Flamenco ordbog: spansk dansk. Begreber og ... - Flamenco Vivo

Sexto Guitarist-udtryk for den 6. og dybeste streng (bordón)
Sicomoro Morbærfigentræ. Bruges f.eks. til guitarens bund og sider
Sien Tinding. Et godt sted at placere en blomst
Siguiríyas Se: Seguiríyas
Silencio Egtl. stilhed. Passage i dansen, især kendt fra alegrías hvor
den kendetegnes ved et musikalsk skift fra dur til mol. I
denne passage følger danseren musikken og markerer udelukkende
bevægelser med hænder, arme og krop
Silvestre Naturlig, uskolet. F.eks. om en stemme eller en personlighed
Sinar Sigøjnersprog: at se
Síncopa Synkope. En forskydning af den normale accent i compás’et
Sinelar Sigøjnersprog: at være, eksistere
Sinlachón Sigøjnersprog: af lache: ære, skam, sømmelighed. En æres-
eller skamløs person
Sobrefalda Kort overskørt ofte af blonde eller mellemværk, bruges til
flere typer regionaldragter
Sobrio Guitarudtryk. Beskeden, seriøs, ukunstlet, traditionel uden
unødige tricks elleroverdrivelser i spillet
Solapa Opslag, ombuk
Soleá (eller Andalusisk for soledad: ensomhed – d.v.s. ikke den sociale
soleares) ensomhed, men hjertets ubodelige ensomhed. En af de
ældste og meget dybe stilarter, også kaldet ”la madre del
cante”, sangens moder. Compás’et tæller i 12-slag med
betoninger på 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 og består af to 3/4
takter og tre 2/4 takter. En lang række af flamencoens andre
stilarter har udspring i soleá, bl.a. alle cantiñas-formerne
(alegría, rosas, caracoles, mirabras, romeras m.fl.) samt de
kraftfulde bulerías med deres stærke dynamik. Verset består
af 3 eller 4 verselinjer med assonans- eller konsonansrim.
Teksterne er ofte traditionelle og af ældre dato, som bruges
og fortolkes på nye måder af vor tids kunstnere; men selvfølgelig
skrives der også i vore dage et væld af nye tekster.
Temaerne er omfattende; men fælles for stemningen er dog
følelser som sorg, tristesse, længsel, mismod, afmagt, den
ulykkelige kærlighed og døden, alle skæbnesvangre, tragiske
og melankolske temaer. En særlig form er soleá por bulerías,
hvor indholdet i teksterne kan være det samme som i de
traditionelle soleares; men hvor compás'et er liftet og med
bulería'ens særlige drive. Soleares er en af de mest udbredte
stilarter i de forskellige flamenco-regioner; men som med
meget andet i flamenco har man heller ikke her sikker viden
om dens oprindelse. Man mener dog at kunne bestemme en
af grundformerne til Sevillas gamle sigøjner-kvarter Triana,
omkring den første tredjedel af 1800-tallet. En anden grundform
inden for stilarten stammer fra Jerez de la Frontera fra
cirka samme periode. Findes som en række af flamencoens
andre stilarter i et væld af udgaver og former, opkaldt efter
særligt fremtrædende sangere eller - typisk – med tilknytning
til bestemte lokaliteter: Triana (med den korteste verseform),
Utrera, Cádiz, Alcalá (med den længste verseform), samt
80