Download som PDF - Statens Museum for Kunst

VIRKSOMHEDSREGNSKAB 2000
S T A T E N S M U S E U M F O R K U N S T

LÆSEVEJLEDNING
LÆSEVEJLEDNING
Virksomhedsregnskabet for 2000 er udformet i overensstemmelse
med Vejledning i udarbejdelse af virksomhedsregnskaber,
Finansministeriet, januar 1998.
Virksomhedsregnskabets opbygning
Virksomhedsregnskabet består af otte kapitler:
Kapitel 1 beskriver kort museets formål og primære
opgaver. I kapitel 2 giver museet sin generelle beretning
om året 2000 såvel aktivitetsmæssigt som økonomisk
og de forventninger, der er til de kommende
år. Kapitel 3 opstiller en skematisk oversigt over de
resultatmål, som var fastlagt i museets resultatkontrakt
for 1998-2001. Opfyldelsen af målene bliver
yderligere kommenteret i beretningen og kapitel 5.
I kapitel 4 afgives museets driftsregnskab, bevillingsafregning
og regnskabsmæssige forklaringer –
de nærmere principper for opstilling og afgivelse af
regnskab beskrives senere i denne læsevejledning.
Driftsregnskabet viser sammenhæng mellem indtægter
og udgifter registreret på finanslovens §
21.33.21 Statens Museum for Kunst. I kapitel 5
uddybes museets resultater på de otte hovedformål,
som museets drift kan inddeles i. For hvert hovedformål
er opstillet et driftsregnskab, og der er beregnet,
hvor stor en procentvis andel af museets
omkostninger, der i et givet år er medgået til hvert
hovedformål. Kapitel 6 giver en oversigt over museets
organisation og en række oplysninger om personaleforholdene
på museet. Museets anlægsarbejder,
der er registreret på finanslovens § 21.33.72
Statens Museum for Kunst, udbygning i Østre
Anlæg, beskrives i skemaform i kapitel 7. Da kun et
af anlægsprojekterne er afsluttet, fremlægges der
kun endeligt regnskab for dette (mindre) projekt. I
virksomhedsregnskabet for 2001 forventer museet
at fremlægge endeligt regnskab for yderligere et
(mindre) projekt. Regnskabet er påtegnet i kapitel 8.
Endelig er der knyttet en række bilag til virksomhedsregnskabet.
Bilagene uddyber museets anskaffelser
af kunstværker, museets forskningsprojekter,
museets og forskernes udgivelser samt museets deltagelse
i udstillinger uden for museet i regnskabsåret.
Regnskabspraksis og opgørelsesmetode
Regnskabet er udformet som et udgiftsbaseret regnskab,
hvilket er det almindelige regnskabsprincip i
staten. Alle udgifter er registreret på varernes og
tjenesteydelsernes leveringstidspunkt.
Driftsregnskab m.m. i kapitel 4 er udarbejdet i
løbende priser, således at der er sammenhæng med
opgørelserne i statsregnskabet og med bevillingslovene.
De formålsopdelte driftsregnskaber samt
effektivitets- og produktivitetsmål i kapitel 5 er
udarbejdet i faste 2000-priser.
Som andre statsvirksomheder er der i museets udgifts-
og indtægtsbevilling indlagt beløb til dækning
af afskrivninger. Statens Museum for Kunst afskriver
efter Kulturministeriets anvisning to pct. af ultimosaldoen
for de langfristede aktiver. Afskrivningen
sker efter saldometoden. Afskrivningerne indgår
alene i driftsregnskabet i kapitel 4.
Generelle bemærkninger
Det skal bemærkes, at formålsfordelingen er baseret
på kvalificerede skøn over tidsforbrug på de enkelte
aktiviteter. Museet foretager ikke tidsregistrering.
Skøn over tidsforbrug kan dog variere over tid, hvilket
kan give forskydninger mellem hovedformålene.
Hertil kommer revurdering af, hvilke aktiviteter der
knytter sig til bestemte formål, fx biblioteksdrift og
vagtbemanding. Kommentarer herom er knyttet til
beskrivelsen af de enkelte hovedformål i kapitel 5.
Museet i Sølvgade genåbnede den 6. november
1998 efter 23 måneders lukning. Dette giver selvsagt
anledning til databrud i samtlige tabeller, der
dækker perioden fra 1997 og frem.

INDHOLDSFORTEGNELSE
INDHOLDSFORTEGNELSE
1. Museets formål og opgaver 3
2. Beretning 3
3. Oversigt over resultatmål 11
4. Driftsregnskab, bevillingsafregning og
regnskabsmæssige forklaringer 17
5. Resultatanalyse 22
6. Personale og organisation 48
7. Anlæg 53
8. Påtegninger 57
Bilag 1 Oversigt over erhvervelser i 2000 59
Bilag 2 Begrundelser for erhvervelserne i 2000 66
Bilag 3 Oversigt over forskningsprojekter i 2000 80
Bilag 4 Liste over museets udgivelser i 2000 83
Bilag 5 Liste over artikler, bøger m.v. af museets forskere
udgivet uden for museets regi i 2000 84
Bilag 6 Oversigt over museets deltagelse i udenlandske
udstillinger i 2000 85
Bilag 7 Oversigt over museets deltagelse i indenlandske
udstillinger uden for museet i 2000 90
1

MUSEETS FORMÅL OG OPGAVER & BERETNING
1. MUSEETS FORMÅL OG
OPGAVER
Statens Museum for Kunst er Danmarks nationalgalleri
og hovedmuseum for billedkunst. Museet drives
i henhold til museumsloven, hvor § 8 specielt vedrører
Statens Museum for Kunst. Museet beskæftiger
sig med at indsamle, registrere, bevare, forske i og
formidle den danske og udenlandske billedkunst,
fortrinsvis fra den vestlige kulturkreds efter år 1300.
For den danske kunsts vedkommende skal Statens
Museum for Kunst anlægge og opretholde repræsentative
samlinger. Museets samlinger danner
grundlag for forskning og alment oplysende virksomhed.
Museets samlinger består af 8.687 malerier og
skulpturer i Den Kgl. Maleri- og Skulptursamling,
ca. 300.000 kunstværker på papir i Den Kgl. Kobberstiksamling
samt 2.628 gipsafstøbninger af figurer
fra antikken, middelalderen og renæssancen i Den
Kgl. Afstøbningssamling. Ud over bygningen i
Sølvgade råder museet over en del af Vestindisk
Pakhus i Toldbodgade, hvor samlingen af gipsafstøbninger
vises for publikum.
Statens Museum for Kunst er en statsvirksomhed,
og i perioden 1998 – 2001 er museet omfattet af en
resultatkontrakt med Kulturministeriet, som fastlægger
målene for en række af museets aktiviteter for
perioden.
2. BERETNING
Med kedel- og varmemester Holger Rosenqvist stående
brandvagt på taget i kaskader af nytårsfyrværkeri
kom Statens Museum for Kunst godt og sikkert
ind i det nye århundrede. Det forvarslede edbsammenbrud
opstod heller ikke, så museet kunne
på alle måder fortsætte arbejdet med at markere og
styrke museets rolle som Danmarks nationalgalleri
og som hovedmuseum for dansk billedkunst.
Museet har året igennem dannet ramme om en stor
mængde aktiviteter og et højt ambitionsniveau. Ved
arbejdet med samlingerne har vigtige erhvervelser,
tusinder af registreringer, nyophængning og bevaring
været helt centrale. I forskningen er en række
væsentlige publikationer og forskningsbaserede
udstillinger blevet produceret. Formidlingen har
fyldt meget i kraft af udstillinger, omvisninger,
audioguide, pressearbejde, markedsføring, publikumsundersøgelser,
ind- og udlån m.m. På det
administrative område har vi bl.a. arbejdet med
indførelse af nyt journalsystem, arbejdspladsvurdering,
ny personalepolitik, forberedelse af ny resultatkontrakt,
udlicitering af café og forbedring af vagtplanlægningen.
Opfølgningen af byggesagen tager
fortsat megen tid med mangeludbedringer, voldgiftssager,
handicapelevator m.v.
De mange aktiviteter og det høje ambitionsniveau
har givet stigende arbejdspres på museets medarbejdere.
Bestræbelserne på at synlig- og levendegøre
museet, som har været i gang siden 1994,
pågår til stadighed.
MUSEETS OVERORDNEDE
INDSATSOMRÅDER
Statens Museum for Kunst har i sin resultatkontrakt
defineret to overordnede indsatsområder.
3

4 BERETNING
Styrkelse af arbejdet med samlingerne
Samlingerne har været omdrejningspunkt for al
arbejdet, der udføres i museets forskellige afdelinger.
Det gælder indsamling, hvor der før enhver
erhvervelse tages stilling til, om eller hvordan det
nye kunstværk vil supplere den eksisterende samling.
Det gælder registreringen, fotograferingen og
opdateringen af værkerne i katalogarbejdet. Det
gælder egentlige restaurerings- og konserveringstiltag
men også det præventive bevaringsarbejde, herunder
klima-, lys- og sikkerhedsforhold under opbevaring
i magasin eller udstillingssale og ikke mindst
i forbindelse med transport og udlån ud af huset.
Det gælder forskningen, der altid tager udgangspunkt
i samlingerne og ofte søger at perspektivere
den danske kunst i forhold til den europæiske. Og
det gælder formidlingen af samlingerne. Samtlige
udstillinger og de tilhørende publikationer har haft
relevans for samlingerne. Løbende er der foretaget
justeringer i ophængningen i forbindelse med
udstillinger eller udlån. En mængde nye tiltag er
gjort i forbindelse med formidlingen af samlingerne.
Således har museet lanceret en audioguide, hvor en
række kunsthistoriske perioder samt omkring 100
værker fra museets egne samlinger er beskrevet.
Teksterne henvender sig til forskellige målgrupper,
bl.a. handicappede. Der er indført en ny type undervisningstilbud,
hvilket blev muliggjort af et sponsorsamarbejde
med Synoptik. I museets markedsføringstiltag
er der ligeledes gjort særlig opmærksom
på samlingerne, bl.a. ved samarbejde med Go-card
og ved brug af begrebet alle tiders kunst.
Styrkelse af museets rolle
som center for kunsthistorisk forskning
Igen i 2000 markerede museet sig som landets største
institution for kunsthistorisk forskning. En række
flerårige forskningsprojekter blev afsluttet og formidlet
ud til publikum ved udstillinger og tilhørende
publikationer, foredrag og omvisninger. Andre
forskningsprojekter blev igangsat og forventes
afsluttet i de kommende år. Flere forskningsprojekter
udføres i samarbejde med danske og udenlandske
institutioner.
Der blev afholdt to forskningssymposier med deltagelse
af danske og udenlandske forskere. En af
museets ph.d. studerende fik sin ph.d. grad og
formidlede emnet for publikum i en udstilling. En
anden ph.d. studerende blev færdig, men fik først
sin ph.d. grad i starten af 2001, hvor emnet ligeledes
skal formidles for publikum i en udstilling. Et nyt
ph.d. projekt blev igangsat i samarbejde med en
udenlandsk forskningsinstitution. Arbejdet med
ræsonnerede kataloger fortsatte og ét blev udgivet i
trykt form. I 2001 udgives yderligere tre ræsonnerede
kataloger i trykt form. Museets videnskabelige
årsskrift Journal 2000 med artikler af museets forskere
udkom i starten af 2001. Der blev udarbejdet
en forskningsberetning. Kulturministeriets Forskningsudvalg
besøgte museet og præsenteredes for
arbejdet i forskningsafdelingerne. Der gennemføres
en evaluering af kontraktperiodens forskning i 2001.
Det er gennem de seneste år lykkedes museet at
opnå flere eksterne midler til forskning, således at
omfanget af afsluttede forskningsprojekter er steget
betydeligt. Desværre er der ikke tilsvarende muligheder
for at opnå eksterne midler til oversættelse
og publicering/trykning af forskningsresultaterne.
Problemet har været taget op med Kulturministeriets
Forskningsudvalg og med museets rådgivende
forskningsudvalg.
MUSEETS HOVEDFORMÅL
Arbejdet på Statens Museum for Kunst retter sig
mod de hovedformål, som museumsloven og resultatkontrakten
er bygget op om.
Indsamling
Museet fortsatte i 2000 den fastlagte indsamlingspolitik
og erhvervede en række væsentlige værker
af danske og udenlandske kunstnere, som kompletterer
de eksisterende samlinger af både ældre og
nyere kunst. Ofte udspringer erhvervelserne af
museets forskningsområder. Inden for museets eget
regi koordineres erhvervelserne mellem Den Kgl.
Kobberstiksamling og Den Kgl. Maleri- og Skulptursamling.
Kobberstiksamlingens bredere og dermed

6 BERETNING
dokumenterende indsamling udgør fundamentet for
Maleri- og Skulptursamlingens indsamling. Indsamlingen
til Afstøbningssamlingen er af mindre
målestok end til de to øvrige samlinger. Der argumenteres
for de enkelte erhvervelser i bilag 2.
I nyophængningen af det 20. århundredes kunst
vises for første gang mange af årets nyerhvervelser.
Bestræbelserne på at opfylde kravet om repræsentativitet,
når det gælder dansk kunst og perspektivering
til udenlandsk kunst, samtidig med kravet
om altid at erhverve kunstværker af højeste kvalitet
vanskeliggøres af de begrænsede midler, der årligt
er til rådighed for at erhverve nye kunstværker på et
marked, hvor prisen er konstant stigende. I årets løb
har museet på flere auktioner i udlandet forsøgt
med støtte fra eksterne tilskudsgivere at erhverve
værker af udenlandske kunstnere til perspektivering
af den danske kunst, men prisen er hver gang oversteget
museets økonomiske formåen.
Registrering
Året igennem er der arbejdet intenst på at opdatere
oplysninger om museets samlinger elektronisk med
henblik på at tilgængeliggøre samtlige malerier og
skulpturer i museets nyudviklede tekst- og billeddatabase
og på Internettet – som elektroniske
bestandskataloger. Tilgængeliggørelsen blev gennemført
i januar 2001. Det er planen at fortsætte
arbejdet med at færdiggøre manuskripter til udgivelse
af bestandskataloger i trykt form i de kommende
år. Inddatering af oplysninger om kunst på
papir har været forbundet med særlige tekniske
vanskeligheder, men pågår til stadighed.
Kunst Indeks Danmarks tekst- og billeddatabase
opdateres dagligt. Data i Kunst Indeks Danmark
(KID) vil som hidtil løbende blive beriget med henblik
på formidling til offentligheden via Internettet
af museernes samlinger og den store viden, der
knytter sig til samlingerne. Ca. 36.000 personer har
opslået Kunst Indeks Danmarks hjemmeside, og
optælling viser et vedholdende publikum.

