer på grundlag af krops- og stemmepartiturer,
som tilhører kunstnere, hvis oprindelse
er forskellig.Vi når frem til en helhed, hvis
fundament består af en sammenvævning af fysiske
impulser: dét som tilskueren oplever som sanselig
og organisk kommunikation.
Alle forfattere, som i århundredernes løb har nærmet
sig Fausts skæbne, har forsøgt at finde i den en
indgangsvinkel til at reflektere over deres nutid. De
har anstrengt sig for at finde, hvilken mening historien
om den solgte sjæl kunne have i den sammenhæng,
de levede i.
Hvilke personlige associationer kan legenden om
et menneske, som sælger sin sjæl til djævlen, vække
hos mine indiske og balinesiske medarbejdere med
deres hinduistiske verdenssyn? Eller hos de buddhistiske
japanere? Hvordan kan danserne, som er
vokset op i Candomblés afro-brasilianske kultur,
forbinde denne legende med det, som tilhører
13
» En kultur består i virkeligheden af mange kulturer.
Ifølge Eugenio Barba eksisterer der en immanent fare
i udvekslingsprogrammer mellem Europa og andre
verdensdele. De har en tendens til at privilegere resul-
tater på et bestemt niveau i en kultur på bekostning af
andre, som kan være mere rodfæstet, men ikke falder
inden for europæiske kunstvurderinger eller smag. Stør-
steparten af teater- og danseforestillinger i Afrika og
Sydamerika foregår anonymt, men spiller en væsentlig
rolle i deres lille sammenhæng. Men de ville aldrig pas-
sere det europæiske, kunstneriske nåleøje. Risikoen er,
at man forstærker vore egne forventninger og idéer og
præger kunstnerne i andre lande i retning af noget, som
kan falde i vestens smag.«
deres åndelige verden? Den uløselige modsætning
mellem det Gode og det Onde – som ligger til
grund for det kristne livssyn om et helvede ligeså
evigt som paradiset – giver ingen mening for en
hinduist. Det samme gælder en shintoist eller for
dem, som trods deres diaspora og de tusind forvandlinger,
har beholdt deres rødder i den afrikanske
sjæl.
For en hinduist er det Onde at fjerne sig fra
Dharma, fra Loven, fra Vejen, som leder os, og tillader
ethvert individ at blive sig selv. Når jeg fortolker
Faust og Mefistofeles for mine medarbejdere
fra Indien og Bali ved hjælp af begrebet Dharma,
begynder historien pludselig at genlyde i mig med
en ny stemme og maner genkendelige følelser af
ængstelse og usikkerhed frem.
Den romanske metode
En forestilling, som bringer forskellige kunstnere og
stilarter sammen, kan blive til virkelighed på mange
måder. Den enkelte kunstner kan forlade sin egen
traditions stil og sammen med de andre kunstnere
finde en ny, fælles stil. Eller kunstnerne kan tilegne

sig en stil fra en, for dem, fjerntliggende tradition
for at give ny kraft til det værk, de realiserer. Græske
tekster kan fortolkes af japanske skuespillere,
som er skolet i Kyogen og Nô, og et stykke af Shakespeare
kan fremføres på fransk af skuespillere,
som har ladet sig inspirere af Kabuki’s sceniske
viden.Asiatiske og afrikanske skuespillere kan tilnærme
sig traditionerne, der blev dannet på Kunstteatret
i Moskva eller på Berliner Ensemblet; og
europæiske eller amerikanske skuespillere/dansere
kan udvikle sig til eksperter i Kathakali eller balinesisk
dans/teater.
Dét, som læres fra andre traditioner, kan enten
videregives aldeles trofast eller tilsløres som en
hemmelig inspirationskilde eller også udtrykkes
som suggestiv hentydning eller hyldest.
Hver og én af disse veje kan være glimrende. Sammen
udgør de en vifte af valgmuligheder, som ikke
udelukker hinanden, og som kan anvendes sideløbende.
De vedrører skuespillerens skabelsesproces
såvel som forestillingens dramaturgiske helhed.
I Theatrum Mundi følger jeg et andet princip: hver
kunstner bevarer sin egen stils særlige kendetegn
og integrerer dem i den sammenhæng, som forestillingens
historie udfoldes i.
Sammen med de forskellige mestre inden for dans
og teater, som samarbejder med mig i ISTA (International
School of Theatre Anthropology), og skuespillerne
fra Odin Teatret har vi skabt et ensemble.
Vi har givet det navn efter den forestilling, som fra
og med 1981 har dannet afslutning på de forskellige
ISTA-sessioner:Theatrum Mundi, verdensteatret.
Det er et ensemble, der kun mødes ved særlige lejligheder,
men som alligevel kendetegnes ved en
vedblivende arbejdsproces, ved en række fælles
erfaringer, ved den nærhed og dét sammenhold,
som præger teatrets håndværkere, når de anstrenger
sig for at nå et fælles resultat.
„Ego Faust“ Theatrum Mundi Ensemblet.
Kanonhallen. Images of the World, 2000.
© Fiora Bemporad
15
Vi anvender en dramaturgi, hvis grundprincip er
en sammenfletning af hinanden uafhængige stilarter.
Måden, hvorpå denne proces forløber, og selve intrigen
er mit ansvar i egenskab af instruktør; dét
skuespillerne skaber, stammer fra deres kulturelle
identitet og stilart og anfægtes ikke af iscenesættelsen.
Jeg kalder denne fremgangsmåde: den romanske
metode.
I middelalderen udøvede de kirkebyggere, som
arbejdede i den såkaldte romanske stil (fordi den
var udbredt i de områder, hvor de romanske sprog
taltes), en særlig montage-kunst. Man havde mistet
den håndværksmæssige viden, som var nødvendig
for at kunne udhugge et kapitæl eller give en søjle i
ædelt marmor den korrekte drejning.
Kirkebyggerne valgte da rå eller tilhuggede sten,
dele af statuer; joniske, doriske eller korinthiske
kapitæler, uens søjler, som de fandt i de forskellige,
forladte bygninger fra antikkens imperium. Disse
umage enkeltdele blev sat sammen til en ny helhed
i templer, hvor man, mellem skakter af lys og søer
af mørke, kunne fordybe sig i bøn foran vinen og
brødet.
De sceniske traditioner, som Theatrum Mundis
skuespillere repræsenterer, er på ingen måde uddøde
stilarter. Alligevel minder min fremgangsmåde
meget om kirkearkitekternes romanske stil. Jeg griber
ikke ind i de enkelte dele; jeg vælger dem ud
og sætter dem i forhold til hinanden.
En teaterforestilling skabt ud fra fragmenter forbliver
fragmentarisk, hvis den ikke finder vej til en
levende helhed. For at nå frem til en sådan er det
nødvendigt at koncentrere sig på det præ-ekspressive
niveau: Det tekniske område, hvor handlingens
præcision, rytme og mødepunkter bliver til et væv

af organiske impulser. Dermed forvandles fragmenterne
til et flydende og integreret handlingsforløb.
Det er under prøverne, at skuespillerne fra fjerne
stilarter når frem til denne pulserende helhed, til
dette tætte netværk af handlinger og modhandlinger,
impulser og modimpulser. Gennem dette sprog,
som tilhører scenens bios overalt, er skuespillerne i
stand til at udbygge en dialog indbyrdes, og samtidig
etablere en kommunikation med tilskuerne i en
proces, instruktøren selv er en del af.
I denne ny sammenhæng forandrer enkeltdelene
natur. Dét, som i begyndelsen var brudstykker af
fjerntliggende verdener, forandrer sig til nødvendige
dele af Ego Faust, en historie som har vandret gennem
tiderne.
For øjnene af os genopbygger velkendte skikkelser
og episoder en forudsigelig teaterleg, der i sine folder
skjuler en stilhedens musik, som på en uforklarlig
måde rammer os i vor intimitet.
Kilde:
Uddrag fra artiklen „Ego Faust – jeg er Faust“ i
programmet for forestillingen Ego Faust af ensemblet
Theatrum Mundi, der blev præsenteret i
Kanonhallen i København 15-19. september under
Images of the World.
16
CV
Eugenio Barba, teaterinstruktør og
leder af Odin Teatret, har i mere
end 30 år samarbejdet med fagfolk
fra teatertraditioner i hele verden.
I 1979 grundlagde han ISTA, Inter-
national School of Theatre Anthro-
pology – et netværk af scene-
kunstnere fra forskellige traditio-
ner.Theatrum Mundi Ensemblet
består af skuespillere, dansere og
musikere fra ISTA.

Globalisering, kultur og konsekvenser
Globalisering er som
Af Shastri Ramachandaran
vejret – alle taler om
det, men ingen kan gøre noget ved det. Man kan
kun tilpasse sig og beskytte sig imod de værste følger,
samtidigt med at man nyder godt af de goder,
det medfører. Og hvis vi forfølger metaforen, kan
man sige, at ligesom vejret påvirker forskellige områder
forskelligt, er resultatet af globaliseringen
også afhængig af hvor i verden, man befinder sig.
Selvom globaliseringsbølgen i modsætning til vejret
er menneskeskabt, har man lige lidt mulighed for at
undgå at blive skyllet med. De fordele, globaliseringen
medfører, skal hele tiden nøje afvejes i forhold
til, hvad der går tabt i processen, og det kræver,
at man vurderer konsekvenserne.
Globalisering er et omdiskuteret begreb.Tolkningen
afhænger af, hvorvidt det ses som til gavn eller
som et problem for en given kultur eller folk. Oprindelsen
af begrebet „Globalisering“ er at finde i
perioden efter den kolde krig, og det placerer den i
en vestlig etnocentrisk ramme. Derfor opfattes globalisering
i de sydligere liggende lande som en udviklingsretning
dikteret af økonomiske og handelsmæssige
interesser hos de store, højtindustrialiserede
lande i Nord. I sin oprindelse tager globalisering
ikke hensyn til folk og værdier fra de største
kulturer på kloden.
For den altovervejende majoritet i Syd er resultatet
af globalisering ikke anderledes end resultatet af
koloniseringerne. I modsætning til koloniseringerne
medfører globalisering ikke en konkret administration
af geografiske områder, men det er en ringe
trøst for mange af udviklingslandene, hvor de nationale
regeringer er mindst lige så undertrykkende
og ligeglade med de lokale befolkningers grundliggende
behov som forne tiders koloniherrer.
17
I kolonitiden fulgte politik handelsvejene.Varer fra
koloniherrernes lande var frit tilgængelige i kolonierne.
Man kan så argumentere, at disse varer kun
kom fra et fåtal „imperialistiske“ lande, og at de
kun var tilgængelige for den lille elite, der havde råd
til at købe dem. Selvom to forskellige perioder i
historien aldrig er helt ens, er der klare lighedspunkter:
I den globaliseringsfase, vi er vidne til i
øjeblikket, er det igen varerne fra de dominerende
magter, der krydser alle nationalgrænser og handelshindringer.
Og det, at varerne findes på et
givent marked, er ikke det samme, som at majoriteten
af den lokale befolkning har råd til dem; selvom
det er en større del af befolkningen end tidligere,
er der stadig kun tale om en minoritet.
Globaliseringen er en branchebegrænset økonomisk
kraft anført af markedsmekanismerne, og den
udelukker de befolkningsflertal og hele samfund,
der mangler valuta til at deltage i det globale marked.
I forbindelse med markedets udvidelse følger „universelle
størrelser“, såsom demokrati, menneskerettigheder
og udvikling. Disse „universelle værdier“
bliver uundgåeligt de udviklede landes udenrigspolitiske
værktøjer, som anvendes til at sikre
deres økonomiske og handelsmæssige interesser i
form af krav om, at landende i Syd efterlever „globale
konventioner“.
I de „universelle værdiers“ hellige navn gennemfører
markedet en ensretning, der maskeres som kultur
og kulturelle frembringelser, men som begrænser
forskelligheden i udtryk. Produktionsforhold såvel
som sociale og samfundsmæssige forhold bliver
ændret og hele samfund forarmet, fordi globaliseringens
„udviklingspolitik“ ikke levner plads til den
majoritet, der fylder alt for meget til at kunne tilpasses.

Festivalen Images of the World var en væsentlig opfordring
til at reflektere over, hvad globaliseringen
gør ved kulturer og kulturelle udtryk. De dialoger,
møder, seminarer, workshopper, kulturelle forestillinger
og udstillinger og den litteratur, festivalen afstedkom,
afspejler det voksende fællesskab blandt
dem, som er bekymrede for globaliseringens konsekvenser.
Der var et væld af forestillinger: dans, musik, teater,
film, poesi og litteratur fra Asien, Afrika og Latinamerika.
Det usædvanlige ved disse forskelligartede,
farverige udtryk var de kritiske debatter og
diskussionsprocesser, de medførte. Hvis de på den
ene side repræsenterede globaliseringen, der flytter
disse kunstneriske udtryk ind i vores bevidsthed,
viser de på den andens side også, hvordan de kulturelle
udtryksformer er under pres i deres oprindelsessteder.
Den forskellighed i udtryk, der kom frem
under festivalen, stiller ikke bare spørgsmål i forbindelse
med truede kulturer, men også i forbindelse
med vores behov for at revidere vores antagelser
om fremmede kulturer.
For en interesseret tilskuer, som jeg selv, var det
mest interessante at opdage, at hver enkelt kultur
har behov for, og er i gang med, at spørge sig selv
om, hvilke værdier og aspekter af den givne kultur
det er nødvendigt at skille sig af med, og om hvordan
man kan sætte sig ud over den enorme historiske
arv, der ligger i traditionen for at nogle lande
udbytter, og andre bliver udbyttet. Hvordan finder
man samarbejdspartnere og støtter i Nord, der deler
en „Sydlig“ tankegang, og på samme tid erkender,
at der findes en „Nordlig“ sektor i Syd? Hvordan
gennemfører man en erkendelse af, at det
nordlige i Syd er mere fremmedgjort fra deres
samfunds mål og drømme end tredjeverdenslandenes
befolkninger i Nord? Festivalen mindede mig
dagligt om, at der findes et samfund på tværs af landegrænser,
der værdsætter det forskelligartede og
Ariadone, Dancin´ World. MusikTeatret
Albertslund. Images of the World, 2000
© Svend Erik Sokkelund
19
forsøger at bevare kulturelle traditioner overfor et
stadigt stigende forbrug. At der findes ildsjæle, som
ikke alene kan skelne imellem kulturel identitet og
mærkevarer-skabte masser, men som også er fast
besluttede på at støtte og berige kampen mod ensretningen.
Festivalen var en højtidelighed til ære for menneskelig
kreativitet i alle dens mangfoldige former. En
vældig bekræftelse af at udviklingssamarbejde ikke
vil få lov til at blive de fås værktøj til at sikre deres
økonomiske interesser overfor de mange; at udviklingssamarbejde
fokuserer på folk og en tværkulturel
forståelsesproces – og noget, der er meget
vigtigere end hensigtserklæringer underskrevet af
regeringer og handelsdelegationer.
Festivalen var en solid bekræftelse af, at globalisering
ikke kan begrænses til varernes frie bevægelighed,
men at det også handler om folk og deres tanker
og idéer, deres værdier og deres (kunstneriske)
udtryk.
Oversat fra engelsk af:
BogMekkaProduktion
CV
Shastri Ramachandaran, journalist
ved India Times, deltog i journalist-
programmet under Images of the
World, hvor han arbejdede ved
Dagbladet Information.

