25. årgang - Januar 2012 - Nr. 56 - Zone-Redningskorpsets
25. årgang - Januar 2012 - Nr. 56 - Zone-Redningskorpsets
25. årgang - Januar 2012 - Nr. 56 - Zone-Redningskorpsets
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Modellens spændvidde er<br />
2,5 meter.<br />
Fra bladet Modelflyvenyt nr. 3-2011 har vi fået lov at bringe<br />
uddrag af en artikel af Finn Mortensen, der har bygget en<br />
flyvefærdig model af <strong>Zone</strong>ns KZ-IV OY DIZ:<br />
KZ IV ambulancefly OY DIZ<br />
Mit første møde med en KZ IV fandt<br />
sted i min tidlige ungdom, jeg var vel<br />
13 - 14 år og en dag ude på flyvepladsen.<br />
Vi var midt ude på marken da der<br />
kom et fly lavt ned over os. Piloten<br />
viste os fra førersædet, at han gerne<br />
ville have os bort, så han kunne lande.<br />
Da flyet var rullet op til vejen, dristede<br />
vi os op for at tage fartøjet nærmere i<br />
øjesyn. Piloten var så venlig at invitere<br />
os op i kabinen og jeg fik lov til at sidde<br />
i venstre sæde og holde i rattet. Siden<br />
den dag har KZ IV været ”flyet”, og<br />
mange små træmodeller er siden snittet<br />
og malet så godt det lod sig gøre.<br />
KZ IV er et kønt og harmonisk fartøj<br />
som blev bygget under besættelsen<br />
af forhåndenværende materialer til<br />
en meget specifik opgave – nemlig at<br />
starte og lande fra meget små improviserede<br />
pladser rundt på de danske<br />
småøer, især når vinterens is lukkede<br />
farvandene. KZ IV viste sig at så god<br />
til opgaven, at <strong>Zone</strong>n straks bestilte et<br />
fartøj mere. Det ene fly kan i dag ses<br />
på Stauning Lufthavn (OY-DIZ) og det<br />
andet på Teknisk Museum i Helsingør<br />
(OY-DZU).<br />
Da jeg i 2001 blev pensionist, havde<br />
jeg mange år forinden besluttet at jeg<br />
ville genoptage min gamle hobby – at<br />
bygge og flyve med modelfly. Min kone<br />
troede ikke rigtig, at jeg mente det alvorlig<br />
og blev overrasket, da jeg gjorde<br />
krav på det ene bord i bryggerset.<br />
Jeg valgte at skære vingerne ud i blåt<br />
skum. Kroppen derimod er traditionelt<br />
opbygget med spanter af krydsfiner og<br />
balsabeklædning. Haleplanet er ligeledes<br />
traditionelt opbygget med de to<br />
sideror for enden. Vingen er 3-delt med<br />
et midterstykke forsynet med 2 motor<br />
naceller. Disse er hver udstyret med<br />
en Mega 22/45/3, 12” propeller, en<br />
regulator og 4 eller 5 LiPo celler. Alle<br />
overflader er beklædt med glasfiber i<br />
epoxy fra 1 til 3 lag alt efter hvor hårdt<br />
de pågældende steder er belastet, derefter<br />
slebet med vandslibepapir, og endelig<br />
et lag sprøjtespartel og lakering.<br />
Finn Mortensen