PDF-format - Miljøstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

22 ende hydrauliske parametre en meget svær opgave at udføre, idet både textur og organisk indhold i jorden varierer ekstremt i netop dette aflejringsmiljø. De geomorfologiske forhold i og omkring ådalen kan have betydning på flere punkter. Stort relief og markant topografiske knæk, f.eks. ved skræntfoden og ved vandløbsbrinken, giver anledning til lokale strømningssystemer. Ådalens geometri er som ovenfor nævnt medbestemmende for vandets opholdstid i ådalen. En lille vandløbshældning medfører større hyppighed af oversvømmelser fra vandløbet. Ådalens mikrotopografi styrer overfladisk afstrømning, enten i velafgrænsede løb eller ved fladestrømning (sheet flow). Endelig giver ådalens eventuelle prækvartære og kvartære dalnedskæring mulighed for senere aflejring af ådalsmagasinets diluviale, alluviale og organiske aflejringer (se afsnit 2.1). 3.1.4 Grundvandsafstrømning fra ådalsmagasin til vandløb Hvorledes afstrømningen fra ådalsmagasinet til vandløbet forløber styres af grundvandets trykforhold i relation til vandstanden i vandløbet, jordoverfladens beliggenhed, fordelingen af høj- og lavpermeable lag i ådalsmagasinet, permeabiliteten af selve vandløbsbunden og endelig mængden af gennemstrømmende vand. Forskellige strømningsmekanismer finder sted i udvekslingen. Den overfladenære og dybe grundvandsafstrømning forløber enten ved diffus grundvandsstrømning (matrix strømning) med forskellige grader af kontakt afhængig af vandløbsbundens hydrauliske ledningsevne og tykkelse eller strømning gennem tynde sandlag/kildevæld (præferentiel strømning). Den overfladiske strømning forløber enten i veldefinerede løb eller over hele brinken. Endelig kan strømning i drænrør også forekomme forårsaget af menneskelig indgriben. Kontakten (konnektiviteten) mellem grundvand og overfladevand karakteriseres ofte ved vandløbsbundens lækagekoefficient, der er bundens hydrauliske ledningsevne divideret med tykkelsen heraf. Desto mindre hydraulisk ledningsevne og desto tykkere lag, desto dårligere direkte kontakt er der mellem grundvandet og vandløbet. Lækagekoefficienten kan variere stærkt indenfor selv meget små afstande. Lækagekoefficienten kan ligeledes variere gennem tid både på kort og længere sigt. På kort sigt ændres vandløbsbundens sedimenter som funktion af vandføringen. Ved lave vandføringer bundfældes finere materiale, som på grund af lav hydraulisk ledningsevne kan ’clogge’ bunden og mindske kontakten væsentligt. I Danmark menes dette ikke at have lige så stor betydning som i store vandrige floder på kontinenterne. På længere sigt kan vandløbsbundens hydrauliske egenskaber ændres ved klimaændringer, der medfører andre afstrømnings- og dermed sedimentationsforhold i vandløbet, ved ændring af vandløbets leje (mæandrering) og endelig ved menneskelig indgriben i form af afvandings- og dræningsaktiviteter. Følgende karakteristiske kontakttyper mellem grundvand og overfladevand findes: • Direkte kontakt gennem vandløbsbunden(højpermeabel) • Delvis kontakt gennem vandløbsbunden (semipermeabel)
• Dårlig kontakt gennem vandløbsbunden(lavpermeabel) • Præferentiel kontakt gennem vandløbsbund (’huller’) • Overfladekontakt (over brink) • Drænkontakt (drænrør udmunder direkte i vandløb) 3.1.5 Vandbalance for ådalsmagasinet Ådalsmagasinet kan således modtage vand (figur 3.2) via nedbør, via overfladenær (lokal) og dyb (regional) grundvandstilstrømning fra tilgrænsende grundvandsmagasiner og endelig fra oversvømmende vandløbsvand. Ådalsmagasinet afgiver vand ved fordampning og ved overfladisk, overfladenær og dyb grundvandsafstrømning til vandløbet. Der kan være strækninger eller tidspunkter af året, hvor grundvand strømmer fra ådalsmagasinet ned i det tilgrænsende grundvandsmagasin, og der kan være strømning i ådalsmagasinet langs vandløbet. Endvidere kan der være magasinering af vand i ådalen, enten overfladisk eller underjordisk. Der kan eventuelt også være både drænvandstil- og afstrømning i ådalen. Figur 3.2.Vandbalance for ådalsmagasinet I bilag 2 er der opstillet en koncentuel model der regionaliserer betydningen af de forskellige led i vandbalancen indenfor et vandløbsopland med homogen geologi og ens nedbør. 