03.05.2013 Views

PDF-format - Miljøstyrelsen

PDF-format - Miljøstyrelsen

PDF-format - Miljøstyrelsen

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

3.1.2 Grundvandstilstrømning til ådalsmagasinet

Overordnet set styres interaktionen mellem det tilstødende grundvandsmagasin

og ådalsmagasinet af klimaet og af den geologiske og geomorfologiske opbygning

i oplandet til ådalen.

Årsnedbøren varierer i Danmark mellem ca 700 mm i Storebæltsregionen til

ca 1100 mm i midt Sønderjylland. Den aktuelle fordampning er af størrelsesordenen

450-500 mm på årsbasis overalt i Danmark. Det giver en positiv

netto-nedbør (nedbør – fordampning) overalt i Danmark, og derfor en netto

grundvandsdannelse i indstrømningsområderne i oplandet. Der er dog ret

store regionale forskelle på netto-nedbøren indenfor landet, idet Storebæltsregionens

netto-nedbør kun beløber sig til ca 200 mm årligt, mens midt Sønderjyllands

netto- nedbør beløber sig til ca 600 mm årligt.

Ådalene er som hovedregel udstrømningsområder for grundvand i Danmark.

Afgørende for størrelsesordenen af grundvandstilstrømningen til ådalene er

imidlertid, hvor stor en andel af netto-nedbøren, der når grundvandsmagasiner,

der har hydraulisk kontakt med ådalsmagasinet. På smeltevandssletterne i

det vestlige Danmark når størsteparten af netto-nedbøren ådalens tilgrænsende

grundvandsmagasin. Kun en lille del af netto-nedbøren vil imidlertid i det

østlige Danmark nå ådalens tilgrænsende grundvandsmagasin på grund af den

lagdelte geologiske opbygning her med skiftende lag af lerede moræneaflejringer

og smeltevandsaflejringer. Der vil således være store regionale forskelle i

mængden af tilstrømmende grundvand til ådalene i Danmark.

Mængden og stabiliteten af grundvandstilstrømningen afhænger endvidere af

voluminet (mægtigheden og udbredelsen) af de magasiner, der føder ådalen.

Afstrømningen fra regionale magasiner er stabil, mens den fra lokale magasiner

er mere ustabil og nedbørsafhængig. Hastigheden af tilstrømningen afhænger

af magasinets hydrauliske ledningsevne, der atter er afhængig af texturen

(eller rettere pore- og sprækkestørrelsesfordelingen) samt af den hydrauliske

potentialegradient mellem det tilgrænsende grundvandsmagasin og

ådalsmagasinet. Sprækker, forkastninger, forskudte flager og andre mere eller

mindre lokale forhold kan ligeledes påvirke tilstrømningen til ådalene og

vandløbet drastisk.

3.1.3 Strømningsforhold i ådalsmagasinet

Strømningsmønstret i selve ådalen er i høj grad styret af den geologiske opbygning

i selve ådalen. Den rumlige fordeling af høj- og lavpermeable aflejringer,

samt eventuelle præferentielle strømningsveje er styrende for opbygningen

af overordnede og lokale strømningssystemer. Aflejringernes hydrauliske

ledningsevne er sammen med de hydrauliske potentialegradienter mellem det

tilgrænsende grundvandsmagasin og ådalsmagasinet bestemmende for vandets

strømningshastighed og -retning gennem ådalen. Sammen med ådalsmagasinets

geometri og porøsitet styrer de vandets opholdstid i ådalen (magasinets

volumen divideret med gennemstrømmende vandmængde per tidsenhed).

Aflejringernes porøsitet, og særligt den effektive porøsitet er afgørende

parametre for en eventuelt variabel magasinering af vand i ådalen og den efterfølgende

afdræning heraf.

På grund af en overordentlig stor variabilitet i den geologiske opbygning i

ådalsmagasinet indenfor selv meget små afstande er estimeringen af ovenstå-

21

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!