PDF-format - Miljøstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

16 I Vestjylland anvendtes tidligere overrislingssystemer, hvor opstrøms vandløbsvand blev tilledt i vandingsgrøfter langs ådalsskrænten, hvorfra det rislede ned over engfladen og atter blev opsamlet i afvandingsgrøfter længere nedstrøms. Få steder kan sådanne systemer stadig findes i dag. Ved afvandingen og opdyrkning af de vandløbsnære arealer og ådale sker der en kraftig påvirkning af de biologiske, hydrologiske, fysiske og kemiske forhold. De forskellige påvirkninger og deres konsekvenser er oversigtligt skitseret i tabel 2.1. Et eksempel på konsekvenserne af dræning af lavbundsjord er vist i tabel 2.2. Efter dræningen sker der på grund af mineraliseringen af det organiske stof i ådalsjorden en frigivelse og udvaskning af store mængder kvælstof i form af ammonium og opløst fosfat. Desuden sker der i dette tilfælde en iltning af pyrit i jorden, hvorved jern og sulfat udvaskes fra lavbundsjorden til dræn. Et andet eksempel på konsekvenser af afvanding og udretning af vandløb er sætningerne af ådalsjorden, som det er påvist i detailopmålinger af ådalen ved Brede Å, før åen blev genslynget i 1994/95 af Sønderjyllands Amt (figur 5.9). Et sidste eksempel viser betydningen af naturlige oversvømmelser af ådale for afsætning af næringsrigt slam i ådalen (tabel 2.3). Eksemplet viser, at store mængder slam og næringsstoffer kan afsættes ved naturligt forekommende overrislinger og oversvømmelser i de nedre dele af vandløbssystemerne.
Tabel 2.1 Oversigt over de natur- og miljømæssige konsekvenser af afvandingen og den intensive udnyttelse af de vandløbsnære arealer til intensiv landbrugsproduktion. Menneskeskabte indgreb Påvirkninger Konsekvenser Kanalisering, udretning og Forringelse af det naturlige vedligeholdelse af vandløb. dyre- og planteliv i vandløb. Udtørring af moser og Levesteder for vådbunds- våde enge. samfund af planter og dyr er forsvundet. Udsivende grundvand til Det naturlige hydrologiske de vandløbsnære arealer er og kemiske samspil mel- afdrænet til overfladevand lem grundvand og vandløb Afvanding af ånære arealer så hurtigt som muligt. er kortsluttet, hvorved Skræntvæld udtørrer. processer som denitrifikation af nitrat er minimeret. Desuden forsvinder vådbundsvegetation i kildevæld ved udtørring. Overdimensionering af Aflejringer af slam og vandløbets vandføringsev- næringsstoffer i ådale er ne har helt eller delvist minimeret, og det biologi- forhindret de tilbagevenske samspil mellem vanddende, naturlige overløb og vandløbsnære areasvømmelser af ådale. ler mindsket. Dræning og grøftning har Mindre fordampning, sænket grundvandstanden ændret strømningsmøn- i vandløbsnære arealer. ster, afbrænding og sætninger af ådalsjorden, overudvaskning af næringstoffer, jern, organisk kulstof, sulfat, mv. til overfladevand. Inddragelse af vand- Ændret biodiversitet i de løbsnære arealer i omdrif- vandløbsnære arealer i ten form af plante- og dyre- Intensiv dyrkning af enge samfund Brug af gødningsstoffer og Øget udvaskning af næ- pesticider ringsstoffer og pesticider til overfladevand Jordbearbejdning, mv. Øgede fysiske forstyrrelser af vandløb ved dyrkning tæt på vandløbskanten i form af øget jordtilførsel ved erosionstab (jord- og brinkerosion) Tabel 2.2 Overudvaskning af kvælstof, fosfor, jern og sulfat efter dræning af et lavbundsareal ved Skjern Å (Efter Kronvang et al, 2000). Før dræning Efter dræning Ammonium (NH 4 -N) 0,06 kg N/ha 114 kg N/ha Opløst fosfat (PO 4 -P) 0,04 kg P/ha 0,20 kg P/ha Total jern (Fe) - 536 kg/ha Sulfat (So 4 -S) 28 kg S/ha 1875 kg S/ha 17