BERETNING
Bevaring
Det altdominerende projekt i museets konserveringsog
restaureringsarbejde i 2000 har været konserveringen
af Joakim Skovgaards kæmpestore maleri af
"Kristus i de Dødes Rige", som i årets første halvdel
blev gennemført som et særdeles vellykket publikumsrettet
udstillingsprojekt, hvor publikum gennem
en glasvæg kunne følge det fremadskridende arbejde
og én gang om ugen kunne høre konservatorerne
fortælle herom, ligesom billeder herfra kunne følges
på museets hjemmeside. Projektet, som blev gennemført
med støtte fra Beckett-fonden, fik en stor
publikums- og pressebevågenhed. Med genrejsningen
af det vældige Kristusbillede er målsætningen om
at gennemføre mindst ét større konserveringsprojekt
årligt blevet opfyldt.
Et samarbejdsprojekt med Konservatorskolen
omkring bevaring af nutidskunst har været i gang
hele året og fortsætter ind i 2001, hvor det forventes
afsluttet.
Arbejdet med bevaring af kunst på papir har i årets
første del været stækket af alvorlig sygdom samt et
dødsfald. Men efter ansættelse af en ny medarbejder
er området under stabilisering. En bevaringsplan
for museets kunstværker på papir for de næste 10-
20 år er under udarbejdelse; der foreligger nu en
plan for den præventive konservering inden for
området, hvor behovet er meget stort.
Bevaringsarbejdet i øvrigt har været koncentreret
om dels værker til udstillinger og udlån dels nyerhvervelser.
Aktiviteten har især været høj i forbindelse
med nyophængningen af det 20. århundredes
kunst.
Forskning
Museets forskning tager altid udgangspunkt i museets
egne samlinger og virksomhed. Forskningen foregik
planmæssigt efter den i 1999 udarbejdede
forskningsplan 1999-2003, der indeholder en oversigt
over alle større forskningsprojekter i denne
periode. Flere store projekter er afsluttet i årets løb
og nye er sat i gang, se ovenfor (Museets overordnede
indsatsområder) samt resultatanalysen, afsnit 5.5.
Formidling
Publikum
Den voldsomme publikumstilstrømning og nyhedsinteresse,
som var ved at vælte museet i 1999, fandt
et mere normalt leje i 2000. Museet oprettede for
første gang en marketingafdeling, der som overordnet
målsætning har at arbejde for at øge kendskabet
til museet og dets mange tilbud, tiltrække flere
besøgende og give dem en god museumsoplevelse.
I årets løb er der gennemført en række tiltag på
området, herunder bl.a. publikumsserviceanalyser,
brugertilfredshedsanalyser og postnummeranalyser
med henblik på en bedre markedsføringsindsats.
Der er blevet samarbejdet med andre organisationer
og virksomheder, herunder også oprettet egentlige
sponsorater, i bestræbelserne på at øge synligheden.
Hele året blev der i tæt sponsorsamarbejde med
IBM arbejdet på 3. generation af museets nye hjemmeside,
som bl.a. skal tilgængeliggøre museets
kunstdatabase. Tekniske vanskeligheder forsinkede
lanceringen, så den først fandt sted i januar 2001.
Udstillingsvirksomhed
I 2000 gennemførtes 10 særudstillinger samt den
store nyophængning af det 20. århundredes kunst,
se afsnit 5.6. Herunder var det især de to store
forskningsbaserede særudstillinger "Goyas realisme"
i foråret og Kulturbro-udstillingen "Sjælebilleder
– Symbolismen i dansk og europæisk maleri
1870-1910" i efteråret, som fik stor positiv bevågenhed
fra publikum, presse og kolleger i ind- og
udland. De var begge resultatet af store flerårige
forskningsprojekter og samarbejde med udenlandske
kunstmuseer omkring betydelige lån. De blev
flot iscenesat af professionelle arkitekter, og publikumsformidlingen
blev tænkt ind fra starten med
tilhørende formidlingsmateriale, omvisninger og
diasshows. Også konserveringsudstillingen
"Skovgaard – Kristus i de Dødes Rige" vakte stor
7

8 BERETNING
interesse hos publikum og presse og synliggjorde
atter en gang museets konserveringsafdeling.
Det vestligste rum i den nye tilbygning dannede
ramme om to succesfulde præsentationer af samtidskunsten,
Peter Bonde og Jason Rhoades’ "The Snowball"
fra Biennalen i Venedig samt Michael Kvium og
Christian Lemmerz’ otte timer lange Kulturbro-projekt
"The Wake", som efter verdenspremieren på Statens
Museum for Kunst vises på en lang række kunstmuseer
verden over. Rummet stod sin prøve som præsentationssted
for installationskunsten, og takket
være et sponsorat fra Nykredit vil det være muligt i
de kommende tre år at præsentere sådanne projektrum
med den unge kunst. Ligeledes var både presse
og publikum begejstrede, da museet 2. juledag kunne
invitere til premiere på en total nyophængning af det
20. århundredes kunst i den nye tilbygning, hvor
kunstværkerne er ophængt efter tematiske kriterier
på tværs af tid og nationalitet, og hvor den nye bygnings
rammer udnyttes bedre. Uden for huset blev
den af museet producerede Gijsbrechts-udstilling fra
1999 vist på National Gallery i London, hvor den tiltrak
et meget stort publikum.
Årets to fokusudstillinger var med kunst på papir.
Hen over sommeren var der fokus på Kobberstiksamlingens
nyligt erhvervede hovedværk, en tegning
af Jean-Baptiste Greuze, der er en skitse til
Greuzes store maleri "Den lamme". Udstillingen
"Greuze. Hjertets dannelse" blev til i samarbejde
med Eremitagemuseet i Rusland. I efteråret præsenterede
ph.d. Mikael Bøgh Rasmussen en udstilling
om museets fornemme bestand af ældre tyske tegninger
"Tegnekunst i Tyskland omkring 1500", hvor
70 udvalgte mesterværker blev vist.
Børnenes Kunstmuseum fortsatte sin virksomhed i
2000 i et tæt samarbejde med skolerne og med en
pæn udnyttelse af værkstedskapaciteten. Udstillingen
"Ind i billedet" viste, hvordan kunstnerne skaber
dybde i de flade lærreder. Udstillingen "Lys og
mørke" handlede om, hvordan man i kunstens verden
til alle tider har forsøgt at skabe lys.
Museet deltog i Golden Days festivalen med en særophængning
af to holstenere, som i deres samtid tilhørte
det danske kunstliv. Gurlitt og Blunck blev vist
side om side med den danske guldalders øvrige
kunstnere.
Den i 1999 nyoprettede udstillingsafdeling, der
varetager styringen af økonomi samt planlægning
og koordinering af udstillingsarbejdet, viste sin
bæredygtighed i forbindelse med gennemførelsen af
de mange udstillinger og nyophængninger af samlingerne,
selvom arbejdspresset til tider var for højt.
Som led i økonomistyringen af udstillingsvirksomheden
måtte museet se i øjnene, at det ikke ville være
økonomisk realistisk at gennemføre den til 2001
planlagte udstilling af amerikansk kunst, hvorfor det
blev besluttet at tage den af programmet.
Omvisninger
Igen i 2000 var der stor efterspørgsel på omvisninger,
både i udstillingerne og i samlingerne. Et sponsorat
med Synoptik gjorde det muligt at tilbyde en
ny type undervisningstilbud, se afsnit 5.6.4.
Information og presse
Også i 2000 havde Statens Museum for Kunst den
sædvanlige store mediebevågenhed, både nationalt
og internationalt. Især fik de store særudstillinger
og Joakim Skovgaard restaureringsprojektet særdeles
positiv pressedækning både i de elektroniske og
trykte medier. I efteråret kom museet på tv-skærmen
i de danske hjem ved fire udsendelser om livet
bag murene i det store museum. Og ved årets slutning
lykkedes det at få ros fra en enig presse om
nyophængningen af det 20. århundredes kunst i den
nye tilbygning.
Året igennem har museets handicapforhold været
genstand for presseomtale, ligesom nybygningens
akustikforhold og nybygningen i det hele taget stadig
har måttet stå for skud i dagspressen, ofte
nævnt i sammenhæng med Det Kgl. Biblioteks
nybygning. Museets høje sikkerhedskrav til transport
ved udlån af kunstværker gav i sommer anled-

10 BERETNING
ning til en del avisskriverier på foranledning af formanden
for Foreningen af Danske Kunstmuseer.
Boghandel og café
Boghandelen, der er udliciteret til G.E.C. Gads
Boglader A/S, har året igennem til stadighed udviklet
sit sortiment og forsøger på alle måder at dække
publikums behov for en velassorteret kunstboglade.
Produktionen af postkort, plakater m.m. sker i samarbejde
med museet. Caféen har foruden den daglige
museumscafé og personalekantine gennemført
en række store arrangementer, hvor ofte flere hundrede
gæster er blevet bespist. Forpagterne ophører
ved årets udgang, og caféen er genudliciteret til nye
forpagtere.
VURDERING AF OPNÅEDE
RESULTATER
Driftsregnskabet for 2000 viser et underskud på 8,0
mio. kr. Underskuddet skal ses i forhold til museets
samlede opsparing i 1999 på 14,3 mio. kr. Statens
Museum for Kunst har således ved udgangen af
2000 en samlet opsparing på 6,3 mio. kr. På den
baggrund er årets resultat tilfredsstillende.
I 2000 faldt indtægterne markant på grund af den
lavere publikumstilstrømning. Driftsindtægterne
faldt således fra 17,7 mio. kr. i 1999 til 10,5 mio. kr.
i 2000. Et sådant fald i indtægter sammenholdt
med betydeligt større udgifter til at drive det nye
store museum har betydet et stort pres på museets
økonomistyring med stærk tilpasning af museets
aktiviteter til den økonomiske formåen. At museet
kan håndtere sådanne voldsomme forskelle i det
økonomiske råderum, skyldes en effektiv økonomistyring.
En fortsat meget stram økonomistyring vil i længden
betyde indskrænkninger i museets primære formål.
Det var derfor med stor glæde, at Statens
Museum for Kunst kunne konstatere, at finanslovsforhandlingerne
for 2001 medførte, at museet årligt
tilføres yderligere 3,0 mio. kr.
Museet valgte i 2000 at satse på væsentlige og
forskningstunge udstillinger, som ikke har publikums
bevågenhed i samme omfang som udstillinger
med mere kendte kunstnere. På den baggrund er
besøgstallet i 2000 tilfredsstillende.
Museet er fortsat meget hæmmet af, at der ikke er
fundet en løsning på de akustiske problemer i skulpturgaden
og sceneområdet. Disse forhold hæmmer
museets muligheder for forskellige aktiviteter, som
kunne skabe bedre rammer om et levende og
moderne museum i klang med sin samtid.

OVERSIGT OVER RESULTATMÅL
3. OVERSIGT OVER RESULTATMÅL
Mål og resultater i henhold til museets resultatkontrakt for 1998 – 2001.
Mål
1. INDSAMLING
Styrke samlingerne af udenlandsk kunst til perspektivering
af dansk kunst samtidig med, at der indsamles
vægtige danske værker, der er repræsentative for
dansk billedkunst.
Arbejde på generelt at styrke museets muligheder for
væsentlige nyerhvervelser.
Arbejde på at indgå aftaler med udenlandske museer
om gensidige deponeringer med henblik på at indgå
en gensidig deponeringsaftale med mindst ét betydningsfuldt
europæisk museum.
2. REGISTRERING
Fremskynde registreringen af museets kunstværker
med henblik på at gøre tekstoplysninger tilgængelige
i kunstdatabasen i følgende omfang:
Færdiggøre revisionen af registreringen af museets
samlinger af malerier, skulpturer og gipsafstøbninger
i den første del af kontraktperioden. Det
indebærer, at omfattende tekstoplysninger om
10.000 kunstværker gøres tilgængelige i kunstdatabasen.
Nyregistrere mindst 1.000 tegninger årligt, som
gøres tilgængelige i kunstdatabasen.
Påbegynde en registrering af museets samling af
udenlandsk grafik efter Icon-class-systemet, således
at mindst 3.000 grafiske værker vil blive gjort
tilgængelige i kunstdatabasen.
Påbegynde en systematisk registrering af dansk
grafik efter Icon-class-systemet med henblik på at
øge kendskabet til dansk grafik i udlandet.
Resultat og
målopfyldelsesprocent (i parentes)
Købt danske såvel som udenlandske
kunstværker jf. bilag 1 og 2. (100 pct.)
I 2000 opnåede museet støtte til 27
erhvervelser af i alt 233. (100 pct.)
Samarbejde er i gang. En nærmere
afklaring mellem Statens Museum for
Kunst og Kulturministeriet om forsikringsforhold
vedr. deponeringer afventer.
(50 pct.)
Den nyudviklede SMK-database (kunstdatabasen)
blev taget i brug i 1999.
Registreringsarbejdet er forsinket, fordi
software til kunstdatabasen var forsinket.
SMK-databasen omfatter grundoplysninger
om ca. 9.700 værker. Inddatering
af oplysninger fra værkernes stamkort er
godt i gang.
Registrering i SMK-databasen af gipsafstøbninger
udestår.
I 2000 er der nyregistreret ca. 350 tegninger
og grafiske værker i SMK-databasen.
Icon-class-registrering ventes påbegyndt
i 2001. Ved udgangen af 2000 var
ca. 5.000 tegninger og grafiske værker
registreret elektronisk. Resultatmålet for
1998-2001 ventes nået. (75 pct.)
Omtalt
i afsnit
5.2
5.2
5.2
Beretning
og 5.3
11

