Monkey - Danske Bank

ge snak om global ulighed kan vel lukkes med globaliseringen,
som løfter de fattige lande ud af fattigdom og gør det muligt for
os at købe vin fra Argentina, jordbær fra Brasilien, økologisk
broccoli fra Spanien, appelsiner fra Sydafrika og olie fra Nigeria?
lØSninger
Historisk set har nationer kun i få tilfælde kunnet samles om
fælles udfordringer i meget stor skala, og det har typisk været
krige. En af de helt åbenlyse forklaringer på, at det er så svært at
nå til enighed om noget som helst, når det angår miljø, er uligheden.
Verdens velstand er stadig meget ulige fordelt med langt
den største del i de rige lande - de 34 OECD-lande alene tegner
sig for blot 1,24 mia. mennesker af Jordens 7 mia., men 51 pct.
af BNP.
Men heller ikke blandt de rige lande er det let at nå til enighed.
Som regel er der altid nogle lande, der modsætter sig fælles
krav og internationale aftaler af forskellig art med den begrundelse,
at de andre har nogle andre fordele, som man er nødt til
at kompensere for. Alle lande ser på konkurrenceevnen. Alle vil
uddanne og tiltrække de bedste hjerner og tjene de fleste penge,
men det fører til en absurd uendelig konkurrence i et lukket system
som Jorden.
Internationalt samarbejde er den eneste vej frem, anført af de
rige lande med de største fodaftryk. Og politikerne skal tænke
langt ud over næste valgperiode, eller også skal vi have teknokratiske
styringsorganer, der tager sig af de store problemer,
mens politikerne tager sig af den interne fordelingspolitik og
prioritering i henhold til faste budgetter. Det skal være slut med
Regnskov afbrændes for at gøre plads til plantning af palmeolietræer i Tripa, Aceh provinsen
i Indonesien. Palmeolie anvendes som en vegetabilsk olie i produkter fra chokoladebarer og
chocolate bars og morgenmadsprodukter til shampoo. Det er også klassificeret som biobrændsel.
Indonesien og Malaysia er verdens største producenter af palmeolie. Truede orangutanger og andre
sjældne arter lever i de regnskovsområder, som nu ryddes. lokale landmænd og virksomheder
omdanner illegalt Aceh’s regnskove og moseområder til palmeolie plantager.
løbske statsfinanser og ukontrollerede aktiv- eller finansbobler
af den ene eller anden art.
Vi skal også ændre forbrugeradfærd – brug-og-smid væk kulturen
skal erstattes af meget mere genbrug, effektiv udnyttelse
af ressourcer og langt mindre forurening – og en vej dertil er
lovfæstede incitamentsstrukturer. En anden vej er at mindske
købekraften, og i den forbindelse har New Economics Foundation
foreslået, at vi ganske enkelt skal arbejde mindre – på sigt
21 timer ugentligt.
Økonomen Keynes forventede helt tilbage i 1930 i en tese om
fremtidige samfund, at ved indgangen til det 21. århundrede
ville den ugentlige arbejdstid være omkring 15-21 timer. Han
antog, at vi ville anvende produktivitetsfremgangen til at nedsætte
arbejdstiden og fokusere på ”how to use freedom from
pressing economic cares”.
En del af problemet med at erkende problemernes omfang er
også, at prismekanismerne, der ellers har det med at regulere
udbud og efterspørgsel, ikke medvirker til at løse problemerne
ved at sende mærkbare prissignaler. Der er tilsyneladende
ingen eksisterende prismekanismer, der effektivt hindrer overfiskeri,
artsudryddelse, ødelæggelse af økosystemer, klimaforandringer,
forsuring af oceanerne, forurening med godkendte
kemikalier, afskovning osv.
Ganske vist er en hel del råvarer steget drastisk i pris det seneste
årti (bortset fra vand trods mange advarsler om tiltagende
vandknaphed) . Men det har ikke medført tilsvarende dramatiske
ændringer i vores levevis. I stedet er der med brug af ny teknologi
iværksat en mere intens jagt på de tilbageværende ressourcer.
Som USA og andre lande gør med ”hydraulic fracking”
Fortsættes næste side
11