Nøgletal for Images of the World
A N TAL MEDV I R K E N D E
Cirka 800 udenlandske kunstnere, kulturpersonligheder med flere medvirkede i Images of the World herunder:
240 fra Afrika, 120 fra Asien, 50 fra Mellemøsten, 250 fra Latinamerika, 140 fra det øvrige Europa og USA
Det skønnes, at et næsten tilsvarende antal danske og herboende udenlandske kunstnere har været involveret
i festivalen.
A N TAL ARRANGEMENTER PÅ LANDSPLAN
Musik
Dans
Teater
Film
Udstilling
Idræt
Børn
Dialog
Marked
Journalist
Udgivelser
I ALT
A a l b o r g O d e n s e Å r h u s K ø b e n h av n R o s k i l d e H a d e r s l ev
4
13
3
4
3
1
1
1
30
A N TAL PUBLIKUM/DELTAG E R E
Musik
Dans
Teater
Film
Udstilling
Idræt
Børn
Dialog
Marked
I ALT
11
4
3
17
14
14
9
1
73
19
3
1
21
2
4
10
4
64
47
31
5
149
18
9
30
82
1
2
374
A a l b o r g O d e n s e Å r h u s K ø b e n h av n R o s k i l d e H a d e r s l ev
711
1.079
18.606
1.750
218
5.000
27.364
4.055
270
440
2.163
83.626
2.575
454
1.000
94.583
1.982
194
2.333
283
2.000
1.777
33.070
228
41.867
10.261
3.497
1.437
6.395
207.949
3.077
6.312
3.552
30.000
272.480
20
9
1
2
1
1
14
888
11.000
75
20.000
31.963
6
3
2
26
4
1
4
46
1.050
500
1.024
2.704
110
86
5.474
Øvrige
bye r
17
3
7
2
5
3
37
Øvrige
bye r
1.847
4.942
3.381
9.181
1.080
90
20.521
L a n d s -
d æ k ke n d e I A L T
4
1
8
7
20
115.000
1.974
56.801
173.775
113
45
11
237
45
13
65
106
4
9
10
658
L a n d s -
d æ k ke n d e I A L T
20.794
9.403
5.234
128.301
335.066
4.854
46.871
61.504
56.000
668.027

I N F O R M AT I O N , PR OG MEDIER
Trykte medier – type Antal re g i s t re rede artikler og notitser
Internationalt 37
Landsdækkende 462
Regionale 298
Lokale 259
Tidsskrifter og ugeblade 70
I ALT 1126
Radio – type Antal re g i s t re rede programmer og længere indslag
Landsdækkende 45
Regionalt 2
Lokalt 22
Internationalt 38
I ALT 107
TV – type Antal re g i s t re rede programmer og længere indslag
Landsdækkende 21
Regionalt 22
Lokalt 25
Internationalt 42
I ALT 110
21

Ø KONOMI
(note 1)
BUDGET
VERSUS RESULTAT
(beløb i tusinde kr.) ifølge
foreløbige opgørelser
pr. 31/12/2000
B U D G E T R E S U L TAT (SKØN)
CKU og
samarbejdspartnere
Planlægning og adm. 3.200 1.800 1.800 3.600
PR og info 4.200 2.000 2.600 4.600
Musik 3.700 2.000 1.800 3.800
Dans & Teater 5.200 1.550 4.500 6.050
Film 1.900 700 1.200 1.900
Udstillinger 5.300 2.200 2.500 4.700
Foto 1.200 300 1.000 1.300
Marked, offentlige rum, 6.000 1.500 2.500 4.000
restaurant m.v.
Dialog 5.100 4.000 1.500 5.500
Børn & Unge 4.300 2.200 1.800 4.000
Tv, radio, presse produktioner 4.300 1.000 3.000 4.000
Udgivelser og 2.000 1.500 500 2.000
Internet projekter
Andre 1.200 800 400 1.200
Underskudsgaranti 1.000 1.000 0
TOTAL 48.600 21.550 25.100 46.650
Festivalens økonomi balancerede med et samlet budget på godt 46 mio. kr., hvoraf ca. 22 mio. indgik i det centrale
budget.
22
CKU
(forventet)
Samarbejdspartnere
(skøn)
CKU &
samarbejdspartnere
(skøn)

B I D R AGSLISTE
(note 2)
Finansiering af CKUs bidrag til Images of the World kom fra følgende kilder (beløb i kr.) :
CKU/DCCD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8.425.000
CKU egne midler . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.500.000
Salgsindtægter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.000.000
Danidas oplysningsbevilling . . . . . . . . . . . . . . . 2.360.000
Kulturministeriet, tipsmidler . . . . . . . . . . . . . . . 800.000
Indenrigsministeriet . . . . . . . . . . . . . . . . . 630.000
År 2000 Fonden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.038.000
Københavns Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . 1.460.000
DGI internationalt udvalg . . . . . . . . . . . . . . . . 30.000
Dansk Flygtningehjælp . . . . . . . . . . . . . . . . . 35.000
Statens musikråd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 200.000
Ford Foundation . . . . . . . . . . . . . . . . . . 627.000
EU . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.100.000
UNESCO . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 180.000
Total . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22.385.000
Hovedparten af ovennævnte tilskud var øremærket til bestemte projekter.
Note 1& 2
Det understreges, at begge opgørelser er baseret på foreløbige tal fra CKU pr. 31.12.2000 og på
skøn for samarbejdspartnere, idet samarbejdspartnernes budgetter ikke indgik i Images of the Worlds
centrale budget.
Det skal i øvrigt bemærkes, at et skøn over samarbejdspartnernes bidrag til egen planlægning, administration,
PR og information ikke var inkluderet i det budget, som CKU vedtog i februar 1999, men er
lagt til.
Kilde:
Samtlige nøgletal stammer fra:
Rapport: Images of the World, København 2001.
23

kapitel 2
Støttevirksomhed og rådgivning

Støttevirksomhed og rådgivning
I 2000 modtog CKU i alt 176 ansøgninger og bevilgede
støtte til 96 projekter på i alt 14.054.359 mio.
kr., hvoraf 8.425.000 mio. kr. gik til 132 projekter,
der blev gennemført under Images of the World.
Projekterne blev gennemført i hele CKUs mandat
område, men med en vis overvægt i Afrika og
Latinamerika.
Et år med en så omfattende festival som „Images of
the World“ påvirker såvel mængden som fordelingen
af de ansøgninger, som CKU modtager. Flere
af de projekter, der indgik i Images of the World,
ville være blevet gennemført som selvstændige projekter,
hvis festivalen ikke havde fundet sted. De
fremgår imidlertid ikke af CKUs bevillingsoversigt i
2000, som derfor let kan give et skævt billede af
interessen for at formidle og tage del i kulturpræsentationer
og kultursamarbejde mellem Danmark
og udviklingslandene.
Det er trods alt næppe tilfældigt, at ét land, Cuba,
har været i mange ansøgeres fokus. Efter et årti,
hvor der fra mange kunstnere, kulturoperatører og
publikums side var stor opmærksomhed på Afrika,
ikke mindst Sydafrika, så har Wim Wenders film og
cd’en „Buena Vista Social Club“ om og med de
aldrende, genopdagede cubanske musikere gjort
Cuba til det nye „hotte“ land.Tilsammen udgjorde
ansøgninger vedrørende kultursamarbejde med
Cuba og Sydafrika ikke mindre end 20 procent af
samtlige ansøgninger.
Men Cuba er mere end musik, og i 2001 kan
danskerne nyde nogle af frugterne af den støtte
til samarbejde, der blev bevilget året inden. En cubansk
filmfestival, gæstebesøg af dansere og billedkunstnere
er blot nogle af de synlige beviser på, at
bevillinger det ene år ofte udløser aktiviteter det
følgende kalenderår.
25
Musiksektoren er CKU’s flittigste „kunder“. En
tredjedel af alle ansøgningerne i 2000 kom fra dette
område. Måske et udtryk for, at det ofte er lettere
for musikere og musikaktiviteter at gennembryde
kulturforskelle men måske lige så meget et udtryk
for, at en række sektorer, f.eks. teater, litteratur og
billedkunst i Danmark har stærke traditioner for
primært at fokusere på den nordlige halvklode.
Derfor forsøger CKU at stimulere en række
potentielle ansøgere fra disse sektorer til at rette
blikket mod udviklingslandenes frodige og internationalt
set interessante kulturliv. I den til tider ophidsede
debat om fremmede kulturer har musikken
gennem et af CKUs satsningsområder „world.dk“
vist sig som et effektivt redskab for kulturmøder
og kulturoplevelser.
I en så „blandet butik“ er det nødvendigt løbende
at evaluere virksomheden, og CKU fik i efteråret
foretaget en intern evaluering af støttevirksomheden,
der bl.a resulterede i en række prioriteringsdiskussioner
samt nye rutiner vedrørende sagsbehandlingen.
CKU forsøger, hvor det er muligt,at sikre, at
potentielle samarbejdspartnere finder hinanden.
Dette gælder alle lige fra store etablerede institutioner
og organisationer til venskabsforeninger og
enkeltpersoner. For at gøre det lettere for ansøgere
og for at sikre bedre ansøgninger besluttede
CKU i slutningen af 2000 at udarbejde et standardiseret
ansøgningsskema med tydelige vejledninger
til ansøgerne.
Det kan forhåbentlig i det nye år frigøre mange
ansøgeres tanker til at tænke kreativt fremfor at
skulle bruge energi på at formulere et ansøgningsskema
selv.

Musikbro mellem København og Bogotá
I det seneste halvår blev der
Af Niels Mikkelsen
bygget en unik musikbro
mellem Danmark og Colombia. Brobyggerne var
det københavnske musikensemble Contemporánea,
Copenhagen Electroacoustic Music Ensemble, som
gennem en årrække har haft et nært samarbejde
med komponister og musikinstitutioner i Sydamerika,
ikke mindst i Colombia. Broprojektet havde to
piller: Den første var en turné til Bogotá i Colombia.
Den anden pille var en koncert i København i
januar 2001.
Det omfattende kulturudvekslingsprojekt blev støttet
af CKU med cirka en tredjedel af det samlede
budget. Det var imidlertid en meget afgørende
tredjedel, for uden den havde musikbroen kun haft
én pille, og der ville ikke være skabt nogen varig
kulturel forbindelse mellem de to lande. Bevillingen
fra CKU gjorde det muligt at opsætte koncertforestillingen
„Skyggernes By“ i København i januar og
ikke mindst invitere den colombianske komponist
og kulturpersonlighed Rodolfo Acosta herover til
at være vært ved koncerterne. Og nok så vigtigt
gjorde den det muligt at lave en filmoverbygning på
hele projektet. Den omfattede dels en dokumentarfilm
om turneen, herunder et enestående musikudviklingsprojekt,
som Contemporánea gennemførte
i Colombia, og dels en musikfilm, som blev
optaget i Bogotá til ensemblets Bogotá-inspirerede
værker. Denne musikfilm var titelnummeret ved
koncertforestillingen i København, hvor den blev
vist på et lærred over musikerne, mens de spillede
live til billederne.
Jeg var filmmanden, som stod for denne del. De tre
Contemporánea folk var: Ejnar Kanding (komponist
og computer/mixer controler), Fritz Gerhard
Berthelsen (klarinetter) og Christian Martinez
(percussion), som i øvrigt er colombianer, nu bosat
i Danmark. I september tog vi alle til Bogota, hvor
Contemporánea spillede koncerter med ny dansk
26
musik og afholdt workshops for studerende på
konservatorier. Her udspandt det mest intense og
interessante forløb sig på Universidad Javeriana i
Bogotá, hvor Contemporánea afholdt en unik
workshop for komponiststuderende. Fritz Berthelsen
havde forberedt workshoppen et halvt år forinden,
hvor han var i Bogotá og blandt andet holdt
en klarinetworkshop på universitetet, og da workshoppen
startede, havde de fleste studerende et
mere eller mindre færdigt udkast til et musikstykke
at præsentere for Contemporánea. Igennem 10
dage arbejdede Ejnar, Fritz og Christian værkerne
igennem. Først gennemgik de dem enkeltvis med
de studerende, Ejnar for komposition og notation,
Fritz for klarinetstemmen og Christian for percussionstemmen.
Dernæst udviklede de dem gennem
en række øvegange. Og endelig opførte de dem ved
en koncert for alle de øvrige studerende på universitetet.
Det var tydeligvis en meget stor oplevelse
for de studerende at høre deres egne værker blive
opført.
Højdepunktet på turnéen var dog afslutningskoncerten.
Den blev holdt på et meget smukt beliggende
universitet i Bogotá, Universidad de los Andes,
som er bygget op ad en bjergskråning. Scenen
var en plads foran en gammel kirke, og koncerten
foregik i tidsrummet mellem klokken 17.30 og
19.00. Det vil sige, at i løbet af koncerten blev det
aften og dagslyset gradvis afløst af det lys, jeg havde
sat på musikerne og en cirkel af brændende fakler
rundt om pladsen. Det var en utrolig stemningfuld
koncert. Og publikum var vildt begejstrede. Det var
jeg også bag kameraet. Så meget at jeg har ladet
koncerten være rammen om hele dokumentarfilmen
og ligefrem givet den titlen „Tonerne fra Los
Andes“.
Fra september og resten af året redigerede vi filmen
færdig og forberedte den anden pille i projektet.
Det skulle foregå i København, hvor Contem-

poránea skulle spille ny sydamerikansk musik, dels
værker af sydamerikanske komponister dels egne
værker, som er inspireret af ensemblets tidligere
ophold i Colombias festlige, farlige og farverige
hovedstad. Og 17. januar 2001 gik det løs med
premieren på „Skyggernes by“ i Krudttønden på
Østerbro i København.
Ideen bag forestillingen var at genskabe Bogotá i
København. Først og fremmest i musik og billeder,
men også i arrangementet som helhed. Krudttønden
blev indrettet som colombiansk cafe med colombiansk
mad og drikke, som blev serveret af herboende
colombianere.Vært ved forestillingerne var
den colombianske komponist Rodolfo Acosta, som
vi havde inviteret hertil. Desuden var det meningen,
at der på premiereaftenen skulle have været
etableret en konkret kulturbro mellem København
og Bogotá via internettet.Vi havde aftale med en
TV-station om at sende live billeder fra Bogotá til
os før og efter koncerten, mens vi så ville sende
koncerten den anden vej. Men på trods af, at alle
aftaler var på plads så sent som 14 dage før, hvor
Fritz havde været i Bogotá igen, lykkedes det ikke.
Desværre.Til gengæld lykkedes det at etablere den
symbolske kulturbro, ikke mindst takket være
Rodolfo Acosta, som var en fremragende repræsentant
for Bogotá.
Vi havde i alt fem opførelser af „Skyggernes By“ i
Krudtønden i København fra den 17.- 21. januar og
en enkelt på Musikcaféen i Århus den 28. januar.
På premiereaftenen var der fuldt hus.Til de andre
opførelser var der et pænt stort publikum. Kunstnerisk
var der mange ting, der lykkedes i forestillingen,
men undervejs ændrede vi en smule på forestillingens
forløb for at skabe en bedre helhed. De
problemer, vi havde, udspringer af det evindelige
dilemma med sådanne semi-professionelle produktioner:
At der er så mange praktiske og administrative
ting, vi selv skal nå at lave, at vi ikke har tid el-
27
ler overskud til at koncentrere os om det kunstneriske
udtryk. En vigtig erfaring, vi gjorde os, var således,
at der i fremtidige projekter altid skal være
plads i budgettet til at ansætte folk til nogle af disse
opgaver.
Bortset fra dette var kulturudvekslingsprojektet en
stor succes. Det vigtigste indicium på det er, at der
er etableret nogle meget stærke personlige relationer
til musik- og kulturmiljøet i Colombia. Den
centrale person i dette er naturligvis Rodofo
Acosta, som Contemporánea allerede nu er i gang
med af forberede nye projekter sammen med.
CV
Contemporánea, Copenhagen
Elektroacoustic Music Ensemble,
blev etableret i 1997 af Ejnar Kan-
ding og Fritz Gerhard Berthelsen.
Udover Christian Martinez er en
række andre danske og udenland-
ske musikere fast tilknyttet en-
semblet.
Dokumentarfilmen Tonerne fra Los
Andes og musikfilmen Skyggernes by
vil blive vist på DK4 i løbet af
2001. Contemporánea forhandler
med Filminstituttet om distribu-
tion og arkivering af filmene.
Niels Mikkelsen er cand. mag og
(film)manden bag de to film.

