PDF-format - Miljøstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

36 4 Typologi for grundvandoverfladevand- interaktioner I afsnit 3.1 fremgik det, at forskelle i grundvandstilstrømningen til vandløb indenfor Danmarks grænser ikke alene kan beskrives udfra nedbørsvariationen og variationen i den regionale geologiske opbygning. I dette kapitel opstilles der derfor en typologi for interaktionen mellem grundvand og overfladevand i Danmark, som medtager alle de forhold, der vurderes at være styrende for interaktionen. Det er tilstræbt at gøre typologien operationel, således at klassificeringen kan tage udgangspunkt i let tilgængelige og eksisterende data og dermed undgå detailstudier. I afsnit 4.1 introduceres typologien, der er underinddelt i en række typologiske enheder, som benævnes interaktionsenheder. Enhederne, der hver især er med til at karakterisere typen af grundvands- / overfladevands- interaktion (GOI-type) for den enkelte vandløbsstrækning, beskrives detaljeret i afsnit 4.2. Listen af mulige typer bør på dette stade opfattes som vejledende. I afsnit 4.3 gennemgås en metodik til klassifikation af GOI-typer. Kapitlet afsluttes i afsnit 4.4 med et eksempel på klassificering af Haller Å oplandet. I nærværende kapitel fokuseres primært på grundvandets strømningsveje, mens omsætning og opholdstid for de forskellige GOI-typer beskrives i henholdsvis afsnit 5.2 og 5.3. Den i det følgende benyttede nomenklatur er beskrevet i afsnit 3.1. 4.1 Introduktion Som omtalt i kapitel 3.1 udgør forskellen mellem nedbør, fordampning og grundvandsindvinding den maksimale vandmængde, der kan strømme til vandløbene. Tilførelsen kan ske ved direkte afstrømning på overfladen, som interflow via temporær vandmætning i en ellers umættet zone eller ved nedsivning til et grundvandsmagasin og udsivning herfra til overfladevand som vandløb, søer og kystzone (det marine miljø i en afstand af 1 sømil fra kysten) (Figur 4.1). I grundvandsmagasinet er strømningen styret af grundvandsmagasinets potentiale gradienter samt den rumlige fordeling af hydrauliske ledningsevner og magasinkoefficienter. Grundvandet kan i ådalene blive til overfladevand, hvis grundvandspotentialet overstiger terræn eller vandløbsniveauet i vandløbet (vandspejlskoten), og der er hydraulisk kontakt hertil.
Figur 4.1. Illustration af definitioner på grundvand og overfladevand, som følger Vandrammedirektivet (Figur fra Winter m. fl., 1998). Beskrivelse af interaktionen mellem grundvand og overfladevand (såkaldt GOI) er ikke nogen ny disciplin. Der er i tidens løb opstillet adskillige analytiske og numeriske modeller herfor og også udført nogle feltstudier. Imidlertid eksisterer der ingen metodik (nøgle) til klassificering af de måder, hvorpå interaktionen kan foregå, og det er derfor meget vanskeligt at foretage en sammenligning af de udførte studier (f.eks. Calver, 2001). Det er derfor ønskeligt at opstille dels en typologi, dvs. et sæt begrebsmæssige modeller, for hvordan interaktionen kan foregå, og dels en metodik til bestemmelse af interaktionstypen for et givent vandløb (vandløbsstrækning). Dermed kan: 1) vandløb klassificeres efter typen af interaktion (såkaldt GOI-type); 2) data fra forskellige feltstudier grupperes; 3) typiske parametre identificeres og værdisættes; og 4) interaktionen mellem grundvand og overfladevand for nye områder beskrives uden nye detailstudier (aktualitetsprincippet). Winter (1995a og 1995b) har opstillet en metodik, der på regional skala kan anvendes til karakterisering af GOI-typer indenfor U.S.A. Imidlertid strækker U.S.A. sig over flere klimazoner, og landet omfatter områder med vidt forskellig geologisk oprindelse og vidt forskellige landskaber. Winter har derfor ved sin klassificering anvendt såvel klimatiske, geologiske som landskabsmæssige kriterier for GOI-typerne (Winter, 1995a og 1995b). Da Danmark ligger inden for én klimazone og har langt mindre geologisk og landskabsmæssig variabilitet end U.S.A., er der i nærværende studie fokuseret på at finde