12 OVERSIGT OVER RESULTATMÅL
Mål
Påbegynde indlæggelsen af gengivelser af museets
værker i kunstdatabasen, således at billeder af mindst
10.000 kunstværker vil være tilgængelige i basen ved
kontraktperiodens udløb.
Befæste Kunst Indeks Danmarks stilling som
Danmarks førende tværgående kunstdatabase med
international standard ved at arbejde for, at alle danske
kunstmuseer er repræsenterede med deres fulde
samlinger, og at de vigtigste kulturhistoriske museer
er repræsenteret med hovedparten af deres samlinger
af kunstværker samt at sikre, at værkoplysningerne i
Kunst Indeks Danmark (KID) er ledsaget af billedgengivelser
i mere end 50 pct. af tilfældene.
Styrke grundlaget for kunsthistorisk forskning ved at
påbegynde en indscanning af og lette adgangen til
museets kunsthistoriske arkivmateriale, herunder
museets unikke samlinger af udstillings- og auktionskataloger.
Udgive bestandskataloger for samtlige museets malerier
og skulpturer.
3. BEVARING
Kortlægge bevaringstilstanden for museets uddeponerede
malerier og fastlægge en bevaringsstrategi på
grundlag heraf.
Gennemføre en analyse af bevaringstilstanden for
museets samlinger af kunst på papir og senest i 1998
at lægge en plan for bevaringsindsatsen de næste ti
år.
Gennemføre mindst ét større konserveringsprojekt
årligt i tilknytning til de faste samlinger eller i forbindelse
med en udstilling.
Resultat og
målopfyldelsesprocent (i parentes)
Påbegyndt i 1997. Der er indlagt
gengivelser af ca. 7.500 værker i
SMK-databasen. (75 pct.)
Påbegyndt i 1997. KID’s tekst- og billeddatabase
blev taget i brug i 1999. I
2000 er der kun tilføjet få værker samt
billedgengivelser; dette vil ved on-line
import blive intensiveret i 2001. Data er
beriget med emneklassificering, proveniens,
litteraturhenvisninger, udstillingshistorie
m.m. (50 pct.)
I 2000 er der sikkerhedsfotograferet
30.416 arkivaliesider. (75 pct.)
Arbejdet er i gang. Samlingen forventes
vist på Internettet i 2001. (0 pct.)
I 1999 gennemførtes en konserveringsmæssig
behovsundersøgelse af over
800 deponerede malerier på kongelige
slotte. Der er et ret stort konserveringsbehov.
(75 pct.)
Bevaringsplanen er under udarbejdelse
og færdiggøres i 2001. Der foreligger en
plan for den præventive konservering,
hvor behovet er meget stort. (75 pct.)
Stort konserverings- og udstillingsprojekt
gennemført i 2000. (100 pct.)
Omtalt
i afsnit
5.3
5.3
5.4
5.3. og
5.6.5
Beretning
og 5.4
i VR99
5.4
5.4
5.4

OVERSIGT OVER RESULTATMÅL
Mål
Gennemføre et forskningsprojekt, der fastsætter normer
og arbejdsmetoder for registrering og konservering
af samtidskunsten.
Opprioritere sikkerhedsfotograferingen gennem færdiggørelse
af fotograferingen af museets arkivalier.
Endvidere sikkerhedsfotograferes samtlige museets
malerier og skulpturer i kontraktperioden. Desuden
påbegyndes en sikkerhedsfotografering af museets
samlinger af kunst på papir, således at mindst 4.000
tegninger og 2.000 grafiske værker fotograferes i
kontraktperioden.
4. FORSKNING
Afslutte i gennemsnit tre forskningsprojekter årligt.
Gennemføre mindst ét større forskningsprojekt om
formidling af kunst for børn.
Udgive et ræsonneret katalog om året.
Afholde mindst to internationale forskningssymposier
med dansk og udenlandsk deltagelse i løbet af perioden.
Uddanne i gennemsnit en ph.d.’er årligt.
Gøre resultaterne af museets kunsthistoriske forskning
mere internationalt synlige gennem udgivelse af
et forskningsbaseret årsskrift på engelsk samt ved at
udgive alle udstillingskataloger med et forskningsmæssigt
sigte på engelsk.
Indlede alle forskningsprojekter med en projektbeskrivelse
omfattende koncept, tidsplan samt
beskrivelse af problemstilling, ressourceforbrug,
relevans og hvordan resultaterne skal formidles.
Resultat og
målopfyldelsesprocent (i parentes)
Forskningsprojektet igangsat i 1999 forventes
afsluttet i 2001. (75 pct.)
Arbejdet er igangsat og forventes færdiggjort
inden for kontraktperioden.
(75 pct.)
Målet opfyldt i 2000. (100 pct.)
Et projekt er i gang og forventes afsluttet
i 2001. (50 pct.)
Et ræsonneret katalog udgivet elektronisk
i 1999 – trykt i 2000. Tre ræsonnerede
kataloger forventes udgivet i 2001.
(25 pct.)
Der blev afholdt to internationale
forskningssymposier i 2000. (100 pct.)
I 2000 blev to af museets ph.d.’ere færdige.
(100 pct.)
Statens Museum for Kunst Journal 2000
udkom i starten af 2001. Alle
forskningsbaserede udstillingskataloger
er udkommet på engelsk. (100 pct.)
Forskningsplan 1999-2003 er sendt til
det rådgivende forskningsudvalgs udtalelse
og til Kulturministeriet. (50 pct.)
Omtalt
i afsnit
5.5
5.4
5.5
5.5
5.6.5
5.5
5.5
5.6.5
5.5
13

14 OVERSIGT OVER RESULTATMÅL
Mål
Gennemføre en fornyet forskningsevaluering i slutningen
af kontraktperioden for at følge op på kvaliteten
af museets forskning.
Tilknytte mindst en medarbejder til en videregående
uddannelsesinstitution i form af ekstern lektor, undervisningsassistent
eller andet.
5. FORMIDLING
Udvide åbningstiden til minimum 45 timer om ugen.
Gennemføre brugertilfredshedsmålinger i begyndelsen
og slutningen af perioden. Museet vil på baggrund
af disse opstille mål og handlingsplaner for
øget brugertilfredshed.
Gennemføre omnibusmålinger af kendskabet til
museet, dets samlinger og udstillinger i begyndelsen
og slutningen af perioden. Museet vil på baggrund af
disse målrette markedsføringsindsatsen.
Lette publikums adgang til omvisninger og arrangementer
ved at forbedre mulighederne for telefonbestilling
og bestilling ved hjælp af internettet samt ved
generelt at øge kendskabet til museet og dets udstillinger.
Fastholde besøgstallet på mindst 250.000 besøgende
årligt i gennemsnit i kontraktperioden.
Udbygge udstillings- og forskningssamarbejdet med
udenlandske museer, således at mindst én årlig udstilling
er et samarbejdsprojekt, der er forankret i et
videnskabeligt samarbejde mellem Statens Museum
for Kunst og et udenlandsk kunstmuseum.
Resultat og
målopfyldelsesprocent (i parentes)
Forskningsevalueringen finder sted i
2001. (0 pct.)
En af museets overinspektører varetager
et eksternt lektorat om Moderne kultur
på Københavns Universitet på Institut
for Litteraturvidenskabs overbygning.
(100 pct.)
Opfyldt med museets genåbning.
(100 pct.)
En repræsentativ brugerundersøgelse
blev gennemført i 1998 op til museets
genåbning. Brugerundersøgelser gennemført
i 2000. (75 pct.)
Brugerundersøgelsen dækkede brugertilfredshed
og kendskab til museet. En
mere målrettet markedsføring er igangsat.
(75 pct.)
Adgang til telefonbestilling er sikret ved
en kapacitetsudvidelse ved åbningen i
1998. Bestilling via internet gennemføres
ikke. Markedsføring i trykte og elektroniske
medier. (75 pct.)
Besøgstallet i 2000 var på ca. 250.000
besøgende, jf. tabel 14. (100 pct.)
I 2000 samarbejdede museet med en
lang række udenlandske museer om
ind- og udlån af værker, herunder i forbindelse
med "Goyas realisme" og
"Sjælebilleder". Greuze-udstillingen
blev til i et videnskabeligt samarbejde
med Eremitagemuseet i Sankt Petersborg.
(100 pct.)
Omtalt
i afsnit
5.5
5.6.2
5.7 i VR98
5.6.7
5.7 i VR98
5.6.7
5.6.4 og
5.6.6
i VR 99
5.6.7
5.6.1
5.6.2

OVERSIGT OVER RESULTATMÅL
Mål
Gennemføre i gennemsnit otte årlige udstillinger i
kontraktperiodens sidste tre år. Udstillingerne fordeler
sig således:
To store udstillinger med et bredt formidlingssigte.
To udstillinger af museets samlinger af kunst på
papir.
To udstillinger i Børnenes Kunstmuseum hovedsageligt
baseret på museets egne samlinger.
To fokusudstillinger, der tematiserer eller belyser
særlige forhold ved museets samlinger.
Gøre en særlig indsats for at øge tiltrækningen af
børn og unge i forbindelse med ibrugtagelsen af
Børnenes Kunstmuseum, således at i gennemsnit
mindst 25.000 børn og unge i grupper årligt besøger
museet.
Iværksætte initiativer, der øger handicappedes udbytte
af et museumsbesøg.
Udvikle og indføre et nyt koncept for museets venneforening.
Arbejde for at udvide og forbedre Den Kgl.
Afstøbningssamlings udstillingsfaciliteter.
Øge antallet af rekvirerede og offentlige omvisninger
fra i gennemsnit 850 til 1000 omvisninger pr. år.
Udgive et katalog med et forskningsmæssigt sigte og
normalt også et katalog med et bredere formidlingsmæssigt
sigte til hver af de to store årlige udstillinger.
Til museets øvrige udstillinger at udgive kataloger,
der er tilpasset udstillingens formål og indhold.
Resultat og
målopfyldelsesprocent (i parentes)
I 2000 blev der gennemført to bredt formidlende
udstillinger ("Goyas realisme"
og "Sjælebilleder"), to fokusudstillinger
af kunst på papir ("Greuze" og "Tyske
tegninger"), to udstillinger på Børnenes
Kunstmuseum ("Ind i billedet" og "Lys
og mørke"), en konserveringsudstilling
("Skovgaard"), en særophængning (om
Gurlitt og Blunck), to projektrumsudstillinger
("The Snowball" og "The Wake")
samt den store nyophængning af det
20. århundredes kunst. (100 pct.)
Besøgstallet i 2000 var på ca. 30.000
børn under 16 år, jf. tabel 17. (100 pct.)
Initiativer gennemført i 2000. (100 pct.)
Mmuseumsklubben blev oprettet i
1998. Ved udgangen af 2000 var der
ca. 2.800 medlemmer. (100 pct.)
En udvidelse afventer museets overvejelser
omkring Afstøbningssamlingens
fremtid. (0 pct.)
Det samlede antal omvisninger i 2000
var 1.818. (100 pct.)
I 2000 blev der udgivet et stort katalog
og en lille bog til "Goyas realisme".
Et stort katalog blev udgivet til "Sjælebilleder".
(100 pct.)
Der blev udgivet en lille bog til "Greuze"
og til "The Snowball". (100 pct.)
Omtalt
i afsnit
5.6.2
5.6.3
5.6.1
5.6.8
5.6.2
5.6.4
5.6.5
5.6.5
15

16 OVERSIGT OVER RESULTATMÅL
Mål
Udgive yderligere to bredt anlagte kunstbøger, der
introducerer væsentlige dele af samlingerne.
6. ANDET
Sikre den mest effektive drift af museets butik og
restaurant gennem udlicitering af opgaverne.
Sikre en mere effektiv behandling af museets udlånsog
deponeringssager, herunder udvikle et system til
opkrævning af gebyrer til ibrugtagning den 1. januar
1999 med sigte på at gøre området udgiftsneutralt
for museet.
Resultat og
målopfyldelsesprocent (i parentes)
En bog med bredt formidlende indhold
blev udgivet i 1998. Bogen om
Skovgaardkonserveringen er en bredt
formidlende kunstbog. (100 pct.)
Udlicitering gennemført i 1998. Caféen
genudliciteret i 2000. (100 pct.)
Nye deponerings- og udlånsregler udformet
i 1998. Hjemmel til gebyropkrævning
er indarbejdet i finansloven for
1999. Ordningen bliver imidlertid ikke
udgiftsneutral for museet, fordi der ikke
opkræves gebyrer ved udlån til danske
kunstmuseer. Kulturministeriet er orienteret
om dette forhold. (100 pct.)
Omtalt
i afsnit
5.6.5 i
VR98
5.6.5
5.6.9
5.3

DRIFTSREGNSKAB, BEVILLINGSAFREGNING OG REGNSKABSMÆSSIGE FORKLARINGER
4. DRIFTSREGNSKAB, BEVILLINGSAFREGNING OG
REGNSKABSMÆSSIGE FORKLARINGER
4.1 DRIFTSREGNSKAB
Driftsregnskabet er opgjort i løbende priser, således at budgettallene svarer til bevillingerne på de
pågældende års finanslove. Kolonnen "Internt budget" (IB) udtrykker museets interne forventninger
til 2000 i starten af året. Driftsudgifterne er opgjort ekskl. refusionsberettiget købsmoms.
§ 21.33.21 Statens Museum for Kunst
Driftsregnskab m.m. (løbende priser ekskl. moms i mio. kr.)
Regnskab Budget Internt Regnskab Afvigelse Budget
1999 2000 budget 2000 (IB-R) 2001
Indtægter 87,4 74,4 81,4 82,3 -0,9 79,1
Statstilskud (nettobevilling) 60,4 60,0 59,7 60,0 -0,3 64,7
Driftsindtægter 17,7 6,8 12,1 10,5 1,6 7,0
Modtagne tilskud 3,2 1,4 3,4 5,8 -2,4 1,4
Kapitalindtægter 6,1 6,2 6,2 6,0 0,2 6,0
Udgifter 88,3 74,4 95,7 90,3 5,4 79,1
Lønninger 36,7 37,2 39,7 40,1 -0,4 39,4
Øvrige udgifter 45,4 31,0 49,8 44,2 5,6 33,7
Afskrivninger 6,1 6,2 6,2 6,0 0,2 6,0
Årets resultat - drift -0,9 0,0 -14,3 -8,0 -6,3 0,0
Museets driftsindtægter omfatter i 2000 følgende hovedposter: entréindtægter, omvisninger, deponerings-
og udlånsgebyrer, forpagtningsafgifter, arrangementer, salg til boghandel af kataloger, plakater,
postkort m.v., Museumsklubben, værkstedsbesøg samt fotosalg. Hertil kommer modtagne tilskud
til særlige projekter og køb, se afsnit 4.4.
Årets driftsresultat er – i lyset af museets opsparing – tilfredsstillende. Indtægts- og udgiftsniveau
har været højere end forventet på finansloven, se afsnit 4.4. Som nævnt i museets virksomhedsregnskab
for 1999 måtte man forvente et negativt driftsresultat, fordi de opsparede beløb bringes i
anvendelse.
I oversigten over driftsregnskabet er budget 2000 og budget 2001 angivet som museets finanslovsbevilling
for året. I kapitel 5 er budgetterne for hvert hovedformål derimod belyst ved museets
interne budget, der også indeholder opsparede beløb og reviderede indtægtsskøn.
17

