OPLEVELSER PÅ STEDER OM NATTEN - UDVIKLING AF ...

CECILIE VAD VEJE 20050917, SPECIALE
Med andet iscenesættelsesniveau har jeg ønsket at
vise, hvordan de materielle omgivelser kan benyttes
i arbejdet med at skabe en bestemt oplevelse for
brugeren. Derudover har jeg synliggjort, at dét at
skabe en oplevelse, der involverer et territorielt
sted, kræver struktur og dybdegående arbejde, for
er dér elementer, som ikke er sammenhængende
med de øvrige, vil de falde udenfor oplevelsen
og påvirke den i en negativ art. Netop derfor er
den femleddet model, som Turner opstiller et godt
redskab for stedsdesigneren til at opdele oplevelsen
i forskellige faser, som hun kan gå i dybden
med. Således kan hun sikre sig, at oplevelsen
iscenesættes korrekt fra start til slut, og at brugeren
oplever at have små oplevelser i den store, der alle
er medvirkende til at skabe en indre transformation
og give vedkommende en følelse af en unik oplevelse
på stedet.
8. MÅLET MED STRATEGIARBEJDET
9. PRODUKTPRÆSENTATION
- ATMOSFÆRE & DEN MENINGSFULDE OPLEVELSE • EN FØLELSE AF LEG
Følgende afsnit præsenterer dette speciales intervention, der er en strategisk
FIGUR 10: SPECIALETS INTERVENTION
I ovenstående har jeg beskæftiget mig med henholdsvis at finde stedets potentialer
og skabe et koncept, der passer dertil, udvikle en medieringsstrategi
der synliggør stedet og en territoriel strategi, der arbejder med det fysiske sted.
Som tidligere nævnt er de forskellige led gensidigt afhængige, og til sammen
danner de et overordnet strategiarbejde, der har ét mål: at skabe en unik atmosfære
på stedet, som bevirker, at stedet og oplevelsen deraf bliver meningsfuld
for brugeren. I de følgende afsnit vil jeg først vise, hvilke elementer der er
konstituerende for produktionen af en atmosfære, der også kendetegnes ved
den meningsfulde oplevelse.
8.1 ATMOSFÆRE
Ordet atmosfære er ofte svært at definere, og spørger man folk, hvad det
betyder, kan de ikke konkretisere, hvor eller hvordan det opstår. Blot at det er
en bestemt følelse, der fylder rummet. Dette ønsker Gehard Böhme at ændre
på, og derfor introducerer han en ny æstetik, der fokuserer på perceptionen
og produktionen af det, som er imellem mennesker og steder - nemlig atmosfæren.
59 I denne nye æstetik tages udgangspunkt i materialiteten og perceptionen,
og det er ud fra de materielle omgivelser, at brugeren sanser oplevelsen
og opnår en bodily state of being. 60 Således karakteriseres atmosfæren som en
kropslig følelse, der handler om, hvordan brugeren føler, når vedkommende er
på et bestemt sted på et bestemt tidspunkt. 61
Som beskrevet i ovenstående involverer produktionen af en atmosfære et arbejde
med materialiteten og kroppen, og således handler det for stedsdesigneren
om at skabe en perfekt kobling mellem disse niveauer, så brugeren påvirkes
affektiv, jf. de to iscenesættelsesniveauer, hvor jeg beskriver hvorledes stedsdesigneren
arbejder med dette.
8.2 DEN MENINGSFULDE OPLEVELSE
I forlængelse af ovenstående er det værd at se nærmere på konstruktionen af
den meningsfulde oplevelse, der lig atmosfæren kan defineres som en unik
følelse indeni brugeren. Albert Bosjwik peger på, at det at have en indsigt i at
opleve, og hvordan dette giver mening for et individ, er af stor betydning for
stedsdesigneren, hvis vedkommende ønsker at kunne skabe sådanne meningsfulde
oplevelser.
Han beskriver den meningsfulde oplevelse som en
proces of experiencing, kendetegnet ved en femleddet
fase, der skal skabe en indre transformation
hos brugeren. 62
FIGUR 9: OVERSIGT OVER DEN MENINGSFULDE OPLEVELSE
1. SENSORY PERCEPTION
2. EMOTIONS
3. EXPERIENCE
4. MEANINGFUL EXPERIENCE
5. GIVING MEANING
59 BÖHME 1993:114 60 BÖHME 1993:118 61 BÖHME 1993:120 62 BOSJWIK 2007:20
Ved første fase, Sensory perception, er perceptionen
i centrum, og fokus er på de lave sanser
såsom lugte-, smags- og følesansen.
Anden fase, Emotions, har fokus på, hvordan at
perceptionen sætter vores krop i affekt og skaber
en række uforudsigelige følelser hos brugeren.
Disse frembringer en art evaluering af oplevelsen,
som er afgørende for resten af processen.
