Monkey - Danske Bank
Monkey - Danske Bank
Monkey - Danske Bank
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
En<br />
verden<br />
fyldt af<br />
ubalancer<br />
Er der liv andre steder i universet? Den videnskabelige konsensus<br />
peger på, at der er 100.000 milliarder milliarder stjerner<br />
i dette observerbare univers (ifølge Yale astronom Pieter van<br />
Dokkum kan der være op til 3 gange så mange, fordi der er mange<br />
flere røde dværgstjerner end før antaget). Problemet for os<br />
med at opdage det er, at stjernerne ligger så langt væk. Alene det<br />
at spotte en planet er uhyre vanskeligt, og foreløbig er der kun<br />
opdaget godt 500 exoplaneter. Og selv om de i astronomisk forstand<br />
er meget tæt på, er det umuligt at sige, om der er liv på dem.<br />
Men al sandsynlighed og sund fornuft taler for, at der både<br />
er liv og intelligent liv mange steder i universet. Millioner, måske<br />
milliarder af milliarder af planeter kan huse intelligent liv;<br />
enhver påstand om at vi er alene i universet forekommer både<br />
naiv og arrogant eller meget religiøs og implicerer, at mennesker<br />
skulle være en særlig form for liv i et uendeligt univers, hvor<br />
evolutionen konstant bevæger sig ad uforudsigelige veje.<br />
Men hvis der er masser af intelligent liv, hvorfor er der så ikke<br />
nogen, der har kontaktet os? Forklaringen er nok logisk. Selv om<br />
videnskaben taler om muligheden for at rejse i tid og rum via<br />
ormehuller og dermed behændigt undgå begrænsningen om, at<br />
intet kan bevæge sig hurtigere end lyset, så er det måske ikke<br />
praktisk muligt. Og hvis en civilisation er i stand til at rejse<br />
med lysets hastighed, så er det stadig en lang vej til Jorden, hvis<br />
de f.eks. bor 100.000 lysår fra Jorden – igen meget kort afstand i<br />
astronomisk forstand.<br />
Men lad os i denne langt-ude filosofi for en kort stund antage,<br />
at der findes højtudviklede civilisationer, der rent faktisk kan<br />
rejse rundt, som de vil, på nul komma fem. Hvorfor har de så<br />
ikke besøgt os? Her kommer logikken ind.<br />
Hvis en civilisation er nået så langt i sin teknologiske udvikling,<br />
så har den for længst forstået at håndtere de udfordringer,<br />
der plager os i dag. Den har formået at udrydde fattigdom, ulighed<br />
og løbske finansmarkeder; den har formået at håndtere de<br />
potentielt dårlige anvendelsesmuligheder af ny teknologi, der<br />
kan føre til selvdestruktion; den har formået at nedbryde landegrænser<br />
og de iboende konflikter i national selvhævdelse; og<br />
den har formået at finde en bæredygtig levevis i forhold til naturen<br />
og anvendelsen af ressourcer. Kort sagt, den smarte civilisation<br />
har formået at udrydde alle de ubalancer, der plager menneskeheden<br />
i dag.<br />
Antag, at en sådan civilisation sendte en delegation til Jorden<br />
– take me to your leader. En sådan civilisation ville være måske<br />
1000 år, 100.000 år eller måske millioner af år foran os i videnskabelig,<br />
kulturel og universel forståelse. Men vi ville højst<br />
sandsynligt ikke fatte en brik af deres budskaber om, hvordan<br />
vi opnår balancen på vores egen planet.<br />
Vi er irrationelle<br />
Vores problem er nemlig ikke blot, at vi har svært ved at se ubalancer,<br />
men også at vi har svært ved at erkende deres betydning<br />
og handle ud fra det. Vi er irrationelle i ekstrem grad.<br />
En undersøgelse foretaget på aber viser, at de er lige så irrationelle<br />
som mennesker. Eller sagt på en anden måde – mennesker<br />
er lige så irrationelle som aber, i dette tilfælde kapucineraber,<br />
hvis fælles forfader mennesket adskilte sig fra for 35 mio.<br />
år siden.<br />
Vores irrationalitet er med andre ord mejslet så grundigt ind i<br />
vores DNA, at vi ikke kan vriste os fri af den, selv om menneskeheden<br />
i dag er klogere og mere oplyst end nogensinde.<br />
Irrationaliteten gennemsyrer vores samfund. Alene de tilbagevendende<br />
aktivbobler er slående eksempler, men der er mange<br />
andre. Økonomerne har i bund og grund ingen anelse om, hvordan<br />
økonomierne udvikler sig, fordi deres grundlæggende teorier<br />
antager, vi er rationelle. Det var irrationelt at lade så vidt forskellige<br />
lande gå sammen i europrojektet i sin tid – ligesom det<br />
er irrationelt at antage, at euroen kan overleve i sin nuværende<br />
form, hvis ikke landene går hele vejen mod en politisk union.<br />
Selv det moderne samfunds fundament, demokratiet, er tynget<br />
af vores irrationelle adfærd - politikerne tænker kortsigtet og på<br />
genvalg, og den gennemsnitlige vælger stemmer på dem, der vil<br />
gøre noget for ham/hende – ikke helheden.<br />
Værst af alt så agerer vi irrationelt i vores jagt på økonomisk<br />
vækst og tilsidesætter hensyn til miljø og ressourcer i ekstrem<br />
grad, så vi forværrer livsbetingelserne dramatisk for fremtidens<br />
generationer og menneskehedens egen overlevelse.<br />
Spørger man f.eks. en politiker, økonom eller gennemsnitsvælger,<br />
hvor maden kommer fra, så vil de mindre kloge måske sige<br />
supermarkedet, mens de klogere nok vil sige landbruget. De færreste<br />
har tænkt over, at den egentlige leverandør er og bliver naturen,<br />
som arbejder gratis for os. Det er ualmindelig dumt at ødelægge<br />
dén arbejdskraft, men det er det vi gør, og det er det, som<br />
Rio-topmødet 20.-22 juni vil handle om. Topmødet bliver dog<br />
næppe andet end endnu en manifestation af, at vi er irrationelle<br />
væsener, der ikke har forstået, hvad vi er i gang med.<br />
Tænk over det næste gang du kigger op på stjernerne og funderer<br />
over, hvorfor der ikke er nogen, der kommer på besøg. Der er<br />
en god grund til det.<br />
Go’ sommer!<br />
Flemming Østergaard,<br />
skribent og chefredaktør<br />
lEDER<br />
3