Planlæg for friluftslivet! - Friluftsrådet

More documents

Recommendations

Info

5.2 Praktisk gennemførelse Planlæg for friluftslivet! 88 Naturovervågning Der findes flere eksempler på, at amter og borgere samarbejder om naturovervågning og registrering. Der kan være store fordele i at sætte et sådant samarbejde i gang. Amtets medarbejdere har vanskeligt ved at komme rundt i alle naturområderne tilstrækkeligt ofte. Omvendt er mange lokale beboere glade for at kunne gøre nytte, når de alligevel færdes i naturen. Projekt Naturovervågning i Nordjyllands Amt Hvert år igangsætter amtet en kampagne over et givet tema med det formål at registrere sårbare dyre- og plantearter. I 1998 var temaet "Egern, mink og mår". I 2000 var temaet "Åkander og gøgeurter", hvor der indtil september 2000 var indkommet 55 indberetninger. (www.nja.dk) Adoptér en vild blomst I Storstrøms Amt har man organiseret et samarbejde, hvor frivillige holder øje med sjældne eller truede planter. Amtet sender "adoptivforældrene" en film før forventet blomstringsperiode og får fotos (og tællinger) tilbage, som så kan sammenholdes med tidligere år. Amtet rykker ud, hvis nogen har smidt en bunke kvas oven på planterne. Det er også muligt at følge om planterne er i tilbagegang, og om der bør gøres noget aktivt for at rette op på situationen. Man bruger også offentligheden i en bredere kortlægning af rødlistearter (særligt truede arter), gennem udgivelse af en plakat med billeder af disse. Mange borgere bliver interesserede i den lokale flora og sender oplysninger ind, hvorved amtets flora bliver meget bedre kortlagt. Dette gør det muligt at skrive direkte til de lodsejere, der har en sjælden plante voksende på deres jord. Dette virker – efter amtets erfaring – bedre end forbud og fredning. (De er vilde)
5.3 Agenda 21 og friluftsstrategi Det er ikke alene hensynet til sundhed og livskvalitet, der bør føre til bedre vilkår for friluftslivet. Også mere overordnede miljømålsætninger, taler for at friluftslivet opprioriteres – f.eks. målsætningerne med hensyn til CO2-reduktion og forureningsbekæmpelse. En friluftspolitik, der gør det mere attraktivt, at holde ferie tæt på sin bolig – frem for i fjerne verdensdele – kan medvirke til at begrænse CO2udslip fra fly- og biltrafik. Det samme gælder en friluftspolitik, der effektivt fremmer rekreative arealer i byerne, eller som sikrer en god adgang til attraktive friluftsområder ved hjælp af cykelstier og kollektiv trafik. Der er derfor et væsentligt interessesammenfald mellem de aktiviteter, der foregår på friluftsområdet og de aktiviteter, der foregår som led i Agenda 21 arbejdet rundt omkring i amter og kommuner. Mange større kommuner har ansat specielle medarbejdere til at varetage disse aktiviteter. Det samme har to amter (Storstrøms Amt og Frederiksborg Amt). Agenda 21 er blevet en officiel og verdensomspændende overskrift for bestræbelserne på at fremme en bæredygtig udvikling. Begrebet stammer fra den handlingsplan, som blev vedtaget på FN-topmødet om miljø- og udvikling i 1992. Se Agenda 21 – en dagsorden for en bæredygtig udvikling. Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet har udgivet Det bæredygtige samfund, idéhæfte om Agenda 21 i Danmark. I hæftet gennemgås 20 af de 40 kapitler, som FN’s handlingsplan omhandler, dvs. dem som er mest relevante i den danske miljødebat. Publikationen dækker hele spektret af miljøemner lige fra affaldsproblemer over energiforbrug til trafik. Både i denne publikation og i Agenda 21 arbejdet generelt er der en tendens til at friluftslivet drukner i mængden af miljøemner. Alligevel er der mulighed for, at friluftsprojekter kan gøres mere synlige ved at blive et led i Agenda 21-processen. En anden vigtig synergieffekt er at søge at udnytte de menneskelige ressourcer hos ledige og bistandsmodtagere til gavn for miljøet. Dette har man f.eks. gjort i Slagelse som led i kommunens Agenda-21 arbejde. Miljøministeriets Landsplanafdeling registrerer løbende en lang række