Planlæg for friluftslivet! - Friluftsrådet

1.4 Mere viden om planlægning for friluftslivet
Planlæg for friluftslivet!
24
1.4 Mere viden om planlægning for friluftslivet
De medarbejdere i amter og kommuner, der arbejder med
friluftsliv, har vidt forskellig uddannelse: biologer, geografer,
landskabsarkitekter, arkitekter, ingeniører, landinspektører
m.fl. De forskellige faggrupper har forskellig viden om og
forskellige holdninger til, hvilke emner vedrørende friluftsliv,
de som udgangspunkt synes er spændende og naturligt
at arbejde med. Biologen vil måske som udgangspunkt
lægge større vægt på naturbeskyttelsen end på den rekreative
benyttelse. Landskabsarkitekten vil måske snarere vægte
landskabsoplevelsen og adgangen til landskabet.
Kun meget sporadisk diskuteres de forskellige faggruppers
roller offentligt. Ifølge en artikel i et fagblad Agronomer
hænger fast i en gammel dagsorden, bærer agronomerne et
ansvar for, at kløften mellem landbruget og det øvrige samfund
er blevet for dyb og bred. Agronomer bør ifølge artiklen
være langt mere vågne over for tendenser i samfundet og
formidle denne viden til landmændene. Landbruget har
f.eks. en rolle som formidler af miljø og landskab og er
grundlaget for landdistrikterne som selvstændige enheder.
Landbruget er endvidere formidler af tilgængelighed til det
åbne land. Landmændene har dermed mulighed for at påtage
sig nye roller. Der argumenteres for multifunktionalitet i
landskabet.
Der savnes vejledninger i, hvordan man planlægger for friluftsliv.
Selvom vidensgrundlaget er ufuldstændigt bør det
ikke afholde statslige myndigheder eller andre fra at udarbejde
vejledninger baseret på eksisterende viden og erfaringer.
Litteratur og konferencer
Befolkningens brug af skovene blev undersøgt af det daværende
Statens Forstlige Forsøgsvæsen i 1976-78. Dette var
den første større bruger-undersøgelse af den rekreative brug
af landskabet. Denne undersøgelse samt en opdatering
beskrives i Friluftsliv i skovene 1976/77-1993/94, der er
offentliggjort af Forskningscentret for Skov & Landskab.
Sidst i 1980’erne udkom megen litteratur om friluftsliv,
bl.a. i Friluftsrådets friluftsundersøgelser. Det daværende
Miljøministeriums Fredningsstyrelse udgav i 1984, som led
i serien Orientering om friluftsliv, skriftet Friluftsliv – en litteraturoversigt.
Amterne har i 10 år udgivet Amterne i naturen, med oversigter
over arbejdet med naturgenopretning krydret med
eksempler fra hvert amt, ofte indenfor et tema. I 1998
udsendte Skov- og Naturstyrelsen statusrapporten
NATURforvaltning gennem 10 år.
Omkring 1990 beskæftigede mange organisationer sig med
turisme. Fælles fodslaw – Turisme, Miljø, Planlægning blev
udgivet i 1992 af Danmarks Turistråd. I rapporten opdeles
Danmark i turismeområder. Også tematurisme (f.eks. cykelturisme
og storbyturisme) belyses. Rapporten afspejler ikke
de sammenfaldende interesser mellem friluftsliv og turisme.
Dette emne er fornylig behandlet i et forskningsprojekt om
turisterne og de lokale (Living with tourism). Der er forskelle
på turisternes og de lokales interesser, men også mange
fællestræk.
To konferencer i forbindelse med Friluftsrådets 50-års jubilæum
i 1992 blev fulgt op med udgivelsen af bogen
Balladen om livet i naturen – naturen i livet. Anbefalinger
heri førte til at Friluftsrådet besluttede at udarbejde en friluftspolitik,
som i 1997 blev offentliggjort under overskriften
Friluftsliv for alle. Friluftspolitisk handlingsprogram. Den
blev efterfulgt af serien Regionale friluftsoplæg 1999. Den
første halvdel af hver af de 15 regionale friluftsoplæg er en
sammenfatning af den generelle friluftspolitik, mens den
sidste halvdel er mere konkret og belyser Friluftsrådets visioner
for hvert amt. De regionale friluftsoplæg er blevet modtaget
med stor interesse i amterne, både politisk og i forvaltningerne
– hvilket antyder et behov for opdateret viden om
og synspunkter på friluftsliv.