Disse følelser bevirker, at brugeren træder ind
i tredje fase, Experience, der skal ses som den
afgørende fase. I fald brugeren tidligere har oplevet
positive følelser, vil der i denne fase opstå en flowtilstand
hos vedkommende, som også kan defineres
som den optimale oplevelse, der indeholder:
• EN FØLELSE AF AT VÆRE I KONTROL OVER SITUATIONEN
• EN FØLELSE AF KONTROL
• EN FØLELSE AF TILFREDSHED
• EN FØLELSE AF TAB AF FORNEMMELSEN FOR TID
• EN GOD BALANCE MELLEM UDFORDRINGEN
OG VEDKOMMENDES EVNER
Denne flowtilstand leder brugeren ind i en fjerde
fase, Meaningful experience, hvor vedkommende
reflekterer over den oplevelse, hun har haft. I takt
med at brugeren reflekterer og evaluerer, opstår en
indre transformation hos personen, hvor hun oplever,
at oplevelsen har bidraget med noget nyt og
skabt en indre transformation. Således går oplevelsen
fra at have været en oplevelse til at blive en
erfaring (Erlebnis – Erfahrung), der har gjort hende
rigere oplevelsesmæssigt, og derved indtræder vedkommende
i sidste og femte fase, Giving meaning,
hvor oplevelsen giver mening.
I ovenstående har jeg ønsket at vise, hvorledes
det at skabe en oplevelse, der giver mening for
brugeren, ikke er et tilfældigt arbejde, men er en
struktureret proces, hvor stedsdesigneren må arbejde
målrettet med de forskellige lag i oplevelsen,
jf. ovenstående iscenesættelses lag. Formår stedsdesigneren
at arbejde struktureret med oplevelsens
lag og sætte brugeren i en flowtilstand, vil vedkommende
have opnået det optimale ved arbejdet
med oplevelsen nemlig, at den bliver meningsfuld
for brugeren og er en erfaring, som vedkommende
vender tilbage til samt fortæller videre til sine
nærmeste. Derved sikrer stedsdesignerens sig, at
brugeren placerer sig i toppen af loyalitetspyramiden
samt muliggør en tilstrømning af nye kunder.
model til udviklingen af nattiltag til de danske spillesteder. Vedlagt dette
speciale er en produktdel, der tager form som en håndbog til de kunstneriske
chefer, natklubcheferne og hovedproducenterne på de danske spillesteder, hvori
jeg søger at præsentere den strategiske model og beskriver, hvordan de kan
arbejde med de forskellige led deri. Nedenfor vil jeg først præsentere selve
modellen, for derpå at opstille et scenarie der viser brugen af selve håndbogen
og den strategiske model.
9.1 PRÆSENTATION AF INTERVENTION – DEN STRATEGISKE MODEL
STEDSDESIGNERENS PLATFORM
1.LED I STRATEGIARBEJDET: STEDETS POTENTIALER OG DESIGNKONCEPT
+
2. LED I STRATEGIARBEJDET: MEDIERINGSSTRATEGI ;
MEDIERING, BLIK OG KULTURELLE MOODS
+
3. LED I STRATEGIARBEJDET: TERRITORIEL STRATEGI:
2 PRÆMISSER: MATERIALITET & ERINDRING
2 ISCENESÆTTELSESNIVEAUER: KROPSLIG INVOLVERING & OPLEVELSENS STADIER
=
ATMOSFÆRE + MENINGSFULD OPLEVELSE
=
NYT NATTILTAG PÅ SPILLESTED
– OVERSIGT OVER DEN TRE-LEDDET STRATEGISKE MODEL
Den strategiske model er resultatet af dette speciales
intervention og skal ses som et redskab til de
kunstneriske chefer, natklubcheferne og hovedproducenterne
på de danske spillesteder, hvormed de
kan udvikle nye nattiltag til deres steder. Modellen
tager udgangspunkt i et arbejde med selve stedet
og dets unikke potentialer, og derudfra beskæftiger
den sig med alle led i processen, lige fra
udklækningen af selve ideen, til hvorledes denne
synliggøres og iscenesættes på selve stedet.
Første led i strategiarbejdet er “stedets potentialer
og designkonceptet”. Her arbejder stedsdesigneren
med en workshop, der finder frem til stedets
potentialer og et passende designkoncept. Dernæst
påbegyndes anden del, “medieringsstrategien”, der
arbejder med designkonceptet og søger at synliggøre
det ved medieringer. De forskellige medieringer
har til hensigt at skabe blikke på stedet, der
genererer en hunger hos brugeren efter at opleve
stedet kropsligt. Derpå igangsættes tredje led, ”den
territorielle strategi”, der beskæftiger sig med, hvordan
det territorielle sted kan synliggøre og arbejde
med designkonceptet samt imødekomme de forventninger,
som medieringerne har skabt om stedet.
Her igangsættes et iscenesættelsesarbejde, der handler
om at iscenesætte stedet via dets materialitet
og erindring. I arbejdet med iscenesættelsen er det
vigtigt at fokusere på, hvorledes der via materialiteten
kan skabes forskellige dele i oplevelsen, der
skaber en interaktion med brugerens krop.
Det er vigtigt at understrege, at til trods for at dette
strategiarbejde er treleddet, kan de tre led ikke
adskilles. De fungerer i forlængelse af hinanden
og står i et dynamisk forhold. De tre led i arbejdet
21