PDF-format - Miljøstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

24 fattigt. Det vil endvidere sandsynligvis ikke indeholde pesticider, da det er dannet på en tid, hvor pesticider endnu ikke anvendtes. Denne idealiserede fremstilling er imidlertid ikke altid anvendelig for danske forhold. Således viser f.eks. figur 3.3 og 3.4, at tilstrømningen af grundvand til vandløbenes delstrækninger varierer meget regionalt og også mellem oplande i samme region. Derfor understreger det, at en behandling af interaktionen mellem grundvand og overfladevand ikke kun kan udføres ved at benytte kendte metoder fra den internationale litteratur. På et vist niveau er det nødvendigt at inddrage oplandsspecifikke betragtninger. 3.1.7 Grundvandsudstrømning til danske vandløb 3.1.7.1 Medianminimumafstrømning relateret til topografisk delopland Afstrømningsforholdene i danske vandløb for perioden 1971-98 er på basis af data fra 243 målestationer kortlagt af Danmarks Miljøundersøgelser (Ovesen et al, 2000). Som resultat af dette arbejde er der for Danmark optegnet kort over fordelingen af nedbør, potentiel fordampning, middelafstrømning, medianminimumafstrømning, medianmaksimumafstrømning og vandbalance. Alle relateret til det topografiske delopland, der bidrager til afstrømningen. Det samlede opland til målestationerne dækker ca 55 % af Danmarks areal. Medianminimumafstrømningen (Clausen & Rasmussen, 1988) kan anses som et udtryk for den regionale, dybe grundvandsudstrømning til vandløbene. Kortet (gengivet i figur 3.3) viser en betydelig og systematisk variation i medianminimumafstrømning indenfor Danmark, hvor der er mere end en faktor 10 til forskel mellem de mindste og de største værdier. De mindste værdier (< 0.5 l/s/km 2 ) findes på det sydøstlige Sjælland samt på Lolland, Falster og Bornholm. De største værdier findes i det centrale og vestlige Jylland (> 8 l/s/km 2 ). Fordelingen af medianminimumafstrømning afspejlet i mindre grad nedbørsfordelingen i landet. Den altovervejende årsag til fordelingen skal søges i den forskelligartede geologiske opbygning i Danmark. Den lille regionale grundvandsudstrømning findes da typisk i det østlige Danmark, hvor den geologiske opbygning består af vekslende lag af lerede moræneaflejringer og sandede smeltevandsaflejringer. De lavpermeable lerede aflejringer samt dræningen heraf hindrer grundvandets strømning til de sandede grundvandsmagasiner, der heller ikke har så stor rumlig udbredelse. Den dybe udstrømning herfra til vandløbene bliver da heller ikke særlig stor. I det vestlige Danmark, hvor den store regionale udstrømning finder sted, består den geologiske opbygning af tykke lag højpermeabelt smeltevandssand med stor udbredelse. Her hindres grundvandet ikke i at nå grundvandsmagasinet. I områderne med den maksimale udstrømning sker der en yderligere tilstrømning til vandløbene forårsaget af, at det topografiske opland ikke er sammenfaldende med grundvandsoplandet. En væsentlig del af den nedbør, der falder umiddelbart vest for hovedopholdslinien strømmer via store regionale grundvandsmagasiner enten mod øst til de øverste dele af de vandløb, der udmunder ved Jyllands østkyst, eller mod vest til de nedre dele af de vandløb, der udmunder ved Jyllands vestkyst. Udstrømningen kommer derved til at ’mangle’ i områderne umiddelbart vest for hovedopholdslinien (Ovesen et al, 2000).
