PDF-format - Miljøstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

18 Tabel 2.3 Deponering af sediment, organisk stof og fosfor ved overrislinger og oversvømmelser af en ådal i den nedre del af Gjern Å før tilløbet til Gudenåen i vinteren 1992/93 (efter Kronvang et al, 2002). Antal dage Deponering på engareal Sediment (g tørstof/m 2 Organisk stof ) (g tørstof/m 2 Fosfor ) (g P/m 2 ) Overrisling gennem grøft 14 42 16 0,16 Oversvømmelse fra vandløb 9 254 70 1,18 Overrisling gennem grøft 5 68 19 0,19 Oversvømmelse fra vandløb 9 1205 198 3,75 Oversvømmelse fra vandløb 21 3002 360 6,50
3 Processer i ådale Ådale er beliggende langs vandløb i de laveste områder af landskabet. De er en del af det hydrologiske kontinuum. Fra indstrømningsområderne i oplandet passerer grundvandet igennem ådalssedimenterne på vej mod vandløbet. Ådalene er i Danmark oftest udstrømningsområder for grundvand. På grund af deres særlige geologiske og biogeokemiske forhold påvirker de vandkvaliteten af det gennemstrømmende vand. 3.1 Hydrologiske processer i ådale 3.1.1 Konceptuel ramme og anvendt nomenklatur For at få indblik i styrende processer og parametre for vand- og stofomsætningen i ådale er det vigtigt at tage udgangspunkt i en forståelse af strømningsforholdene i ådalen. På figur 3.1(1) og 3.1(2) er konceptuelle skitser af en ådal illusteret med angivelse af anvendt nomenklatur for henholdsvis geomorfologiske og hydrologiske forhold. De naturlige og menneskeskabte varianter (figur 3.1(3)) er nærmere beskrevet i afsnit 4.2.5. Interaktionen mellem grundvand og overfladevand bliver i dette projekt betragtet som udvekslingen mellem tre magasiner: det tilgrænsende grundvandsmagasin, ådalsmagasinet og vandløbet. Ådalsmagasinet består samlet af de vekslende lag af diluviale, alluviale, gytjeog tørveaflejringer, der delvist har opfyldt dalen efter de daldannende processer, har udformet selve dalnedskæringen i det ældre geologiske underlag. Under dette ligger det tilgrænsende grundvandsmagasin, der føder ådalen med grundvand. Hvorvidt grundvandstilstrømningen er af lokal, overfladenær oprindelse eller af regional, dyb oprindelse eller er en blanding af begge afgøres af geomorfologiske og hydrogeologiske forhold i oplandet omkring ådalen. Det sidste magasin udgøres af vandløbet. Hvorledes afstrømningen fra ådalsmagasinet til vandløbet forløber styres af grundvandets trykforhold i relation til vandstanden i vandløbet, jordoverfladens beliggenhed, fordelingen af høj- og lavpermeable lag i ådalsmagasinet, permeabiliteten af selve vandløbsbunden og endelig mængden af gennemstrømmende vand. Afstrømningen kan således finde sted overfladisk eller ved overfladenær (inkl. drænafstrømning og øvre grundvand) eller dyb grundvandsafstrømning. 19
Page 1 and 2: Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen
Page 3 and 4: Indhold SAMMENFATNING OG KONKLUSION
Page 5 and 6: Sammenfatning og konklusioner Ved f
Page 7 and 8: Summary and conclusions Introductor
Page 9 and 10: 1 Indledning 1.1 Projektformål For
Page 11 and 12: at opnå sammenhæng mellem udpegni
Page 14 and 15: 14 2 Ådalens tilblivelse 2.1 Danne
Page 16 and 17: 16 I Vestjylland anvendtes tidliger
Page 20 and 21: 20 Figur 3.1. Konceptuel skitse ove
Page 22 and 23: 22 ende hydrauliske parametre en me
Page 24 and 25: 24 fattigt. Det vil endvidere sands
Page 26 and 27: 26 samme samlede afstrømmende vand
Page 28 and 29: 28 Figur 3.5. Hydrogeologiske profi
Page 30 and 31: 30 3.2.2 Biogeokemiske processer i
Page 32 and 33: 32 3.2.4 Faktorer af betydning for
Page 34: 34 niummineraler (Richardson, 1985)
Page 37 and 38: Figur 4.1. Illustration af definiti
Page 39 and 40: VI Antropogen(e) variant(er) Antrop
Page 41 and 42: I glacialt dominerede områder, hvo
Page 43 and 44: kolonne er opført henholdsvis åda
Page 45 and 46: Tabel 4.3 Karakterisering og beskri
Page 47 and 48: f.eks. ådalens aflejringer hydraul
Page 49 and 50: • Dambrug Eksempel: Barslund Bæk
Page 51 and 52: GERDA). Er den regionalgeologiske o
Page 53 and 54: Figur 4.5. A. Stor grundvandsudstr
Page 55 and 56: Luftfotos 1:25.000 F.eks. Danish Se
Page 57 and 58: (Geodætisk Institut, 1979a og b);
Page 59 and 60: Figur 4.12. Nordlig og sydlig skræ
Page 61 and 62: kapitlet. Ved Stordal er der observ
Page 63 and 64: De menneskeskabte varianter ’Deta
Page 65 and 66: 5.1.1 Hydraulisk ledningsevne Det o
Page 67 and 68: Figur 5.1 Den hydrauliske ledningse
Page 69 and 70:
Q 3 Q 2 Q 1 Ådalsmagasin Figur 5.2
Page 71 and 72:
dere dækkede undersøgelsen en 860
Page 73 and 74:
Figur 5.6. Lavmose ved Voldby Bæk
Page 75 and 76:
Ved Stevns Å nær Hellested viste
Page 77 and 78:
Figur 5.10. Lokaliteter ved Haller
Page 79 and 80:
vandløbet. Målingerne tyder på,
Page 81 and 82:
Tabel 5.3 Opsummering af styrende p
Page 83 and 84:
- skal analyserne i feltprogrammets
Page 85 and 86:
6.5 Forslag til aftestningsområder
Page 87 and 88:
Figur 6.1. Sensors and Software pul
Page 89:
Figur 6.3. Georadarprofiler fra Sø
Page 92 and 93:
92 I fase 3 udvikles og testes oper
Page 94 and 95:
94 Bærentzen, R. 1997. Opstilling
Page 96 and 97:
96 Hoffmann, C.C., Pedersen, M.L. a
Page 98 and 99:
98 Ph. D. afhandlingen ”Stream-fl
Page 100 and 101:
100 Winter, T.C. 1995a. Recent adva
Page 102 and 103:
102 reducerede forhold dominerer de
Page 104 and 105:
104 Bilag 2 Hydrologiske processer
Page 106 and 107:
106 På figur B2.2 er en typisk geo
Page 108 and 109:
108 Figur B2.3 Karakteristiske åda
Page 110 and 111:
110 Bilag 3 Redoxprocesser Elektrok
Page 112 and 113:
112 Bilag 4 Testkortlægning med ge
Page 114 and 115:
114 Figur B4.4 Georadarprofilerne L
Page 116 and 117:
116 Søbyvad Langs Gjern Å ved Sø
Page 118 and 119:
118 Figur B4.8 Georadarprofilerne L
Page 120 and 121:
120 Smingevad Langs Gjern Å ved Sm
show all

PDF-format - Miljøstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?