Planlæg for friluftslivet! - Friluftsrådet

1.1 Friluftslivet har stor betydning
Planlæg for friluftslivet!
8
1.1 Friluftslivet har stor betydning
Betegnelsen friluftsliv bruges om en lang række menneskelige
aktiviteter, der foregår i fritiden uden for hjemmet,
arbejdspladsen og sportspladsen, og som vælges af lyst
(Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse 1999). Friluftsliv kan
være en ensom fordybelse i naturen, men det kan også foregå
i socialt samspil med andre.
I følge undersøgelsen De grønne områder og sundheden spænder
friluftsliv fra færden i vild natur til brug af bynatur i tilknytning
til bolig eller arbejde. Undersøgelsen, der er gennemført
af Forskningscentret for Skov & Landskab beskæftiger
sig mest med byernes grønne træk og konkluderer
bl.a., at selv kortvarig naturkontakt – som udsigten til et
træ fra vinduet på ens arbejdsplads – kan være med til at
kompensere for bylivets stress og jag. Friluftsoplevelser
knyttes sammen med, hvad man ellers oplever og bidrager
til udviklingen af ens personlighed og samspillet mellem
kroppen, sjælen og omverdenen.
Sundhed og friluftsliv
Friluftsliv har stor betydning for sundhed og livskvalitet.
Denne sammenhæng giver amter og kommuner en mulighed
for at planlægge sig til bedre velfærd for borgerne.
Ifølge den Natur- og Miljøpolitiske Redegørelse er :
"… sundhed, livskvalitet og miljøbevidsthed i stor
udstrækning knyttet til mulighederne for naturoplevelser
og et aktivt friluftsliv. Og gode adgangsmuligheder til
naturen, grønne områder og kvalitet i naturen, miljø og
kulturmiljø er en vigtig forudsætning for friluftslivet.
Gode muligheder for friluftsliv kan med andre ord betragtes
som en del af den danske velfærd."
Tilbudet om et godt friluftsliv vil kunne medvirke til en
bedre folkesundhed og en forebyggende indsats rettet mod
en lang række fysiske og psykiske sygdomme. Moderat
motion – som cykling, vandring mv. – er et væsentligt element
i sygdomsforebyggelse og blot 4 timers ugentlig aktivitet
er tilstrækkeligt til at gøre en væsentlig forskel. Ophold
i det fri har stor betydning for menneskers velbefindende.
F.eks. har ældre, der opholder sig meget udendørs bedre helbred,
sover bedre og har færre tegn på depressioner, end
ældre, der ikke tilbringer så megen tid udendørs (De grønne
områder og sundheden).
Hvis flere skal have bedre muligheder for et godt friluftsliv
er det nødvendigt med en omprioritering af midlerne. I dag
anvendes meget store beløb til sygdomsbehandling, mens
forebyggelse er prioriteret lavt. I Amterne i naturen 1999
skriver Amtsrådsforeningen om statens tilskud til naturforvaltningen:
"Fordelingen gennem bloktilskuddene betyder, at hvert
amt selv kan fastlægge, hvordan midlerne bruges. Det
kan derfor tænkes, at nogle af naturpengene går til sygehussenge
m.v. – men også omvendt!"
Grønne områder og muligheden for at dyrke friluftsliv er
indirekte med til at afgøre, om et amt eller en kommune
forekommer attraktiv at bo eller bosætte sig i. Dette fremhæves
da også af amterne og kommunerne selv. F.eks. har
Ringsted, Sorø og Haslev kommuner kørt en fælles reklamekampagne
for at tiltrække flere indbyggere (Bosætningskampagne).
Som et led i udpegningen af Årets by 1999, gennemførte
Jyllandsposten en undersøgelse, der viste, at danskerne
synes, det er meget vigtigt for dem at bo nær grønne, rekreative
områder (skov, strand og sø osv.). Den vigtigste faktor,
når folk skal vælge et sted at bo, er jobmulighederne og derefter
kommer de rekreative muligheder (af i alt 12 faktorer).
Vi vil have guld og grønne skove.
Tendensen bekræftes af en undersøgelse, der viser, at kommende
husejere er villige til at betale mere end 100.000 kr.
ekstra for et hus ved skov eller sø. Skov og natur får huspriserne
til at stige.