Flamenco ordbog: spansk dansk. Begreber og ... - Flamenco Vivo

Og det at være flamenco er noget særligt.
Det er at være af et andet kød, at besidde en anden
sjæl, at have andre lidenskaber, instinkter og ønsker;
det er en anden måde at anskue verden på i det hele
taget. Skæbnen er bevidstheden, musikken er i blodet,
en uafhængig vildskab; glæde med tårer og smerten,
livet og kærligheden der overskygger alt. Det er at
afsky rutinen som dét, der begrænser én; det er at
beruse sig i sangen, i vinen og kyssene; det er at gøre
livet til en subtil kunst med plads til indfald og frihed;
det er aldrig at acceptere middelmådighedens brænde-
jern; det er at sætte alt på ét bræt; at nyde, at give sig
hen, at føle, at leve. Sådan.
Tomás Borrás (1891-1976)
Digtsamlingen "Palmas flamencas"
I selve centrum af vores individualitet ligger smerten
over at være løsrevet fra verden. Det er derfor, smerten
er ens kæreste tilflugtssted - den sørgelige musik.
For kernen i din individualitet er den dér bluesfølelse.
Når du har det rigtig dårligt, er du virkelig klar over,
hvem du er. Når du er fuldstændig lykkelig, ved du
ikke, hvem du er.
Vi foretrækker en kendt smerte frem for en ukendt,
usikker, uvis lykke. Melankolien er simpelthen egoet i
dets allermest tilforladeligt sminkede udtryk. Og lige
bag ved ligger raseriet. Pludselig kommer den dér
enorme trang til at føle sig misforstået. En fuldstændig
væren sig selv nok og i virkeligheden også en form for
overlegenhed. Altså: Jeg er dyb i kraft af min særligt
kvalificerede ulykke. Min smerte.
Peter Bastian (f. 1943)
Forfatter, musiker og atomfysiker.
Interview i Politiken 30. 10. 2000
II