Nakul Sen – en talentfuld,
ung indisk designer
Første gang jeg så og rørte ved en
Af Tatjana t’Felt
af Nakuls kjoler var hos en bekendt
i Paris. Jeg kan tydeligt huske fornemmelsen af
at holde noget tungt mellem hænderne. Det var ikke
bare en kjole af et let stykke stof, men det var tungt
og gennembearbejdet. Den sad fantastisk ind til
kroppen. Man kunne mærke tyngden af alt det materiale,
der var i knuder, underkjole og overkjole. Man
følte sig „klædt på“. Jeg bestilte straks en kjole og fik
den under hans næste ophold i Paris. Den var broderet
i hånden med sølvtråd. Jeg har aldrig ejet en
smukkere kjole.
Jeg besluttede, at Nakul skulle lave kostumer til en af
mine forestillinger. Det første projekt, som vi skulle
lave sammen, blev desværre pga. manglende finansiering
ikke til noget. Men endelig lykkedes det; Nakul
Sen kom til Danmark og lavede kostumerne til min
teaterforestilling „Lysistrate“, der spillede på Ny
Carlsberg Glyptotek 3.-15. oktober 2000.
Nakul Sen stammer fra Bombay og laver i dag modetøj
og kostumer til flere teater- og filmproduktioner
årligt. Han er født i 1971 og begyndte at designe
i 1990. Efter grundskolen begyndte han at arbejde
med en teatergruppe for at lære at lave kostumer.
I skolen var han ofte blevet sendt væk, fordi han
altid gik med meget forskelligt og anderledes tøj,
hvor man egentlig skulle have en skoleuniform på.
„Mode er for mig en livsstil. En normal jakke med et
par bukser det er bare for kedeligt. Det er kun forretning
– og intet andet. Jeg mener, at man skal opfinde
og skabe nye ting, der ikke er blevet lavet før.
Rigtig mode er for folk, der elsker at opdage nye
ting. Når man designer, kan man tage inspiration fra
alle slags ting. Man kan f.eks. tage kostumer, smykker
eller andre kunstobjekter fra forskellige egne i verden,
transformere dem på en avantgarde måde og
præsentere resultatet for omverdnen,“
siger Nakul Sen.
Lysistrate,Yana Teatret.
Ny Carlsberg Glyptotek, København, 2000
© Jose Rivera
29
Eftersom Nakul Sen nu skulle til at lave kostumer
her i Danmark, spurgte jeg ham, om han forholdt sig
anderledes til kostumer end til mode:
„Selvom arbejdet med mode og kostumer til teater
og film er forbundet, nærmer man sig emnet på en
anden måde, når det handler om en teater- eller
filmproduktion. Man skal ikke kun studere karaktererne,
men også forstå den måde, instruktøren visualiserer
produktionen. Man skal arbejde tæt sammen
med lysdesigneren, eftersom farver kan ændres i
særlige belysninger. Man skal ikke blot forstå skuepillernes
bevægelser, scenerummet og lyset, man skal
også se scenografien og designe kostumerne i harmoni
med alle disse elementer. Den største forskel
mellem mode og kostumer er, at i skabelsesprocessen
med moden er man alene, mens med kostumer
skal man arbejde i et teamwork. Jeg føler, at begge
processer er meget udfordrende og spændende.“
Nakul Sen tager ofte udgangspunkt i den indiske
tradition for håndarbejde og tilpasser den til nye
udtryk. Han arbejder til dagligt i Delhi og har 15
skræddere, der arbejder for ham i hans atelier.
Jeg har været meget glad for at kunne organisere
Nakul Sens ophold i Danmark og for, at han kunne
deltage i vores teaterprojekt. Jeg er også meget tilfreds
med, at hans arbejde blev vist på Ny Carlsberg
Glyptotek i flotte omgivelser
Kilde:
Uddrag af artikel trykt i tidskriftet „Håndarbejde
i Skolen“, no. 3, september 2000.
CV
Nakul Sen og hans assistent Christina Chingakham var i
Danmark 20. september-25. oktober, hvor de kreerede
kostumerne til Yana Teatrets forestilling „Lysistrate“ på
Ny Carlsberg Glyptotek i København 3.-15. oktober.
De afholdt også workshops og foredrag arrangeret af
Yana Teatret i København.Tatjana t’Felt er leder af Yana
Teatret.

Musik skaber forståelse
En dansende heksedoktor og en feteret, somalisk
verdensstjerne udvider horisonten for danske skoleelever
Stor og frodig med en vuggende
Af Line Aarsland
bagdel, der kan skjule tre 10årige
drenge, står Somalias største sangstjerne,
Maryam Mursal, i spidsen for sit verdensorkester
og giver en medrivende koncert. Publikummet er
100 pæredanske skolelever fra 3.-6. klasse fra den
lille flække Vor Frue, hvor både skolen og kirken
overfor også hedder Vor Frue, og hvor man kan se
fritgående køer og sennepsgule marker fra skolegården.
Men børnene har hørt noget lignende før.
Det er nemlig fjerde gang, de bliver præsenteret for
afrikansk musik som led i projektet world.dk – verden
i skolen, der skal skabe større forståelse for
fremmede kulturer.
„Nu synger jeg om min mand, som efter to år også
bliver gift med en anden kvinde. Jeg er meget jaloux,“
siger Maryam Mursal i mikrofonen på gulvet
i den lille gymnastiksal, der lugter af – gymnastiksal.
De to guitarer, bassen og trommerne sætter ind.
Børnene klapper med og lærerinderne vipper med
foden. „I louuve you, copisana copisana,“ synger
Mursal med lukkede øjne og vugger så meget med
bagdelen, at drengene i forreste række rykker tilbage,
når hun nærmer sig. Senere synger de uden
problemer med på den sang, Mursal lærte dem, da
hun besøgte klasserne enkeltvis for at fortælle om
sin historie og kultur.
„Nu synger jeg en sang om kærlighed, velbekomme!“
introducerer hun næste sang. Nogle lidt urolige
drenge er helt med igen, da manden på bongotrommer
Ayi Solomon med stort strit-skæg og lang
kjortel begynder at danse som en vild heksedoktor
og byder en af pigerne op. Men opmærksomheden
er lidt for overvældende, og pigen kniber et par
tårer, da hun igen sidder ned, og Solomon bekymret
aer hende på kinden.
Maryam Mursal. world.dk – verden
i Skolen.Vor Frue Skole, Roskilde, 2000
© Klaus Holsting
31
„Det var skæggest, da ham med skægget dansede,“
siger Pernille, 10 år, efterfølgende. „Det er meget
godt, jeg kan godt lide guitarer,“ supplerer 10-årige
Mikkel. Og de er slet ikke trætte af at se koncerter,
siger de, selvom det er fjerde gang, og alle kunstnere
også har besøgt klasserne enkeltvis og fortalt
om deres hjemland og kultur.
„Én fortalte en historie om en pige, der skulle giftes
med mand, der kunne laves om til en orm,“
siger Perle. „Det var en slange,“ siger Louise.
– Er det anderledes nu, når I ser somaliere i fjernsynet?
Deres udsendte prøver med ordet sorte
eller negre, før Louise svarer:
„Det er underligt, når man ser dem, man kender i
fjernsynet.“
– Ved I, hvad racisme er? De ryster på hovedet. Det
gør de ikke på den lille skole uden for Roskilde,
hvor to ud af 129 elever har en fremmed herkomst.
Dansk karriere
„Det er meget søøde børn,“ synes Maryam Mursal
efter koncerten. Og det ved hun noget om, for den
51-årige kvinde, der har boet i Gjellerupparken ved
Århus, siden hun flygtede fra borgerkrigen i Somalia
i 1991, har nemlig selv syv børn. Dernede var hun
en feteret sangstjerne – usædvanligt for en kvinde –
og havde også æren af at blive den første kvindelige
taxachauffør i en periode, hvor hun var blevet
blacklistet for at have sunget kritiske sange om
daværende præsident Mohammed Said Barre. Hun
fortsatte sin karriere i Danmark ved at synge for
somaliske flygtninge, indtil hun i 1994 blev opdaget
af den engelske rocksanger Peter Gabriel. En tredje
cd er nu på vej på Peter Gabriels pladeselskab, og
Maryam Mursal har optrådt på store internationale
musikfestivaler verden over – fra New York over
London til Istanbul m.m.
Kilde:
Uddrag af artikel trykt 16. maj 2001 i Dagbladet
Information, hvor Line Aarslund er journalist

» Projektet world.dk – verden i skolen tog fart i efteråret
2000, og i løbet af det første år har ca. 1500 sko-
leelever i alderen 8-12 år fordelt på 75 klasser ved 25
skoler deltaget i udviklingsarbejdet. I projektets første
år har fokus været rettet på 4 lande fra Afrika: Ghana,
Mali, Marokko, Somalia. Lærerne for de deltagende
klasser har tilrettelagt undervisningsforløb baseret på
undervisningsmateriale udarbejdet af Mellemfolkeligt
Samvirke specifikt til projektet. Før koncerterne har
klasserne besøg af musikere fra de enkelte orkestre.
Hensigten hermed er at bringe musikerne ned i øjen-
højde med børnene og muliggøre en dialog.
Agnete Søgård Hansen der er lærer ved Kragbjerg-
skolen, Odense og deltager i world.dk – verden i skolen
med en 4. klasse på 24 elever, hvoraf halvdelen er to-
sprogede, mener:
„Gæstebesøgene forud for koncerterne er meget
væsentlige, fordi eleverne her får et personligt møde,
hvor det er muligt at stille spørgsmål. Det er også langt
mere interessant, end en lærer ville kunne gøre det, når
en malineser står og fortæller detaljeret og nuanceret
om sit eget land.Vi har brugt gæstebesøgene som op-
takt til at arbejde med det pågældende land, hvilket
har øget motivationen betragteligt.
Koncerterne er en helt central og uundværlig del af pro-
jektet, fordi børnene her møder levende mennesker fra
andre lande, og fordi musikkens sprog er universelt.
Mange af vores fremmedsprogede elever har mødt
deres egen kultur og genkendt deres egne rødder. Det
er med til at styrke deres identitet og give dem status i
elevgruppen. Musikerne har været meget dygtige både
til at spille og til at formidle.
32
Det tilhørende undervisningsmateriale udsendt af
Mellemfolkeligt Samvirke har vist sig særdeles brugbart.
Det er målrettet til 4.-5. klasse og kan bruges direkte.
Det er overskuelig, læsebearbejdet tekst og gode bille-
der. Det har også gjort det muligt at inddrage internet-
tet i undervisningen, hvilket i sig selv er godt. Desuden
øger det elevernes motivation.
Eleverne, mine tre kolleger og jeg glæder os til at fortsætte
projektet til næste år.“ «

33
Moussa Diallo. world.dk – verden i skolen.
Klostermarksskolen, Roskilde, 2000
© Kim Rasmussen

Bevillingsliste
Genre/Titel Ansøger Ansøger organisation Bevilget Land
Billedkunst
Børnekonventionen i malerier Allan Hejnfelt Slænget 58.100 Kenya
Atlas over Tibetansk Helbredelse Chr.Ancher Grøn Cultural Gain 21.092 Asien
Rejse for Kunsthallerne til Elisabeth Delin Hansen Foreningen af Kunsthaller 63.430 Cuba
Havanna Biennalen
Dansk-indonesisk kunstudvekslingsprojekt Nané Køllgaard Pedersen 69.900 Indonesien
Project Man and Myth Ib Hansen NGO:PROMETHEUS 24.200 Sydafrika
Bangla Art International 2000 Libuse Müller Shambala 20.000 Bangladesh
8. internationale træskulptursymposium Albert Pedersen Foreningen for Højer 20.000 Argentina
Internationale Træskulptur
Symposium
Vandreudstilling Lars San Kirk Djurslands Museum/ 80.000 Mexico
– Festen for de døde – Mexico Danske Fiskerimuseum
Sandmandala i Den Sorte Diamant Anne-Sophie Bernstorff Dansk Selskab for 68.500 Kina
Tibetansk Kultur
Rejsestøtte til kulturprojekt Pia Schjøll Sievert 13.345 Cuba
i Santiago de Cuba
Kinesiske kvinders livshistorier Merete Ipsen Kvindemuseet 35.000 Kina
levet gennem kunst og politik
Dans
Støtte til 3 måneders ophold hos Martin Gylling 7.000 Sydafrika
First Physical Theatre, Grahamstown, SA
Støtte til 1. del af Dorte Kreutzfeldt New Territories 7.420 Sydafrika
kulturudvekslingsprojektet RITUALS
Opførelse af Sommerfuglen – et Birgitte Hansen Yggdrasil Dance Production 100.000 Tanzania,
danseritual om kurtisering og kærlighed Indonesien
Deltagelse i dansekonferencen Hans Jørgen Sahl Granhøj Dans 35.500 Sydafrika
Confluence 3
Danseteaterstykket One Last Ride Ann Thayer Crosset 70.000 Sydafrika
Indsamling af materiale om klassisk Graziella Hsu Folkemusik og Dans Festival 12.960 Kina
hofdans fra Tang-dynastiet
Danseshow fra Madagaskar Thorkild Casse Center for Udviklingsforskning 16.000 Madagaskar
Deltagelse i Arts Education Convention Karen Vedel 11.700 Sydafrika
i SA, april 2000
Støtte til udveksling og samarbejde med Hans-Olof Tani MBT Danseteater 72.800 Sydafrika
State Theatre Dance Company, Sydafrika
om produktionen ORFEO
Projekt Barn til barn m. Omo Olorum Stine Ortvad Den Cubanske 151.780 Cuba
Kulturforening ‘Mamey’
Støtte til kulturmøde mellem danske Asger Muurholm Århus Friskole 20.000 Brasilien
og brasilianske unge
Film
Støtte til dokumentarfilm om forskningspro- Anja Dalhof 34.200 Peru
jekt om kulturbevaring fra Amazonas i Peru
34

Dokumentation af restaurering af Ole Jakobsen Facility House 80.000 Cuba
Habana, Cuba
Cubansk filmfestival i Danmark Torben Vosbein SPOR 73.700 Cuba
Animations Workshoppen Cuba-Danmark Steen Dalin 65.000 Cuba
Deltagelse i dokumentarfilmseminar Torben Vosbein SPOR 14.700 Mexico
i Mexico
Iransk filminstruktørs deltagelse i Karen Nordentoft 9.500 Iran
Festival of Festivals i Århus
Deltagelse i filmworkshop i Ebeltoft Zacharia Rapola Afrika Cultural Trust 24.500 Sydafrika
Støtte til færdigproduktion af Stig Hartkopf 14.000 Haiti,
2 dokumentarfilm Dominikanske
Republik
Kulturelt samarbejde mellem Annie Worsøe Foreningen Den fjerne 40.500 Indonesien
Indonesien og Danmark verden nærmer sig
Maryam – Dansk Diva fra Afrikas Horn Jesper Kongsted King Kong Productions 60.000 Somalia
Drømmerne Mette Heide Bech Film 67.500 Haiti
– dokumentarfilm om haitiansk kunst
Foto
„Snoede rødder“ portrætter af en Choki Lindberg 11.800 Panama,
fusionskultur Costa Rica
Afrikanske portrætter Svend Erik Sokkelund 11.100 Mali
Projekt Snapshots Tur-Retur Stine Eriksen Børnekulturstedet 27.794 Nicaragua
Hjemmeside om vestafrikansk Svend Erik Sokkelund 57.500 Mali
fotografi & trykning af plakatfolder
Udstillingen Inferno & Paradiso Lene Burkard Kunsthallen 13.500 Global
– Alfredo Jar Brandts Klædefabrik
Deltagelse i symposium om Luis Paredes 13.000 Latinamerika
mellemamerikansk samtidskunst
Fotoprojekt om kasteløse i kamp mod Anders Thormann 11.200 Indien
diskrimination og social eksklusion i Indien
Kunsthåndværk/Design
Kvinderne og det røde ler Ann Vibeke Knudsen Bornholms Museum 50.000
- en udstilling om vestafrikansk kunst
Mexicansk flettemagerkunst Sibba Einarsdottir Moesgård Museum 40.000 Mexico
Udstillingsprojekt med tekstiler og Lene Bennike 15.000 Indien
fotografier fra den vestlige del af Indien
Samarbejde med Nakul Sen, indisk Tatjana T’Felt Yana Teatret 42.500 Indien
designer, om opsætningen af teaterstykket
LYSISTRATE på Ny Carlsberg Glyptotek
Litteratur
Research til børnebogen „Santeria Vivi Bruus Jensen 9.400 Cuba
- en afrocubansk religion“
Rejse til Nordisk Center for Anne Christen Hansen 9.000 Chile
Børnelitteratur i Chile
Udgivelse af tibetanske fortællinger Marie Thøger 20.000 Kina
og folkeeventyr
Deltagelse i IBBYs 27. kongres i Colombia Anne Christen Hansen 9.000 Colombia
Besøg i Danmark af Claudia Garay (Chile) Anne Christen Hansen 9.000 Chile
Den Hængende Bro-projektet Rahman el Saadi Café Poeten 20.000 Irak
ALOA-prisen 2000 Vagn Plenge ALOA 25.000 Latinamerika,
Asien,Afrika
35

