Mikrobølgespektroskopi på KIKU - Techmedia
Mikrobølgespektroskopi på KIKU - Techmedia
Mikrobølgespektroskopi på KIKU - Techmedia
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
SPeKtroSKoPI<br />
I 4 artikler, hvoraf dette er den 3., vil vi omtale den forskning, som er udført ved hjælp af mikrobølgespektroskopi <strong>på</strong> Kemisk<br />
Institut ved Københavns Universitet (<strong>KIKU</strong>). Anledningen er, at den sidste fastansatte medarbejder (NWL) nu er gået <strong>på</strong> pension,<br />
og at afdelingen nedlægges. Det spektroskopiske laboratorium flyttede fra UKL <strong>på</strong> Nørrevold til H.C. Ørsted Instituttet i 1963 og<br />
frem til 2004 hed det Kemisk Laboratorium 5 (KL5), en betegnelse, der benyttes i artiklerne.<br />
<strong>Mikrobølgespektroskopi</strong> <strong>på</strong> <strong>KIKU</strong> -<br />
phenol<br />
Med phenol som eksempel analyseres resultater fra mikrobølgespektrene<br />
Af niels Wessel larsen og thorvald Pedersen<br />
Tidligere blev bestemmelsen af substitutionsstrukturer for<br />
molekyler i gasfase omtalt. I denne og den følgende artikel vil<br />
bestemmelse af potentialfunktioner for indre bevægelse med<br />
stor amplitude, specielt indre rotation, blive omtalt for endnu en<br />
række i gasfase.<br />
Det første forsøg<br />
Allerede i 1953 publicerede B.B., L.N. og J.R.A. et forsøg <strong>på</strong> at<br />
undersøge den indre rotation i molekylet 1,1,1-trifluor-2-butyn.<br />
Methylgruppen og trifluormethylgruppen er adskilt af to enkeltbindinger<br />
og en triplebinding, så man vil forvente en lav barriere<br />
eller næsten fri indre rotation. Molekylet er en symmetrisk<br />
top, og spektret består af brede linjer omkring de forventede<br />
frekvenser, 2B(J+1), jfr. artikel i majnummeret af Dansk Kemi.<br />
Linjernes bredde blev set<br />
som en virkning af den<br />
indre rotation, men man<br />
kom ikke frem til kvantitative<br />
resultater.<br />
Da man i 1967 ved<br />
KL5 begyndte at studere<br />
Figur 1. Phenol i den ene af sine to ligevægtskonfigurationer.<br />
En af hovedakserne<br />
(b-aksen) og den indre rotationsakse, som<br />
stort set falder sammen med a-aksen, er<br />
indtegnet.<br />
phenol, manifesterede<br />
den indre rotation sig helt<br />
anderledes klart. På alle<br />
de steder i spektret, hvor<br />
man for en almindelig<br />
asymmetrisk top ville<br />
forvente en enkelt linje,<br />
observeredes i stedet to<br />
linjer med en indbyrdes<br />
afstand <strong>på</strong> omkring 112<br />
MHz. Det skal her bemærkes,<br />
at bredden af de<br />
enkelte linjer kun er ca.<br />
0,1–0,5 MHz, så der er<br />
tale om en relativt stor<br />
opsplitning. Man kunne nu vælge at lade som ingenting, benytte<br />
midtpunktet mellem de to linjer som den observerede frekvens,<br />
bestemme de 3 normale inertimomenter for molekylet, endda gå<br />
Særudgave af: dansk kemi, 91, nr. 9, 2010<br />
b<br />
50<br />
v=3<br />
v=2<br />
v=1<br />
v=0<br />
Figur 2. Potentialfunktionen i enheden cm -1 (1 cm -1 = 11,96 J/mol) for den indre<br />
rotation i phenol. Torsionsenerginiveauerne er indtegnet med blåt. For v=0 og<br />
v=1 kan tunnelopsplitningen ikke ses <strong>på</strong> figuren, mens den er tydelig for v=3.<br />
videre med isotopsubstitution og sluttelig nå frem til substitutionsstrukturen,<br />
som var KL5’s speciale. Dette blev faktisk også<br />
gjort, men naturligvis opstod interessen for at forstå, hvad der<br />
var <strong>på</strong> færde og for at finde ud af hvilke molekylære oplysninger,<br />
der kunne udledes af den nye information. Det viser sig, at<br />
den observerede opsplitning er direkte knyttet til det kvantemekaniske<br />
fænomen, tunneleffekt, og at opsplitningens størrelse<br />
er en overordentlig følsom indikator for størrelsen af energibarrieren<br />
for den indre rotation.<br />
Indre rotation og tunneleffekt, med phenol som eksempel<br />
I ligevægtsstrukturen af phenol ligger alle atomer, inkl. de to<br />
atomer i OH-gruppen i samme plan. Lad os sige at H i OHgruppen<br />
ligger til højre i molekylet, som i figur 1. Den indre<br />
rotation består nu i, at OH-gruppen drejer omkring den indre<br />
rotationsakse, mens phenylgruppen bliver liggende. Drejningen<br />
beskrives ved vinklen, g, således at for g=0˚ ser molekylet ud<br />
som i figur 1 og den potentielle energi har minimum. Energien<br />
vokser med g til et maksimum ved 90˚. Ved g=180˚ har vi igen<br />
minimum, osv. Phenol har altså to ækvivalente ligevægtskonfigurationer<br />
(g=0˚ og g=180˚), den potentielle energi beskrives