Monkey - Danske Bank

22 ENERGI
USA og andre energiimportører i den rige
del af verden kan blive selvforsynende,
men miljøomkostningen er enorm.
EnErgikilDEn,
DEr ænDrEr
DEn gloBalE
MagTBalancE
Verdens fossile brændstoffer er ulige fordelt med størstedelen
i typisk politisk ustabile, mindre udviklede lande. Denne
afhængighed har naget politikerne i de rige lande i mange år
og med allerede høje oliepriser, knappere olieressourcer og formentlig
endnu højere priser i de næste årtier, ledes der i stigende
grad efter alternativer – nogle er grønne, andre er sorte. I den
sidste kategori finder vi skifergas (shale gas).
Estimaterne på reserverne rundt omkring i verden svinger
en del, men en kendsgerning er det i hvert fald, at USA råder
over nogle af de største reserver. Et af de største områder er Marcellus
Shale, der liggger under det meste af Pennsylvania, men
strækker sig mod nordøst ind i New York og mod sydvest ind
i Ohio og West Virginia. Ifølge industriens eksperter og geologer
har alene denne formation så meget gas i sig, at den vil gøre
Pennsylvania og de omkringliggende stater til ”the Saudi Arabia
of natural gas”.
Ifølge en opgørelse af US Energy Information Administration
(EIA), der dækker 32 lande udover USA, er verdens teknisk
tilgængelige gasreserver nu øget med 40 pct. USA råder over de
næststørste reserver, kun overgået af Kina, hvis reserver er 50
pct. højere. Argentina, Mexico, Sydafrika, Australien og Canada
har også ganske betydelige mængder i undergrunden. I Europa
er det Polen og Frankrig, der tegner sig for de største reserver.
Frankrig blev sidste år det første land i verden, som ved lov
forbød at udvinde skifergas, mens Polen til gengæld er ivrig efter
at udnytte sine reserver og dermed frigøre sig af sin afhæn-
gighed af Rusland, der i dag leverer 2/3 af Polens gas. Bulgarien
har også i år forbudt skifergas, Tyskland har til hensigt at gøre
det samme, mens Danmark – af WWF udpeget som verdens fjerdestørste
naturnedbryder pr. capita – er i fuld gang med at undersøge
mulighederne i Nordjylland og Nordsjælland.
problematiSk energikilde
Politikeres umiddelbare begejstring for en energikilde, der kan
mindske afhængigheden af import af dyr energi, er forståelig.
Men der er flere problemer forbundet med skifergas. Således påpeger
J. David Hughes fra the Post Carbon Institute i Californien,
at skifergas brønde har en notorisk kort levetid med et fald i
gasproduktionen på helt op til 85 pct. i det første år – dobbelt så
hurtigt som konventionelle brønde.
Alene estimaterne af reservernes størrelse giver også anledning
til uenighed. Et eksempel på usikkerheden sås i 2011, hvor
EIA angav, at tilgængelig skifergas i USA som følge af teknologiske
fremskridt kunne estimeres til 827.000 mia. kubikfod, mens
de i en rapport i år har sænket estimatet med hele 40 pct. Kritikere
af skifergas industrien påpeger, at udviklere af skifergas
områder har en interesse i at overdrive reserverne for at øge værdien
af deres selskaber og dermed tiltrække investorernes opmærksomhed.
Kritikerne påpeger også, at det på ingen måde er
bevist, at gas selskaberne rent faktisk vil være i stand til at udvinde
al den gas, de påstår er tilgængelig.
Et andet problem med skifergas er, at det stjæler opmærksomheden
fra grønne alternativer. Ganske vist udleder naturgas ved
afbrænding hhv. 25-30 pct. og 40-50 pct. mindre CO2 end hhv.
olie og kul for samme energimængde. Men det ændrer ikke ved,
at det bidrager til den globale opvarmning. Og selv om industrien
selv hævder skifergas er grøn pga. det mindre CO2-bidrag,
så afvises dette af geologer og biologer, bl.a. Robert Howarth på