Stand på Bogmessen 2000 – ALOA Vagn Plenge ALOA 22.000 Latinamerika,
Asien,Afrika
2 danske forfatteres deltagelse i Sten Pultz Moslund Sydafrika Kontakt 27.628 Sydafrika
WordFest, v/Kultur Festivalen 2000
i Grahamstown, Sydafrika
Dansk udgivelse af Desmond Tutu’s Merete Ries Rosinante Forlag 25.000 Sydafrika
„No Future without Forgiveness“
Baobab-projektet ifm Nordisk Tine Garsdal Kulturkompagniet 10.000 Sydafrika
Børnebogsmesse 18.-20. februar 2000
Støtte til kultursamarbejde med Kina Marianne Wirenfeldt Karen Blixen Museet 13.600 Kina
Asmussen
Dansk deltagelse i ACM2 Sejer Andersen 26.300 Marokko
festival i Marokko
Musik
Kulturdialog: Danmark – Rajasthan 2000 Emmerik Warburg 86.400 Indien
Nazê & Newroz deltagelse i Sufi-Soul- Newroz Botan Nazé & Newroz 8.800 Pakistan
Festival i Pakistan fra 29.02-10.03.2000
world.dk – ‘Verden i Byen’ Nils Ekner Foreningen for Verdensmusik 600.000 Global
(spillestedsdelen) i Danmark, København
world.dk – skoledel Ebbe Høyrup Levende Musik i Skolen 300.000 Global
Projekt Danmo Ole Skou 91.300 Mozambique
Freemuse-aktiviteter 2001 Marie Korpe Freemuse 100.000 Sydafrika
Burnin Red Ivanhoe – Indien Kim Menzer 10.000 Indien
Basiro Suso Pakistan Basiro og Yvonne Suso 21.870 Pakistan
Allan Olsen & Band Henrik Hansen SID 151.000 El Salvador,
Cuba
Afrika kulturuge Issiaga Sidibé Dapamda 15.000
Rejse til Cuba – Intercult Peter Kibsgaard INTERCULT 9.700 Cuba
Sounds of Brazil Silvana Malta 30.000 Brasilien
Præsentation i Danmark af Daniel Ghebrelul Den Eritreanske 30.000 Eritrea
kulturgruppe fra Eritrea Støtteforening
SARA sydafrikanske lydteknikere til DK Lene Thiesen Shuttle 99 22.000 Sydafrika
Tidens Tand – det forgangne, det Ulrik Skeel Nordisk Teaterlaboratorium 240.000 Brasilien
flygtige og morgendagen
world.dk – skoledel Ebbe Høyrup Levende Musik i Skolen 250.000
Støtte til dansk koncertrække med Kigge Hvid Øksnehallen 55.000 Cuba
Cuba rap bandet L.A. Sello
Koncertturne i DK med Ole Weber – African Childrens Choir, 100.000 Uganda
African Childrens Choir Vagn Frikke-Schmidt Støttekredsen i Danmark
i perioden 11.03-17.04.2000
Støtte til koncerttur til Kina for Per Skiold Frederiksen Rytmisk Musikkonservatorium 25.000 Kina
Rytmisk Musikkonservatoriums Big Band
Samarbejde Tanzania -Rytmisk Lars Storck 11.400 Tanzania
Musikkonservatorium
Moderne præsentation af zimbabweansk Tage Nielsen Dansk Amatør Teater 28.000 Zimbabwe,
kultur gennem sang, musik og dans Samvirke – Secretariat Sydafrika
Bogotá – et kulturudvekslingsprojekt Fritz Gerhard Berthelsen Contemporánea 152.500 Colombia,
mellem Sydamerika og Danmark Argentina
Billedkoncert – Skyggernes by Fritz Gerhard Berthelsen Contemporánea 10.000 Global
CD-rom om „Musikken omkring os“ Eva Fock 100.000 Global
Kulturudvekslingsarrangement med Jakob Hoff IBIS 60.000 Mozambique
Casa de Cultura, Beira, Mozambique
Deltagelse i Sufi Soul World Music Festival Mads Bischoff Danseteatret Terpischore 41.140 Pakistan
– Danseteatret Terpsichore
36

Teater
Bangladesh i Nordvest – en anden slags Jette Varn Foreningen Kulturnet 94.489 Bangladesh
teater fra den tredje verden
Tilskud til dansk og brasiliansk Joachim Clausen Musikteatergruppen Ragnarock 62.800 Brasilien
teatersamarbejde
MORILD med masker og myter i Uganda Kirsten Gitz-Johansen Masketeatret MORILD 30.000 Uganda
„Ved Bjergenes Fod og Hvor Havet Marianne Blichfeldt Munin Teatret 22.800 Nepal, Indien
Bruser – en Kulturcirkulation“
Lysdesign på teaterforestilling samt Lars Egegaard Sørensen 11.700 Sydafrika
workshops om lysdesign i SA
Afrikansk og latinamerikanske teater- Thomas Hauger Dansk Amatør 145.000 Zimbabwe,
gruppers deltagelse i „Mødestedet 2000“ Teater Samvirke – Secretariat Peru, Argentina
Venezuela,
Udenlandske observatører til Peter Manscher Dansk Assitej 17.000 Indien,
Festival 2000 – teater for børn og unge Brasilien
Andet/Tema
Images of the World Festival Images of the World 8.425.000
Shuttle rapport – tillægsbevilling Lene Thiesen Shuttle 99 30.991 Sydafrika
Operation Dagsværk 2000 Lisbet Birkedal Operation Dagsværk 68.520 Global
Festivalen „Kulturer Mødes og Sanne Cramon Esbjerg-Volo Venskabsforening 108.300 Ghana
Sød Musik Opstår“ – sept. 2000
Børn og deres legekultur Vivi Højer Jensen 7.000 Zimbabwe
Festival Brasil 2001 Jesper Hedegaard 400.000 Brasilien
Danskere – Arabere Muniam Alfaker Sammenslutningen Assununu 100.000 Tunesien,
Billeder – Lyd – Ord i år 2000 Syrien,
Marokko,
Libanon, Irak,
Egypten
I alt 14.054.359
37

Statistik
Søgt i 2000 (beløb)
Bevilget i 2000 (beløb)
38

Ansøgninger 2000 efter kontinent
Ansøgninger 2000 efter kontinent
39

Ansøgninger 2000 efter genre (antal)
Ansøgninger 2000 efter genre (1000 kr.)
40

Ansøgninger 2000/1999 efter kontinent (antal)
41

kapitel 3
Idéudvikling og dialog

Idéudvikling og dialog
Idéudvikling og dialog var centrets højest prioriterede
område i 2000 og indgik som en integreret
del i alt arbejde. Det gjorde sig gældende i såvel
Images of the World, hvor dialog både var middel
og mål i planlægningen og gennemførelsen af festivalen,
som i støtte- og rådgivningssiden, hvor idéudviklingen
og dialogen fandt sted ud fra en vurdering
af hvilke initiativer, der kunne have gavn af centrets
medvirken.
Hovedprioriteringerne inden for idéudvikling og
dialog foregik dog især på to områder. For det første
blev der fra CKUs side udarbejdet et debatoplæg
til en strategi for Danmarks kultursamarbejde
med udviklingslandene. For det andet intensiverede
CKU arbejdet med at samle de kræfter i de nordiske
lande, som beskæftiger sig med „verdenskultur“.
Debatoplægget til en dansk strategi for kultursamarbejdet
med udviklingslandene blev udarbejdet af
CKUs forretningsudvalg. Det blev fremsendt til
udviklingsministeren og i kopi til kultur- og undervisningsministeren
i april 2000. En af hovedpointerne
i oplægget var, at det er afgørende, at en kulturstrategi
ikke kun bliver et udenrigsministerielt
anliggende, men at andre aktører og ministerier,
særligt Kulturministeriet og Undervisningsministeriet,
også inddrages i processen. Under Images of
the World festivalen blev en kommende dansk kulturstrategi
også drøftet. Det skete både generelt i
dialogprogrammets 106 møder og mere specifikt
ved konferencen „Kulturstrategier og udviklingssamarbejde“
7.- 8. august, og som et led i afrundingen
af Images of the Worlds dialog ved Afslutningskonferencen
30. september. På baggrund af
denne debat blev skitser til en kulturstrategi tilføjet
i CKUs debatoplæg. (Note 1)
43
Arbejdet med at skabe et nordisk samarbejde omkring
„verdenskultur“ foregik i en arbejdsgruppe,
der bestod af Forum för Väldskultur i Sverige,
Norsk Kulturråd i Norge og CKU. Arbejdsgruppen
var et resultat af seminaret „Verdenskultur i Norden“
i december 1999, hvor ca. 70 nordiske kulturinstitutioner
deltog, og hvor arbejdsgruppen blev
opfordret til at konkretisere de idéer, der var kommet
frem på seminaret. Arbejdsgruppen iværksatte
i marts 2000 et forstudie, hvor centrale kulturinstitutioner
i Norden blev interviewet med henblik på
at etablere et decideret netværk for kulturinstitutioner
og kulturarbejdere.Arbejdsgruppen stod
også bag, at der blev udarbejdet en „dummy“ til
et konkret arbejdsredskab på internettet, som var
en videreudvikling af CKU-konceptet
visiting.arts.dk. Begge dele vil i 2001 blive brugt
som led i arbejdet med udviklingen af et nordisk
netværk omkring „verdenskultur“.
Note 1
Udenrigsministeriet har i foråret 2001 iværksat
processen med udarbejdelsen af en dansk strategi
for kultursamarbejdet med udviklingslandene, som
ventes besluttet ultimo 2001.

Globalisering og kulturen
Der er to modsatrettede ten-
Af Per Stig Møller
denser i gang, der ikke behøver
at stride mod hinanden, men som godt kan vibrere
sammen. De to modsatrettede tendenser her i globaliseringen
er den ene, som jeg vil kalde centripetalkraften,
dvs. vi samles i stadig større enheder.Vi
rykker sammen fra mindre kulturer og mindre
lande og større lande, og vi melder os ind i større
og større forbund. I Europa har vi EU, ovre i Amerika
har de NAFTA, og i Sydøstasien prøver de nu
på at lave det Europæiske Fællesmarked efter, og
det vil så også få den samme udviklings linje.
Det vil sige man suges ind mod større og større
kraftcentre, som kommer til at vokse ved det. Men
samtidig sker der jo det mærkelige, at mens man
laver større og større enheder, så opstår der flere
og flere små enheder, det vil sige der er også en
centrifugal kraft, der sprøjter kulturerne ud fra de
centrale enheder, hvor de har været underlagt i
århundreder, nogle i årtusinder, og så placerer de
sig selv som selvstændige enheder på firmamentet.
Tag Tjetjenien f.eks., som i 1865 bliver erobret af
Rusland, som det lykkes at få en kortvarig slags frihed
fra 1996.Tag Jugoslavien, som skabes som en
stat over flere kongedømmer i 1920, og som nu
igen består af flere forskellige stater.Tag Sovjetunionens
sammenbrud, hvor der opstår den ene selvstændige
stat efter den anden. Så i dag er der flere
stater i Europa, tror jeg, end der var i 1920 og i
hvert fald ligeså mange. De blev så i 1940erne og
50erne slugt, og nu springer de ud igen.Vi har
ø-stater, som opstår i Stillehavet, som før var kolonier,
og vi har sågar inde i Europa Skotland, der får
sit parlament for første gang siden 1705.
Så vi har altså både en tendens til at samles i større
enheder for så, inden for eller inde i disse enheder,
at springe ud i mindre og mindre enheder.
Circus of a 1000 Faces.
Images of the World byen, 2000
© Svend Erik Sokkelund
45
Hvordan forklarer vi, hvordan det hænger sammen
– og kan det hænge sammen? Det er jo den globale
opgave.
Vil ikke forsvinde
Hvis det er rigtigt, at vi søger mod større enheder
af markedsmæssige, økonomiske grunde, så er det
altså lige så rigtigt, at vi ikke vil forsvinde i disse enheder.
Der er sammenhæng og forklaring på begge
dele samtidig.Vi vil ikke forsvinde i de store enheder.Vi
vil have bekræftet vores kultur, og vi går
ned til kulturelle lag, som vi igennem halvtreds,
halvfjerds, firs år simpelthen ikke beskæftigede os
med, for at finde rødderne og sørge for, at de ikke
forsvinder. Det vil sige desto mere vi går op i
større enheder, desto mere vil vi prøve at præcisere,
hvad vi egentlig har med os, hvor vi kommer
fra, og hvad vi ønsker at bevare.
Det lokale og det globale går altså hånd i hånd. Og
det er jo udmærket. Så får vi bevaret de lokale og
regionale sprog, for de bliver jo bekræftet i regionaliseringen
og i, at de mindre enheder kan være
der ved siden af eller inde i de store statsdannelser.
Men hvis det opleves som modsætninger, altså at
de større enheder knuser og uniformiserer de små
som en slags apotekerkværn, hvor man støder dem
sammen til en slags pulver, så går det galt. Hvis globaliseringen
opleves som kapitalismens eller den
vestlige verdens forsøg på at ensrette verdenskulturen
og skabe den samme økonomi med de samme,
som får gevinsterne, så vil der komme en modsætning
mellem globaliseringen og den lokale/
regionale kultur, som prøver at beskytte sig og lave
barrierer.
Hvis man læser eller hørte, hvad de forskellige
statschefer sagde i fjor ved FNs Generalforsamlings
første halvdel, hvor alle statscheferne kommer og
taler – så vil man bemærke, at de en efter en fra

Sydasien, fra Caribien, fra Afrika talte imod globaliseringen.
De advarede imod den, talte imod den,
fordi de oplevede den som kapitalismens forsøg på
nu også at gøre dem til en del af deres marked på
vores betingelser. Eller vores menneskerettigheder,
som en af dem også sagde, hvor de også følte, at
det var vores menneskerettigheder, det var ikke
deres menneskerettigheder. Det er jo et stort problem,
vi har der. Når vi siger, at vi skal respektere
de lokale kulturer, skal vi så også respektere omskæringer
af kvinder. Nej, det vil vi ikke. Det vil sige
der er altså kulturelle ritualer og traditioner, vi ikke
agter at acceptere, som vi vil trække menneskene
ud af, og det opleves jo af dem som en globalisering.
Ikke at jeg her står og forsvarer, at de skal
fortsætte med den praksis, men de, som kæmper
for den, vil jo opfatte den som vores overfald i
kraft af vores menneskerettighedsbegreb. Og hvor
står vi så, når vi taler om regionale kulturer og
samtidig ikke accepterer dem, hvis de krænker
vores normer?
Så kan det opfattes som modsætninger, og så har
vi det, som Samuel Huntington beskrev som Clash
of Civilisations.Vi har det inde i de forskellige enheder,
for menneskeheden er jo begyndt at brede
sig ind over hinandens områder.Vi har jo f.eks. det
multikulturelle Danmark, og så vil Vesteuropa bestå
af en række subkulturer og ghettodannelser, og så
bliver det ikke noget sjovt sted at være, hvis vi får
det sammenstød, hvor det globale og det lokale opfattes
som modsætninger.
Men det bør de jo heller ikke opfattes som. De bør
opfattes som hinandens forudsætninger, fordi det
nationale må opfattes som det basale for det globale.
Hvis man ikke har fattet, hvad man selv står
for, så har man ikke noget at levere på det globale
marked. Så bliver man kun åndelig importør, og så
går der ikke lang tid, før man kommer til at ligne
den, man importerer fra. Det vil sige det er funda-
46
mentalt vigtigt for, at globaliseringen bevarer sin
mangfoldighed, og mangfoldigheden er jo den menneskelige
kulturs rigdom, at man forstår sin egen
oprindelse og fastholder den. Ellers bliver det
nationale ikke det basale for det globale, men det
globale bliver alt i det nationale. Og så får vi bare et
stort sammensurium, som bliver ganske uinteressant,
og som heller ikke vil være med til at gøre
menneskeheden rigere.
For lille til forbud
Det nationale er altså forudsætningen for den kulturelle
mangfoldighed. Det er den forudsætning, der
skal fastholdes. Der har vi så to problemer. Det
siger vi jo gerne, og så skal vi så sørge for, at den
kulturelle egenart bevares i de kulturer, vi har med
at gøre, også i vores udviklingspolitik. Det kan vi jo
godt holde store skåltaler om. Men de afgør det jo
selv. Og hvis vi rejser rundt i verden, kan vi jo se, at
uanset at vi siger, at vi skal bevare den lokale kultur,
så vælger den lokale kultur at gå ind i den globale
kultur. Altså man kan stå i Shigatche i Tibet, og der
er en karaoke bar, og de står alle sammen og tager
del i det, som af os opfattes som produkter af den
vestlige kultur. Jeg ved karaokè er japansk, men det
er i hvert fald ikke tibetansk. De er på internettet,
de har internetcaféer. Jeg var en dag, for mange år
siden i øvrigt, ude i den lille senegalesiske landsby,
der hedder Joal, og der ligger en mole og uden for
enden af den mole, er en restaurant, og der går
jeg ud, og der tror jeg, at jeg er i det oprindelige
Afrika, langt fra Dakar, her havde den hvide mand
da ikke smittet. Men hvad står der derude, hvem
spiller i aften: „The Beatle de l’Ile“, Øens Beatles. Så
langt var Beatles-kulturen kommet der i 1971-72,
at man nu skulle hedde Beatles i Afrika for at
trække publikum til. Der er ikke en sidegade i Sydøstasien,
der ikke har sin egen bar, der hedder Dallas.
Så vi kan godt sige, at vi regulerer, hvor mange
film, der må være, og hvor meget musik, der må
være i de forskellige kanaler rundt omkring i ver-

