PDF-format - Miljøstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

42 Tilgrænsende grundvandsmagasin omfatter • Højpermeable lag Eksempel: Kalk; sand • Semipermeable lag Eksempel: Till • Lavpermeable lag Eksempel: Fedt tertiært ler 4.2.4 Hovedtype (Niveau IV) Definition Den fjerde enhed, hovedtypen, tager udgangspunkt i, at variationer i ådalens topografi (bredde, relief, nedskæring) er styrende for ådalsmagasinets opfyldningsgrad og kan endvidere bruges sammen med de tilgrænsende aflejringers karakteristika til at vurdere grundvandstilstrømningens størrelse, kvalitet og alder. Beskrivelse Kendskabet til ådalens genese og ådalens topografi (bredde, relief og nedskæring) giver mulighed for at vurdere den sedimentologiske karakter af de materialer, som opfylder ådalen. Ådalsmagasinets fordeling af organiske og minerogene lag og lagenes fysiske og kemiske egenskaber er styrende for, hvorledes vand kan tilføres ådalen og for vandets opholdstid. Desuden bestemmer ådalssedimenternes karakter muligheden for kemiske reaktioner, hvorigennen stoffer, som transporteres med vandet, kan reagere med sedimenterne og bindes eller omsættes eller, om stoffer kan frigives fra sedimenterne til det gennemsivende vand. Generelt vil gælde at ådalens bredde og nedskæring øges fra udspringet, indtil ådalen eventuelt munder ud på en flodslette i nærheden af havet. Eventuelt kan der optræde ændringer i nedskæringsforholdene, hvor ådalen f.eks. møder en større afsmeltningsslette med beskedent relief. Kombinerer man ådalens tilgrænsende grundvandsmagasin med ådalens hovedtype, giver dette mulighed for at vurdere grundvandstilstrømningens mængde, stabilitet og vandkvalitet. Hvor det tilstrømmende grundvand er af lokal oprindelse, vil den tilstrømmende grundvandsmængde være lille og strømningsmønstret i ådalsmagasinet vil være fluktuerende. Såfremt ådalsmagasinet har lille udstrækning, vil også den gennemsnitlige opholdstid i ådalsmagasinet være lille. Nedbør og fordampning vil være væsentlige størrelser i vandbalancen for ådalsmagasinet, og det tilstrømmende grundvand vil være ungt, aerobt, næringsrigt og kan evt. indeholde pesticider. Hvor det tilstrømmende grundvand er af regional oprindelse vil grundvandsstrømningen være stor og strømningsmønstret i ådalsmagasinet vil være tidsmæssigt mere udjævnet. Er ådalsmagasinet stort, vil også vandet her have lille gennemsnitlig opholdstid i ådalsmagasinet. Grundvand vil i dette tilfælde være det dominerende led i vandbalancen for ådalsmagasinet, og det vil være gammelt, anaerobt, næringsfattigt, og vil sandsynligvis ikke indeholde pesticider. Hovedtyperne Der er foreslået 11 hovedtyper af ådale. En oversigt over disse ses i tabel 4.3 med tilhørende stiliserede tværsnit i figur 4.2a & b. I tabellens første og anden
kolonne er opført henholdsvis ådalens topografiske karakteristika og det tilgrænsende magasins karakteristika. Vurdering af ådalens hydrologi og af vandkvaliteten af det til ådalen tilstrømmende grundvand fremgår af henholdsvis kolonne tre og fire. Som det fremgår af tabel 4.3, findes hovedtyperne 1 til 5 oftest indenfor landskabstypen moræne (fig. 4.2a), mens hovedtype 6 til 10 oftest findes indenfor landskabstypen smeltevandsslette (fig. 4.2b). I hævede marine aflejringer findes endvidere hovedtype 11 (fig. 4.2b). 43
