PDF-format - Miljøstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

40 Tabel 4.2 Klassificering af ådale i typeområder. Beskrivelse I f.eks. grundfjeld uden sprækker foregår strømning på overfladen. Med et stigende antal sprækker i grundfjeldet betinger disse, at en større og større andel af strømningen foregår her, men strømningens udbredelse er helt bestemt af forekomsten af sprækker (præferentielt strømning). I sedimentære aflejringer foregår grundvandsstrømningen som en funktion af porøsitet, permeabilitet og konsolidering. I sedimenter er den karakteristiske enhed for strømningen et vandførende lag, som tillader vandet at strømme (horisontalt) i alle retninger. I semipermeable lag foregår ingen nævneværdig horisontal strømning, men langsom vertikal op- eller nedsivning over udstrakte arealer kan alligevel have stor betydning for de regionale strømningsforhold. Geologisk aflejringsmiljø omfatter • Sedimentært Eksempel: Størstedelen af Danmark • Grundfjeld Eksempel: Dele af Bornholm Bortset fra Bornholm er det sedimentære geologiske aflejringsmiljø helt dominerende i Danmark, og grundfjeld belyses ikke yderligere her. 4.2.2 Landskabstype (Niveau II) Definition Anden enhed er landskabstypen, som er dannet af processer, hvis karakter varierer geografisk indenfor det geologiske aflejringsmiljø. Hver landskabstype indeholder derfor karakteristiske geologiske lagfølger og en karakteristisk geomorfologi. Beskrivelse Kendskabet til aflejringernes dannelseshistorie giver mulighed for at vurdere de geologiske lagfølger, hydrogeologiske parametre, samt porevandets overordnede hydrokemiske sammensætning. I Danmark finder vi såvel glaciale som postglaciale aflejringer indenfor det sedimentære geologiske aflejringsmiljø.
I glacialt dominerede områder, hvor tills er blevet aflejret, vil man forvente en geologisk lagfølge bestående enten af vekslende bundmoræne- og smeltevandslag eller randmoræne-strøg med opskudte flager. De hydrogeologiske parametre vil variere afhængigt af till / flage sammensætningen, mens de hydrokemiske forhold også vil afhænge af den topografiske placering (se kapitel 3 og hovedtype nedenfor). På smeltevandssletter vil man forvente en mere homogen lagfølge bestående af alluviale, højpermeable aflejringer med relativ stor effektiv porøsitet. Grundvandspejlet vil findes i det øverste vandførende lag (frit magasin). Grundvandet kan have lav pH og et højt indhold af ferrojern og næringssalte. I områder med postglaciale hævede havaflejringer eller inddigede områder kan porevandet være mere saltholdigt end i de glaciale aflejringer og indeholde sulfat som følge af iltning af pyrit. Den geologiske lagfølge og de hydrogeologiske parametre vil variere fra sted til sted. I Nordjylland består de postglaciale havaflejringer (Yoldiafladen og Littorinafladen) af både sand, silt, ler og gytje (Andersen og Sjørring, 1992). Klitlandskaber vil ofte have en homogen geologisk lagfølge bestående af finteller mellemkornet sand, og undertiden domineres flade strækninger mellem klitterne af et grundvandspejl, som ligger tæt på terræn. Porevandets næringsindhold er ofte lavt, og tørdeposition af salt langs kysten vil kunne øge saliniteten lokalt. Den hydrauliske ledningsevne og magasintal er afhængig af kornstørrelsen og kan variere en del. En speciel landskabstype er områderne med forskvandsaflejringer - ofte med et højt eller dominerende indhold af organisk materiale. For søaflejringer og højmoser vil den hydrauliske ledningsevne og effektive porøsitet ofte være lav. Derimod kan højmosens porøsitet blive endog meget højt (0.9, se afsnit 5.1.2). Specielt højmoserne er karakteriseret af næringsfattigt porevand, mens indholdet i lavmoserne er højere. Landskabtyperne omfatter • Smeltevandslette Eksempel: Karup Hedeslette, Midtjylland • Moræne Eksempel: Større dele af Østdanmark • Hævede havaflejringer Eksempel: Største