den, men det er bare fuldstændig ligegyldigt, for
kunderne afgør det selv og kan i dag søge de kanaler,
de vil, den musik, de vil, uanset hvor meget EU
eller andre måtte finde på at regulere markedsadgangen
af film fra USA eller andre steder. I kraft af
teknologien
er verden for længst blevet for lille til, at noget forbud
kan opretholdes.
Ingen tvang
Jeg er enig i, at man bør sikre den kulturelle mangfoldighed,
det skal bare ikke gøres gennem restriktioner
eller tiltag, der i sidste instans kommer til at
ligne restriktioner og forbud. Et af de skræmmebilleder,
som jeg har haft i den retning, stammer fra
penfolket ude i Sarawak i Malaysia. hvor jeg var
taget ud for ved selvsyn at se, hvordan Sarawak
politikere tvangsflyttede urskovsfolket, fordi de hindrede
fældninger af regnskoven. Det billede, som
jeg havde med hjemmefra, ændrede sig radikalt.
Den første fra penfolket, jeg mødte, var en meget
sød ung kvinde, som sagde, at jeg skulle hilse hendes
søster, når jeg kom hjem, for hun boede i Århus.
Hun var en af dem, der var flyttet ud af regnskoven,
hun var bare ikke blevet tvunget ud, hun
var helt frivilligt flyttet sammen med mange andre.
Regeringen havde bygget et hospital og en skole
uden for junglen. Og hvad gør man så, når barnet
er sygt. Bliver man derinde og tror på tropemedicinen,
eller tager man på hospitalet? Og har man
valgt hospitalet, så har man allerede valgt en ny
kurs end den traditionelle.
Så den kulturelle mangfoldighed, som jeg går helt
ind for, må være noget, man opmuntrer til, ikke
noget man sikrer gennem restriktioner.
Det, vi kan gøre for at opmuntre til kulturel mangfoldighed,
er at sørge for en ligestilling, så der er
frit valg for de mennesker, som lever i de kulturer,
som vi meget nødigt ser mistet.Vi kan sikre det
47
gennem konventioner, som sikrer de oprindelige
sprog – også selvom de er blevet en del af en
større enhed, der taler et andet sprog. Det er
meget vigtigt, at centralstaterne skal sikre de mindre
sprog og de mindre kulturer, som jo kan gå helt
ned til 178 mennesker. Jeg tror, det er 178 mennesker,
der taler det oprindelige sprog ved Ladogasøen,
og det er jo vigtigt at fastholde, at de også
kan bevare deres sprog og selv kan vælge, om de
vil blive ved med det eller opgive det.
Udviklings- og kulturpolitik
Det kræver, at en aktiv kulturpolitik inkorporeres i
vores udviklingspolitik, således at det nationale og
det lokale fremmes som det basale i det globale.
Gennem vores udviklingspolitik, vores Danida-politik
kan vi præcis hjælpe og støtte de steder, hvor vi
ønsker at udvikle den oprindelige kultur og bringe
den ind – ikke væk fra – men ind i den globale kultur.Tag
f.eks. Bhutan og Nepal. Nepal er ødelagt,
der er ikke meget oprindelig kultur der, og det får
kongen af Bhutan til at slå syv kors for sig, for han
vil ikke ligne Nepal.Vi støtter Bhutan, og vi hjælper
det med at komme i gang og ind i udviklingen uden
at komme til at ligne Nepal. Det er deres politik,
som vi så kan understøtte, en gradvis forsigtig politik,
som ikke pludselig bringer Bhutan hundrede
tusinde af turister, der går op og ned af bjergene og
ødelægger kulturen, sådan som det er sket i Nepal.
Vi kan understøtte den oprindelige kultur, så den
ikke blot bevares, men også kommunikeres, sådan
som vi gør i et projekt, der har at gøre med de
tibetanske skrifter, som kineserne er så uvenligt
stemt overfor. Projektet ligger i Bhutan, fordi det
ikke kan ligge andre steder på grund af politiske
forhold, og derude sidder simpelthen en dansk professor
og hjælper med at bringe alle de tibetanske
skrifter ind på nettet, til elektronisk videreførelse,
således at man kan arbejde med de oprindelige
tibetanske tekster efterhånden overalt i verden, og

så kan de jo ikke forsvinde igen. Så er de bragt ind i
verdenskulturen, hvor der kan arbejdes videre med
dem.
Der findes en lang række muligheder for os til at
understøtte verdens kulturelle mangfoldighed uden
at skulle forbyde eller spærre inde. Det er understøtningen
af den regionale, den lokale, den oprindelige
kultur og mangfoldigheden i kulturerne,
der er afgørende for os. Det er ikke forbud og
restriktioner.
Det vil også være i overensstemmelse med vores
menneskerettighedsopfattelse, som bygger på menneskers
frie, ansvarlige valg.
Kilde:
Bidrag ved Images of the Worlds
afslutningskonference 30. september 2000.
48
CV
Per Stig Møller: Udenrigspolitisk
ordfører for det Konservative
Folkeparti.

Markedet dræber den mangfoldighed,
det har brug for
Ved et af de litterære arrangemen-
Af Knud Vilby
ter under Images of the World festivalens
dialogmøder udviklede der sig en spændende,
men også lidt trist, debat. Den sydafrikanske
forfatter Niky Daly begyndte at forklare de andre
forfattere, hvordan man skal skrive for at komme
ind på det amerikanske marked; hvilken slags
Afrika, der kan accepteres i USA, hvis man også
skal kunne sælge bøgerne. F.eks. skal afrikanere
være sorte. Og hvis de kommer fra Sydafrika, må
de også godt være hvide, fordi det relaterer til
apartheid, og det er noget, man kan forstå. Men farvede
sydafrikanere, det blev ligesom for meget. Det
havde hans amerikanske forlægger fortalt ham.
Det førte så til en diskussion om, hvor mange kompromiser,
man skulle gå med til for at komme ind
på et mainstream-marked. Og til spørgsmålet om, i
hvor høj grad forbrugerne selv bestemmer, hvad de
vil forbruge af forskellige kulturelle tilbud. Jeg nævner
det, fordi Per Stig Møller siger, at både kunstnere
og forbrugerne af kunst og kultur selv vælger.
Jeg er enig i, at det gør man i en eller anden udstrækning.
Men jeg mener også, at markedet er
med til at vælge for en. Og vil man undgå, at markedet
fuldkommen udmanøvrerer den enkeltes valg,
så er det nødvendigt at sikre mangfoldigheden med
en aktiv kulturpolitik, der om nødvendigt også
indebærer reguleringer.
Kulturel diversitet
Det er ikke tilfældigt, at man i de senere år har
sammenlignet debatten om kulturel mangfoldighed
med debatten om biodiversitet. Når vi går ind for
biologisk mangfoldighed, så er det ikke kun, fordi
det er smukkere med mange forskellige dyr og med
mange forskellige planter. Floraen og faunaen er
ikke bare vigtige af skønhedsgrunde. De er også
vigtige, fordi mangfoldigheden gør vores samfund
stærkere. Den gør naturen stærkere, og den betyder
dermed også, at vi har et bedre materiale at
49
bygge fremtiden på. Monokulturen er præget af ensretning
og ensartethed. Af samme grund er den sårbar
og miljørisikabel. Den er mindre fremtidsorienteret.
Det samme gælder i diskussionen om kulturel
mangfoldighed: Et stærkt globalt samfund er et samfund
baseret på mennesker; og på en mangfoldighed
af mennesker og kulturer, som hver især er bærere
af historie og erindring, og som hver på deres måde
via kulturel identitet og erkendelse, via sproget og
de værdier, der bæres af sproget, giver større styrke
til at håndtere nutiden og fremtiden.
Kultur som økonomi
Set fra et økonomisk synspunkt er kulturen en af
de hurtigst voksende sektorer i verden – hvis ikke
den hurtigste. Og ifølge UNESCO-undersøgelser
ikke bare i den vestlige del af verden, men også i
ulandene. For kulturproducenter og kulturforbrugere
over hele verden giver det på den ene side
større og større muligheder, at kultursektoren træder
i karakter som en væsentlig økonomisk faktor.
På den anden side betyder den udvikling, at der er
kulturer og kulturformer som trues. Med kommercialiseringen
følger nemlig mainstream-kulturen, og
vil man bevare den mangfoldighed, som også den
kommercielle kultur nærer sig af, så vil jeg hævde, at
der er behov for nye former for offentlig støtte, for
nye former for offentlig regulering. Det bliver nødvendigt
at gøre noget for at pleje bredden, pleje det
man kunne kalde de kulturelle vækstlag, så vækstlagene
ikke kun er der, hvor markedet bestemmer
det, men så en anden slags kulturel udvikling giver
markedet større mulighed for at plukke bredt og
vidt.
Når vi i den kommende tid skal snakke kultur i forhold
til den ikke-vestlige verden, herunder en statslig
bistandspolitik, vil det være essentielt at få løftet
kulturpolitikken op på et højere niveau både i multilaterale
fora og i det bilaterale samarbejde med
andre lande.

Medspil i globaliseringen
Langt de fleste af de udenlandske gæster, som deltog
i Images of the Worlds dialogmøder, så grundlæggende
nogle muligheder i globaliseringen. De så
noget nyt, som kunne lade sig gøre på grund af den
økonomiske udvikling. Ganske mange af dem talte
også om de muligheder, som den teknologiske udvikling
skaber, ikke mindst informationsteknologien.
Og når vi skal til at snakke kulturstrategi, så skal
en sådan kulturstrategi på det bilaterale område
blandt andet handle om, hvad vi skal gøre i et medspil
med globaliseringen.
I medspillet er der de nye øknomiske og teknologiske
muligheder, som stimulerer kulturproduktionen,
som stimulerer netværk, også syd-syd netværk,
som der er meget behov for. Der er elektronisk
udveksling, som giver mulighed for, at kunstnere
selv formidler og sælger deres produkter, måske
oven i købet på bedre økonomiske vilkår end dem,
musikforlag og andre forlag har givet dem hidtil.Vi
skal også være med til at stimulere og støtte den
øgede åbenhed, der er omkring kultur, og dermed
også i diskussionen af frihedsrettigheder for kulturog
kunstarbejdere. Kulturarbejdere er stadig et
truet folkefærd i mange lande, men de nyder godt
af øget fokus på området og mange steder også af
den mediemæssige og elektroniske udvikling.
Jeg tror dog især, at vi skal ind og være med til at
stimulere produktionsformer, nye distributionsmiljøer,
det vil sige måder, hvorpå man kan bringe den
traditionelle kultur ind i en moderne, teknologisk
tidsalder. Per Stig Møllers eksempel med de tibetanske
skrifter, der kommer ind på nettet og dermed
får en ny tilgængelighed, både i en forskningsmæssig
og religiøs sammenhæng, er et mægtig godt
eksempel på de muligheder, som der er på det område
her. Dertil kommer en sikring af kunstnere og
Sona Diabaté & Argile. Spejlteltet.
Images of the World, 2000
© Svend Erik Sokkelund
51
kulturproducenters ophavsret. Noget af det, vi
hørte meget om til de forskellige dialogmøder, var,
hvordan kunstnere og kulturarbejdere i ulandene, i
højere grad end i Vesten, er udsat for rent tyveri.Vi
hørte om, hvordan mange formelle regler omkring
kunstneres rettigheder reelt ikke gælder, når man
kommer fra meget små kulturer.
Modspil til globaliseringen
Gæsterne til Images of the Worlds dialogmøder var
også inde på en modstrategi til globaliseringen. Behovet
for at støtte lokale kulturer mod tendenser
til kommercialisering og ensretning. Nødvendigheden
af med regulering og økonomi at stimulere de
ikke-kommercielle kulturer på et tidspunkt, hvor
kommercialiseringen truer med at tage over. Der
er behov for at hindre, at markedet får lov til at
svække den mangfoldighed, som dybest set er markedets
forudsætning, (for sådan er markedet jo så
underligt, at det har det med at være en dræber af
det, som det i virkeligheden selv har behov for).
Markedet har behovet for mangfoldigheden for at
kunne vælge frit, men markedet kan ikke alene udvikle
den nødvendige mangfoldighed.
Danmarks rolle
Danmarks rolle er i denne sammenhæng at være
med til at skabe en international debat. Og den
debat bør ikke skabes af Udenrigsministeriet alene,
men i et samarbejde mellem Udenrigsministeriet
og Kulturministeriet. Det er for så vidt underligt,
at vi har været så svage på det område, som vi har.
For der er en lang række af de problemstillinger,
som rejses i den danske debat om vores kultur i
globaliseringen, der også gælder for ulandene, simpelthen
fordi dansk er et lille sprogområde, og
Danmark er et lille land.
Ser man på debatten om de særlige politiske kulturelle
internationale behov, så er det Frankrig og et
land som Canada, der har supermagten USA som

nabo, der har ført an i den internationale debat.
Danmark har ikke på noget tidspunkt råbt op på en
måde, som har vakt international bevågenhed. Og
det kunne der godt være behov for, at man gjorde.
Det synes jeg blandt andet, at Images of the World
festivalen kunne være et udgangspunkt for.
For mig at se er der ingen tvivl om, at vi skal have
en kulturstrategi, som, i langt højere grad end det
var tilfældet tidligere, integrerer bistand på kulturområdet
i vores ulandspolitik. Derudover skal vi
have en international medleven fra dansk side, som
også betyder, at vi er med til at placere kulturen i
den internationale debat. Ikke bare i UNESCO-debatten
og i FN-debatten i New York, men også i
debatten i WTO og de steder, hvor de virkelige
økonomiske dispositioner træffes.
Kilde:
Bidrag ved Images of the Worlds
afslutningskonference 30. september 2000.
52
CV
Knud Vilby er formand for Dansk
Forfatterforening.Sammen med
Per Hoff stod han for at opsum-
mere de temaer og synspunkter,
som kom frem ved møder og
konferencer under Images of the
World i „Dialograpport“, Images
of the World, 2000.