Page 1 and 2: Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen
Page 3 and 4: Indhold SAMMENFATNING OG KONKLUSION
Page 5 and 6: Sammenfatning og konklusioner Ved f
Page 7 and 8: Summary and conclusions Introductor
Page 9 and 10: 1 Indledning 1.1 Projektformål For
Page 11 and 12: at opnå sammenhæng mellem udpegni
Page 14 and 15: 14 2 Ådalens tilblivelse 2.1 Danne
Page 16 and 17: 16 I Vestjylland anvendtes tidliger
Page 18 and 19: 18 Tabel 2.3 Deponering af sediment
Page 20 and 21: 20 Figur 3.1. Konceptuel skitse ove
Page 22 and 23: 22 ende hydrauliske parametre en me
Page 24 and 25: 24 fattigt. Det vil endvidere sands
Page 26 and 27: 26 samme samlede afstrømmende vand
Page 28 and 29: 28 Figur 3.5. Hydrogeologiske profi
Page 30 and 31: 30 3.2.2 Biogeokemiske processer i
Page 32 and 33: 32 3.2.4 Faktorer af betydning for
Page 34: 34 niummineraler (Richardson, 1985)
Page 37 and 38: Figur 4.1. Illustration af definiti
Page 39 and 40: VI Antropogen(e) variant(er) Antrop
Page 41: I glacialt dominerede områder, hvo
Page 45 and 46: Tabel 4.3 Karakterisering og beskri
Page 47 and 48: f.eks. ådalens aflejringer hydraul
Page 49 and 50: • Dambrug Eksempel: Barslund Bæk
Page 51 and 52: GERDA). Er den regionalgeologiske o
Page 53 and 54: Figur 4.5. A. Stor grundvandsudstr
Page 55 and 56: Luftfotos 1:25.000 F.eks. Danish Se
Page 57 and 58: (Geodætisk Institut, 1979a og b);
Page 59 and 60: Figur 4.12. Nordlig og sydlig skræ
Page 61 and 62: kapitlet. Ved Stordal er der observ
Page 63 and 64: De menneskeskabte varianter ’Deta
Page 65 and 66: 5.1.1 Hydraulisk ledningsevne Det o
Page 67 and 68: Figur 5.1 Den hydrauliske ledningse
Page 69 and 70: Q 3 Q 2 Q 1 Ådalsmagasin Figur 5.2
Page 71 and 72: dere dækkede undersøgelsen en 860
Page 73 and 74: Figur 5.6. Lavmose ved Voldby Bæk
Page 75 and 76: Ved Stevns Å nær Hellested viste
Page 77 and 78: Figur 5.10. Lokaliteter ved Haller
Page 79 and 80: vandløbet. Målingerne tyder på,
Page 81 and 82: Tabel 5.3 Opsummering af styrende p
Page 83 and 84: - skal analyserne i feltprogrammets
Page 85 and 86: 6.5 Forslag til aftestningsområder
Page 87 and 88: Figur 6.1. Sensors and Software pul
Page 89: Figur 6.3. Georadarprofiler fra Sø
Page 92 and 93:
92 I fase 3 udvikles og testes oper
Page 94 and 95:
94 Bærentzen, R. 1997. Opstilling
Page 96 and 97:
96 Hoffmann, C.C., Pedersen, M.L. a
Page 98 and 99:
98 Ph. D. afhandlingen ”Stream-fl
Page 100 and 101:
100 Winter, T.C. 1995a. Recent adva
Page 102 and 103:
102 reducerede forhold dominerer de
Page 104 and 105:
104 Bilag 2 Hydrologiske processer
Page 106 and 107:
106 På figur B2.2 er en typisk geo
Page 108 and 109:
108 Figur B2.3 Karakteristiske åda
Page 110 and 111:
110 Bilag 3 Redoxprocesser Elektrok
Page 112 and 113:
112 Bilag 4 Testkortlægning med ge
Page 114 and 115:
114 Figur B4.4 Georadarprofilerne L
Page 116 and 117:
116 Søbyvad Langs Gjern Å ved Sø
Page 118 and 119:
118 Figur B4.8 Georadarprofilerne L
Page 120 and 121:
120 Smingevad Langs Gjern Å ved Sm
show all

PDF-format - Miljøstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?