18 DRIFTSREGNSKAB, BEVILLINGSAFREGNING OG REGNSKABSMÆSSIGE FORKLARINGER
4.2 BEVILLINGSAFREGNING
Bevillingsafregningen viser sammenhængen mellem museets bevillinger og regnskab i 2000.
Resultatopgørelse 2000 (i mio. kr.) Nettoudgifter
Bevilling (B + TB) 60,0
Regnskab 68,0
Afvigelse mellem bevilling og regnskab -8,0
Ikke-fradragsberettiget købsmoms 0,0
Årets overskud -8,0
Opgørelse af akkumuleret resultat (i mio. kr.) Nettoudgifter
Akkumuleret overskud ultimo 1999 14,3
Årets overskud (jf. resultatopgørelsen) -8,0
Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo 2000 6,3
Det akkumulerede overskud er overvejende øremærket til anvendelse på en række bevillings- eller
tilskudsfinansierede projekter og på faste driftsområder i de kommende år. Anvendelsen fordeler
sig som vist i det følgende. Ligesom i 1999 er museets resultat positivt.
Anvendelse af akkumuleret overskud (i mio. kr.)
Øremærkede driftsbevillinger:
Kunstkøb 0,4
Forskningsvirksomhed 0,1
SMK-databasen (kunstdatabasen) 0,1
Web-udvikling 0,1
Sikkerhedsfotografering 0,0
Tyveri- og brandsikring 0,1
Sprøjtekabine 0,5
Vestindisk Pakhus 1,1
Til opfyldelse af projekter i Resultatkontrakten 1998 – 2001 0,1
Tilskud:
Kunstkøb 0,1
Forskningsvirksomhed 0,2
Udstillingsvirksomhed 0,6
Undervisning og formidling 0,3
Handicapforanstaltninger 1,0
Det Virtuelle Kunstmuseum -0,5
Øvrige driftsudgifter:
Udskudte aktiviteter og bevidst opsparing 2,2
Akkumuleret overskud i alt 6,3

DRIFTSREGNSKAB, BEVILLINGSAFREGNING OG REGNSKABSMÆSSIGE FORKLARINGER
4.3 UDVIKLINGEN I DET AKKUMULEREDE OVERSKUD
Udviklingen i det akkumulerede overskud fremgår af tabel 1.
Driftsindtægterne i 2000 var betydeligt lavere end i 1999. På tilskudsområdet blev aktivitetsniveauet
højere end forventet. Museet modtog i 2000 bl.a. tilskud til den store symbolismeudstilling
("Sjælebilleder"), til en handicapelevator samt til kunstkøb, forskningsprojekter m.m.
Det akkumulerede overskud ekskl. øremærkede bevillinger faldt i 2000. Overskuddet vil bl.a.
blive brugt til nedskrivning af den forventede billetindtægt, til en række særaktiviteter (primært
forskning) samt til diverse driftsformål.
Tabel 1. Det akkumulerede overskud (løbende priser i mio. kr.)
1997 1998 1999 2000
Akkumuleret overskud 13,3 15,2 14,3 6,3
Overskud ekskl. øremærkede bevillinger 6,0 5,9 6,9 2,2
Til yderligere belysning af udviklingen i det akkumulerede overskud er afviklingen af de igangværende
projekter finansieret af særlige driftsbevillinger vist i tabel 2.
Tabel 2. Oversigt over projekter finansieret af særlige driftsbevillinger (i mio. kr.)
Beholdning Ny bevilling Forbrug Saldo
Startår primo i 2000 i 2000 ultimo
Projekt 2000 2000
Kunstdatabase og web-udvikling 1994 1,01) 0,0 0,8 0,2
Kulturnet Danmark 1997 0,1 0,0 0,1 0,02) Tyveri- og brandsikring 1995 1,5 0,0 1,4 0,1
Sprøjtekabine 1999 0,5 0,0 0,03) 0,5
Sikkerhedsfotografering Løbende 0,4 0,0 0,3 0,04) 1) I 1999 lod museet 500.000 kr. af sit eget budget indgå i projektet.
2) Projektet – KID on-line – blev afrapporteret april 2000.
3) Projektet har vist sig at være dyrere end først anslået, hvorfor det endnu ikke er igangsat. Se afsnit 5.9.
4) Der er et restbeløb på 27.000 kr.
Bevillingen til etablering af kunstdatabasen (SMK-databasen) er opbrugt med udgangen af 2000.
Det resterende beløb består af museets egne midler. Der er fortsat behov for en række tilpasninger
samt indkøring af systemet. Kulturnet Danmarkprojektet (KID on-line) er afsluttet. Projekterne føres
videre i museets regi. Den oprindelige plan for tyveri- og brandsikringen er så godt som afsluttet.
Ved overgangen til 2000 blev der installeret en nødgenerator. Restbeløbet skal bruges til udskiftning
af døre i brandskel m.m. og indgår således i det videre arbejde med brandsikringen af museet.
19

20 DRIFTSREGNSKAB, BEVILLINGSAFREGNING OG REGNSKABSMÆSSIGE FORKLARINGER
4.4 REGNSKABSMÆSSIGE FORKLARINGER
I 2000 var museets indtægtsniveau højere end forudsat på finansloven. Afvigelsen i indtægtsniveauet
skyldes dels diverse indtægter – bl.a. fra arrangementer og deponeringsgebyrer – dels
modtagne tilskud. Statens Museum for Kunst ønsker at udvise forsigtighed ved fastsættelsen af
indtægtsbevillingen og agter derfor ikke at ændre på indtægtsniveauet på finansloven.
Statstilskuddet dækker museets udgifter til løn, bygningsdrift og kunstindkøb. Alle museets øvrige
driftsudgifter dækkes af museets egne indtægter, herunder tilskud. At museets driftsudgifter er
større end det på finansloven budgetterede er et udtryk for forsigtighed fra museets side.
Underkonto 95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed
Specifikation Kr. Kr.
Uforbrugte indtægter fra tidligere år 165.886
Årets indtægter
Heraf:
654.041
Statslige fond- og programmidler m.v. 654.041
EU og andre internationale tilskudsgivere 0
Øvrige tilskudsgivere 0
Årets udgifter (ekskl. moms) 629.562
At overføre til senere finansår 190.365
I 2000 var niveauet for tilskudsfinansieret forskning – ligesom i 1998 og 1999 – temmelig højt. Der
er ydet tilskud til et ph.d. projekt samt til en række forskningsprojekter.
Underkonto 97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
Specifikation Kr. Kr.
Uforbrugte indtægter fra tidligere år 1.834.697
Årets indtægter
Heraf:
5.150.000
Statslige fond- og programmidler m.v. 1.616.000
EU og andre internationale tilskudsgivere 0
Øvrige tilskudsgivere 3.534.000
Årets udgifter (ekskl. moms) 5.541.768
At overføre til senere finansår 1.442.929

DRIFTSREGNSKAB, BEVILLINGSAFREGNING OG REGNSKABSMÆSSIGE FORKLARINGER
For den tilskudsfinansierede forskningsaktivitet såvel som for andre tilskudsfinansierede aktiviteter
gælder det, at niveauet for tilskudsfinansierede aktiviteter er vanskeligt at forudsige, og at udsving
i forhold til finanslovsbevillingen vil forekomme. Anvendelse af tilskud til forskning, kunstkøb,
udstillings- og konserveringsvirksomhed, handicapforanstaltninger m.m. er uddybet i kapitel 5.
I kapitel 5 er driftsregnskaber opstillet for hvert af museets hovedformål. I hvert driftsregnskab er
blandt andet årets overskud opgjort. Det ses, at årets resultat fordelt på hovedformål svinger
mellem at være positivt på nogle formål og negativt på andre. Til dette er to forhold at bemærke.
For det første betragtes bevillingens fordeling på hovedformål som vejledende – museet kan frit
omflytte midler mellem formålene, så længe hensynet til den gældende resultatkontrakt opretholdes.
For det andet kan eventuelt forbrug af opsparede midler resultere i afvigelser fra den fordeling,
som fremgår af finansloven. Under hvert hovedformål beskrevet i kapitel 5 er årets resultat kommenteret.
På bevillingsafregningen for § 21.33.72 Statens Museum for Kunst, udbygning i Østre Anlæg, udviste
museet en negativ indtægt på 7,4 mio. kr. i 1997. Denne manglende indtægt er delvist
kompenseret gennem et a conto tilskud fra Egmont Fonden på 2,7 mio. kr. i 1998 og på 3,8 mio.
kr. i 1999. Det resterende tilskud ventes modtaget i 2001, når det endelige byggeregnskab er gjort
op. Bevillingsafregningen for § 21.33.72 findes i kapitel 7.
21

22 RESULTATANALYSE
5. RESULTATANALYSE
Resultatanalysen beskriver for hvert hovedformål udgifter og indtægter, udvalgte aktivitetsoplysninger
samt opnåede resultater i henhold til museets resultatkontrakt. Dog lægges hovedvægten
på afrapportering i forhold til de dele af resultatkontrakten, som er forudsat afsluttet i 2000. I kapitel
3 er givet en oversigt over museets opfyldelse af mål i resultatkontrakten.
For hvert hovedformål er opstillet driftsregnskaber for de seneste fire år. Disse driftsregnskaber er
suppleret med oplysninger om budgettet for henholdsvis 2000 og 2001 for de pågældende hovedformål.
Det budget, som er opstillet, er museets interne budget, som indeholder forbrug af opsparede
midler såvel som reviderede indtægtsskøn. Hertil kommer, at alle priser i kap. 5 er opgjort i faste
2000-priser. Derfor afviger summen af de budgetterede udgifter og indtægter fra budget 2000 og
budget 2001 i det samlede driftsregnskab i kapitel 4, hvor finanslovens bevillingstal bruges.
5.1 HOVEDFORMÅLSOVERSIGT
Overskud før Årets
(1.000 kr. i 2000-priser) Indtægt Udgift statstilskud Statstilskud resultat
Indsamling 846 8.656 -7.810 8.800 990
Registrering 0 3.065 -3.065 3.400 335
Bevaring 370 9.253 -8.883 9.800 917
Forskning 537 5.810 -5.273 4.600 -673
Formidling 13.262 30.816 -17.554 7.900 -9.654
Generel ledelse og administration 654 8.481 -7.827 8.900 1.073
Hjælpefunktioner 8 3.901 -3.893 3.300 -593
Bygningsmæssig drift og vedligeholdelse 625 14.337 -13.712 13.300 -412
I alt 16.302 84.318 -68.017 60.000 -8.017
Afskrivninger 6.016
Kapitalindtægter 6.016
Samlet driftsregnskab 22.318 90.335 -68.017 60.000 -8.017
Årets overskud -8.017
Oversigten uddybes i de følgende afsnit.
5.2 INDSAMLING
Museet foretager løbende indsamling af dansk og udenlandsk kunst, som hovedsageligt skal supplere
og komplettere de eksisterende samlinger. Museet tilstræber at styrke samlingen af udenlandsk
kunst for at kunne perspektivere den danske kunst. Samtidig indsamles der væsentlige danske
værker, som er repræsentative for dansk billedkunst. Indsamlingen af nye værker til udbygning
af museets samlinger foregår fortrinsvist gennem køb. Museet modtager også værker i form af
gaver og arv. I en række tilfælde modtager museet tilskud fra fonde m.v. til erhvervelser. Uanset om
erhvervelser foregår ved køb, gave, arv eller tilskud, anlægges en museumsfaglig vurdering af værkerne,
inden de indlemmes i samlingerne. I bilag 2 er der gjort rede for de kunstfaglige overvejelser,
der ligger til grund for museets erhvervelser i 2000.

RESULTATANALYSE
Tabel 3. Driftsregnskab vedrørende indsamling
(1.000 kr. i faste 2000-priser) Budget Regnskab Budget
1997 1998 1999 2000 2000 2001
Indtægter 11.141 14.088 9.620 9.050 9.646 8.878
Statstilskud 8.667 9.071 9.020 9.000 8.800 8.878
Driftsindtægter 0 9 1 0 0 0
Tilskud fra fonde m.m. 2.475 5.009 599 50 846 0
Udgifter 10.691 13.048 8.602 8.364 8.656 8.250
Lønninger 1.505 1.721 1.532 1.624 1.678 1.753
Øvrige udgifter 9.186 11.327 7.070 6.740 6.977 6.497
Årets overskud 450 1.040 1.018 686 990 628
Andel af samlede driftsudgifter (i pct.) 21 17 10 9 10 10
Årets resultat er positivt og afspejler dels øremærkede opsparinger på i alt 409.000 kr. (355.000 kr.
i driftsmidler, 54.000 kr. i tilskud) dels merforbrug på andre hovedformål.
Museet afsætter hvert år 6 mio. kr. af sit budget til kunstkøb og søger desuden at supplere dette
beløb med tilskud. Den del af museets driftsmidler, som ikke anvendes til kunstkøb i et givet år,
overføres øremærket til de følgende år, se oversigten i afsnit 4.2.
23

24 RESULTATANALYSE
Tabel 4. Indsamling
(priser i faste 2000-priser) 1997 1998 1999 2000
Antal værker i alt 1) 311.146 311.172 311.222 311.315 2)
Årets erhvervelser
Maleri- og Skulptursamlingen 13 25 3) 49 92 4)
Kobberstiksamlingen (værker på papir) 47 40 172 140
Afstøbningssamlingen (gipsafstøbninger) 5) 1 1 1 1
Årets erhvervelser i alt 61 66 222 233
heraf køb 56 53 193 185
heraf donationer 5 13 29 48
Købssum (i 1.000 kr.)
Maleri- og Skulptursamlingen 6.792 10.007 4.503 5.582
Kobberstiksamlingen (værker på papir) 1.979 1.182 2.469 1.307
Afstøbningssamlingen (gipsafstøbninger) 5) - - - -
Købssum i alt (i 1.000 kr.) 8.771 11.190 6.972 6.889
Gennemsnitlig købspris (i 1.000 kr.) pr. værk
Maleri- og Skulptursamlingen 522 400 92 61
Kobberstiksamlingen (værker på papir) 42 30 14 9
Bruttoindsamlingsudgifter (i 1.000 kr.)
pr. erhvervet værk
Bruttodriftsudgifter (i kr.) i forhold til
175 198 39 37
antal værker i alt 1) 167 248 271 271
1) Antallet af værker i Den Kgl. Kobberstiksamling kendes ikke præcist. Et skøn på 300.000 fastholdes over årene.
2) Ved udgangen af 2000 var der 8.687 malerier og skulpturer samt 2.628 gipsafstøbninger.
3) Museet modtog tillige syv værker i deponering – to fra Statens Kunstfond og fem fra private ejere.
4) Museet modtog tillige et værk i deponering – fra privat ejer.
5) Køb af afstøbninger foregår over Den Kgl. Maleri- og Skulptursamlings budget.
I langt de fleste tilfælde sker erhvervelserne dog gennem bytte af dubletter.
Når afstøbninger købes, er prisen almindeligvis relativt lav.
Opgørelsen af det samlede antal værker i museets eje vanskeliggøres af, at det præcise antal værker
på papir ikke kendes. Det bedste skøn er ca. 300.000.
Antallet af erhvervede værker i 2000 er 233 fordelt på henholdsvis 74 malerier, to skulpturer, 14
installationer (hvoraf 11 indgår i én ruminstallation), 142 tegninger, tryk, akvareller/gouacher og
fotos samt en gipsafstøbning. Værker på papir registreres i nogle tilfælde gruppevis. Erhvervelserne
– og begrundelserne for disse – fremgår af bilag 1 og 2. Det skal bemærkes, at der er tale om en
del erhvervelser af serier. I Maleri- og Skulptursamlingen dækkede erhvervelserne over værker af 16
kunstnere, i Kobberstiksamlingen dækkede erhvervelserne over værker af 46 kunstnere.

