PDF-format - Miljøstyrelsen

ske processer – især mikrobiologiske respirationsprocesser. Det drejer sig om
nedbrydning og/eller transformation af et stof til et andet stof. Som eksempel
på en vigtig nedbrydningsproces, når nitratberiget grundvand trænger gennem
ådalsmagasinet, er denitrifikationsprocessen. Her omdannes nitrat under iltfrie
forhold mikrobielt til frit kvælstof. Denne proces er udførligt beskrevet i
dette kapitel og eksempler på dens betydning gennemgået i kapitel 5.
Andre nedbrydnings- og transformationsprocesser er eksempelvis nedbrydningen
af miljøfremmede stoffer som pesticider til nedbrydningsprodukter
(metaboliter), og/eller sorption og dermed delvis inaktivering af pesticidholdigt
vand ved dets passage af det organisk rige ådalsmagasin. Et eksempel på
vådområders betydning for omsætning og sorption af pesticiderne er vist i
Dahl et al (2000). I et feltinjektionsexperiment med pesticiderne mechlorprop
(MCPP) og isoproturon (IPU) ved Voldby Bæk viser forsøget, at der sker en
nedbrydning og/eller sorption på henholdsvis 25-75% og 40-75% af de to pesticider
ved passage af et vådområde.
Ådalsmagasinet virker også som en aktiv zone imellem grundvand og overfladevand
hvad angår fosfor, som er det andet vigtige næringsstof i overfladevand
hvad angår begrænsning af algevækst i vandløb, søer og fjorde. Ved passage
af fosfatholdigt grundvand gennem den aerobe zone under vandløbsbunden
eller i toppen af ådalsmagasinet kan der ske en udfældning og/eller
sorption af fosfor til indholdet af jern- og aluminiumshydroxider og lersilikater.
Disse minerogene forbindelser er ved naturligt forekommende oversvømmelser
deponeret i ådalen og findes ofte som båndede indslag i de ellers
tørveholdige ådalsaflejringer. Indholdet af opløst fosfat i grundvand kan også
blive reduceret ved grundvandets strømning gennem ådalsmagasinet, idet der
sker et optag af fosfor i ådalsvegetationen. Endelig kan der også ske en frigivelse
af fosfor ved mineralisering af aflejringer i ådalsmagasinet. Dette er især
tilfældet ved anthropogene indgreb som dræning og grøftning (se kapitel 2).
Den geologiske opbygning af ådalsmagasinet er ofte præget af stor variabilitet
med vekslende indslag af minerogene og organogene jordlag og deraf følgende
variation i de karakteristika, der har betydning for stofomsætning i ådalsmagasinet.
Nogle af de stoffer, der transporteres med vandet gennem de vandførende lag
i ådalsmagasinet, vil kunne blive ændret undervejs via forskellige biogeokemiske
processer – især mikrobiologiske respirationsprocesser. Nedbrydning af
stof, transformation af et stof til et andet eller tilbageholdelsen af stof er betinget
af både det kemiske og fysiske miljø, stoffet befinder sig i på det givne
tidspunkt på vejen gennem ådalsmagasinet.
Kendskab til grundvandets sammensætning langs strømningsvejene og viden
om de hydrogeologiske og arealanvendelsesmæssige forhold i såvel opland
som ådal kan give information om kvaliteten af det grundvand, der tilføres
vandløb (og søer) gennem ådalsmagasinet.
Nedenstående beskrivelse af typiske biogeokemiske processer, der kan foregå i
ådalsmagasinet gennemgåes med udgangspunkt i et eksempel, hvor det antages
at ådalen er udrænet og at grundvandet følger de naturlige strømningsveje,
der er betinget af de givne hydrogeologiske og geomorfologiske forhold i opland
og ådal, som er nærmere beskrevet i kapitel 3.1.
29