PDF-format - Miljøstyrelsen

en mindre pH stigning i det aktivt denitrificerende område. Da pyritdannelse
formentlig er en langsom proces i ferske vådområder på grund af ringe
2-
tilførsel af udgangsprodukterne (Fe og SO ) er pyrit en begrænset ressource
4
på lang sigt modsat organisk stof, hvor der sker en stadig tilførsel via
primærproduktionen.
Denitrifikation kan foregå ved temperaturer fra 0 ºC og helt op til 60 - 70 ºC
(Firestone, 1982; Knowles, 1982). Temperaturafhængigheden er markant,
idet denitrifikationshastigheden som tommelfingerregel fordobles hver gang
temperaturen stiger 10 ºC (benævnt Q 10 ; Knowles, 1982). I en undersøgelse
af en eng med grundvandsgennemstrømning ved Stevns Å (varianttype C,
figur 4.4) fandt Hoffmann et al (1993), for temperaturintervallet 2 -20 ºC, Q 10
værdier, der varierede fra 1.98 til 3.13 for forskellige dybder af tørvepakken (0
– 160 cm).
Ved heterotrof denitrifikation afhænger hastigheden af kvaliteten af den kulstofkilde,
der skal omsættes, det vil sige om den er let eller svær at nedbryde.
Man kan ikke gå ud fra, at hele mængden af organisk materiale eller rettere indholdet
af reduceret kulstof, der groft skønnet kan sættes til 50 % af tørvægten,
kan bruges til denitrifikation, idet det organiske stof består af mange forskellige
høj- og lavmolekylære stoffer (f.eks. proteiner, sukker- og stivelsesstoffer, syrer,
m.m.), der har tjent forskellige formål mens planterne var i live (f.eks. strukturelle
komponenter og fysiologiske komponenter) og derfor ikke nedbrydes lige
nemt. Det har vist sig, at der er en positiv sammenhæng mellem denitrifikationsraten
og størrelsen af forskellige organiske kulstoffraktioner. Her kan
nævnes: Koncentrationen af vandopløseligt organisk kulstof (Burford &
Bremner, 1975), mængden af ekstraherbar organisk kulstof (Stanford et al,
1975), mikrobielt tilgængeligt kulstof og anaerobt mineraliserbart kulstof (Bijay-Singh
et al, 1988). Fælles for ovennævnte organiske fraktioner er, at de er
en del af den letomsættelige organiske kulstofpulje, og jo større den er, jo hurtigere
kan denitrifikationen forløbe - forudsat der ikke er andre begrænsende
faktorer, der indvirker på processen. Ved et kulstofindhold på under 1 – 1.5 %
(dvs. et glødetab < 3%) er denitrifikationen ikke målelig (Firestone, 1982;
Hoffmann et al, 2000b), hvilket er vigtigt at bemærke, hvis grundvandet til
eksempel løber gennem sandede lag i ådalsmagasinet. Ved en undersøgelse af
Brede å (Hoffman et al, 1998) varierede indholdet af organisk stof i et af tracéerne
mellem 0.1 og 0.8%, og der kunne ikke påvises nitratreduktion, men
— -1 -1
derimod en lille nitratudvaskning på 6 kg NO N ha år .
3
3.2.5 Fosfor
De iltfrie forhold, som ofte er fremherskende i vådområder, betyder at betingelserne
for tilbageholdelse af fosfor er dårligere end under iltrige betingelser.
Reducerede fosforforbindelser er generelt lettere opløselige og mere mobile
end oxiderede fosforforbindelser. I iltrige mineraljorde bindes den fosfor der
tilføres villigt til jordens faste partikler og kun 0.01% af den totale fosforpulje
findes i opløsning (Borggaard et al, 1991). Organiske jorde, der tilføres fosfor,
kan derimod være dårlige til at binde fosfor, bindingskapaciteten er begrænset.
Det skyldes, at indholdet af fosfatadsorbenter er lavt eller manglende. De vigtigste
fosfatadsorbenter i organiske jorde er jern- og aluminiumoxider samt
lersilikater (Richardson, 1985; Borggaard et al, 1991). Calcium er en dårlig
adsorbent, men kan danne tungt opløselige forbindelser med fosfat ved pH >
7. I tørvejorde er den mikrobielle optagelse og planternes optagelse af fosfat
væsentlige faktorer i fosforomsætningen, mens betydningen af den geokemiske
adsorption af fosfat afhænger af tørvens indhold af jern- og alumi-
33