RESULTATANALYSE
Den gennemsnitlige købspris og den samlede indsamlingsudgift pr. erhvervet værk afspejler såvel
udgiftsniveauet som antallet af erhvervede værker. De forholdsvis lave enhedsomkostninger i 1999
og 2000 har sin begrundelse i erhvervelsen af mange serier.
Museets samlede bruttodriftsudgifter i forhold til museets samlede antal værker ligger på samme
niveau i 1999 og 2000.
Niveauet for erhvervelser i 2000 vurderes som tilfredsstillende. Museets opsparing af driftsmidler til
kunstkøb er udtryk for, at hensigten med mere målrettede indkøb slår igennem i tilrettelæggelsen
af kunstkøbene. Det ville være vanskeligt at opretholde en tilfredsstillende fordeling mellem kvalitet
og bredde i erhvervelserne uden tilskud til kunstkøb. Derfor er de modtagne tilskud til erhvervelser
vigtige for museets gennemførelse af den samlede indsamlingsstrategi.
Resultatkontraktens mål med hensyn til indsamling vurderes at være opfyldt i 2000 både med hensyn
til sammensætningen af erhvervelserne og med hensyn til at skaffe ekstern finansiering af
disse. Den retning for udviklingen, som er aftalt i resultatkontrakten, forventes også fremover at
kunne opfyldes.
Museet vil også i de kommende år afsætte 6 mio. kr. årligt til kunstkøb. Herudover vil museet arbejde
for at erhverve værker som gave eller ved tilskud fra fonde m.v. Samarbejde med henblik på at
indgå aftaler med udenlandske museer om gensidige deponeringer er i gang, men afventer en nærmere
afklaring mellem Statens Museum for Kunst og Kulturministeriet om forsikringsforhold vedrørende
deponeringer.
5.3 REGISTRERING
Registreringen består af en løbende inventarisering af museets erhvervelser. Inventariseringen
omfatter registrering af kunstnerens navn, værktitel, erhvervelsesmåde og pris m.v. og finder sted i
museets kunstfaglige afdelinger. Hertil kommer administration af museets samlinger, herunder
ajourføring af placeringer, udlån og deponeringer, som varetages af museets udstillingsafdeling
(registraturen).
Som en del af museets dokumentationssektion (bibliotek og arkiver) drives Kunst Indeks Danmark
(KID), jf. museumslovens § 8 stk. 4. KID er en central tekst- og billeddatabase for danske museer,
der rummer oplysninger om ca. 37.000 kunstværker på 56 danske kunst- og kulturhistoriske museer.
Data er beriget med emneklassificering, proveniens, litteraturhenvisninger, udstillingshistorie
m.m. Data er eksporteret til andre museumssystemer med henblik på reimportering efter redigering
af data. Kulturnet Danmark projekterne KID on-line og Danske Museer on-line er afsluttet. Kulturministeriets
projekt Det Virtuelle Kunstmuseum forløber planmæssigt og publiceres via internettet i
2001. Det forventes, at resultatkontraktens mål for KID kan nås inden kontraktperiodens udløb.
Statens Museum for Kunst forhandler med Copy-Dan Billedkunst om mulighederne for at vise
ophavsretligt beskyttede værker på internettet.
25

26 RESULTATANALYSE
Tabel 5. Driftsregnskab vedrørende registrering
(1.000 kr. i faste 2000-priser) Budget Regnskab Budget
1997 1998 1999 2000 2000 2001
Indtægter 5.551 3.586 3.486 3.520 3.400 3.122
Statstilskud 5.551 3.586 3.485 3.500 3.400 3.122
Driftsindtægter 0 0 1 0 0 0
Tilskud fra fonde m.m. 0 0 0 20 0 0
Udgifter 5.335 2.464 2.596 3.279 3.065 3.015
Lønninger 2.703 1.662 2.211 2.433 2.468 2.493
Øvrige udgifter 2.632 802 385 846 597 522
Årets overskud 216 1.122 890 241 335 107
Andel af samlede driftsudgifter (i pct.) 10 3 3 4 4 4
Årets resultat er positivt og afspejler dels øremærkede opsparinger til formålet dels merforbrug på
andre formål.
Museets kunstdatabase (SMK-databasen) er fortsat under indkøring. Resultatkontraktens målsætninger
for registrering ventes dog at kunne nås inden for kontraktperioden.
En række større registreringsopgaver, nemlig bestandskataloger over museets samling af malerier
og skulpturer, har været udskudt på grund af forsinkelserne med SMK-databasen. Samlingen forventes
vist på internettet i 2001 (se også afsnit 5.6.5).

RESULTATANALYSE
Tabel 6. Registrering samt udlån
(priser i faste 2000-priser) 1997 1998 1999 2000
Antal værker i alt 1) 311.146 311.172 311.222 311.353
heraf registreret manuelt - - - 278.000 2)
heraf registreret elektronisk - - - 16.353
heraf ikke registreret - - - 17.000 3)
Inventariseringer 4) 61 66 222 232
Bruttoregistreringsudgifter (i kr.)
i forhold til antal værker i alt 1) 17 8 8 10
Lånesager 5)
fra Danmark 19 25 33 32
fra udlandet 46 55 41 48
Tilsagn på lånesager i pct.
fra Danmark 58 68 88 75
fra udlandet 35 36 44 63
Udlån i alt 421 6) 126 6) 229 351
til Danmark 91 64 115 185
til udlandet 330 62 114 166
Nydeponeringer i alt 20 3 119 135
hos centraladministrationen m.m. 20 2 118 86
hos danske museer m.v. 0 1 1 49 7)
1) Antallet af værker i Den Kgl. Kobberstiksamling kendes ikke præcist. Et skøn på 300.000 fastholdes over årene.
2) Antallet kendes ikke præcist.
3) Antallet dækker over et fund i en kuffert under udflytningen i 1996. Fundet er kun delvist registreret.
4) Erhvervelserne af værker på papir er siden 1995 midlertidigt inventariseret.
Endelig inventarisering afventer egentlig ibrugtagning af SMK-databasen.
5) En lånesag kan omfatte et eller flere værker.
6) I 1996-1998 var yderligere 56 værker og 1997-1998 250 værker korttidsdeponeret på andre museer.
7) Heraf 35 historiske møbler på henholdsvis Christiansborg og Kunstindustrimuseet.
De samlede udgifter til registrering i forhold til det samlede antal værker har ligget på nogenlunde
samme niveau igennem de seneste år (ca. 10 kr. pr. værk). I 1997 var der store registreringsudgifter
forbundet med udflytning og korttidsdeponering af værkerne fra museet.
Igennem de senere år har antallet af udlån fra museet til udstillinger i ind- og udland ligget på et
langt højere niveau end tidligere. I 1998 var udlånet stærkt begrænset, fordi værkerne var pakket
ned på fjernmagasiner i årets første halvdel, og fordi museet ikke kunne påtage sig at administrere
udlån samtidig med, at det store tilbageflytningsarbejde stod på i årets anden halvdel.
27

28 RESULTATANALYSE
Der er i 2000 indgået 80 låneanmodninger og heraf er 54 imødekommet. I alt 351 værker har været
udlånt til ind- og udland. Det store antal udlån har i årets løb medført en del omhængninger i de
faste samlinger. Museets deltagelse i henholdsvis udenlandske og indenlandske udstillinger uden for
museet i 2000 fremgår – som noget nyt – af bilag 6 og 7.
Ønsket om deponeringer fra museet er fortsat stigende. I 2000 nydeponeredes 100 værker, heraf 14
på danske museer. Tolv af disse blev deponeret på Vendsyssel Kunstmuseum, der hermed fik opfyldt
ønsket om et repræsentativt udvalg af dansk kunst mellem 1850 og 1945, en periode, som dette
museums egen samling ikke dækker. Herudover deponeredes 35 historiske møbler på henholdsvis
Christiansborg og Kunstindustrimuseet.
I 1998 reviderede museet sin udlånspolitik, og fra 1. januar 1999 indførte museet udlåns- og deponeringsgebyr
ved udlån og nydeponeringer samt tilsynsafgift på alle deponeringer. Undtaget fra
disse afgifter er udlån og deponeringer på landets øvrige kunstmuseer og de kongelige slotte.
Museet har med indførelsen af gebyrer på udlån og deponeringer mere eller mindre opfyldt resultatkontrakten
på dette område. Nettodriftsindtægten på gebyrordningen – der konteres under formidling
– var på ca. 600.000 kr. i 2000. Lønudgiften til behandling af lånesager – der konteres under
registrering – var på ca. 550.000 kr. Hertil kommer bevaringsudgifter i forbindelse med udarbejdelse
af tilstandsrapporter, kurerrejser m.m., håndværkerudgifter samt udgifter til arbejdet med omhængninger
i de faste samlinger. Den samlede lønudgift er formodentlig ikke under 850.000 kr. Målet om
at gøre udlån og deponeringer udgiftsneutrale kan ikke opfyldes helt, fordi der ikke opkræves
udlåns- og deponeringsgebyr ved udlån og deponeringer på landets øvrige kunstmuseer og de kongelige
slotte som oprindeligt foreslået. Disse udlån udgjorde 48 pct. af alle udlån og nydeponeringer
i 2000. Kulturministeriet, som har godkendt gebyrordningen, har godkendt dette forhold.
5.4 BEVARING
Bevaringsarbejdet har både en præventiv og en behandlende del. Den præventive del søger at bevare
kulturarven gennem et løbende tilsyn med værkerne, ved at sikre værkerne optimale klima- og
lysforhold og ved at sikre dem mod tyveri og brand. Et vigtigt led i bevaringen er bevogtning, som
udføres af museets vagter. Den behandlende del af bevaringsarbejdet søger at sikre bevaringen af
kulturarven og at gøre kunstværkerne så præsentable som muligt gennem konservering. Dette
arbejde udføres af konserveringsafdelingen, der tillige fører tilsyn med uddeponerede værker, foretager
kurerrejser og tilrettelægger sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med udlån og indlån.

RESULTATANALYSE
Tabel 7. Driftsregnskab vedrørende bevaring
(1.000 kr. i faste 2000-priser) Budget Regnskab Budget
1997 1998 1999 2000 2000 2001
Bevillingsfinansieret område:
Indtægter 8.531 12.985 10.378 9.655 10.018 9.712
Statstilskud 8.262 12.657 9.840 9.600 9.800 9.561
Driftsindtægter 0 224 523 0 218 0
Tilskud fra fonde m.m. 269 104 15 55 0 151
Udgifter 5.683 9.881 10.116 9.581 9.117 12.460
Lønninger 4.026 4.622 5.543 5.908 6.040 10.818
Øvrige udgifter 1.656 5.259 4.573 3.673 3.077 1.643
Overskud for
bevillingsfinansieret område 2.848 3.104 261 74 901 -2.748
Markedsstyret område:
Indtægter 30 0 44 0 152 4
Driftsindtægter 30 0 44 0 152 4
Udgifter 28 38 47 0 135 0
Lønninger - - - - 125 0
Øvrige udgifter 28 38 47 0 11 0
Dækningsbidrag 1 -38 -3 0 16 4
Årets overskud 2.849 3.066 258 74 917 -2.744
Andel af samlede driftsudgifter (i pct.) 11 13 12 11 11 15
Årets resultat er positivt og afspejler dels øremærkede opsparinger til formålet dels merforbrug på
andre formål. Det forventede underskud i 2001 skyldes omkontering af en del af vagtudgiften fra
formidling til bevaring (se afsnit 5.6).
Arbejdet med gennemførelse af brandsikringsdelen af museets tyveri- og brandsikringsprojekt viste
sig under projekteringen langt at overstige de midler, der var til rådighed, hvorfor midlerne i stedet
for blev anvendt til sikring af museets sikringssystemer i form af en nødgenerator. Den resterende
del af bevillingen skal bruges til brandsikring (udskiftning af døre i brandskel m.m.). Dette projekt
er i gang og forventes færdiggjort i 2001 (se også afsnit 4.3). Museet har endvidere modtaget en
merbevilling til en ekstra døgnvagt i museets vagtcentral i 2000 og 2001.
Den indtægtsdækkede konservering har i 2000 været af begrænset omfang. Statens Museum for
Kunst har ud over de museale opgaver valgt primært at varetage større offentlige konserveringsopgaver
af særlig kompliceret art. Prisfastsættelsen på det indtægtsdækkede område sker i overensstemmelse
med Budgetvejledningens punkt 21.23. Den indtægtsdækkede konservering gav et stort over-
29

30 RESULTATANALYSE
skud i 1995 med efterfølgende store underskud i 1996 og 1998. Statens Museum for Kunst har i 2000
taget initiativ til at sikre, at den indtægtsdækkede virksomhed på sigt balancerer eller giver overskud.
Tabel 8. Bevaring
(priser i faste 2000-priser) 1997 1998 1999 2000
Udgifter til bevaring (i 1.000 kr.) 5.711 9.919 10.163 9.253
heraf til forebyggende bevaring - - - 2.203
heraf til konservering - - - 2.372
heraf til sikring - - - 4.678
Malerier
Færdigkonserverede værker 2 37 1) 70 2) 80 3)
Tilstandsrapporter og mindre behandlinger 170 44 4) 480 5) 292 6)
Tegninger og grafik
Færdigkonserverede værker 75 65 48 91 7)
Ommonteringer - - 10 24
Tilstandsrapporter og mindre behandlinger 275 9 142 8) 39
Bruttokonserveringsudgifter (i 1.000
kr.) pr. konserveret værk - - - 14
Bruttobevaringsudgifter (i kr.) i forhold
til antal værker i alt 18 32 33 30
1) Heraf 30 værker fra Charlottenborgs portrætsamling, der blev konserveret som tilskudsfinansieret virksomhed.
Tilskuddet til denne aktivitet blev modtaget i 1997.
2) Heraf 4 værker fra Ordrupgaardsamlingen og 34 fra Charlottenborgs portrætsamling, se også note 1).
3) Heraf 8 værker fra Den Hirschsprungske Samling, 2 værker fra Ordrupgaardsamlingen, 20 fra Charlottenborgs portrætsamling,
se også note 1), samt 7 værker under indtægtsdækket virksomhed.
4) Heraf 22 rapporter på værker fra Ordrupgaardsamlingen og Den Hirschsprungske Samling.
Udarbejdelse af rapporter for disse to institutioner er led i museets aktiviteter.
5) Heraf 30 rapporter på Ordrupgaardsamlingen i forbindelse med udlån og 260 rapporter på Den Hirschsprungske
Samling specielt i forbindelse med de omfattende udlån som følge af dette museums lukning. Se også note 4).
6) Heraf 13 rapporter på Ordrupgaardsamlingen og 29 rapporter på Den Hirschsprungske Samling. Se også note 4).
7) Heraf 3 værker fra Den Hirschsprungske Samling.
8) Heraf 53 på indlån.
Antallet af færdigkonserverede malerier betragtes som tilfredsstillende. Konserveringen af værker
på papir kunne ønskes på et højere niveau. Situationen er – efter en periode med alvorlig sygdom
samt et dødsfald – under stabilisering (jf. beretningen). Set i forhold til samlingens størrelse er ressourcerne
til bevaring af kunst på papir imidlertid klart underdimensionerede.
I malerikonserveringen har arbejdet været af normalt omfang, dog med en meget markant undtagelse,
nemlig konserveringen af Joakim Skovgaards kæmpestore maleri af "Kristus i de Dødes Rige".