nogle finere kriterier for opstilling af GOI-typer. Typologien er opstillet ud fra en grundlæggende tanke om på rationel vis at udnytte den eksisterende danske viden om geologiske og hydrogeologiske forhold. Kun den del af undergrunden, hvori det ferske vand strømmer, inddrages i de følgende betragtninger. Ved udarbejdelsen af typologien er anvendt en strategi, hvor den horisontale skala mindskes fra eet typologisk trin til det næste (hierakisk opbygning). Typologien inddrager ikke interaktionen mellem grundvand, søer og kystzone. Indledningsvis foretages opdeling på grundlag af den overordnede danske geologi og hydrogeologi (det geologiske miljø - grundfjeld kontra sedimenter - Bornholm kontra resten). Dernæst betragtes den regionale geologi, hydrologi og hydrogeologi, dvs. in<strong>format</strong>ion som vedrører et helt eller væsentlige dele af et opland - landskabstypen. Videre betragtes de hydrogeologiske forhold i dele 37
Page 1 and 2: Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen
Page 3 and 4: Indhold SAMMENFATNING OG KONKLUSION
Page 5 and 6: Sammenfatning og konklusioner Ved f
Page 7 and 8: Summary and conclusions Introductor
Page 9 and 10: 1 Indledning 1.1 Projektformål For
Page 11 and 12: at opnå sammenhæng mellem udpegni
Page 14 and 15: 14 2 Ådalens tilblivelse 2.1 Danne
Page 16 and 17: 16 I Vestjylland anvendtes tidliger
Page 18 and 19: 18 Tabel 2.3 Deponering af sediment
Page 20 and 21: 20 Figur 3.1. Konceptuel skitse ove
Page 22 and 23: 22 ende hydrauliske parametre en me
Page 24 and 25: 24 fattigt. Det vil endvidere sands
Page 26 and 27: 26 samme samlede afstrømmende vand
Page 28 and 29: 28 Figur 3.5. Hydrogeologiske profi
Page 30 and 31: 30 3.2.2 Biogeokemiske processer i
Page 32 and 33: 32 3.2.4 Faktorer af betydning for
Page 34: 34 niummineraler (Richardson, 1985)
Page 39 and 40: VI Antropogen(e) variant(er) Antrop
Page 41 and 42: I glacialt dominerede områder, hvo
Page 43 and 44: kolonne er opført henholdsvis åda
Page 45 and 46: Tabel 4.3 Karakterisering og beskri
Page 47 and 48: f.eks. ådalens aflejringer hydraul
Page 49 and 50: • Dambrug Eksempel: Barslund Bæk
Page 51 and 52: GERDA). Er den regionalgeologiske o
Page 53 and 54: Figur 4.5. A. Stor grundvandsudstr
Page 55 and 56: Luftfotos 1:25.000 F.eks. Danish Se
Page 57 and 58: (Geodætisk Institut, 1979a og b);
Page 59 and 60: Figur 4.12. Nordlig og sydlig skræ
Page 61 and 62: kapitlet. Ved Stordal er der observ
Page 63 and 64: De menneskeskabte varianter ’Deta
Page 65 and 66: 5.1.1 Hydraulisk ledningsevne Det o
Page 67 and 68: Figur 5.1 Den hydrauliske ledningse
Page 69 and 70: Q 3 Q 2 Q 1 Ådalsmagasin Figur 5.2
Page 71 and 72: dere dækkede undersøgelsen en 860
Page 73 and 74: Figur 5.6. Lavmose ved Voldby Bæk
Page 75 and 76: Ved Stevns Å nær Hellested viste
Page 77 and 78: Figur 5.10. Lokaliteter ved Haller
Page 79 and 80: vandløbet. Målingerne tyder på,
Page 81 and 82: Tabel 5.3 Opsummering af styrende p
Page 83 and 84: - skal analyserne i feltprogrammets
Page 85 and 86:
6.5 Forslag til aftestningsområder
Page 87 and 88:
Figur 6.1. Sensors and Software pul
Page 89:
Figur 6.3. Georadarprofiler fra Sø
Page 92 and 93:
92 I fase 3 udvikles og testes oper
Page 94 and 95:
94 Bærentzen, R. 1997. Opstilling
Page 96 and 97:
96 Hoffmann, C.C., Pedersen, M.L. a
Page 98 and 99:
98 Ph. D. afhandlingen ”Stream-fl
Page 100 and 101:
100 Winter, T.C. 1995a. Recent adva
Page 102 and 103:
102 reducerede forhold dominerer de
Page 104 and 105:
104 Bilag 2 Hydrologiske processer
Page 106 and 107:
106 På figur B2.2 er en typisk geo
Page 108 and 109:
108 Figur B2.3 Karakteristiske åda
Page 110 and 111:
110 Bilag 3 Redoxprocesser Elektrok
Page 112 and 113:
112 Bilag 4 Testkortlægning med ge
Page 114 and 115:
114 Figur B4.4 Georadarprofilerne L
Page 116 and 117:
116 Søbyvad Langs Gjern Å ved Sø
Page 118 and 119:
118 Figur B4.8 Georadarprofilerne L
Page 120 and 121:
120 Smingevad Langs Gjern Å ved Sm
show all

PDF-format - Miljøstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?