PDF-format - Miljøstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

50 skabskort er af stor målestok (ikke angivet), og at tolkninger ikke alle steder er lige præcise. Vurderes det nødvendigt med et nærmere kendskab til den genetiske dannelseshistorie, eller er der ligefrem behov for en ny kortbladsanalyse, kan topografiske kort i form af kurveplaner, Aerial Information System (AIS), luftfoto, geologisk funderede tematiske kort og endelig litteraturen inddrages. Metodikken for kortbladsanalyse er kendt og beskrives derfor ikke yderligere her. Af relevante data kan nævnes: Data Målestok Reference / Udgiver Uden ny kortbladsanalyse: • Tematiske kort - Danmarks Digitale Jordartskort 1:25.000 GEUS - Danmarks Digitale Jordartskort 1:200.000 GEUS - Per Smeds Landskabskort - Geografforlaget Data Målestok Reference / Udgiver Med ny kortbladsanalyse: • Topografiske kort - Sognekort 1:20.000 KMS - Generalstabens kort 1:20.000 KMS - 4-cm kort 1:25.000 KMS - TOP10DK 1:10.000 KMS - Kurveplaner Diverse KMS og andre • Tematiske kort - Danmarks Digitale Jordartskort 1:25.000 GEUS - Danmarks Digitale Jordartskort 1:200.000 GEUS - Per Smeds Landskabskort INGEN Geografforlaget - Areal Information System (AIS, digital) Diverse DMU- Silkeborg ajourfører disse. • Ortofoto 1:25.000 F.eks. Danmarks Digitale Ortofoto (DDO) fra Kampsax (1995 og 1999) • Luftfotos 1:25.000 F.eks. Danish Secret Service (1954) • Litteraturen - Diverse 4.3.3 Tilgrænsende grundvandsmagasin (niveau III) Til klassificering af enheden tilgrænsende grundvandsmagasin skal der benyttes en regional geologisk og hydrogeologisk kortlægning af oplandet. I et vist omfang findes sådanne for de forskellige amter, men de har ikke altid tilstrækkelig detaljeringsgrad. Normalt kan analysen baseres på et studie af den ved kortlægningen udarbejdede litteratur med tilhørende tematiske kort (f.eks. jordartskort og basisdatakort) og databaseinformation (f.eks. JUPITER og
GERDA). Er den regionalgeologiske og hydrogeologiske kortlægning af oplandet ufuldstændig eller mangelfuld, bør der ske opdatering heraf. Metodikker hertil er velkendte og skal derfor ikke beskrives yderligere her. Relevante eksisterende data omfatter f.eks.: Data Målestok Reference / Udgiver • Tematiske kort - Danmarks Digitale Jordartskort 1:25.000 GEUS - Danmarks Digitale Jordartskort 1:200.000 GEUS - Geologiske Basisdatakort 1:50.000 GEUS - Geologiske kort over Danmark 1:400.000 GEUS (DGU) - Areal Information System (AIS, digital) Diverse DMU- Silkeborg ajourfører disse. • Danmarks geologiske database ZEUS (JUPITER) - GEUS • Den nationale geofysiske database GERDA - GEUS • Litteraturen - Diverse 4.3.4 Hovedtype (niveau IV) Som nævnt i afsnit 4.2 anvendes ådalens bredde, relief, nedskæringsgrad, samt ådalens tilgrænsende grundvandsmagasin til at klassificere hovedtypen. Bredden af ådalen kan estimeres ud fra f.eks. 4-cm kort eller kurveplaner; men et mere præcist billede opnås ved en digitalisering på grundlag af ortofotos og luftfotos (Langhoff, 2001). Det kan være nødvendigt at korrigere bredden efter feltverificeringen, da krat og træer på fotos kan gøre det umuligt at bestemme skræntfodens position. Denne kan også være vanskelig at bestemme uden feltrekognoscering, såfremt overgangen til den tilgrænsende terrasse er jævn. En Digital Terræn Model (DTM) med en stor vertikal opløsning kunne med fordel også anvendes. Det understreges, at luftfotos, analyseret ved hjælp af spejlstereoskopi, altid bør anvendes, idet denne metode ofte afslører strukturer i landskabet, som ikke ellers er beskrevet andet steds (Kuehn et al, 2000; Langhoff, 2001). Det anbefales at anvende ortofotos som baggrundskort for digitalisering af diverse geomorfologiske grænser. De nyeste landsdækkende