RESULTATANALYSE
Maleriet er det største i den ældre danske samling og havde været rullet sammen siden 1965. Skovgaardkonserveringen
blev gennemført af tre konservatorer, hvoraf de to var projektansatte. Museets
publikum kunne gennem en glasvæg følge arbejdets gang i det provisoriske konserveringsværksted i
en af særudstillingssalene. Arbejdet for de ældre dele af malerisamlingen er fortsat, med værker til
udstillinger og udlån samt nyerhvervelser som de højeste prioriteter. I den moderne samling har aktiviteten
været høj, blandt andet i forbindelse med nyophængningen i det nye hus i efterårets løb. Et særligt
projekt var behandlingen og udarbejdelsen af en præventiv konserveringsstrategi for et stort antal
nyerhvervede værker af Albert Mertz. Dette projekt blev gennemført af en skotsk konservatorstuderende,
som arbejdede i afdelingen i et år.
I grafikkonserveringen har der været arbejdet med Solimenas Samling og tyske tegninger. Endvidere
muliggjorde en midlertidig ansættelse af en medarbejder en montering af en del af Kobberstiksamlingens
gamle italienske tegninger samt nymontering af en række nyerhvervelser i passepartouter.
Bevaringsplanen for museets kunstværker på papir for de næste 10 år er under udarbejdelse. Der foreligger
en plan for den præventive konservering på området, hvor behovet er meget stort.
Der er blevet udarbejdet tilstandsrapporter og udført mindre behandlinger ved en række udlånssager.
Der er endvidere efterset malerier til deponering i centraladministrationen.
Konserveringsudgiften i forhold til antal konserverede værker lå på 14.000 kr. i gennemsnit i 2000. De
samlede udgifter til bevaring i forhold til det samlede antal værker har ligget på nogenlunde samme
niveau gennem de seneste år, nemlig omkring 30 kr. pr. værk.
I 1999 viste en konserveringsmæssig behovsundersøgelse af uddeponerede værker på kongelige slotte,
at der er et ret stort konserveringsbehov. Der forventes en afklaring på dette bevaringsprojekt i 2001.
Der er blevet ført tilsyn med og konserveret en række værker for Den Hirschsprungske Samling og
Ordrupgaardsamlingen. Der er desuden blevet ydet konserveringsfaglig assistance til begge disse institutioner
i forbindelse med udlån og særudstillinger.
På grund af det store Skovgaard-projekt har det mangeårige konserveringsprojekt for Charlottenborgs
portrætsamling endnu ikke kunnet afsluttes helt i indeværende år, men vil blive det i begyndelsen af 2001.
Tabel 9. Sikkerhedsfotografering
Antal fotograferede værker 1)
1997 1998 1999 2000
Analoge optagelser 6.195 2) 1.596 1.198 1.543
Digitale optagelser 0 101 359 0
Antal indscannede værker 1) 6.195 2) 1.596 124 173
Antal arkivaliesider 305 20.000 9.000 30.416
1) Ved en fejl omfattede opgørelsen af sikkerhedsfotograferede værker i virksomhedsregnskabet for 1997 også værker fotograferet i 1998.
Fejlen blev rettet i virksomhedsregnskabet for 1998.
2) Indscannede dias (ektachromer) blev ikke talt med i virksomhedsregnskabet for 1998. Fejlen blev rettet i virksomhedsregnskabet for 1999.
31

32 RESULTATANALYSE
Som led i museets sikringsarbejde foretages en systematisk sikkerhedsfotografering af kunstværker
og arkivalier. Museet forventer i løbet af de kommende år at sikkerhedsfotografere samtlige malerier
og skulpturer, de vigtigste tegninger og grafiske værker samt de væsentligste arkivalier.
I 2000 er der mikrofilmet 22.000 arkivaliekort fra museets bibliotek, indscannet 4.400 store kartotekskort
om dansk malerkunst samt mikrofilmet 4.016 arkivaliesider, jf. tabel 9.
Inddatering af arkivaliekort fra museets bibliotek forventes afsluttet primo 2001. Sikkerhedsfotografering
af kartotekskort vedrørende malerkunst og skulpturer er afsluttet. Arkivalier vedrørende
konserveringssager og samlingen af afstøbninger er færdigfotograferede. Udvalgte brevarkiver, kopibøger
samt annoterede kataloger og historiske auktionskataloger forventes sikkerhedsfotograferet i
2001.
Museets malerier og skulpturer fotograferes løbende i forbindelse med erhvervelse eller publicering af
værkerne, optagelserne er næsten ajour. Fotografering af museets samling af kunst på papir er påbegyndt.
Især af konserveringsmæssige grunde forventes affotografering af "Gottorfer Codex" afsluttet
i 2001.
5.5 FORSKNING
Statens Museum for Kunst er i henhold til lov nr. 224 af 27. marts 1996 om forskning ved arkiver,
biblioteker, museer m.v. en forskningsinstitution på billedkunstområdet.
Ud over de større på forhånd målrettede og definerede forskningsopgaver udfører museet mindre
forskningsopgaver i forbindelse med artikler til tidsskrifter m.v. og som følge af henvendelser fra forskere
og kunstinteresserede i Danmark og udlandet. Museet følger i definitionen af sin forskningsvirksomhed
OECD’s definition af forskning, som den anvendes på Kulturministeriets område i henhold til
Kulturministeriets Forskningsudvalgs bestemmelse.
Tabel 10. Driftsregnskab vedrørende forskning
(1.000 kr. i faste 2000-priser) Budget Regnskab Budget
1997 1998 1999 2000 2000 2001
Indtægter 4.956 4.605 4.194 4.735 5.137 6.573
Statstilskud 3.778 3.692 3.793 4.700 4.600 5.171
Driftsindtægter 0 2 2 0 3 0
Tilskud fra fonde m.m. 1.178 911 400 35 534 1.402
Udgifter 4.822 3.851 4.726 6.711 5.810 4.614
Lønninger 3.340 2.774 2.851 3.124 2.899 2.029
Øvrige udgifter 1.482 1.077 1.875 3.587 2.912 2.584
Årets overskud 134 754 -532 -1.976 -673 1.959
Andel af samlede driftsudgifter (i pct.) 9 5 6 8 7 5

RESULTATANALYSE
Resultatkontrakten forudsætter en styrkelse af museets forskningsindsats. Årets resultat viser et merforbrug, der
afspejler en opprioritering af forskningsindsatsen i forhold til perioden med genindflytningen. Den forskningsevaluering,
som museet skal foretage i slutningen af kontraktperioden, forventes at finde sted i 2001. Det forventede
overskud i 2001 skyldes bl.a. omkontering af en del af biblioteksudgiften fra forskning til hjælpefunktioner
(navnlig løn).
Tabel 11. Forskning
1997 1998 1999 2000
Afsluttede projekter 8 4 12 10
Igangværende projekter 1) 17 18 21 18
Antal forskningsårsværk 2) - 3) - 3) Andel af videnskabelige medarbejdere omfattet af
8,2 6,3
stillingsstrukturaftalen (i pct.) - 3) - 3) 76,5 78,9
Videnskabelige publikationer pr. forskningsårsværk 4) - 3) - 3) 1,2 0,9
1) Et forskningsprojekt, der gennemføres af en af museets inspektører i dennes fritid, er fejlagtigt blevet talt med i opgørelserne fra 1996-1998.
Fejlen blev rettet i virksomhedsregnskabet for 1999.
2) Inkl. tilskudsfinansieret forskning samt ph.d. studerende.
3) Ej opgjort.
4) Som videnskabelige publikationer regnes videnskabelige kataloger, ræsonnerede kataloger, museets årskrift,
bestandskataloger samt videnskabelige artikler, bøger m.v. udgivet uden for museets regi.
I 2000 havde museet 28 særlige igangværende forskningsprojekter. Af disse er 10 afsluttet i løbet
af året og 18 er fortsat igangværende. Resultatkontrakten er opfyldt med hensyn til færdige forskningsprojekter.
I bilag 3 er der en oversigt over de forskningsprojekter, som var igangværende i
2000. To af de igangværende projekter – Visscher-projektet og Spengler-projektet – er afsluttet tilskudsmæssigt;
de afsluttes formelt med udgivelsen af artikler, evt. som netudgivelser. Publicering af
forskningsresultater omtales i afsnit 5.6.5. Samlet set vurderes museets forskningsindsats som tilfredsstillende.
Når forskningsprojekter opregnes, betragtes såvel projekter af få måneders varighed som store flerårige
projekter som ét projekt i statistikken. Der er derfor ikke nødvendigvis nogen ligefrem sammenhæng
mellem antallet af projekter og museets samlede forskningsaktivitet. Museet havde i
2000 19 forskningsaktive personer, der forskede i et omfang svarende til ca. 6,3 årsværk. I 1999 var
der 22 forskningsaktive personer, der forskede i et omfang svarende til ca. 8,2 årsværk – inkl. tilskudsfinansieret
forskning og ph.d. studerende. Faldet i antal forskningsårsværk skyldes dels, at to
af museets ph.d. studerende blev færdige medio 2000, én ny er startet (se nedenfor), og én har
holdt orlov en stor del af året, dels et større tilskudsfinansieret projekt gennem hele 1999.
En videnskabelig publikation kan dække over enkeltstående videnskabelige artikler i udstillingskataloger
eller bøger, hele videnskabelige bøger, der rummer mange års forskning, eller fx Journal, der
indeholder minimum fem videnskabelige artikler, men kun tæller som én publikation.
33

34 RESULTATANALYSE
Den Kgl. Maleri- og Skulptursamling har i 2000 afholdt og været arrangør af to forskningssymposier.
I relation til museets udstilling "Sjælebilleder. Symbolismen i dansk og europæisk maleri 1870-
1910" afholdtes 15. november 2000 et symposium om Symbolismens grænser. Med udgangspunkt i
udstillingens bredtfavnende symbolismeopfattelse var symposiet et perspektivrigt forum for en diskussion
af det frugtbare i at søge at præcisere det symbolistiske kunstværks egenart i forhold til
begreber som realisme og naturalisme.
I samarbejde med Grundtvig-akademiet afholdt Statens Museum for Kunst 3.-4. november 2000 et
symposium med titlen "Grundtvig og billedkunsten". Symposiet, der foregik dels på Statens
Museum for Kunst dels i Vartov, relaterede sig til museets konservering af Joakim Skovgaards
hovedværk "Kristus i de Dødes Rige" (1891-94) og havde som formål at undersøge det grundtvigske
islæt i Joakim Skovgaards og samtidens billedkunst.
Forskningsaktiviteten på Statens Museum for Kunst er i de seneste år blevet mere konkret defineret
og mere målrettet. I 1999 udarbejdede museet en forskningsplan for perioden 1999-2003. Der skal
dog arbejdes videre med resultatkontraktens mål om systematiske projektplaner for samtlige
forskningsprojekter.
Tabel 12. Ph.d. studerende ved Statens Museum for Kunst
1997 1998 1999 2000
Antal ph.d. studerende 4 4 3 2
Antal afsluttede studier 0 0 1 2
To af museets ph.d. studerende færdiggjorde deres ph.d. uddannelse i 2000. Ved udgangen af 2000
beskæftigede Statens Museum for Kunst to ph.d. studerende. Deres forskningsprojekter fremgår af
bilag 3. Et projekt ventes færdiggjort i 2001, det andet i 2003. Det er hensigten, at alle ph.d. projekter
afrundes med en udstilling eller et seminar.
5.6 FORMIDLING
Museets formidling retter sig både mod den brede offentlighed og kunsthistoriske specialister.
Formidlingen kommer bl.a. til udtryk gennem den permanente ophængning af samlingerne, særudstillinger,
bog- og katalogudgivelser m.v., omvisninger, diasshows, de nye audioguides, de nye
udstillingsguides samt den nye hjemmeside. Formidlingen tager altid udgangspunkt i museets egne
samlinger og er normalt tæt forbundet med den forskning, der foregår på museet.