dele af Vendsyssel • Inddigede områder Eksempel: Kolindsund, Lammefjordn. • Ferskvandsaflejringer Eksempel: Store og Lille Vildmose • Klitlandskaber Eksempel: Jyllands vestkyst 4.2.3 Tilgrænsende grundvandsmagasin (Niveau III) Definition Den tredje enhed er den hydrogeologiske karakter af de til ådalen tilgrænsende geologiske lag. Disses hydrauliske egenskaber er afgørende for størrelsen af grundvandstilstrømningen til ådalen. Beskrivelse Omkranses ådalen af lav- eller semipermeable aflejringer vil grundvandstilstrømningen være domineret af overfladenære grundvandsbidrag (drænvand, interflow). Derimod vil den overfladenære grundvandstilstrømning blive suppleret med tilstrømning af grundvand fra dybereliggende vandførende lag, såfremt disse er til stede og har hydraulisk forbindelse til ådalens aflejringer. 41
Page 1 and 2: Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen
Page 3 and 4: Indhold SAMMENFATNING OG KONKLUSION
Page 5 and 6: Sammenfatning og konklusioner Ved f
Page 7 and 8: Summary and conclusions Introductor
Page 9 and 10: 1 Indledning 1.1 Projektformål For
Page 11 and 12: at opnå sammenhæng mellem udpegni
Page 14 and 15: 14 2 Ådalens tilblivelse 2.1 Danne
Page 16 and 17: 16 I Vestjylland anvendtes tidliger
Page 18 and 19: 18 Tabel 2.3 Deponering af sediment
Page 20 and 21: 20 Figur 3.1. Konceptuel skitse ove
Page 22 and 23: 22 ende hydrauliske parametre en me
Page 24 and 25: 24 fattigt. Det vil endvidere sands
Page 26 and 27: 26 samme samlede afstrømmende vand
Page 28 and 29: 28 Figur 3.5. Hydrogeologiske profi
Page 30 and 31: 30 3.2.2 Biogeokemiske processer i
Page 32 and 33: 32 3.2.4 Faktorer af betydning for
Page 34: 34 niummineraler (Richardson, 1985)
Page 37 and 38: Figur 4.1. Illustration af definiti
Page 39: VI Antropogen(e) variant(er) Antrop
Page 43 and 44: kolonne er opført henholdsvis åda
Page 45 and 46: Tabel 4.3 Karakterisering og beskri
Page 47 and 48: f.eks. ådalens aflejringer hydraul
Page 49 and 50: • Dambrug Eksempel: Barslund Bæk
Page 51 and 52: GERDA). Er den regionalgeologiske o
Page 53 and 54: Figur 4.5. A. Stor grundvandsudstr
Page 55 and 56: Luftfotos 1:25.000 F.eks. Danish Se
Page 57 and 58: (Geodætisk Institut, 1979a og b);
Page 59 and 60: Figur 4.12. Nordlig og sydlig skræ
Page 61 and 62: kapitlet. Ved Stordal er der observ
Page 63 and 64: De menneskeskabte varianter ’Deta
Page 65 and 66: 5.1.1 Hydraulisk ledningsevne Det o
Page 67 and 68: Figur 5.1 Den hydrauliske ledningse
Page 69 and 70: Q 3 Q 2 Q 1 Ådalsmagasin Figur 5.2
Page 71 and 72: dere dækkede undersøgelsen en 860
Page 73 and 74: Figur 5.6. Lavmose ved Voldby Bæk
Page 75 and 76: Ved Stevns Å nær Hellested viste
Page 77 and 78: Figur 5.10. Lokaliteter ved Haller
Page 79 and 80: vandløbet. Målingerne tyder på,
Page 81 and 82: Tabel 5.3 Opsummering af styrende p
Page 83 and 84: - skal analyserne i feltprogrammets
Page 85 and 86: 6.5 Forslag til aftestningsområder
Page 87 and 88: Figur 6.1. Sensors and Software pul
Page 89: Figur 6.3. Georadarprofiler fra Sø
Page 92 and 93:
92 I fase 3 udvikles og testes oper
Page 94 and 95:
94 Bærentzen, R. 1997. Opstilling
Page 96 and 97:
96 Hoffmann, C.C., Pedersen, M.L. a
Page 98 and 99:
98 Ph. D. afhandlingen ”Stream-fl
Page 100 and 101:
100 Winter, T.C. 1995a. Recent adva
Page 102 and 103:
102 reducerede forhold dominerer de
Page 104 and 105:
104 Bilag 2 Hydrologiske processer
Page 106 and 107:
106 På figur B2.2 er en typisk geo
Page 108 and 109:
108 Figur B2.3 Karakteristiske åda
Page 110 and 111:
110 Bilag 3 Redoxprocesser Elektrok
Page 112 and 113:
112 Bilag 4 Testkortlægning med ge
Page 114 and 115:
114 Figur B4.4 Georadarprofilerne L
Page 116 and 117:
116 Søbyvad Langs Gjern Å ved Sø
Page 118 and 119:
118 Figur B4.8 Georadarprofilerne L
Page 120 and 121:
120 Smingevad Langs Gjern Å ved Sm
show all

PDF-format - Miljøstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?