Strategi for kultursamarbejdet
med udviklingslandene
Baggrunden for debatoplægget:
» I aktstykket, der opretter CKU, anføres det, at der i
forbindelse med etableringen af centret vil blive udar-
bejdet en egentlig strategi for det kulturelle samarbejde
med udviklingslandene. Centret anser et sådant initiativ
for særdeles relevant og ser det som sin opgave at
medvirke hertil. Et dansk initiativ lige nu vil kunne på-
virke den internationale opfølgning på rapporten fra
Verdenskommissionen for Kultur og Udvikling og her-
under den proces, der er i gang i en række multilaterale
organisationer, blandt andet UNESCO og Verdensban-
ken. I Danmark vil et initiativ være en naturlig forlæng-
else af den stigende interesse, der er blevet vist af en
række danske NGOer, både små og store.
Det er centrets opfattelse, at en samlet strategi bør
dække tre områder, som kun til en vis grad hænger
sammen, men som alle er centrale for det kulturelle
samarbejde med udviklingslandene:
– kulturstrategi som et tværgående aspekt af udvik-
lingssamarbejdet (principielt alle sektorer og såvel
bilateral som multilateral bistand)
– kulturstrategi for bistand i kultursektoren (kulturarv,
kulturindustrier, levende kultur, kulturformidling, me-
dier, folkeoplysning/non-formal education)
– kulturudvekslingsstrategi (dansk kulturudveksling
med udlandet, hvor et element er kulturudvekslingen
med udviklingslandene).
Som udgangspunkt for udarbejdelsen af en strategi, er
der behov for en kortlægning af eksisterende erfaringer,
indsatser og problemstillinger i Danmark og internatio-
nalt. Hovedelementerne, tilblivelsesproces og af hvem,
en strategi skal formuleres, kræver nøje overvejelser. «
53
CKU har i sin handlingsplan formuleret et overordnet
globalt perspektiv for Danmarks globale kultursamarbejde,
hvor kultur både ses som et mål for og
som et middel til udvikling. Handlingsplanens målsætninger
og principper er CKUs begrundelse,
hvorfor det er væsentligt, at Danmark gennem en
egentlig strategi bidrager aktivt til at styrke kultursamarbejdet
med udviklingslandene.
En væsentlig reference for en kulturstrategi er rapporten
fra „Verdenskommissionen for Kultur og
Udvikling“, som kom i 1995. Rapporten søgte at
formulere et udgangspunkt for globalt samarbejde
om kultur og udvikling, herunder et værdigrundlag
– en såkaldt global etik – for at styrke verdens kulturelle
mangfoldighed.
En dansk strategi for kultursamarbejdet med udviklingslandene
må tage udgangspunktet her: det vil
sige, dens grundlag må være en dansk politik, der
har til formål at styrke verdens kulturelle mangfoldighed
på et globalt etisk grundlag.
Det er en væsentlig pointe, at der er behov for en
politik, hvor der er en vis sammenhæng mellem
det, der sker hjemme, og det, Danmark vil fremme
i udlandet. Hvis ikke den hjemlige kulturelle udvikling
i et vist omfang er i overensstemmelse med
ønsket om kulturel mangfoldighed på et globalt
etisk grundlag, så vil det være problematisk, at Danmark
internationalt fremmer et tilsvarende grundlag
for fred og udvikling i udviklingslandene. En
sammenhængende politik på dette område kunne
f.eks. kaldes en dansk verdenskulturpolitik.
En dansk strategi for det kulturelle samarbejde
med udviklingslandene er en del heraf og må derfor
ses i sammenhæng med politiske initiativer på
„verdenskulturområdet“, herunder særligt:

• Udenrigsministeriets strategier for Danmarks
arbejde ude, hvor strategien for det kulturelle
samarbejde med udviklingslandene er central
• Kulturministeriets og Undervisningsministeriets
strategier for udviklingen i Danmark
Konkrete initiativer
Ovenstående synsvinkel indebærer, at en strategi
for kultursamarbejdet med udviklingslandene ses i
sammenhæng med, at Danmark gennemfører en
egentlig opfølgning på rapporten fra Verdenskommissionen
for Kultur og Udvikling „Global etik“/
„Our Creative Diversity“, og at dette betragtes
som et anliggende, der i princippet vedrører alle
sektorer og ministerier, og i særlig grad Udenrigsministeriet
(Danida), Kulturministeriet og Undervisningsministeriet.
Samtidig hermed skal man gennemføre strategier
inden for de enkelte ministerier og ressortområder.
Dette kunne være i naturlig forlængelse af en
række initiativer, der allerede er ved at blive taget
i Udenrigs-, Kultur- og Undervisningsministeriet
samt gennem nye initiativer. Dette er konkretiseret
nedenfor.
Udenrigsministeriet, Danida
Udenrigsministeriets hovedansvar vedrører Danmarks
forhold til udlandet, herunder Danmarks udviklingssamarbejde,
hvor følgende kulturelle dele
indgår:
a) kulturstrategi som et tværgående aspekt af udviklingssamarbejdet
(principielt alle sektorer og
såvel bilateral som multilateral bistand)
b) kulturstrategi for bistand i kultursektoren (kulturarv,
kulturindustrier, kulturel infrastruktur og
adgang, levende kultur, kulturformidling, medier,
folkeoplysning/non-formal education)
c) kulturudvekslingsstrategi (dansk kulturudveksling
med udlandet, hvor et element er kulturudvekslingen
med udviklingslandene).
Publikum i Spejlteltet.
Images of the World, 2000
© Svend Erik Sokkelund
55
ad a) Kulturstrategi som et tværgående aspekt af
udviklingssamarbejdet.
Der er behov for:
• en oversigt over, hvad der gøres af andre donorer,
såvel bilaterale som multilaterale donorer og
organisationer.
Fra dansk side vil det – ligesom når man laver strategier
på andre områder – være nødvendigt at have
et overblik over, hvad der gøres af andre donorer,
såvel bilaterale som multilaterale, for dermed at
vide, hvordan en dansk strategi bedst kan placere
sig ind i forhold til den samlede internationale indsats.
Endvidere vil det være en forudsætning for
også på kulturområdet at kunne føre en „aktiv
multilateralisme“.
Oversigt over status for området, herunder:
– den eksisterende sektorfaglige ekspertise i
Danida om kultur inden for de forskellige
område og hvordan den anvendes
– eksisterende forskning om kultur og udvikling.
ad b) Kulturstrategi for bistand i kultursektoren.
Der er behov for:
• en database over, hvad der allerede støttes af
Danida-midler (via ambassader/bilateral bistand,
via NGO-støtte, via multilateral bistand).
Danida støtter i forvejen kulturprojekter, men der
findes ikke noget overblik noget som helst sted.
Dette indebærer, at der ikke p.t. findes en viden
om, hvad det er for faktiske aktiviteter inden for
kultursektoren, som strategien vil vedrøre. Dette
er nødvendigt både af hensyn til formuleringen af
en strategi, men også for at kunne bruge dette
overblik som instrument til at skabe samarbejde,
synergi og udviklingsmuligheder. Såfremt databasen
skal kunne udfylde dette behov, skal den derfor opbygges,
så den bliver starten på en permanent database,
som løbende kan opdateres af ambassaderne,
NGOer m.fl. selv, og den skal naturligvis laves interaktiv,
det vil sige så informationen kan bruges af
dem, der lægger den ind.

• Cases: Forsøgs- og udviklingsarbejde
At kultursektoren har en betydning som drivkraft i
den bredere samfundsudvikling er klart, men hvilken
betydning den har, især i forhold til de danske
prioriteringer i udviklingssamarbejdet, er kun delvist
dokumenteret. Når der er skabt et overblik
over den danske indsats, vil det være oplagt at
identificere en række cases på bistand i kultursektoren
og følge og vurdere disse. Forsøgs- og udviklingsarbejdet
kan gennemføres blandt andet i samarbejde
med UNESCO og Verdensbanken, som har
vist interesse herfor.Af hensyn til den danske medvirken
kan den fokusere på lande/regioner, hvor
Danmark gennem det almindelige udviklingssamarbejde
har særlige relationer, konkret f.eks. sydlige
Afrika.
ad c) Kulturudvekslingsstrategi
CKU har formuleret en strategi for kulturudvekslingen
med udviklingslandene, som er godkendt af
ministeriet gennem dets formandsskab i „Udvalget
til samordningen af Danmarks kulturelle samarbejde
med udviklingslandene“. Danida har som led i
aktstykket om CKU stillet midler til rådighed for
gennemførelsen.
Det vil i en fremtidig kulturstrategi være afgørende
at identificere kulturudvekslingsmodeller, som er
integreret i det egentlige bistandsarbejde.Valget af
kulturudvekslingsmodeller hertil er derfor særdeles
vigtigt. Centret har særligt arbejdet med Imagesmodellen
og med Shuttle-modellen, og begge
modeller har potentialer til at blive udviklet som
led i en kulturstrategi.
Det anbefales, at centret videreudvikler Shuttlemodellen,
som har været afprøvet i forbindelse
med det nordisk-sydafrikanske Shuttle99 projekt.
Modellen kan udvikles i forskellige udformninger,
fordi der er så stor fleksibilitet indbygget i den.
Den kan udvikles både i små udgaver, som i omfang
56
og tid er begrænset, og kan udvikles og anvendes
til større satsninger og som led i langsigtet samarbejde.
Kulturministeriet
Kulturministeriets hovedansvar vedrører kultur i
Danmark. Kulturministeriet har derfor et medansvar
for:
a) at den danske værdidiskussion og kulturpolitik
udvikles i sammenhæng med udviklingen af et
globalt værdigrundlag, dvs. en „global etik“ for
verdens kulturelle mangfoldighed.
b) kulturudvekslingsstrategi (dansk kulturudveksling
med udlandet, hvor et element er kulturudvekslingen
med udviklingslandene).
ad a) Kulturel mangfoldighed og global etik i
Danmark
Kulturministeriet kan understøtte videreudvikling
af eksisterende initiativer inden for disse områder,
f.eks. i forbindelse med:
– videreudvikling af ministeriets initiativer vedr.
„Det Gode Kulturmøde“ m.v.
– forslaget om et internationalt charter for det
civile samfund
– Kulturministeriets Udviklingsfonds initiativer
vedrørende det etniske og tværgående.
– de strategier, der skal laves for Danmarks
fremtidige internationale kulturudveksling.
ad b) Kulturudvekslingsstrategi
CKU har formuleret en strategi for kulturudvekslingen
med udviklingslandene, som er godkendt af
ministeriet gennem dets repræsentant i ”Udvalget
til samordningen af Danmarks kulturelle samarbejde
med udviklingslandene”. Denne strategis gennemførelse
på Kulturministeriets område afhænger
i høj grad af, om der stilles midler til rådighed fra
Kulturministeriet og de kulturstøtteordninger, der
falder under Kulturministeriet i Danmark. Desuden
vil det være væsentligt, at en international kulturud-

vekslingsstrategi, som nu skal nyformuleres som led
i de eksisterende ændringer, koordineres med strategien
for kultursamarbejdet med udviklingslandene.
Blandt andet vil det være essentielt, at der hurtigt
skabes synergi og sammenhæng mellem CKUs
IT-strategi og IT-strategier for Danmarks internationale
kultursamarbejde og det flerkulturelle samarbejde
i Danmark i øvrigt.
Undervisningsministeriet
Undervisningsministeriet har ansvaret for uddannelse,
folkeoplysning og en del af den bredere kulturformidling.
Undervisningsministeriet har derfor medansvar for:
a) at den danske værdidiskussion og uddannelsespolitik
udvikles i sammenhæng med udviklingen
af et globalt værdigrundlag dvs. en „global etik“
for verdens kulturelle mangfoldighed.
b) kulturudvekslingsstrategi (dansk kulturudveksling
med udlandet, hvor et element er kulturudvekslingen
med udviklingslandene).
ad a) Kulturel mangfoldighed og global etik
i Danmark
Undervisningsministeriet kan tage initiativer inden
for disse områder, f.eks. i forbindelse med:
– opfølgning/udvikling af ministeriets
interkulturelle og internationale initiativer
– opfølgning/udvikling af ministeriets ansvar
for UNESCO-området.
ad b) Kulturudvekslingsstrategi
CKU har formuleret en strategi for kulturudvekslingen
med udviklingslandene, som er godkendt af
ministeriet gennem dets repræsentant i „Udvalget
til samordningen af Danmarks kulturelle samarbejde
med udviklingslandene“. Denne strategis gennemførelse
afhænger i høj grad af Undervisningsministeriets
initiativer og de støtteordninger i Dan-
57
mark, der falder under Undervisningsministeriets
ressort, f.eks. ICU.
Skitser til en kulturstrategi på baggrund
af debatten under Images of the World
Hovedbudskabet fra Images of the Worlds dialogmøder
var, at vel kan globalisering, kommercialisering
og markedsmæssig ensretning true med at
gøre dele af verdenskulturen mere fattig, men primært
er budskabet, at mangfoldigheden eksisterer,
og at globaliseringen har både negative og positive
sider. Den teknologiske udvikling og kulturens
øgede økonomiske betydning giver nye muligheder.
Men dele af den kommercielle, internationale kultur
er en ensartetgørende faktor, som forfladiger,
og som der er behov for at reagere imod med aktiv
kulturpolitik. Kommercialiseringen øger behovet
for et aktivt arbejde til fordel for ikke-kommerciel
kunst og kultur.
Danmark er et vigtigt land, fordi kultur i Danmark
og dansk kultur på en række punkter „ligner“ kultur
i mange ulande. Der er tale om „små kulturer“
set i forhold til globaliseringen.
Dansk kultur er på mange områder en del af den
dominerende, vestlige kultur, men det danske sprog
er lille, og det spiller en rolle på de områder, hvor
sproget „bærer“ kulturen.
De fleste ulandskulturer er ikke (endnu) på samme
måde vævet ind i den vestlige kultur. Nogle ulandskulturer
er dog til gengæld allerede en mere integreret
del af den engelsksprogede kultur.
En dansk kulturpolitik over for ikke-vesteuropæiske
lande skal se den internationale udvikling som en
udfordring med muligheder mere end som en trussel.
Alligevel vil en aktiv og operativ dansk kulturstrategi
– som også indebærer øget bistand til kultursektoren
i ulande – i praksis arbejde både med

medspil til og forsøg på at danne modvægt til den
globale udvikling.
En dansk kulturstrategi i et medspil til
globaliseringstendenser
En dansk strategi for international kulturpolitik
(som inkluderer bistand til kultursektoren i ulande)
må i et medspil til globaliseringen fokusere på:
• nye økonomiske og teknologiske muligheder
(bl.a. via IT) for at stimulere lokal kulturproduktion
og formidling i samspil og netværk med
omverdenen
• mulighederne for at udnytte den større politiske
åbenhed over for kulturudveksling
• mulighederne for at udvikle og stimulere nye
produktionsformer og distributionsmiljøer,
herunder lokale internetværksteder og elektronisk
udveksling (og salg) af informationer og
kultur mv.
• mulighederne for at bringe dele af den traditionelle
kultur ind i en moderne teknologisk tidsalder
med muligheder for at give denne kultur
en revival
• mulighederne for at stimulere samarbejde og
networking og impulsudveksling mellem kunstnere
og kulturarbejdere uden for den vestlige
kulturkreds
• mulighederne for at styrke ulandskunstneres og
kulturarbejderes kunstneriske og ophavsretsmæssige
rettigheder i forhold til den internationale
udvikling
• mulighederne for at stimulere kunst og kultur
som erhverv med store og voksende økonomiske
og beskæftigelsesmæssige potentialer
• de øgede muligheder for at støtte kunstneres og
kulturarbejderes frihedsrettigheder i kulturer,
hvor de stadig er underlagt censur og undertrykkelse.
58
En dansk kulturstrategi som modvægt
til globaliseringstendenser
En dansk strategi for international kulturpolitik
(som inkluderer bistand til kultursektoren i ulande)
må som modvægt til globaliseringen tillige fokusere
på:
• behovet for at støtte lokale kulturer og sprog
mod tendenser til kommercialisering og ensretning,
som kan føre til en kommerciel tilpasning af
kulturprodukter til mainstream-tendenser. Det
lokale og/eller nationale særpræg skal stimuleres
og beskyttes også i forhold til et kommercielt
marked
• behovet for at hindre ensidig kommerciel dominans
(herunder turismedominans) på et lokalt
eller nationalt kulturmarked samt for at styrke
en mangfoldighed i den kunstneriske og kulturelle
produktion
• behovet for at støtte alternative produktions- og
distributionskanaler, som fastholder en kvalificeret
anderledeshed og stærke ikke-kommercielle
kunst- og kulturmiljøer
• behovet for at give støtte til lokalt baserede
produktions- og distributionsmiljøer, herunder
musik- og litteraturforlag, filmproduktion, museer,
ikke-kommercielle elektroniske kulturmiljøer
mv.
Danmark i internationale fora
En dansk kulturstrategi i forhold til ikke-vestlige
kulturer vil på en række punkter stille krav til
Danmark om langt større og mere aktiv indsats i
drøftelsen af kulturpolitik i internationale fora, herunder
i egentlige kulturfokuserende organisationer
som UNESCO, men også i handelsorgansiationer
som WTO. Der kan blive behov for regulering af
det nationale og internationale kulturmarked, og
Danmark bør støtte krav om kulturelle undtagelsesbestemmelser.