ortofotos har en pixellængde på 40 cm, en anbefalet målestok på 1:25.000 og en plannøjagtighed på omkring 2,5 pixels, cirka en meter (Kampsax, 1999). Imidlertid kan egentlige anbefalinger til nøjagtighedskriterier for digitaliseringen af de ådalsmorfologiske grænser først gives efter en verificering af interaktionstypologien og kortlægningsmetodikken. Dette forventes udført i en senere fase. Til bestemmelse af relieffet kan enten DTM eller en topografisk kurveplan benyttes. Nedskæringsgraden kan evt. vurderes ud fra boreoplysninger eller geofysiske undersøgelser i området. Størrelsen af de til ådalen tilgrænsende aflejringer vurderes som beskrevet ovenfor (afsnit 4.3.3). 51
Page 1 and 2: Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen
Page 3 and 4: Indhold SAMMENFATNING OG KONKLUSION
Page 5 and 6: Sammenfatning og konklusioner Ved f
Page 7 and 8: Summary and conclusions Introductor
Page 9 and 10: 1 Indledning 1.1 Projektformål For
Page 11 and 12: at opnå sammenhæng mellem udpegni
Page 14 and 15: 14 2 Ådalens tilblivelse 2.1 Danne
Page 16 and 17: 16 I Vestjylland anvendtes tidliger
Page 18 and 19: 18 Tabel 2.3 Deponering af sediment
Page 20 and 21: 20 Figur 3.1. Konceptuel skitse ove
Page 22 and 23: 22 ende hydrauliske parametre en me
Page 24 and 25: 24 fattigt. Det vil endvidere sands
Page 26 and 27: 26 samme samlede afstrømmende vand
Page 28 and 29: 28 Figur 3.5. Hydrogeologiske profi
Page 30 and 31: 30 3.2.2 Biogeokemiske processer i
Page 32 and 33: 32 3.2.4 Faktorer af betydning for
Page 34: 34 niummineraler (Richardson, 1985)
Page 37 and 38: Figur 4.1. Illustration af definiti
Page 39 and 40: VI Antropogen(e) variant(er) Antrop
Page 41 and 42: I glacialt dominerede områder, hvo
Page 43 and 44: kolonne er opført henholdsvis åda
Page 45 and 46: Tabel 4.3 Karakterisering og beskri
Page 47 and 48: f.eks. ådalens aflejringer hydraul
Page 49: • Dambrug Eksempel: Barslund Bæk
Page 53 and 54: Figur 4.5. A. Stor grundvandsudstr
Page 55 and 56: Luftfotos 1:25.000 F.eks. Danish Se
Page 57 and 58: (Geodætisk Institut, 1979a og b);
Page 59 and 60: Figur 4.12. Nordlig og sydlig skræ
Page 61 and 62: kapitlet. Ved Stordal er der observ
Page 63 and 64: De menneskeskabte varianter ’Deta
Page 65 and 66: 5.1.1 Hydraulisk ledningsevne Det o
Page 67 and 68: Figur 5.1 Den hydrauliske ledningse
Page 69 and 70: Q 3 Q 2 Q 1 Ådalsmagasin Figur 5.2
Page 71 and 72: dere dækkede undersøgelsen en 860
Page 73 and 74: Figur 5.6. Lavmose ved Voldby Bæk
Page 75 and 76: Ved Stevns Å nær Hellested viste
Page 77 and 78: Figur 5.10. Lokaliteter ved Haller
Page 79 and 80: vandløbet. Målingerne tyder på,
Page 81 and 82: Tabel 5.3 Opsummering af styrende p
Page 83 and 84: - skal analyserne i feltprogrammets
Page 85 and 86: 6.5 Forslag til aftestningsområder
Page 87 and 88: Figur 6.1. Sensors and Software pul
Page 89: Figur 6.3. Georadarprofiler fra Sø
Page 92 and 93: 92 I fase 3 udvikles og testes oper
Page 94 and 95: 94 Bærentzen, R. 1997. Opstilling
Page 96 and 97: 96 Hoffmann, C.C., Pedersen, M.L. a
Page 98 and 99: 98 Ph. D. afhandlingen ”Stream-fl
Page 100 and 101:
100 Winter, T.C. 1995a. Recent adva
Page 102 and 103:
102 reducerede forhold dominerer de
Page 104 and 105:
104 Bilag 2 Hydrologiske processer
Page 106 and 107:
106 På figur B2.2 er en typisk geo
Page 108 and 109:
108 Figur B2.3 Karakteristiske åda
Page 110 and 111:
110 Bilag 3 Redoxprocesser Elektrok
Page 112 and 113:
112 Bilag 4 Testkortlægning med ge
Page 114 and 115:
114 Figur B4.4 Georadarprofilerne L
Page 116 and 117:
116 Søbyvad Langs Gjern Å ved Sø
Page 118 and 119:
118 Figur B4.8 Georadarprofilerne L
Page 120 and 121:
120 Smingevad Langs Gjern Å ved Sm
show all

PDF-format - Miljøstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?