Planlæg for friluftslivet! - Friluftsrådet

More documents

Recommendations

Info

5.1 Udarbejdelse af en friluftsstrategi Planlæg for friluftslivet! 82 5.1 Udarbejdelse af en friluftsstrategi Der er i alle amter mange organisationer og foreninger, der har interesser inden for friluftslivets område. Nogle arbejder først og fremmest med varetagelse af specifikke interesser – f.eks. lokalisering af anlæg, mens andre har mere almene interesser som arbejdsområde. Til organisationer med specifikke interesser, hører f.eks. brancheorganisationer som Campingrådet og Danhostel, Danmarks Vandrerhjem. Der er også en lang række regionale og lokale organisationer, der har væsentlige specifikke interesser af relevans for friluftsplanlægningen, såsom en lokal idrætsforening, der f.eks. kan forventes at formulere præcise ønsker til placering af anlæg. Organisationer med almene interesser har ofte som målsætning at fremme mere generelle formål, f.eks. af miljøpolitisk, kulturpolitisk eller idrætspolitisk art. Det kan være paraplyorganisationer som Friluftsrådet, Danmarks Idrætsforbund og De Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger – eller landsdækkende organisationer som Danmarks Naturfredningsforening. Friluftsrådet har endog formuleret regionale, sammenfattende friluftsoplæg som input til diskussion og til konkret inspiration for planlægningsmyndigheden. Disse organisationer vil ofte have en bredere indgang til friluftslivet og kan forventes at have synspunkter på flere af de områder, der er af betydning for planlægning for friluftslivet. Det er derfor især de sidstnævnte organisationer og foreninger, der vil være i stand til at bidrage til formuleringen af overordnede målsætninger for en friluftspolitik. De bør derfor inddrages meget tidligt. Organisationer med specifikke interesser skal derimod primært inddrages i planlægningen på det tidspunkt, hvor de mere konkrete ønsker skal formuleres. Når de relevante foreninger og organisationer er identificeret, er næste skridt at finde ud af, hvordan organisationerne og borgerne inddrages. Traditionelt foregår det ved en direkte kontakt mellem forvaltningen og brugerne, skriftligt og mundtligt. Derved bliver det planlæggerne, der gennem individuelle møder og kontakter til de relevante parter, formulerer ønsker og krav, som derigennem bliver gjort operationelle i forhold til planlægningen. Alternativt kan man anvende en mere "brugerstyret" model. Det kan f.eks. foregå ved, at brugerne indbyrdes formulerer og debatterer deres ønsker for derigennem at formulere et fælles udspil, som planlæggerne kan arbejde videre med. Der står en række metoder til rådighed, når man vil inddrage borgere og foreninger i planlægningsprocessen. En del af dem er sammenfattet i skemaet nedenfor. I det følgende gives en kort beskrivelse af de forskellige metoder med deres fordele og ulemper, set fra forvaltningens side. Med fordele menes først og fremmest metodens egnethed med hensyn til at aktivere borgerne og med hensyn til at få nye ideer frem i lyset. Med ulemperne tænkes blandt andet på de ressourcer, der skal bruges for at få metoden til at virke. Der findes en lang række andre metoder, som kan bruges, når man vil inddrage borgerne i planlægningsprocesser. Se bogen Fra tilskuer til deltager, hvor man også får en mere uddybende beskrivelse af de metoder, der er nævnt ovenfor. Bogen indeholder også beskrivelser af andre metoder og mange tips til, hvordan man kan gøre møder og andre arbejdsprocesser udbytterige. Metodens Er metoden velegnet for folk, Virker metoden aktiverende? Er metoden meget navn der ikke er vant til at være politisk aktive? ressourcekrævende? Skriftlig høring Nej Nej Nej Borgermøde Nej Nej Nej Basar/cafémøde Ja Ja Ja Konference Nej Ja Kan være det Fremtidsværksted Ja Ja Ja Scenarieværksted Ja Ja Ja
