02.06.2013 Views

Mikrobølgespektroskopi på KIKU - Techmedia

Mikrobølgespektroskopi på KIKU - Techmedia

Mikrobølgespektroskopi på KIKU - Techmedia

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

SPeKtroSKoPI<br />

I 4 artikler, hvoraf dette er den 3., vil vi omtale den forskning, som er udført ved hjælp af mikrobølgespektroskopi <strong>på</strong> Kemisk<br />

Institut ved Københavns Universitet (<strong>KIKU</strong>). Anledningen er, at den sidste fastansatte medarbejder (NWL) nu er gået <strong>på</strong> pension,<br />

og at afdelingen nedlægges. Det spektroskopiske laboratorium flyttede fra UKL <strong>på</strong> Nørrevold til H.C. Ørsted Instituttet i 1963 og<br />

frem til 2004 hed det Kemisk Laboratorium 5 (KL5), en betegnelse, der benyttes i artiklerne.<br />

<strong>Mikrobølgespektroskopi</strong> <strong>på</strong> <strong>KIKU</strong> -<br />

phenol<br />

Med phenol som eksempel analyseres resultater fra mikrobølgespektrene<br />

Af niels Wessel larsen og thorvald Pedersen<br />

Tidligere blev bestemmelsen af substitutionsstrukturer for<br />

molekyler i gasfase omtalt. I denne og den følgende artikel vil<br />

bestemmelse af potentialfunktioner for indre bevægelse med<br />

stor amplitude, specielt indre rotation, blive omtalt for endnu en<br />

række i gasfase.<br />

Det første forsøg<br />

Allerede i 1953 publicerede B.B., L.N. og J.R.A. et forsøg <strong>på</strong> at<br />

undersøge den indre rotation i molekylet 1,1,1-trifluor-2-butyn.<br />

Methylgruppen og trifluormethylgruppen er adskilt af to enkeltbindinger<br />

og en triplebinding, så man vil forvente en lav barriere<br />

eller næsten fri indre rotation. Molekylet er en symmetrisk<br />

top, og spektret består af brede linjer omkring de forventede<br />

frekvenser, 2B(J+1), jfr. artikel i majnummeret af Dansk Kemi.<br />

Linjernes bredde blev set<br />

som en virkning af den<br />

indre rotation, men man<br />

kom ikke frem til kvantitative<br />

resultater.<br />

Da man i 1967 ved<br />

KL5 begyndte at studere<br />

Figur 1. Phenol i den ene af sine to ligevægtskonfigurationer.<br />

En af hovedakserne<br />

(b-aksen) og den indre rotationsakse, som<br />

stort set falder sammen med a-aksen, er<br />

indtegnet.<br />

phenol, manifesterede<br />

den indre rotation sig helt<br />

anderledes klart. På alle<br />

de steder i spektret, hvor<br />

man for en almindelig<br />

asymmetrisk top ville<br />

forvente en enkelt linje,<br />

observeredes i stedet to<br />

linjer med en indbyrdes<br />

afstand <strong>på</strong> omkring 112<br />

MHz. Det skal her bemærkes,<br />

at bredden af de<br />

enkelte linjer kun er ca.<br />

0,1–0,5 MHz, så der er<br />

tale om en relativt stor<br />

opsplitning. Man kunne nu vælge at lade som ingenting, benytte<br />

midtpunktet mellem de to linjer som den observerede frekvens,<br />

bestemme de 3 normale inertimomenter for molekylet, endda gå<br />

Særudgave af: dansk kemi, 91, nr. 9, 2010<br />

b<br />

50<br />

v=3<br />

v=2<br />

v=1<br />

v=0<br />

Figur 2. Potentialfunktionen i enheden cm -1 (1 cm -1 = 11,96 J/mol) for den indre<br />

rotation i phenol. Torsionsenerginiveauerne er indtegnet med blåt. For v=0 og<br />

v=1 kan tunnelopsplitningen ikke ses <strong>på</strong> figuren, mens den er tydelig for v=3.<br />

videre med isotopsubstitution og sluttelig nå frem til substitutionsstrukturen,<br />

som var KL5’s speciale. Dette blev faktisk også<br />

gjort, men naturligvis opstod interessen for at forstå, hvad der<br />

var <strong>på</strong> færde og for at finde ud af hvilke molekylære oplysninger,<br />

der kunne udledes af den nye information. Det viser sig, at<br />

den observerede opsplitning er direkte knyttet til det kvantemekaniske<br />

fænomen, tunneleffekt, og at opsplitningens størrelse<br />

er en overordentlig følsom indikator for størrelsen af energibarrieren<br />

for den indre rotation.<br />

Indre rotation og tunneleffekt, med phenol som eksempel<br />

I ligevægtsstrukturen af phenol ligger alle atomer, inkl. de to<br />

atomer i OH-gruppen i samme plan. Lad os sige at H i OHgruppen<br />

ligger til højre i molekylet, som i figur 1. Den indre<br />

rotation består nu i, at OH-gruppen drejer omkring den indre<br />

rotationsakse, mens phenylgruppen bliver liggende. Drejningen<br />

beskrives ved vinklen, g, således at for g=0˚ ser molekylet ud<br />

som i figur 1 og den potentielle energi har minimum. Energien<br />

vokser med g til et maksimum ved 90˚. Ved g=180˚ har vi igen<br />

minimum, osv. Phenol har altså to ækvivalente ligevægtskonfigurationer<br />

(g=0˚ og g=180˚), den potentielle energi beskrives

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!