Page 1 and 2: Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen
Page 3 and 4: Indhold SAMMENFATNING OG KONKLUSION
Page 5 and 6: Sammenfatning og konklusioner Ved f
Page 7 and 8: Summary and conclusions Introductor
Page 9 and 10: 1 Indledning 1.1 Projektformål For
Page 11 and 12: at opnå sammenhæng mellem udpegni
Page 14 and 15: 14 2 Ådalens tilblivelse 2.1 Danne
Page 18 and 19: 18 Tabel 2.3 Deponering af sediment
Page 20 and 21: 20 Figur 3.1. Konceptuel skitse ove
Page 22 and 23: 22 ende hydrauliske parametre en me
Page 24 and 25: 24 fattigt. Det vil endvidere sands
Page 26 and 27: 26 samme samlede afstrømmende vand
Page 28 and 29: 28 Figur 3.5. Hydrogeologiske profi
Page 30 and 31: 30 3.2.2 Biogeokemiske processer i
Page 32 and 33: 32 3.2.4 Faktorer af betydning for
Page 34: 34 niummineraler (Richardson, 1985)
Page 37 and 38: Figur 4.1. Illustration af definiti
Page 39 and 40: VI Antropogen(e) variant(er) Antrop
Page 41 and 42: I glacialt dominerede områder, hvo
Page 43 and 44: kolonne er opført henholdsvis åda
Page 45 and 46: Tabel 4.3 Karakterisering og beskri
Page 47 and 48: f.eks. ådalens aflejringer hydraul
Page 49 and 50: • Dambrug Eksempel: Barslund Bæk
Page 51 and 52: GERDA). Er den regionalgeologiske o
Page 53 and 54: Figur 4.5. A. Stor grundvandsudstr
Page 55 and 56: Luftfotos 1:25.000 F.eks. Danish Se
Page 57 and 58: (Geodætisk Institut, 1979a og b);
Page 59 and 60: Figur 4.12. Nordlig og sydlig skræ
Page 61 and 62: kapitlet. Ved Stordal er der observ
Page 63 and 64: De menneskeskabte varianter ’Deta
Page 65 and 66: 5.1.1 Hydraulisk ledningsevne Det o
Page 67 and 68:
Figur 5.1 Den hydrauliske ledningse
Page 69 and 70:
Q 3 Q 2 Q 1 Ådalsmagasin Figur 5.2
Page 71 and 72:
dere dækkede undersøgelsen en 860
Page 73 and 74:
Figur 5.6. Lavmose ved Voldby Bæk
Page 75 and 76:
Ved Stevns Å nær Hellested viste
Page 77 and 78:
Figur 5.10. Lokaliteter ved Haller
Page 79 and 80:
vandløbet. Målingerne tyder på,
Page 81 and 82:
Tabel 5.3 Opsummering af styrende p
Page 83 and 84:
- skal analyserne i feltprogrammets
Page 85 and 86:
6.5 Forslag til aftestningsområder
Page 87 and 88:
Figur 6.1. Sensors and Software pul
Page 89:
Figur 6.3. Georadarprofiler fra Sø
Page 92 and 93:
92 I fase 3 udvikles og testes oper
Page 94 and 95:
94 Bærentzen, R. 1997. Opstilling
Page 96 and 97:
96 Hoffmann, C.C., Pedersen, M.L. a
Page 98 and 99:
98 Ph. D. afhandlingen ”Stream-fl
Page 100 and 101:
100 Winter, T.C. 1995a. Recent adva
Page 102 and 103:
102 reducerede forhold dominerer de
Page 104 and 105:
104 Bilag 2 Hydrologiske processer
Page 106 and 107:
106 På figur B2.2 er en typisk geo
Page 108 and 109:
108 Figur B2.3 Karakteristiske åda
Page 110 and 111:
110 Bilag 3 Redoxprocesser Elektrok
Page 112 and 113:
112 Bilag 4 Testkortlægning med ge
Page 114 and 115:
114 Figur B4.4 Georadarprofilerne L
Page 116 and 117:
116 Søbyvad Langs Gjern Å ved Sø
Page 118 and 119:
118 Figur B4.8 Georadarprofilerne L
Page 120 and 121:
120 Smingevad Langs Gjern Å ved Sm
show all

PDF-format - Miljøstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?