Nogle metoder til borgerinddragelse Basar/cafémøde Fordele Metoden giver langt flere borgere end normalt lejlighed til at sige noget, typisk kommer omkring halvdelen til orde. Begrænsning Borgerne deltager ikke i en egentlig beslutningsproces. 5.1 Udarbejdelse af en friluftsstrategi Forudsætning Der er en del efterarbejde med at bearbejde de oplysninger, spørgsmål og indvendinger fra de enkelte basarer. Metoden lægger ikke op til at de borgere, der har deltaget, skal inddrages i et forløb. Forløbet kan f.eks. fortsættes med organisationer eller internt i forvaltningen. Konference Fordele Har som regel et meget styret forløb. Kan give en meget kvalificeret debat, med mulighed for faglige input. Fremtidsværksted Fordele Metoden giver gode muligheder for, at der kommer forslag fra borgerne, især hvis der er lokale grupper og foreninger, der har interesse i emnet. Metoden kan være med til at videreudvikle samarbejdet mellem de borgere, der deltager i processen. Metoden giver alle en mulighed for at komme til orde. Det mundtlige forløb giver bedre plads til spontane indfald fra borgerne end skriftlige metoder. Begrænsning Resultatet sløres ofte af deltagernes private målsætninger. Myndighedsrepræsentanters indlæg bliver ofte opfattet som bindende for myndigheden, hvilket tenderer til at svække indholdet. Begrænsning Metoden er temmelig tidskrævende. Dels skal deltagerne samles til et sammenhængende forløb – f.eks. over en weekend. Dertil kommer, at der skal afsættes ressourcer til efterbearbejdning og formidling af de resultater, borgerne er kommet frem til i virkeliggørelsesfasen. Forudsætning Metoden kræver, at arrangørerne ikke har låst sig fast på forhånd, men er parate til at modtage borgernes kommentarer og forslag. Forslagene skal præsenteres loyalt. Det er desuden nødvendigt, at man er enige om et klart defineret og ikke for bredt tema – ellers kan diskussionerne køre ud på et sidespor. Det er også vigtigt, at deltagerne føler, at de har et fælles problemkompleks, de skal løse – at de er i "samme båd". Scenarieværksted Fordele Metoden kan anbefales som debatforum for deltagere med forskellig indfaldsvinkel til et givet tema. Det kan eksempelvis være politikere, embedsmænd, tekniske eksperter, borgere, investorer og andre med forskellig interesse og indsigt i det aktuelle tema. Scenarieværkstedet er et mere styret forløb end fremtidsværkstedet. Scenarierne kan give en retning på debatten, uden dog på forhånd at fastlægge resultatet. Begrænsning Scenarieværkstedet er relativt ressourcekrævende at gennemføre, blandt andet fordi temaet som regel kræver udarbejdelse af nye scenarier. Planlæg for friluftslivet! 83
Page 1 and 2:
Planlæg for friluftslivet! Idékat
Page 3 and 4:
Forord For Friluftsrådet er det gl
Page 5 and 6:
Indholdsfortegnelse 1. Grundlaget f
Page 7 and 8:
1. Grundlaget for friluftsstrategie
Page 9 and 10:
Politisk indsats Om den politiske i
Page 11 and 12:
1.2 Lovgivning og andre statslige u
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Nye lovforberedende initiativer Wil
Page 19 and 20:
1.3 Status for friluftslivet i den
Page 21 and 22:
Friluftsliv i Storstrøms Amts fors
Page 23 and 24:
Kommuneplaner og friluftsliv Kommun
Page 25 and 26:
Planlægning for cykeltrafik blev i
Page 27 and 28:
Regional og lokal viden I amternes
Page 29 and 30:
2. En selvstændig friluftsstrategi
Page 31 and 32: Tjeklister for strategiens indhold
Page 33 and 34: Fremme overkommelig og sikker adgan
Page 35: Planlæg for friluftslivet! 35
Page 38 and 39: 2.3 Grønne byer Planlæg for frilu
Page 40 and 41: 2.3 Grønne byer Andre offentlige o
Page 43 and 44: 2.4 Det åbne land I forbindelse me
Page 45 and 46: Drastrup, Vejrumbro og Fejø I Nord
Page 47 and 48: Til fods Danmarks 7000 km kystlinie
Page 49 and 50: Til hest Ridning er en sund og bær
Page 51 and 52: Til vands Amter og kommuner spiller
Page 53: Sejlads på åer og søer Nogle af
Page 56 and 57: 2.5 Støttepunkter for friluftslive
Page 58 and 59: 3 Hvordan gennemføres en friluftss
Page 60: 3.1 Region-, kommune- og lokalplane
Page 63 and 64: Storstrøms Amts Stiplan 1998-2002
Page 66 and 67: 3.4 Praktisk gennemførelse Planlæ
Page 70 and 71: 3.5 Finansiering Planlæg for frilu
Page 72 and 73: 4 Formidling Planlæg for friluftsl
Page 74 and 75: 4.1 Naturvejledning Planlæg for fr
Page 76 and 77: 4.2 Turfoldere m.v. Planlæg for fr
Page 78 and 79: 4.2 Turfoldere m.v. Skov- og Naturs
Page 80 and 81: 5 Hvordan kan borgerne inddrages Pl
Page 84 and 85: 5.1 Udarbejdelse af en friluftsstra
Page 86 and 87: 5.1 Udarbejdelse af en friluftsstra
Page 90 and 91: 6 Referencer Planlæg for friluftsl
Page 100: Planlæg for friluftslivet! Idékat
show all

Planlæg for friluftslivet! - Friluftsrådet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?