Danmark bør derfor være med til at stille krav om
internationale politikker, som fokuserer på behovet
for at sikre nationale og lokale kulturers fortsatte
udvikling og potentiale på trods af internationalisering
og kommercialisering, og som også gør det
muligt for de enkelte lande at indføre særlige
beskyttelsesforanstaltninger (handelsmæssige undtagelser)
for at sikre lokalt sprog og kultur, hvor
det skønnes nødvendigt.
Ligesom miljøhensyn og miljømæssig bæredygtighed
i en række situationer må prioriteres højere
end økonomisk vækst, må kulturhensyn gives en
formel status, som gør det muligt at sikre lokale og
nationale kulturer, hvis de trues af den internationale
udvikling.
Og ligesom beskyttelsen af biodiversiteten støttes
aktivt, må den kulturelle diversitet støttes via internationale
politikker og konventioner.
Kultursektoren i forhold til andre sektorer
I bistandspolitikken må respekten for lokale og
nationale kulturer og for den kulturelle dimension
i al udvikling præge alle dele af arbejdet og alle konkrete
landestrategier og sektorpolitikker.
Derudover bør der gennemføres en langt mere
aktiv kulturorienteret støtte.
Støtte til kulturpolitikken kan ses i et samspil med
dansk støtte til såvel a) medier og demokrati, som
b) menneskerettigheder.
a) Der er et samspil til støtten til demokrati og
medier, fordi centrale elementer i kulturstøtte
kan omfatte operativ støtte til udvikling af nationale
og internationale kulturelle netværk, produktionsmiljøer,
formidling (herunder museer)
59
og til sikring af kulturens og kunstens tilgængelighed
lokalt, nationalt og internationalt.
b) Der er et samspil til den menneskrettighedsorienterede
støtte, fordi kunstnere og kulturarbejdere
i ikke-vestlige kulturer typisk har færre formelle
rettigheder end kunstnere i Vesten og dertil
vanskeligere ved at kræve deres rettigheder
håndhævet. Det gælder både i forhold til kulturindustrien
og i forhold til visse regeringer. Udviklingen
af patenter og truslerne mod handelsdiskrimination
i WTO-systemet har typisk betydet,
at de store producenter i Vesten er bedre sikrede
end før. Derimod er kunstnere i ulandene
ofre for denne markedsorienterede udvikling.
Ofte stjæles resultatet af deres indsatser. Der er
både brug for støtte til kamp for kunstneres og
kulturarbejderes politiske og økonomiske rettigheder.
En ulandsorienteret kulturstrategis betydning
for kulturudviklingen i Danmark
Internationaliseringen og globaliseringen præger
også kulturudviklingen inden for Danmarks grænser,
og debatten om denne udvikling har præget
dialogmøderne.
Globalisering og kommercialisering giver tendenser
mod ensretning. Indvandringen til Danmark øger til
gengæld mangfoldigheden.
En dansk international kulturstrategi bør også sigte
på at stimulere den kulturelle mangfoldighed inden
for Danmarks grænser og herunder være med til at
sikre, at nye lokale kulturformer får udtryksmuligheder.
Som led i en dansk kulturel bistandsstrategi bør
kulturelle partnerskaber mellem kunstnere og kulturarbejdere
i Danmark og i landene uden for Vesteuropa
og Nordamerika udvikles mere systematisk

Kulturpolitikken bør støtte og stimulere de former
for kulturproduktion og formidling, som ikke kan
basere sig på det kommercielle marked, og herunder
sikre, at den danske befolkning også har
adgang til at opleve de kulturer, som præger danske
samarbejdslande.
Alternative kultursamarbejder bør derudover stimuleres
som udtryk for en aktiv støtte til samarbejde
og udveksling mellem små og mindre kulturer
og for at bevare og udvikle den kulturelle
mangfoldighed, kulturdiversiteten også i en ny, mere
kommerciel og global tidsalder.
Kilde:
Strategier for kultursamarbejdet med udviklingslandene
– et debatoplæg udarbejdet af CKUs forretningsudvalg
i april 2000 og revideret oktober
2000.
60

Verdenskulturen og Norden
I 1998 sammensatte den sven-
Af Björn Westeson
ske regering en komité med
navnet Forum för världskultur. Dens opdrag var at
udrede, hvilke forandringer af idémæssig og praktisk
art, som burde gennemføres for at skabe bedre
forudsætninger for kunst og kultur med rødder
uden for den dominerende, vestlige kultursfære.
Nedsættelsen af Forum för världskultur skete som
endnu en følge af den eskalerende globalisering.
Lignende tendenser kan iagttages i alle mulige
andre sammenhænge. Sproget er givetvis en af de
tydeligste bærere af disse forandringer, og allerede
ved en hastig gennemlæsning af de ord, som det
svenske sprog beriges med såsom break, chatta,
chutney, cover, cyberpunk, e-brev, euro, exhustru, främlingsfientlighet,
gatubarn, hiphop, inuit, invandrarbakgrund,
islamist, mejla och rappare, har man fået en
illustration af globaliseringsprocesserne.
Globaliseringen berør os alle
I december 2000 afleverede Forum för världskultur
sin slutrapport „Ja, jag vill leva jag vill dö i Norden“
til den svenske kulturminister.Alene i valget af titel
indikerede den, at identitetsskabelse giver mulighed
for at etablere konstruktive forholdsregler og perspektiv
på såvel demokrati som integration. Samtidig
slog rapporten fast, at udviklingen af de verdenskulturelle
perspektiver er en af de mest magtpåliggende
opgaver for en svensk kulturpolitik.
Dette kan også siges om kulturpolitikken i et hvilket
som helst andet land i Norden. Det er perspektiver,
som er mulige at knytte til alle kunstneriske
og kulturelle virksomheder uanset hvor i Norden,
man befinder sig. Det verdenskulturelle spørgsmål
angår nemlig os alle uanset etniske rødder eller
hvor, vi nu befinder os. Det er spørgsmål, som danner
grundlag for skabelsen af vore identiteter.Alle
forsøg på at reducere de verdenskulturelle perspektiver
til anliggender udelukkende for mennesker
med en „anden kulturel baggrund“ er dømt til
61
at mislykkes. Globaliseringens effekter berør os
alle, hvilket betyder, at alle homogene forklaringsmodeller
for altid er ubrugelige. De fremtidige
muligheder ligger i stedet i evnen til at vende
mangfoldighedens forskellige facetter til sammenhængende
billeder. Spænding og modsætning er
uundværlige faktorer i globaliseringens processer.
Nordisk samarbejde om
verdenskulturen
For Forum för världskultur stod det hurtigt klart,
at det var nødvendigt at få information om, hvordan
verdenskultur håndteres i de andre nordiske
lande. Den geografiske nærhed og det fælles grundlag
i vore uddannelsessystemer såvel som i den kulturpolitiske
tradition, der er baseret på folkelig forankring,
gjorde det umuligt at overse. Meget snart
stod det også klart, at selv om de organisatoriske
platforme, udgangspunkter og erfaringer er forskellige
i Danmark, Norge og Sverige, så var det i netop
de tre lande, hvor det var muligt at skabe forudsætninger
for uformelle men effektive kontakter. Det
var åbenlyst, at findes der noget område inden for
det kulturpolitiske felt, hvor det ligger lige for at
stræbe efter et levende nordisk samarbejde, så er
det inden for verdenskulturen. Ikke mindst fordi
verdenskulturen, alene i begrebet, ikke anerkender
nationale grænser som væsentlige begrænsninger.
Med det udgangspunkt er to nordiske konferencer
gennemført henholdsvis i december 1999 og i
marts 2001.
Mange aktører
De forskellige indfaldsvinkler, som de nordiske
lande har til verdenskulturen, har hele tiden givet
gode muligheder for også at sammenligne forskellige
erfaringer. En tilbagevendende iagttagelse har
været, at mandat og opdrag i forbindelse med det
internationale perspektiv i såvel Danmark som
Norge og Sverige er splittet op på en række forskellige
aktører. Det fremmer ikke en udvikling i

etning af, at det verdenskulturelle perspektiv kommer
til at stå i centrum.Tværtimod kræver det indsigt
i og erfaring med de forskellige myndigheders
målsætninger, regelsæt og muligheder at vinde
gehør for sine ideer. Den manglende transparens
samt den brede vifte af aktører bevirker, at mulighederne
inden for det verdenskulturelle felt kommer
til at fremstå som en måske nok tillokkende,
men ikke særlig farbar vej – en situation som hverken
fjerner eksisterende forhindringer eller stimulerer
kulturinstitutioner, -organisationer og arrangører
til at finde mulighederne inden for det
verdenskulturelle område.
I en nødvendig diskussion og mere tydelig adskillelse
af grænserne mellem forskellige ministeriers,
bistandssorganisationers og myndigheders mandat,
forekommer det at være rimeligt at spørge: Hvis
udgangspunktet er en udvidelse af de verdenskulturelle
perspektiver som værende centrale i udviklingen
af et lands kunst og kultur, er det så ikke
rimeligt, at det varetages af Kulturministeriet ikke
Udenrigsministeriet?
Flere opdagelsesrejsende
Det mest centrale svar forekommer ikke at være
et valg mellem at præsentere kulturudtryk fra
lande og kulturer uden for en snæver vestlig kultursfære,
eller at tage hensyn til de eksempler på
kunst og kultur af forskellig herkomst, som gennem
indvandring fra ikke-europæiske kulturer tilføres
vores lande. Men at betragte disse alternativer som
aspekter af, og i grunden to sider af, samme sag.
Det vi nu frem for alt behøver, er flere „opdagelsesrejsende“
som, med entusiasme og stor nysgerrighed
over for det endnu ukendte og fremmede,
formår at skabe forudsætninger for den slags møder
mellem forskellige kulturelle traditioner, som
forener og inspirerer til nye kunstneriske frembringelser;
møder mellem kunstneriske udtryk og
traditioner, som, i højere grad end det er tilfældet i
62
dag, formår at spejle de forandringer, der sker i
befolkningssammensætningen.
I Danmark, Norge og Sverige er der gennem årene
vokset en række centrale og relativt set stærke kulturinstitutioner
frem på de forskellige kunstområder.At
flertallet af disse institutioner ikke samtidigt
er de, som er stærke og fortagsomme på det verdenskulturelle
område, er et faktum, som bør afstedkomme
refleksioner. Institutionerne er vigtige
af flere grunde. En stor del af de offentlige ressourcer
går til institutionerne. Og ønsker man, at de
verdenskulturelle spørgsmål skal bevæge sig fra
yderkanten af den kulturelle scene og indtage en
mere central plads, så er det nødvendigt, at kulturinstitutionerne
anspores til at indtage en mere
aktiv rolle. Det ville være ønskværdigt, at man med
disse perspektiver in mente forsøgte forskellige
veje til at forny og udvikle kulturinstitutionerne.
Marginale forandringer
De forsøg, som Sverige har gjort for at afstedkomme
en nyorientering ved, at statsmagten opfordrer
til prioriteringer af „det flerkulturelle“, har kun resulteret
i marginale forandringer. Det er nok rimeligt
at antage, at det ikke er sket på grund af bevidst
uvilje. Snarere på grund af en af manglende indsigt i,
hvordan en sådan nyorientering kunne se ud, hvilket
i så fald burde danne grundlag for en højere
grad af foretagsomhed, når det gælder samarbejdsformer
mellem kulturinstitutioner. Og fordi det
først og fremmest er de – i organisatorisk og i
økonomisk henseende ressourcemæssige – små aktører,
som indtil nu har været de mest ihærdige på
det verdenskulturelle område. En anden måde at få
kulturinstitutionerne til at indtage en mere aktiv
rolle, kan være at udvikle et nordisk IT-baseret netværk
mellem forskellige arrangører og producenter
på kunstområdet. De forstudier om verdenskulturen
i Norden, som er blevet lavet i det tidligere
nævnte samarbejde mellem organisationer i de

nordiske lande, kunne også danne grundlaget for en
fælles nordisk platform for verdenskulturen – eventuelt
med deltagelse af Nordisk Ministerråd.
Ind imellem må man stille sig selv spørgsmålet om
hvad det er, som gør, at netop udviklingen af de
verdenskulturelle perspektiver er et så vigtigt kulturpolitisk
spørgsmål? I et af de mest nedslidte og
indvandrertætte forstadsområder lige uden for
Stockholm kan man se, hvordan husfacaderne er
beklædt med store ørelignende parabolantenner,
som lytter efter noget, der åbenbart findes langt
borte fra skovbrynet og den lille sø. Hvad og hvem
lytter vi til, os der bor her i landet? Findes der
noget andet, som bedre formår at artikulere menneskers
samlede erfaringer, drømme og ønsker end
kunst og kultur? Ved at skabe forudsætninger for
kulturmøder skaber vi også forudsætninger for nye
oplevelser og måske en forståelse af, at naboens
verden også er min.
63
CV
Björn Westeson, Udstillingschef
ved Riksutställningar og tidligere
leder af Forum för världskultur.
Deltog i 1999 til 2001 i arbejds-
gruppen omkring „Verdenskultu-
ren i Norden“, som i 2000 iværk-
satte et forstudie med henblik på
at etablere et decideret netværk
for kulturinstitutioner og kultur-
arbejdere, samt en „dummy“ til et
konkret arbejdsredskab for net-
værket på internettet.

ilag

Bilag 1 • CKUs lovgrundlag
Aktstykket for centrets oprettelse
13. februar 1998, (note 1)
a. Udenrigsministeriet anmoder i nærværende
skrivelse om Finansudvalgets tilslutning til, at der i
finansårene 2001-2003 ydes 42 mio. kr. i støtte til
oprettelse og drift af et Center for Kultursamarbejde
med Udviklingslandene (CKU).
Forslaget medfører ikke merudgifter i forhold til de
beløb, som allerede er bevilget på finansloven til
udviklingslandene, eller som er opført på de følgende
års budgetoverslag.
b. Baggrund
Centret skal varetage den praktiske gennemførelse
af den del af Danmarks kulturelle samarbejde med
udviklingslandene, der ikke er led i det egentlige
bistandssamarbejde, jf. lov nr. 297 af 10. juni 1971
om internationalt udviklingssamarbejde, § 1 I.
Oprettelsen af centret finder sted for at styrke
Danmarks kulturelle samarbejde med udviklingslandene
og den kulturelle dimension i bistandssamarbejdet.
Centret får status som et forretningsudvalg under
det bestående samarbejdsudvalg til samordning af
bistandsarbejdet, jf. lov nr. 297 af 10. juni 1971 om
internationalt udviklingssamarbejde, § I 1, stk. 2.
Samarbejdsudvalget består af medlemmer udpeget
af Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og
Udenrigsministeriet.
Centret vil i sin virksomhed følge de retningslinier,
som fastsættes af samarbejdsudvalget og med
ansvar over for dette.
Gennem tre omfattende festivaler („Images of
Africa“), som siden 1991 har været afholdt i Danmark,
er der erhvervet en betydelig viden og værdifulde
kontakter inden for kultursamarbejde med
65
udviklingslandene. Det er hensigten at sikre, at
disse aktiver ikke går tabt, men kan udgøre grundlaget
for en bredere indsats, som ikke blot omfatter
Afrika, men udviklingslandene generelt.
Oprettelsen af centret skyldes tillige et principielt
ønske om at professionalisere Danmarks kulturelle
samarbejde med ulandene. Et arbejde, der blandt
andet omfatter behandlingen af et meget betydeligt
og stigende antal ansøgninger om støtte.
Det vil blive sikret, at de kredse inden for den danske
ressourcebase, der i de senere år har opprioriteret
det kulturelle samarbejde med udviklingslandene,
ikke blot får adgang til et videns- og rådgivningscenter,
men samtidig får mulighed for at præge
dets arbejde.
Centrets aktiviteter vil navnlig være koncentreret
om følgende:
• at præsentere udviklingslandenes kultur for den
danske befolkning i et samarbejde med danske
organisationer, institutioner, foreninger og grupper
og tilsvarende grupper i udviklingslandene;
• at formidle dansk støtte til kapacitetsopbygning
i kultursektoren i udviklingslandene samt at
støtte præsentationen af dansk kultur i udviklingslandene;
• at være et center for informationsvirksomhed og
rådgivning vedrørende kultursamarbejde med
udviklingslandene over for kultur- og oplysningssektoren
i Danmark – og i denne forbindelse oprette
og vedligeholde kulturdatabaser og andre
relevante arkiver;
• at varetage forberedelse og afvikling af større
kulturfestivaler i Danmark for den tredje verdens
kultur – efter samme model som „Images
of Africa“ samt
• at behandle ansøgninger om støtte til kulturelt
samarbejde med udviklingslandene samt at fordele
støtte til aktiviteter.

