som PDF-fil - Nyhedsbrevet om det Arabiske Initiativ

Markedet dræber den mangfoldighed,
det har brug for
Ved et af de litterære arrangemen-
Af Knud Vilby
ter under Images of the World festivalens
dialogmøder udviklede der sig en spændende,
men også lidt trist, debat. Den sydafrikanske
forfatter Niky Daly begyndte at forklare de andre
forfattere, hvordan man skal skrive for at komme
ind på det amerikanske marked; hvilken slags
Afrika, der kan accepteres i USA, hvis man også
skal kunne sælge bøgerne. F.eks. skal afrikanere
være sorte. Og hvis de kommer fra Sydafrika, må
de også godt være hvide, fordi det relaterer til
apartheid, og det er noget, man kan forstå. Men farvede
sydafrikanere, det blev ligesom for meget. Det
havde hans amerikanske forlægger fortalt ham.
Det førte så til en diskussion om, hvor mange kompromiser,
man skulle gå med til for at komme ind
på et mainstream-marked. Og til spørgsmålet om, i
hvor høj grad forbrugerne selv bestemmer, hvad de
vil forbruge af forskellige kulturelle tilbud. Jeg nævner
det, fordi Per Stig Møller siger, at både kunstnere
og forbrugerne af kunst og kultur selv vælger.
Jeg er enig i, at det gør man i en eller anden udstrækning.
Men jeg mener også, at markedet er
med til at vælge for en. Og vil man undgå, at markedet
fuldkommen udmanøvrerer den enkeltes valg,
så er det nødvendigt at sikre mangfoldigheden med
en aktiv kulturpolitik, der om nødvendigt også
indebærer reguleringer.
Kulturel diversitet
Det er ikke tilfældigt, at man i de senere år har
sammenlignet debatten om kulturel mangfoldighed
med debatten om biodiversitet. Når vi går ind for
biologisk mangfoldighed, så er det ikke kun, fordi
det er smukkere med mange forskellige dyr og med
mange forskellige planter. Floraen og faunaen er
ikke bare vigtige af skønhedsgrunde. De er også
vigtige, fordi mangfoldigheden gør vores samfund
stærkere. Den gør naturen stærkere, og den betyder
dermed også, at vi har et bedre materiale at
49
bygge fremtiden på. Monokulturen er præget af ensretning
og ensartethed. Af samme grund er den sårbar
og miljørisikabel. Den er mindre fremtidsorienteret.
Det samme gælder i diskussionen om kulturel
mangfoldighed: Et stærkt globalt samfund er et samfund
baseret på mennesker; og på en mangfoldighed
af mennesker og kulturer, som hver især er bærere
af historie og erindring, og som hver på deres måde
via kulturel identitet og erkendelse, via sproget og
de værdier, der bæres af sproget, giver større styrke
til at håndtere nutiden og fremtiden.
Kultur som økonomi
Set fra et økonomisk synspunkt er kulturen en af
de hurtigst voksende sektorer i verden – hvis ikke
den hurtigste. Og ifølge UNESCO-undersøgelser
ikke bare i den vestlige del af verden, men også i
ulandene. For kulturproducenter og kulturforbrugere
over hele verden giver det på den ene side
større og større muligheder, at kultursektoren træder
i karakter som en væsentlig økonomisk faktor.
På den anden side betyder den udvikling, at der er
kulturer og kulturformer som trues. Med kommercialiseringen
følger nemlig mainstream-kulturen, og
vil man bevare den mangfoldighed, som også den
kommercielle kultur nærer sig af, så vil jeg hævde, at
der er behov for nye former for offentlig støtte, for
nye former for offentlig regulering. Det bliver nødvendigt
at gøre noget for at pleje bredden, pleje det
man kunne kalde de kulturelle vækstlag, så vækstlagene
ikke kun er der, hvor markedet bestemmer
det, men så en anden slags kulturel udvikling giver
markedet større mulighed for at plukke bredt og
vidt.
Når vi i den kommende tid skal snakke kultur i forhold
til den ikke-vestlige verden, herunder en statslig
bistandspolitik, vil det være essentielt at få løftet
kulturpolitikken op på et højere niveau både i multilaterale
fora og i det bilaterale samarbejde med
andre lande.