Agenda-21-projekter, hvorfra eksemplet fra Slagelse er refereret. Databasen er tilgængelig på Internettet på adressen www.mim.dk/lpa. Skov- og Naturstyrelsen lægger i Skov- og Naturstyrelsens naturformidling og Agenda 21–arbejde op til, at en række af styrelsens projekter skal indgå som en naturlig del af det lokale Agenda 21- arbejde. Det gælder f.eks. styrelsens projekter vedrørende pesticidforbrug, grøn skovdrift, naturgenopretning, økologiske juletræer osv. Man har også indført brugerråd i hvert enkelt statsskovdisrikt, der har en lignende funktion som de lokale Agenda 21 grupper i kommunerne. En tredie vigtig del af styrelsens Agenda 21 arbejde er formidling af oplevelser i statsskovene, som er nærmere omtalt s. 74. Disse initiativer kan blive til stor gavn for brugerne af statsskovene og dermed for friluftslivet. Børns ret til krat Foreningen "Natur og Ungdom" har kørt en kampagne med navnet "Børns ret til krat". Det er vigtigt at børn får mulighed for at opleve en vildere natur, end den de sædvanligvis har adgang til i parcelhushaverne og i parkerne – samtidig er det ønskeligt med mere varierede naturtyper i byen. "Natur og Ungdom" deltog i en konkurrence udskrevet af Københavns Kommune og resultatet blev et børnevenligt krat i Fælledparken. Natur- og krebseprojektet i Slagelse Et beskæftigelsesprojekt i Slagelse Kommunes regi har igennem flere år arbejdet med vandhuller, lige fra restaurering af gadekær i kommunens landsbyer til anlæg af nye vandhuller, f.eks. på Antvorskov Øvelsesterræn. Desuden er man gået ind i andre former for naturpleje, f.eks. anlæg af "skoleskov", pleje af gravhøje, pleje af levende hegn og lunde. Teltplads Gørlev Kommune har som led i deres Agenda 21-arbejde lavet oplæg til oprettelse af to teltpladser for ikkemotoriserede turister og friluftsfolk ved Svallerup Strand og på Reersø Sydstrand. 5.3 Agenda 21 og friluftsstrategi Planlæg for friluftslivet! 89
Page 1 and 2:
Planlæg for friluftslivet! Idékat
Page 3 and 4:
Forord For Friluftsrådet er det gl
Page 5 and 6:
Indholdsfortegnelse 1. Grundlaget f
Page 7 and 8:
1. Grundlaget for friluftsstrategie
Page 9 and 10:
Politisk indsats Om den politiske i
Page 11 and 12:
1.2 Lovgivning og andre statslige u
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Nye lovforberedende initiativer Wil
Page 19 and 20:
1.3 Status for friluftslivet i den
Page 21 and 22:
Friluftsliv i Storstrøms Amts fors
Page 23 and 24:
Kommuneplaner og friluftsliv Kommun
Page 25 and 26:
Planlægning for cykeltrafik blev i
Page 27 and 28:
Regional og lokal viden I amternes
Page 29 and 30:
2. En selvstændig friluftsstrategi
Page 31 and 32:
Tjeklister for strategiens indhold
Page 33 and 34:
Fremme overkommelig og sikker adgan
Page 35:
Planlæg for friluftslivet! 35
Page 38 and 39: 2.3 Grønne byer Planlæg for frilu
Page 40 and 41: 2.3 Grønne byer Andre offentlige o
Page 43 and 44: 2.4 Det åbne land I forbindelse me
Page 45 and 46: Drastrup, Vejrumbro og Fejø I Nord
Page 47 and 48: Til fods Danmarks 7000 km kystlinie
Page 49 and 50: Til hest Ridning er en sund og bær
Page 51 and 52: Til vands Amter og kommuner spiller
Page 53: Sejlads på åer og søer Nogle af
Page 56 and 57: 2.5 Støttepunkter for friluftslive
Page 58 and 59: 3 Hvordan gennemføres en friluftss
Page 60: 3.1 Region-, kommune- og lokalplane
Page 63 and 64: Storstrøms Amts Stiplan 1998-2002
Page 66 and 67: 3.4 Praktisk gennemførelse Planlæ
Page 68 and 69: 3.4 Praktisk gennemførelse Planlæ
Page 70 and 71: 3.5 Finansiering Planlæg for frilu
Page 72 and 73: 4 Formidling Planlæg for friluftsl
Page 74 and 75: 4.1 Naturvejledning Planlæg for fr
Page 76 and 77: 4.2 Turfoldere m.v. Planlæg for fr
Page 78 and 79: 4.2 Turfoldere m.v. Skov- og Naturs
Page 80 and 81: 5 Hvordan kan borgerne inddrages Pl
Page 82 and 83: 5.1 Udarbejdelse af en friluftsstra
Page 90 and 91: 6 Referencer Planlæg for friluftsl
Page 100: Planlæg for friluftslivet! Idékat
show all

Planlæg for friluftslivet! - Friluftsrådet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?