RESULTATANALYSE
Tabel 13. Driftsregnskab vedrørende formidling
(1.000 kr. i faste 2000-priser) Budget Regnskab Budget
1997 1998 1999 2000 2000 2001
Indtægter 5.732 13.789 27.197 23.283 21.162 22.205
Statstilskud 3.536 8.965 8.303 8.200 7.900 9.366
Driftsindtægter 1.418 3.282 17.254 12.100 10.063 9.553
Tilskud fra fonde m.m. 778 1.542 1.641 2.983 3.199 3.286
Udgifter 5.306 18.279 27.866 30.303 30.816 23.320
Lønninger 3.333 10.260 18.002 18.445 19.348 13.872
Øvrige udgifter 1.973 8.019 9.864 11.858 11.468 9.448
Årets overskud 426 -4.489 -669 -7.020 -9.654 -1.115
Andel af samlede driftsudgifter (i pct.) 10 24 33 34 37 28
Årets resultat viser et merforbrug, der dels afspejler den opprioritering af formidlingsarbejdet, der
har fundet sted i forbindelse med genåbningen af museet, dels afspejler opsparing og øremærkede
midler. Merforbruget i 2000 modsvares af mindreforbrug på andre hovedformål samt årets driftsunderskud.
De store lønudgifter til formidling skyldes primært, at ca. 85 pct. af udgifterne til vagtpersonalet
konteres under formidling. De resterende ca. 15 pct. af udgifterne til vagtpersonalet konteres
under bevaring. Entréindtægterne har været væsentligt mindre end i 1999 (se tabel 14), hvilket
bidrager til det meget store underskud ved formidling. I 2001 forventes et mindre underskud. Dette
skyldes primært omkontering af en del af vagtudgiften fra formidling til bevaring. Fremover vil ca.
60 pct. af vagtudgiften konteres under bevaring (sikring) og ca. 40 pct. under formidling.
I resultatkontrakten har museet forpligtet sig til at iværksætte initiativer, der øger handicappedes
udbytte af et museumsbesøg. Dette område blev opprioriteret i 1999 og 2000, og indsatsen fortsætter
i de kommende år. Museet vedtog således en ny handicappolitik i 1999. I 2000 etableredes
en audioguide, som giver særlige muligheder for handicappede. Kritik fra handicaporganisationerne
omkring toiletforhold og den interne lift førte til, at disse forhold blev udbedret i 2000. Museet har
endvidere fået bevilget et stort beløb fra Kulturministeriets handicappulje til etablering af en stor
handicapelevator og automatiske døråbnere (se afsnit 5.9).
5.6.1 Besøgstal
2000 var det første "normale" år efter den overvældende publikumsinteresse i 1999. Et besøgstal
på lige knap 250.000 besøgende er tilfredsstillende. Ses der på den tidligere opgørelsesmetode
(kliktallet, antal personer, der passerer hovedindgangen), var besøgstallet på ca. 275.000 besøgende.
Der arbejdes målrettet med at øge kendskabet til museet og tiltrække flere besøgende.
Den gennemsnitlige entréindtægt på 21,08 kr. er tilfredsstillende i lyset af, at børn og unge har gratis
adgang, samt at museet har onsdag som gratisdag. Den normale billetpris er på 40 kr. til de faste
samlinger, 60 kr. til de store særudstillinger.
35

36 RESULTATANALYSE
Tabel 14. Besøgstal
(priser i faste 2000-priser) 1997 1998 1999 2000
Antal besøgende 1) 9.633 98.729 430.739 245.578
heraf Den Kgl. Afstøbningssamling 9.633 8.847 8.415 10.228
Entréindtægt (kr.) 84.340 2) 1.706.040 11.509.642 3) 5.176.066
Gennemsnitlig entré pr. besøgende (kr.) 8,76 17,28 26,72 3) 21,08
Antal besøgende på hjemmeside - - - 44.548 4)
Formidlingsudgifter pr. besøgende (kr.) 551 185 65 125
Statstilskud pr. besøgende (kr.) 5.310 674 144 244
1) Fra 1998 opgøres besøgstallet registreret i billetsystemet. Tidligere år er tallet for antal personer, der gik gennem indgangen.
Med den tidligere opgørelsesmetode er besøgstallet 101.701 i 1998, 457.843 i 1999 og 274.110 i 2000.
Museet i Sølvgade genåbnede den 6. november 1998 efter 23 måneders lukning.
2) I entréindtægten er indregnet et beløb på 17.309 kr. fra Copenhagen Card ordningen, som stammer fra besøg i 1996,
før museet i Sølvgade lukkede.
3) Beløbet i virksomhedsregnskabet for 1999 var ikke helt korrekt. Fejlen er nu rettet.
4) Antal unikke brugere. Der var 72.899 hits i alt.
De samlede formidlingsudgifter pr. besøgende varierer stærkt i perioden. Således også statstilskuddet
pr. besøgende. Dette hænger naturligvis sammen med museets lukning og hele arbejdet op til
genåbningen. Formidlingsudgiften pr. besøgende afspejler bl.a. den øgede vægt, museet lægger på
formidling, den store vagtbemanding og besøgstallet. Hovedparten af formidlingsudgifterne er
faste udgifter for museet.
Besøgstallet på Den Kgl. Afstøbningssamling var – selvom det steg – ikke tilfredsstillende i 2000.
Museet er i færd med at overveje Afstøbningssamlingens fremtid. Museet har et ønske om at synliggøre
Afstøbningssamlingen, herunder at flytte samlingen eller dele heraf til Sølvgade eller at
udvide arealet i Vestindisk Pakhus.
5.6.2 Udstillinger
I 2000 gennemførtes 11 meget forskelligartede udstillinger: to store særudstillinger, to børneudstillinger,
to fokusudstillinger af værker på papir, to projektrumsudstillinger, en konserveringsudstilling,
en særophængning – og sidst, men ikke mindst, den store nyophængning af det 20. århundredes
kunst (se også beretningen, kap. 2).
Gennemførelsen af disse mange projekter har involveret en stor del af museets medarbejdere, men
herudover har museet haft mange eksterne samarbejdspartnere til specialopgaver i udstillingsopbygningen,
ikke mindst i forbindelse med de to store særudstillinger "Goyas realisme" og
Kulturbro-udstillingen "Sjælebilleder". Ligesom i 1999 benyttede museet på de to store udstillinger
– med meget vellykket resultat – professionelle udstillingsarkitekter.

RESULTATANALYSE
Tabel 15. Antal særudstillinger åbnet samt andel udstillede værker
1997 1998 1999 2000
Store bredt formidlende udstillinger 0 0 2 2
Om museets samling af kunst på papir 0 1 2 0 1)
I Børnenes Kunstmuseum 2) - 1 2 2
Fokusudstillinger 0 0 2 2 1)
Andre udstillinger 0 0 0 4
Særudstillinger i alt
Andel udstillede malerier og skulpturer
0 2 8 10
i forhold til samlingens størrelse (i pct.) - 3) - 3) - 3) 23
1) I 2000 gennemførtes to fokusudstillinger af kunst på papir.
2) Børnenes Kunstmuseum blev oprettet ved genåbningen i 1998.
3) Ej opgjort.
Museets resultatkontrakt fordrer en udstillingsaktivitet på to store og seks mindre udstillinger årligt
i kontraktens sidste tre år. Dette niveau blev mere end nået i 2000. I 2001 er der planlagt otte særudstillinger.
I 2000 blev "Greuze. Hjertets dannelse" til i et videnskabeligt samarbejde med Eremitagemuseet i
Sankt Petersborg. Hertil kommer, at Statens Museum for Kunst samarbejder med en lang række
museer om ind- og udlån af værker i forbindelse med særudstillinger (se bl.a. bilag 6 og 7).
Samarbejdet med udenlandske museer forventes at fortsætte i de kommende år blandt andet med
det formål at styrke kendskabet til dansk kunst og museets samlinger uden for landets grænser.
I resultatkontrakten forpligter museet sig til at arbejde for at udvide og forbedre Den Kgl. Afstøbningssamlings
udstillingsfaciliteter. Resultaterne på dette område afhænger af overvejelserne omkring
Afstøbningssamlingens fremtid (se afsnit 5.6.1).
Ved udgangen af året var der udstillet ca. 2.000 malerier og skulpturer, eller ca. 23 pct. af de i alt
8.687 værker i Den Kgl. Maleri- og Skulptursamling.
Tabel 16. Åbningstimer pr. uge
Antal ugentlige åbningstimer
1997 1998 1999 2000
Museet i Sølvgade 0,0 45,0 45,0 45,0
Den Kgl. Afstøbningssamling 18,0 18,0 18,0 18,0
Studiesalen 0,0 0,0 25,0 25,0
Biblioteket 20,0 0,0 25,0 25,0
Åbningstimer pr. 1.000 besøgende
Museet i Sølvgade 0 4 6 10
Den Kgl. Afstøbningssamling 97 106 111 92
37

38 RESULTATANALYSE
Som aftalt i museets resultatkontrakt blev åbningstiden på museet i Sølvgade udvidet fra 43,5
timer til 45 timer ugentligt efter genåbningen. Der er – i publikumshenseende – en markant bedre
udnyttelse af åbningstiden på museet i Sølvgade i forhold til Den Kgl. Afstøbningssamling, der har
til huse i Vestindisk Pakhus i Toldbodgade.
5.6.3 Besøgende børn og unge
Udviklingen i besøgstallet for børn og unge fremgår af tabel 17.
Tabel 17. Børn og unge
1997 1998 1999 2000
Antal besøgende børn og unge 1) - 2) 15.105 48.087 30.790
heraf med besøg i billedværkstedet 3) - - 1.530 622
Antal grupper af børn og unge 4) 29 490 1.615 1.533
1) Fra 1998 er alle besøgende talt via billetstatistikken, og antal besøgende børn og unge omfatter børn under 16 år.
2) Antallet af besøgende børn og unge til Den Kgl. Afstøbningssamling er ikke opgjort i 1997.
3) Antal individuelle besøg i billedværkstedet i weekender og ferier, ekskl. besøg i grupper og billedskole.
4) Opgøres som antal bestilte omvisninger for børn og unge, herunder i Børnenes Kunstmuseum, samt antal grupper
af børn og unge uden omvisning.
Det skal bemærkes, at statistikken vedrørende børn og unge er omlagt i forbindelse med genåbningen
af museet og indførelsen af dels et nyt billetsystem dels et nyt bookingsystem. Resultatkontrakten
fordrer et gennemsnitligt besøgstal for børn og unge på 25.000 årligt. Museet vurderer årets
resultatet som tilfredsstillende. Det samme gælder antallet af gruppebesøg med børn og unge.
Weekendarrangementer for familier med børn har desværre ikke trukket så mange besøgende, som
ventet, hvorfor der i 2001 vil blive ændret på programmet. Der er gennemført to billedskoleforløb
med stor succes (disse tæller kun som almindelige besøgende i statistikken).
5.6.4 Gruppebesøg og omvisninger
Ud over gruppebesøg med børn og unge modtog museet 288 anmeldte gruppebesøg med voksne,
som ikke modtog omvisning ydet af museet. Hertil kommer et stort antal omvisninger for voksne.

RESULTATANALYSE
Tabel 18. Antal omvisninger
1997 1998 1999 2000
Omvisninger i alt 1) 64 1.007 3.138 1.818
Offentlige (annoncerede) omvisninger 30 94 343 325
heraf på tegnsprog 12 0 4 10
heraf familieomvisninger - 29 113 107
Bestilte omvisninger 34 913 2.795 1.212
heraf for børn og unge 18 228 906 714
Omvisninger med værkstedsbesøg 2) - - - 245
Synoptik-undervisningstilbud 3) - - - 36
1) Antal omviste besøgende opgøres ikke.
2) Bestilte omvisninger i Børnenes Kunstmuseum med efterfølgende besøg i billedværkstedet.
3) I samarbejde med Synoptik (for Synoptiks kunder) tilbydes forløb med seks faste undervisningstilbud.
Omvisninger er en vigtig del af museets formidlingsarbejde. Publikum efterspørger i stigende grad
omvisninger som led i et museumsbesøg, og denne udvikling vurderer Statens Museum for Kunst som
positiv. Gennem omvisninger kan man formidle viden om kunsten meget præcist til den enkelte modtager
og give publikum mulighed for dialog om kunsten med omviseren. Resultatkontraktens mål på
omvisningsområdet om at lette publikums adgang til omvisninger og at øge det gennemsnitlige antal
omvisninger til 1.000 årligt er nået. I 2000 er der endvidere gennemført seks forløb med seks faste
Synoptik-undervisningstilbud som led i en sponsoraftale.
5.6.5 Skriftlig og elektronisk formidling
I tabel 19 er opgjort antallet af publikationer ved museets forskere og formidlere i årene 1997-2000
fordelt på ni kategorier. I bilag 4 findes en liste over udgivelserne i 2000 med titel, sidetal og udgivelsessprog.
Lister over tidligere års udgivelser findes i virksomhedsregnskaberne for disse år. Af bilag 5
fremgår – som noget nyt – artikler, bøger m.m. skrevet af museets forskere, men ikke publiceret i
museets regi.
Et krav i resultatkontrakten er, at der til alle (sær)udstillinger udgives et katalog. Til hver af de to store
særudstillinger blev der udgivet et forskningsbaseret katalog. Begge kataloger blev oversat til engelsk.
Til den ene af de store særudstillinger, "Goyas realisme", til den ene fokusudstilling af kunst på
papir, "Greuze", og til den ene projektrumsudstilling, "The Snowball", blev der udgivet en lille bog. I
forlængelse af den anden fokusudstilling, "Tyske tegninger" – og som afslutning på et ph.d. projekt –
vil der blive udgivet et ræsonneret katalog (i 2001). Den anden projektrumsudstilling, "The Wake", er
elektronisk dokumenteret; projektet omfattede tillige en bog. I forlængelse af konserveringsudstillingen,
"Skovgaard" – og op til den anden store særudstilling, "Sjælebilleder", hvori det konserverede
billede indgik – udkom en lille kunstbog. Til særophængningen, "To holstenere", Gurlitt og Blunck,
blev der udarbejdet et tekstark.
Til udstillingerne i Børnenes Kunstmuseum udgives ikke kataloger, men derimod bladet "indblik". Der
laves endvidere et nummer af "indblik" til hver af de store udstillinger. Der udarbejdes familieguides i
39

