Planlæg for friluftslivet! - Friluftsrådet

5.1 Udarbejdelse af en friluftsstrategi
Planlæg for friluftslivet!
84
Skriftlig høring og borgermøde
Skriftlig høring og borgermøder er velafprøvede overalt i
den offentlige forvaltning. En skriftlig høring er velegnet til
at få kvalificerede tilbagemeldinger fra virksomheder, organisationer
og større foreninger, der har ekspertise inden for
det felt, høringen omfatter. Derudover tjener høringen et
legitimerende formål: At dokumentere at alle interessenter
har haft mulighed for at komme til orde, inden en plan bliver
endeligt vedtaget. Derimod virker den skriftlige høring
ikke aktiverende på borgerne i al almindelighed, da det kun
er meget få, der erfaringsmæssigt sætter sig ind i f.eks
regionplanforslag.
Borgermødet kan være en god metode til at lodde stemningen
over for et planforslag. I heldigste fald kan et godt
borgermøde være et startskud for en bredere debat i de
lokale medier. Desværre er der tit en tendens til at borgermøderne
"erobres" af lokale politikere og foreningsrepræsentanter,
der bruger møderne til at markere sig, mens borgere,
der ikke i forvejen er politisk aktive eller er vant til at
tale i store forsamlinger, holder sig i baggrunden. Dette
mindsker borgermødets værdi som termometer for "den
offentlige mening". Borgermødet har endvidere det problem,
at kun få borgere kan nå at få ordet. Borgermøder
kan dog benyttes som anledning/startskud for nedsættelse af
arbejdsgrupper om delemner.
Nogle kommuner og amter har med succes eksperimenteret
med høringer på internettet eller pr. e-post. Herved kan
man formentlig i fremtiden få flere borgere til at reagere,
fordi de skal bruge mindre tid herpå og kan gøre det mere
spontant og anonymt.
Basar/cafémøde
Basarmetoden er et forsøg på at undgå kedelige borgermøder
med et panel og meget få indlæg fra salen.
Fremgangsmåden er at indkalde til et møde, hvor borgerne
efter en kort introduktion får lejlighed til at opsøge et antal
basarer/cafébordet, hvor de kan være med til at diskutere de
emner, der interesserer dem mest. De må altså vælge og vil
kun kunne deltage i f.eks. 3 af de ialt 5 basarer. Hver basar
skilter tydeligt med hvilket emne, der behandles. Der er
hængt plancher op og lagt brochurer og rapporter frem.
"Basarejeren" (f.eks. en embedsmand eller politiker) præsenterer
emnet og lægger op til en diskussion. En referent sørger
for at nedskrive synspunkter. Efter en periode slutter alle
basarer samtidig, og borgerne får lejlighed til at opsøge en
ny basar.
Konference
Konferencen er en debat mellem en række specielt indbudte
deltagere, der ofte er udvalgt på baggrund af fagkundskab
eller tillidsposter.
Fremtidsværksted
Fremtidsværkstedet er et faseopdelt forløb over et fælles
tema (se Fra tilskuer til deltager eller Fantasi til fremtiden).
I Kritikfasen giver alle værkstedets deltagere udtryk for
deres bekymringer og utilfredshed. Kritikken vil sjældent
begrænse sig til det valgte problemfelt, men række videre til
en mere generel kritik af f.eks. miljøforhold og levevilkår.
Når alle har fået luft for deres kritik, skabes der et overblik
over kritikken, og gruppen prioriterer i fællesskab, hvilke
dele af kritikken, der skal arbejdes videre med i fantasifasen.
I Fantasifasen vendes kritikken til positive målsætninger for
fremtiden. Alle udtrykker deres ønsker og drømme og kommer
med løsningsforslag til, hvordan man bedst muligt forandrer
det, der er blevet kritiseret i den forudgående fase. I
fantasifasen er alt muligt!
I Virkeliggørelsesfasen udsættes de fantasifulde løsningsforsøg
for diskussion og kritisk vurdering blandt alle deltagere.
Deltagerne forlader fantasiverdenen og vender tilbage
til virkelighedens verden. I grupperne arbejdes der videre
med de enkelte forslag til forandring, med henblik på at
finde frem til, hvordan hele eller dele af forslagene kan realiseres,
nu eller på længere sigt. Der udarbejdes herefter en
virkeliggørelsesplan.
Scenarieværksted
Metoden er udviklet med henblik på at skabe debat på
tværs af fagskel og sektorer og er særlig velegnet, når myndigheder
eller større institutioner ønsker at sætte udviklingen
til debat.
Scenarieværkstedet tager udgangspunkt i en række fremtidsvisioner,
som på forhånd er blevet udviklet af de proceskonsulenter,
der styrer forløbet. Derefter bliver scenarierne sat
til debat i grupper med forskellig baggrund. I scenarieværkstedet
anvendes samme faseopdeling, som i fremtidsværkstedsmodellen.