På grundlag af in<strong>format</strong>ionerne i figur 3.3, der relaterer til arealet af det bidragende topografiske delopland, er der ikke nogen systematisk fordeling af den regionale grundvandsudstrømning til vandløbene indenfor et vandløbsopland, der kan relateres til ’ideelle’ forhold (beskrevet i bilag 2), hvor der er homogen geologi og ens nedbør. Dette vil fremgå af følgende gennemgang af afstrømningsforholdene i danske vandløb. Figur 3.3. Medianminimumafstrømningskort (Ovesen et al, 2000) 3.1.7.2 Medianmunimumafstrømning relateret til vandløbsstrækningens længde indenfor topografisk delopland Dahl et al (1998) har undersøgt grundvandsudstrømningen til fynske vandløb nærmere på basis af medianminimumafstrømning for 600 stationer for perioden 1971-90. Tilstrømningen mellem målestationerne er relateret til vandløbsstrækningens længde indenfor hvert topografiske delopland. Deloplandene blev inddelt i følgende kategorier:
Page 1 and 2: Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen
Page 3 and 4: Indhold SAMMENFATNING OG KONKLUSION
Page 5 and 6: Sammenfatning og konklusioner Ved f
Page 7 and 8: Summary and conclusions Introductor
Page 9 and 10: 1 Indledning 1.1 Projektformål For
Page 11 and 12: at opnå sammenhæng mellem udpegni
Page 14 and 15: 14 2 Ådalens tilblivelse 2.1 Danne
Page 16 and 17: 16 I Vestjylland anvendtes tidliger
Page 18 and 19: 18 Tabel 2.3 Deponering af sediment
Page 20 and 21: 20 Figur 3.1. Konceptuel skitse ove
Page 22 and 23: 22 ende hydrauliske parametre en me
Page 26 and 27: 26 samme samlede afstrømmende vand
Page 28 and 29: 28 Figur 3.5. Hydrogeologiske profi
Page 30 and 31: 30 3.2.2 Biogeokemiske processer i
Page 32 and 33: 32 3.2.4 Faktorer af betydning for
Page 34: 34 niummineraler (Richardson, 1985)
Page 37 and 38: Figur 4.1. Illustration af definiti
Page 39 and 40: VI Antropogen(e) variant(er) Antrop
Page 41 and 42: I glacialt dominerede områder, hvo
Page 43 and 44: kolonne er opført henholdsvis åda
Page 45 and 46: Tabel 4.3 Karakterisering og beskri
Page 47 and 48: f.eks. ådalens aflejringer hydraul
Page 49 and 50: • Dambrug Eksempel: Barslund Bæk
Page 51 and 52: GERDA). Er den regionalgeologiske o
Page 53 and 54: Figur 4.5. A. Stor grundvandsudstr
Page 55 and 56: Luftfotos 1:25.000 F.eks. Danish Se
Page 57 and 58: (Geodætisk Institut, 1979a og b);
Page 59 and 60: Figur 4.12. Nordlig og sydlig skræ
Page 61 and 62: kapitlet. Ved Stordal er der observ
Page 63 and 64: De menneskeskabte varianter ’Deta
Page 65 and 66: 5.1.1 Hydraulisk ledningsevne Det o
Page 67 and 68: Figur 5.1 Den hydrauliske ledningse
Page 69 and 70: Q 3 Q 2 Q 1 Ådalsmagasin Figur 5.2
Page 71 and 72: dere dækkede undersøgelsen en 860
Page 73 and 74: Figur 5.6. Lavmose ved Voldby Bæk
Page 75 and 76:
Ved Stevns Å nær Hellested viste
Page 77 and 78:
Figur 5.10. Lokaliteter ved Haller
Page 79 and 80:
vandløbet. Målingerne tyder på,
Page 81 and 82:
Tabel 5.3 Opsummering af styrende p
Page 83 and 84:
- skal analyserne i feltprogrammets
Page 85 and 86:
6.5 Forslag til aftestningsområder
Page 87 and 88:
Figur 6.1. Sensors and Software pul
Page 89:
Figur 6.3. Georadarprofiler fra Sø
Page 92 and 93:
92 I fase 3 udvikles og testes oper
Page 94 and 95:
94 Bærentzen, R. 1997. Opstilling
Page 96 and 97:
96 Hoffmann, C.C., Pedersen, M.L. a
Page 98 and 99:
98 Ph. D. afhandlingen ”Stream-fl
Page 100 and 101:
100 Winter, T.C. 1995a. Recent adva
Page 102 and 103:
102 reducerede forhold dominerer de
Page 104 and 105:
104 Bilag 2 Hydrologiske processer
Page 106 and 107:
106 På figur B2.2 er en typisk geo
Page 108 and 109:
108 Figur B2.3 Karakteristiske åda
Page 110 and 111:
110 Bilag 3 Redoxprocesser Elektrok
Page 112 and 113:
112 Bilag 4 Testkortlægning med ge
Page 114 and 115:
114 Figur B4.4 Georadarprofilerne L
Page 116 and 117:
116 Søbyvad Langs Gjern Å ved Sø
Page 118 and 119:
118 Figur B4.8 Georadarprofilerne L
Page 120 and 121:
120 Smingevad Langs Gjern Å ved Sm
show all

PDF-format - Miljøstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?