3.1.6 Vandkvalitet i tilstrømmende grundvand På grundlag af kendskab til hvilket strømningssystem, der bidrager med grundvand til ådalen (se bilag 2) kan vandkvaliteten i det tilstrømmende grundvand vurderes, idet strømningsdybden stiger med strømningssystemets størrelse. Hvis grundvandet på sin vej kun har løbet i den øverstbeliggende oxiderende zone vil det være aerobt, når det ankommer til ådalsmagasinet. Det kan da være nitratrigt og kan desuden indholde pesticider. Har grundvandet derimod krydset redoxgrænsen ned til det reducerende miljø, vil vandet, når det ankommer til ådalsmagasinet, derimod være anaerobt og nitrat- 23
Page 1 and 2: Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen
Page 3 and 4: Indhold SAMMENFATNING OG KONKLUSION
Page 5 and 6: Sammenfatning og konklusioner Ved f
Page 7 and 8: Summary and conclusions Introductor
Page 9 and 10: 1 Indledning 1.1 Projektformål For
Page 11 and 12: at opnå sammenhæng mellem udpegni
Page 14 and 15: 14 2 Ådalens tilblivelse 2.1 Danne
Page 16 and 17: 16 I Vestjylland anvendtes tidliger
Page 18 and 19: 18 Tabel 2.3 Deponering af sediment
Page 20 and 21: 20 Figur 3.1. Konceptuel skitse ove
Page 24 and 25: 24 fattigt. Det vil endvidere sands
Page 26 and 27: 26 samme samlede afstrømmende vand
Page 28 and 29: 28 Figur 3.5. Hydrogeologiske profi
Page 30 and 31: 30 3.2.2 Biogeokemiske processer i
Page 32 and 33: 32 3.2.4 Faktorer af betydning for
Page 34: 34 niummineraler (Richardson, 1985)
Page 37 and 38: Figur 4.1. Illustration af definiti
Page 39 and 40: VI Antropogen(e) variant(er) Antrop
Page 41 and 42: I glacialt dominerede områder, hvo
Page 43 and 44: kolonne er opført henholdsvis åda
Page 45 and 46: Tabel 4.3 Karakterisering og beskri
Page 47 and 48: f.eks. ådalens aflejringer hydraul
Page 49 and 50: • Dambrug Eksempel: Barslund Bæk
Page 51 and 52: GERDA). Er den regionalgeologiske o
Page 53 and 54: Figur 4.5. A. Stor grundvandsudstr
Page 55 and 56: Luftfotos 1:25.000 F.eks. Danish Se
Page 57 and 58: (Geodætisk Institut, 1979a og b);
Page 59 and 60: Figur 4.12. Nordlig og sydlig skræ
Page 61 and 62: kapitlet. Ved Stordal er der observ
Page 63 and 64: De menneskeskabte varianter ’Deta
Page 65 and 66: 5.1.1 Hydraulisk ledningsevne Det o
Page 67 and 68: Figur 5.1 Den hydrauliske ledningse
Page 69 and 70: Q 3 Q 2 Q 1 Ådalsmagasin Figur 5.2
Page 71 and 72: dere dækkede undersøgelsen en 860
Page 73 and 74:
Figur 5.6. Lavmose ved Voldby Bæk
Page 75 and 76:
Ved Stevns Å nær Hellested viste
Page 77 and 78:
Figur 5.10. Lokaliteter ved Haller
Page 79 and 80:
vandløbet. Målingerne tyder på,
Page 81 and 82:
Tabel 5.3 Opsummering af styrende p
Page 83 and 84:
- skal analyserne i feltprogrammets
Page 85 and 86:
6.5 Forslag til aftestningsområder
Page 87 and 88:
Figur 6.1. Sensors and Software pul
Page 89:
Figur 6.3. Georadarprofiler fra Sø
Page 92 and 93:
92 I fase 3 udvikles og testes oper
Page 94 and 95:
94 Bærentzen, R. 1997. Opstilling
Page 96 and 97:
96 Hoffmann, C.C., Pedersen, M.L. a
Page 98 and 99:
98 Ph. D. afhandlingen ”Stream-fl
Page 100 and 101:
100 Winter, T.C. 1995a. Recent adva
Page 102 and 103:
102 reducerede forhold dominerer de
Page 104 and 105:
104 Bilag 2 Hydrologiske processer
Page 106 and 107:
106 På figur B2.2 er en typisk geo
Page 108 and 109:
108 Figur B2.3 Karakteristiske åda
Page 110 and 111:
110 Bilag 3 Redoxprocesser Elektrok
Page 112 and 113:
112 Bilag 4 Testkortlægning med ge
Page 114 and 115:
114 Figur B4.4 Georadarprofilerne L
Page 116 and 117:
116 Søbyvad Langs Gjern Å ved Sø
Page 118 and 119:
118 Figur B4.8 Georadarprofilerne L
Page 120 and 121:
120 Smingevad Langs Gjern Å ved Sm
show all

PDF-format - Miljøstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?