Ansvaret for egentlige bistandsprojekter på det kulturelle
område vil fortsat blive varetaget af Udenrigsministeriet
(DANIDA) som et led i det bilaterale
udviklingssamarbejde.
Samtidigt med centrets oprettelse vil der blive udarbejdet
en egentlig strategi for det kulturelle samarbejde
med udviklingslandene.
Centret sammensættes af seks personer, som udpeges
efter aftale mellem samarbejdsudvalgets medlemmer
for en tre-årig periode. Personer med erfaring
inden for kulturelt samarbejde med udviklingslandene
vil blive foretrukket. Samarbejdsudvalget
vælger blandt de seks personer centrets formand.
Centret udarbejder et oplæg til en handlingsplan,
som fastlægger målsætninger og prioriteringer for
centrets aktiviteter i en tre-årig periode. Oplægget
forelægges samarbejdsudvalget til godkendelse.
Centret modtager vejledning fra et råd på op til 15
medlemmer, som repræsenterer de organisationer,
institutioner, foreninger og grupper, der er aktive i
kultursamarbejdet med udviklingslandene. Rådets
medlemmer udpeges af samarbejdsudvalget.
Centret kan ansætte en daglig leder, som med ansvar
over for centret varetager den administrative
og faglige ledelse af centret.
BUDGET
Centrets årlige budget er anslået til 14 mio. kr. og
fordeler sig som følger:
• Driftsudgifter 3,5 mio. kr.
• Centrets egne aktiviteter 2,0 mio. kr.
• Tilskud til andres aktiviteter 8,5 mio. kr.
• Årligt 14,0 mio. kr.
I alt (tre-årig periode) 42,0 mio. kr.
Udgifterne vil blive afholdt under § 06.33.04.14.
Kulturelt samarbejde.
66
c. Sagen forelægges Finansudvalget, da der er tale
om en bilateral bevilling, hvor totaludgiften overstiger
20 mio. kr.
e. Under henvisning til ovenstående anmoder
Udenrigsministeriet om Finansudvalgets tilslutning
til, at der i finansårene 1998-2000 ydes 42 mio. kr. i
støtte til oprettelse og drift af et Center for Kultursamarbejde
med Udviklingslandene (CKU).
Centret oprettes under samarbejdsudvalget til
samordning af bistandsarbejdet, jf. lov nr. 297 af 10.
juni 1991 om internationalt udviklingssamarbejde,
§ I 1, stk. 2.
Udgifterne vil blive afholdt af de beløb, som på de
årlige finanslove stilles til rådighed for udviklingslandene
under § 06.33.04. Øvrige bilaterale aktiviteter.
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
Jan Trøjborg
Kilde:
Uddrag fra Finansudvalgets Aktstykker.
Folketingsåret 1997-98. Sag nr. 144-150.
Finansudvalget 18. februar 1998.
Note 1
Et nyt aktstykke, som danner grundlag for CKUs
arbejde for perioden 2001-2003, blev vedtaget 18.
maj 2000. Reference: Finansudvalgets Aktstykker,
Folketingsåret 1999-2000. Sag nr. 251-284.

Bilag 2 • CKUs arbejdsgrundlag for 2000
1. Målsætninger
Det globale perspektiv: Kultur som mål
og kultur som middel til udvikling
International politik og samarbejde domineres af
økonomi, politik og handel, mindre af kultursamarbejde.
Hvis verden skal udvikle sig i en mere fredelig
og menneskeligt berigende retning, er der behov
for at rette op på dette af tre grunde:
• De sidste godt 100 års såkaldte udvikling har, såvel
i Nord som i Syd, skabt opbrud i alle kulturer,
og ingen kulturer kan siges at have fundet sig til
rette i en ny kulturform.Tværtimod er „moderniseringen“
blevet fulgt af et væld af kulturspecifikke
problemer. I Syd har problemerne en
sammenhæng med kolonitiden, over hele kloden
har problemerne sammenhæng med alle de
fænomener, der følger modernisering, som for
eksempel urbanisering, miljøproblemer, fremmedgørelse,
alfabetisering, sekularisering og fundamentalisme
(som modreaktion).
• Verdens store dominerende, kulturer – hvoriblandt
kan nævnes de vestlige, kinesiske, indiske
og islamiske – har på trods af økonomisk og
handelsmæssigt samarbejde en stor kulturel afstand
og fordomme om og fjendebilleder af hinanden.
• Globaliseringen inden for økonomi, politik og
handel følges af en stigende marginalisering af
verdens fattige, ikke mindst i Afrika. Derfor er
der et stigende behov for internationalt kultursamarbejde,
som støtter de marginaliseredes kulturer
og viser verden de kulturelle „modbilleder“,
som ofte overses.
Hvis verdens forskellige kulturer skal kunne samarbejde,
er det derfor nødvendigt at:
• støtte en omdefinering af kulturpolitik, så kulturpolitik
ses som et aspekt af alle politikområder,
67
og at den kulturelle faktor konsekvent medtages,
når udvikling planlægges. Endvidere at støtte at
kulturpolitikken fremmer den løbende dialog om
kulturens og samfundets udvikling lokalt og globalt.
• fremme kultursamarbejde inden for alle områder
mellem på den ene side den vestlige kultur, som
Danmark er en del af, og på den anden side de
ikke-vestlige kulturer.
• støtte marginaliserede kulturers muligheder for
at udtrykke sig i former, der er valgt af disse kulturer
selv, og som bruger kulturen som udgangspunkt
for udvikling og for respekt for andre kulturer.
Endvidere at støtte marginaliserede kulturer
til på egne betingelser at deltage, synliggøre
og præsentere sig selv i det bredere internationale
kultursamarbejde, som Danmark deltager i,
med henblik på at fremme en international forståelse
og positiv interesse for disse kulturer. Endelig
at fremme en tilpasning af de globale økonomiske,
politiske og kommercielle systemer, så
de giver incitamenter til integrering af marginaliserede
kulturer i et ligeværdigt internationalt
samarbejde.
Centrets kultursamarbejde med udviklingslandene
tager udgangspunkt i ovennævnte globale perspektiver
og i de retningslinier, der er udstukket for centret.
Sammen med såvel officielle som private aktører
er det centrets målsætning:
• at fremme „sydperspektivet“ i internationaliseringen
af Danmarks kulturelle udvikling samt at
støtte og medvirke til udvikling af projekter i
Danmark og udlandet i overensstemmelse med
centrets formål.
Kilde:
Uddrag fra CKUs Handlingsplan 2000-2002

2. Aktivitetsområder i 2000
Centrets aktiviteter i år 2000 var baseret på fem
områder: Idéudvikling og dialog, Støttevirksomhed
og rådgivning, Images-festivaler, Informationsvirksomhed,
Særlige Nord-Syd projekter. (Note 1)
Idéudvikling og dialog
Målsætning for idéudvikling og dialog er:
• at professionalisere Danmarks kulturelle samarbejde
med udviklingslandene gennem langsigtet
samarbejde med danske organisationer, institutioner,
foreninger og grupper og tilsvarende
grupper i udviklingslandene.
• at gennemføre idéudvikling og dialog om:
– præsentation af udviklingslandenes kultur for
den danske befolkning
– dansk støtte til kapacitetsopbygning i
kultursektoren i udviklingslandene
– præsentation af dansk kultur i udviklingslandene.
Støttevirksomhed og rådgivning
Målsætning for støttevirksomhed og rådgivning er:
• at behandle ansøgninger om støtte til kulturelt
samarbejde med udviklingslandene samt at fordele
de midler, der er afsat på de årlige finanslove
til støtte for dette samarbejde.
• at være et center for rådgivning vedrørende kultursamarbejde
med udviklingslandene over for
kultur- og oplysningssektoren i Danmark.
Images-festivaler
Målsætning med Images-festivalerne er:
• at varetage forberedelse og afvikling af større
kulturfestivaler i Danmark for den tredje verdens
kultur‚ efter samme model som Images of
Africa, konkret at gennemføre festivalen Images
of the World i august-september 2000 ud fra
idégrundlaget at skabe bevidsthed om globaliseringens
kulturelle konsekvenser og festivalen
Images of Asia i år 2003. (Note 2)
68
Informationsvirksomhed
Målsætning med CKUs informationsvirksomhed er:
• at være et ressourcecenter for informationsvirksomhed
vedrørende kultursamarbejde med udviklingslandene
over for kultur- og oplysningssektoren
i Danmark – og i denne forbindelse oprette
og vedligeholde kulturdatabaser og andre
relevante arkiver.
• at udvikle IT-redskaber som grundstammen i
centrets informationsaktiviteter.
Særlige Nord-Syd projekter
Målsætning med særlige Nord-Syd projekter er:
• at bruge centret som ramme for særlige projekter,
som ligger i naturlig forlængelse af centrets
øvrige arbejde, herunder world.dk, der består af
en årligt tilbagevendende verdensmusikfestival og
et skoleprojekt, der integrerer verdensmusik og
kulturforståelse i undervisningen. (Note 3)
Note 1
Når Informationsvirksomhed og Særlige Nord-Syd
projekter ikke beskrives særskilt i foreliggende årsrapport,
er det, fordi informationsaktiviteter i praksis
er en del af alle de aktiviteter, som centret beskæftiger
sig med og „Særlige Nord-Syd aktiviteter“
i år 2000 har hidrørt „Støttevirksomhed og rådgivning“.
Note 2
Som et led i evalueringen af Images of the World
besluttede „Det lange udvalg“ i januar 2001 at
udskyde Images of Asia til 2003.
Note 3
world.dk blev igangsat i 1999 i et samarbejde
mellem CKU, Foreningen for Verdensmusik i Danmark
(FVD) og Foreningen Roskildefonden.
Kilde:
Uddrag fra CKUs Handlingsplan 2000-2002

Bilag 3 • CKUs struktur
Center for Kultursamarbejde med Udviklingslandene (CKU) virker under ansvar for ‘Samarbejdsudvalget til
samordning af bistandsarbejdet og det kulturelle samarbejde med udviklingslandene’, i daglig tale ‘Det lange
udvalg’. Det består af repræsentanter fra Udenrigsministeriet, Kulturministeriet og Undervisningsministeriet
med Udenrigsministeriet som formand.
Et forretningsudvalg, bestående af seks personer med erfaring inden for kulturelt samarbejde med udviklingslandene,
udpeges for en treårig periode. Forretningsudvalget har ansvar for centret og fastlægger dets handlingsplan
for tre år ad gangen.
Tilknyttet centret er ‘Rådet for kultursamarbejde med udviklingslandene’ med repræsentanter for 15 kulturinstitutioner,
foreninger og u-landsorganisationer.‘Rådet’ mødes to gange årligt for at rådgive om centrets
aktiviteter.
Centrets daglige arbejde forestås af 6 fastansatte medarbejdere samt projektansatte, medarbejdere i jobtræning,
praktikanter og frivillige.
„Det lange udvalg“
(2000)
Søren Dyssegaard, formand indtil 1.9.00, herefter
Lisbeth Rubinstein, Udenrigsministeriet
Paul Mollerup, repræsentant for Kulturministeriet
Niels Erik Rafn, repræsentant for Undervisningsministeriet
Forretningsudvalg
(1998-2000)
Connie Hedegaard Formand, journalist DR2 Deadline
Trevor Davies, leder af Københavns Internationale
Teater
Bjørn Førde, generalsekretær Mellemfolkeligt Samvirke
Christian Balslev-Olesen, generalsekretær Folkekirkens
Nødhjælp
Mik Aidt, souschef Danmarks Radio P3
Torben Lundbæk, tidl. afdelingschef Nationalmuseet
69
Rådet for Kultursamarbejde
med Udviklingslandene
(1998-2000)
Bent Christensen, Arbejderbevægelsens Internationale
Forum
Niels Halm, ARTE
Lars Grambye, Center for Dansk Billedkunst
Jesper Linell, Center for Udviklingsforskning
Knud Vilby, Dansk Forfatterforening
Bjørn Hedelykke, Dansk Litteraturinformationscenter
Annette Faaborg, Dansk Musik Informations Center
Niels Lund, Dansk Ungdoms Fællesråd
Anne Slinger, Det Danske Missionsselskab
Mette Geil, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger
Klaus Slavensky, Fagligt Forum for Ulandsoplysning
Pia Buchardt, Kulturhus Århus
Merete Evers, Københavns Kommune
Søren Ovesen, Dansk Assitej
Ulla Lundbye, Dansk Kvindesamfund

Faste medarbejdere
(1998-2000)
Olaf Gerlach Hansen, centerleder
Vibeke Rostrup Bøyesen, centersekretær
Søren Friis Møller, projektrådgiver indtil 1.2.00
Ole Reitov, projektrådgiver fra 15.5.00
Vibeke Quaade, informationsmedarbejder
Lone Hockenhull, administrator
Jacob Trock, IT-ansvarlig
Øvrige medarbejdere
(2000)
(jobtræning, praktikanter og militærnægtere)
Annette Mikkelsen, festivalsekretær til 31.12.
Ana Isabel Morales Plazas, kontorassistent til 25.9.
Lena Sø, receptionist (til 21.11.)
Hanne Storm Jensen, regnskabsassistent (fra 10.4.)
Majken Sanchez, receptionist (fra 1.11.)
Susanne Brown Thomsen, regnskabsassistent (fra
20.11.)
Lotte Petersen, informationsassistent (15.1.-1.4.)
Kasper Klitgaard, IT-assistent (til 6.4.)
Peter Gundersen, IT-assistent (25.4.-26.6.)
Jonas Rasmussen, IT-assistent (28.6.-27.11.)
Christian Brorsen, IT-assistent (fra 10.10.)
Images of the Worlds fællessekretariat
(2000)
Daglig ledelse:
Olaf Gerlach Hansen, festivalleder
Bjørg Elvekjær, festivalkoordinator
Søren Friis Møller, kunstnerisk koordinator,
ophørte 1.2.00
Sekretariatet bestod endvidere af:
Vibeke Quaade, informationsmedarbejder
Lone Hockenhull, administrator
Vibeke Rostrup Bøyesen, festivalsekretær
Jacob Trock, IT-medarbejder
Annette Mikkelsen, festivalsekretær
Peter Friis, fundraiser
70
Lotte Petersen, fundraiserassistent
Rikke Nagell, informationsassistent
Rikke Andreassen, frivilligkoordinator
Lena Sø, Ana Isabel Morales Plazas,Trine Langkilde
Hansen, Grith Zickert, reception.
Fuld oversigt over IOWs landskoordinatorer, bykoordinatorer
og øvrige samarbejdspartnere findes i „Rapport:
Images of the World“.
Andre projekter
(2000)
Flemming Madsen,Visiting Arts, ansvarlig for forundersøgelse
Steen Meier,Visiting Arts, assisterende i forundersøgelsen
Peter Hvalkof, world.dk, koordinator
Jan Samuelsen, world.dk, assistent
Lene Thiesen, Shuttle ‘99, projektleder

Bilag 4 • CKUs økonomi
NØGLETAL 2000 Note 1)
INDTÆGTER
Udenrigsministeriet . . . . . . . . . . . . . . . . . 21.700.000
IOW festival fundraising . . . . . . . . . . . . . . . . 4.697.097
IOW billetsalg/barsalg . . . . . . . . . . . . . . . . 1.174.307
IOW salg af merchandise . . . . . . . . . . . . . . . 43.091
Indtægter i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . 27.614.495
UDGIFTER
Ansøgninger afregnet . . . . . . . . . . . . . . . . 10.018.039
IOW festival 2000 afregnet . . . . . . . . . . . . . . 9.469.123
Ideudvikling og dialog . . . . . . . . . . . . . . . . . 287.789
Information/kommunikation . . . . . . . . . . . . . . 388.058
Drift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.155.548
Ikke afregnet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.295.939
Udgifter i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27.614.495
CKUs økonomi tager udgangspunkt i det aktstykke, der ligger til grund for centrets oprettelse
i 1998. Finansieringen kommer fra staten, hvor udenrigsministeriet er hovedbidragsyder, og fra
andre kilder såvel offentlige som og private samt andre egenindtægter.
I perioden 1998-2000 bidrog Udenrigsministeriet med et tilskud på 42 mio. Dette beløb er fordelt
over 3 år, og i gennemsnit gik 8,5 mio. kr. til fordeling af tilskud til kultursamarbejdsprojekter
med udviklingslandene, 3,5 mio. kr. til drift og 2 mio. kr. til egne projekter. Undervisningsministeriet
har i perioden 1998-2000 også bidraget med 0,5 mio. kr. årligt. Endelig har Kulturministeriet
årligt anvendt cirka 0,5 mio. kr. til kulturelt samarbejde med udviklingslandene.
I 2000 har CKU yderligere haft bevilgede indtægter på 8.784 mio. kr. fra andre tilskudsgivere
samt billetsalg og salg af merchandise, hvoraf en del ikke er blevet udbetalt i 2000. Disse indtægter
har primært været bundet til Images of the World. Der er i 2000 modtaget aconto udbetalinger
på 4.697.097 mio. kr., heraf fra Danidas Oplysningbevilling 1,7 mio. kr.
Note 1
CKUs regnskab aflægges i henhold til principperne for NGO-regnskaber og udarbejdes efter kontantprincippet.
Dette har især betydning for tilskud til kultursamarbejdsprojekter, idet disse først
optages i regnskabet ved afregningen, hvilket resulterer i et forskudt forbrugsmønster. Som følge
af Images of the World festivalen er forbruget af midler fra Udenrigsministeriet i 2000 væsentligt
større end tidligere år. For yderligere information henvises til Årsregnskabet 2000, som kan rekvireres
fra CKU.
71