40 RESULTATANALYSE
forbindelse med udstillingerne i Børnenes Kunstmuseum. I 2000 udkom tre numre af tidsskriftet "indtryk".
Især på voksenformidlingen er mange nye tiltag blevet udviklet: audioguide, udstillingsguide til de
store særudstillinger, skilte og plancheproduktion på alle udstillinger, tekster til museets nye hjemmeside
og tekstproduktion i forbindelse med nyophængningen.
Tabel 19. Publikationer ved museets forskere og formidlere
1997 1998 1999 2000
Kataloger til udstillinger på museet 0 0 4 2
Små bøger til udstillinger på museet 0 0 2 3
Ræsonnerede kataloger 0 0 1 1) 0 1)
Årsskrift 1 1 1 2) 1 2)
Bestandskataloger 0 0 0 0
Kunstbøger 1 1 0 1
Blade og tidsskrifter 1 1 5 7
Udstillingsguides m.v. - - - 4
Udgivet af Statens Museum for Kunst i alt 3 3 13 18
Artikler, bøger m.v. uden for museets regi - 3) - 3) 14 13 4)
Publikationer i alt 3 3 27 31
heraf populærvidenskabelige publikationer 5) 2 2 17 25
Note: En publikation, som udgives på flere sprog, tæller kun som én.
1) Et ræsonneret katalog blev udgivet elektronisk i 1999; den trykte version blev udgivet i 2000.
2) Udkom efter udgangen af året.
3) Ej opgjort.
4) Se bilag 5.
5) Som populærvidenskabelige publikationer regnes ikke-videnskabelige kataloger, små bøger til udstillinger på museet,
kunstbøger, blade og tidsskrifter samt populærvidenskabelige artikler, bøger m.v. udgivet uden for museets regi.
Det engelsksprogede årsskrift, Statens Museum for Kunst Journal, der er et af museets resultatmål,
udkom i starten af 2001.
Resultatkontraktens mål om at udgive bestandskataloger for samtlige museets malerier og skulpturer
ventes stadig at kunne nås – i form af elektroniske bestandskataloger. Arbejdet er blevet forsinket
på grund af SMK-databasen (kunstdatabasen), se afsnit 5.3. Bestandskataloger i trykt form ventes
udgivet på et senere tidspunkt.
Det længe ventede ræsonnerede katalog om flamsk kunst blev udgivet elektronisk ved udgangen
af 1999 og i trykt form i 2000. Yderligere tre ræsonnerede katalog ventes at udkomme i 2001.
5.6.6 Arrangementer og foredrag
Museet afholder en lang række arrangementer, der alle har til hensigt at formidle museets samlinger
eller dele heraf. I tabel 20 er givet en oversigt over disse arrangementer. Statens Museum for

RESULTATANALYSE
Kunst ser det som et væsentligt led i sit formidlingsarbejde at åbne museet for mange typer arrangementer.
Museet lægger dog vægt på, at arrangementerne altid har en relation til museets hovedaktiviteter.
Tabel 20. Arrangementer og foredrag
Arrangementer
1997 1998 1999 2000
Sponsorarrangementer 0 2 14 4
Filmpremierer 0 0 2 1
Koncerter 2 4 4 3
Lærerkurser 0 3 33 22
Andre rekvirerede arrangementer 8 22 72 1) 54
Foredrag
Eksterne foredragsholdere på museet 0 0 5 5
Foredrag ved museets medarbejdere
Danske 42 25 58 37
Udenlandske 3 1 3 5
Forelæsninger ved museets medarbejdere
Danske 5 7 29 35
Udenlandske 8 2 2 4
1) Heraf 29 Åben Dans forestillinger.
Interessen for at afholde arrangementer på Statens Museum for Kunst var meget stor i 2000 og forventes
at ville fortsætte i 2001, hvor nye forpagtere overtager driften af caféen.
5.6.7 Markedsføring og brugerundersøgelser
Statens Museum for Kunst gennemførte en repræsentativ brugerundersøgelse op til museets genåbning
i 1998, se virksomhedsregnskabet for 1998. I lyset af denne er der igangsat en mere målrettet
markedsføring, herunder oprettelsen af en egentlig marketingafdeling. Markedsføringsarbejdet
er bl.a. blevet udbygget med museets hjemmeside, tidsskriftet "indtryk", udstillings- og aktivitetsbrochurer,
en udbygget aktivitetsplan samt en målrettet plan for annoncering.
I 2000 gennemførte museet en publikumsserviceanalyse, brugertilfredshedsanalyser på to særudstillinger
samt postnummeranalyser. I forlængelse af publikumsserviceanalysen er der udarbejdet
en række anbefalinger, som der arbejdes videre med internt i huset. Postnummeranalyserne viser
bl.a., at ca. 20 pct. af vores gæster kommer fra Sverige. Resultaterne af postnummeranalyserne
bruges både internt og eksternt. Hvis museet fx har mange udlændinge i visse perioder, er det vigtigt
at kunne tilbyde dem information, som de kan forstå. Denne viden bidrager til evaluering og
planlægning af museets markedsføringsindsats.
41

42 RESULTATANALYSE
Under hver af de større udstillinger ("Goyas realisme" og "Sjælebilleder") har museet spurgt knap
200 af gæsterne om udstillingen. Målgruppen for udstillingsanalysen er besøgende på Statens
Museum for Kunst over 16 år. Resultaterne fra "Goyas realisme" viste, at gæsterne efterlyste mere
information end teksten på de ophængte plancher. De besøgende var generelt tilfredse med udstillingen
"Sjælebilleder". På en skala fra 1 til 5, hvor 5 svarer til "meget god", får udstillingen en
gennemsnitlig vurdering af de besøgende på 4,18. De besøgende syntes, at det var en flot og gennemarbejdet
udstilling med et interessant emne. For første gang brugte vi til kunstformidlingen en
lille guide, der fortæller om symbolismen, temaerne og hvert værk. Guiden er meget populær –
hovedparten (82 pct.) af respondenterne har brugt guiden meget, og de oplever guiden som en god
service fra museet, hvor de får meget mere med hjem end ved udstillinger normalt. Informationerne
fra brugertilfredshedsanalyserne, herunder kommentarer til guidens indhold og diasshowet, bruges
i planlægningen af formidlingen på kommende udstillinger.
5.6.8 Museumsklubben
Resultatkontrakten pålægger museet at udvikle og indføre et nyt koncept for museets venneforening.
Dette blev gennemført, da Museumsklubben blev oprettet og foreningen Kunstmuseets
Venner nedlagt i 1998. Alle medlemmer af venneforeningen blev tilbudt medlemskab af den nye
museumsklub. Ved udgangen af 2000 talte Museumsklubben ca. 2.800 medlemskaber. Antallet af
arrangementer for medlemmerne steg fra seks i 1999 til 22 i 2000. Der blev udgivet to nyhedsbreve
til klubbens medlemmer. Resultatmålet betragtes som opfyldt, og museet vurderer det opnåede
resultat som tilfredsstillende.
5.6.9 Boghandel og café
I 1998 blev driften af museets boghandel og af caféen udliciteret, som det er forudsat i resultatkontrakten,
der hermed er opfyldt på dette punkt. Som en konsekvens af udliciteringen vedrører
omsætningen i boghandlen ikke museets virksomhedsregnskab og indgår derfor ikke i dette. Alene
tallene for museets forlagssalg indgår i resultatanalysen. Denne indtægt, såvel som den forpagtningsafgift,
museet modtager fra boghandlen og caféen, indgår som indtægt under formidling.
Indtægten fra forlagssalg kunne ønskes på et højere niveau. Caféen blev genudliciteret i 2000.
Tabel 21. Omsætning ved salg af bøger m.v. uden for museets regi
(faste 2000-priser i kr.) 1997 1998 1999 2000
Omsætning ved salg af bøger m.v. 1) 148.178 32.508 2) 815.740 2) 547.753 3)
1) Fra 1998 foregår al salg af museets publikationer gennem en ekstern boghandler. Tidligere forestod museet selv salget i museumsbygningen.
Som følge af den ændrede praksis forekommer der et databrud i 1998. Fra 1998 er priserne ekskl. moms.
2) På grund af en forsinket opgørelse for 4. kvartal 1998 er museets indtægt ved forlagssalg ikke med på regnskabet for 1998.
Denne indtægt på 96.391 kr. indgår i regnskabet for 1999.
3) På grund af en forsinket opgørelse for 4. kvartal 2000 er hele museets indtægt ved forlagssalg ikke med på regnskabet for 2000.
En merindtægt på ca. 28.000 kr. kommer til at indgå i regnskabet for 2001.

RESULTATANALYSE
5.7 GENEREL LEDELSE OG ADMINISTRATION
Udgifterne til generel ledelse og administration er lidt højere i 2000 end i 1999. Den relative andel
af de samlede driftsudgifter er ligeledes steget til 10 pct. Set i forhold til andre virksomheder vurderes
administrationsomkostningernes andel af de samlede omkostninger som værende passende.
Tabel 22. Driftsregnskab vedrørende generel ledelse og
administration
(1.000 kr. i faste 2000-priser) Budget Regnskab Budget
1997 1998 1999 2000 2000 2001
Indtægter 6.225 9.583 9.941 9.150 9.554 8.976
Statstilskud 6.118 9.282 9.020 9.000 8.900 8.878
Driftsindtægter 0 196 288 0 54 0
Tilskud fra fonde m.m. 108 105 633 150 600 98
Udgifter 6.225 6.963 7.966 9.607 8.481 8.095
Lønninger 4.296 4.705 5.040 5.897 5.207 4.888
Øvrige udgifter 1.930 2.259 2.926 3.710 3.274 3.207
Årets overskud 0 2.619 1.975 -457 1.073 881
Andel af samlede driftsudgifter (i pct.) 12 9 9 11 10 10
Årets resultat er positivt og afspejler dels, at indtægten fra museets hovedsponsor (Falck) samt et
andet generelt tilskud indtægtsføres her, dels opsparede midler. Hertil kommer, at museet har foretaget
en omprioritering mellem hovedformålene, så mindreforbruget modsvares af merforbrug på
andre hovedformål, herunder hjælpefunktioner.
5.8 HJÆLPEFUNKTIONER
Tidligere omfattede hjælpefunktionerne også den bygningsmæssige drift og vedligeholdelse.
Udgifterne til hjælpefunktioner omfatter – ud over løn – primært udgifter til inventar (0,6 mio.kr.),
udgifter til edb (1,2 mio. kr.) og udgifter til IT-efteruddannelse (0,5 mio. kr.).
43

44 RESULTATANALYSE
Tabel 23. Driftsregnskab vedrørende hjælpefunktioner
(1.000 kr. i faste 2000-priser) Budget Regnskab Budget
1997 1998 1999 2000 2000 2001
Indtægter 4.307 5.492 3.691 2.640 3.308 3.337
Statstilskud 4.307 4.219 3.690 2.620 3.300 3.220
Driftsindtægter 0 58 1 0 8 0
Tilskud fra fonde m.m. 0 1.215 0 20 0 117
Udgifter 5.455 9.162 4.322 3.742 3.901 5.034
Lønninger 3.624 1.666 1.240 1.146 1.223 2.685
Øvrige udgifter 1.831 7.496 3.083 2.596 2.678 2.349
Årets overskud -1.148 -3.669 -631 -1.102 -593 -1.698
Andel af samlede driftsudgifter (i pct.) 10 12 5 4 5 6
Årets resultat viser et merforbrug, jf. afsnit 5.7. Det forventede underskud i 2001 skyldes bl.a. omkontering
af en del af biblioteksudgiften fra forskning til hjælpefunktioner (navnlig løn).
5.9 BYGNINGSMÆSSIG DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE
Tidligere omfattede den bygningsmæssige drift og vedligeholdelse også hjælpefunktioner. Til den bygningsmæssige
drift hører bl.a. betjening af museets tekniske installationer, herunder ventilation; bygningsvedligeholdelse,
herunder rengøring, vedligeholdelse af de tekniske installationer og mindre byggeprojekter
– samt teknisk bistand i forbindelse med opbygning, sikring og belysning af udstillinger
såvel som diverse arrangementer afholdt på museet i årets løb.
Tabel 24. Driftsregnskab vedrørende bygningsmæssig
drift og vedligeholdelse
(1.000 kr. i faste 2000-priser) Budget Regnskab Budget
1997 1998 1999 2000 2000 2001
Indtægter 10.931 15.083 14.761 14.380 13.925 15.537
Statstilskud 10.931 15.083 14.760 14.280 13.300 14.927
Driftsindtægter 0 0 1 0 0 0
Tilskud fra fonde m.m. 0 0 0 100 625 610
Udgifter 8.534 13.558 17.978 17.888 14.337 19.656
Lønninger 1.266 1.409 1.223 1.109 1.116 1.235
Øvrige udgifter 7.268 12.149 16.755 16.779 13.221 18.420
Årets overskud 2.397 1.524 -3.217 -3.508 -412 -4.119
Andel af samlede driftsudgifter (i pct.) 16 18 21 20 17 23

RESULTATANALYSE
Årets resultat viser et merforbrug til trods for øremærkede opsparinger til formålet. Det forventede
underskud i 2001 skyldes dels udskudte byggeprojekter (handicapelevator og sprøjtekabine) dels
det efterslæb på den bygningsmæssige drift, der allerede er oparbejdet siden – og delvis er forårsaget
af – byggesagen. Byggeprojekterne vedrørende handicapelevator og sprøjtekabine er blevet
udskudt på grund af, at de har vist sig at være dyrere end først anslået. Sprøjtekabinen gennemføres
i 2001. Der er søgt om yderligere midler til handicapelevator hos Kulturministeriet. Merudgiften
viste sig primært under licitationen, buddene var større end forventet.
Tabel 25. Bygningsmæssig drift
(priser i faste 2000-priser) 1997 1998 1999 2000
Bygningsmasse (huset i Sølvgade):
Samlet bruttoetageareal (i m 2 ) 22.400 37.700 37.700 37.700
heraf til publikumsarealer 6.350 13.040 13.040 13.040
heraf til administration, magasiner m.m. 10.650 16.460 16.460 16.460
heraf til øvrige formål (teknik m.v.) 5.400 8.200 8.200 8.200
Udgifter i kr.:
Bygningsrelaterede kapitaludgifter 1.450.802 1.784.134 2.427.449 2.542.792
Bygningsrelaterede driftsudgifter 5.293.205 9.769.229 13.089.965 9.720.060
Bygningsrelaterede driftsudgifter pr. m 2 236 259 347 258
Udgifter til bygningsvedligeholdelse 225.314 657.287 1.102.770 880.465
Udgifter til bygningsvedligeholdelse pr. m 2 10 17 29 23
Antal m2 pr. årsværk til bygningsmæssig drift (i m2 )
Bygningsrelaterede driftsudgifter m.m.
8.960 11.600 11.600 10.771
for Vestindisk Pakhus 1.565.058 1.347.462 1.357.572 1.193.855
Udgifterne til den bygningsmæssige drift fremgår af tabel 25. Kun den nederste linie vedrører
Vestindisk Pakhus, de øvrige oplysninger vedrører udelukkende huset i Sølvgade. De bygningsrelaterede
kapitaludgifter omfatter skatter og afgifter samt lokaleleje. De bygningsrelaterede driftsudgifter
omfatter hele bygningsdriften inkl. løn, men ekskl. de bygningsrelaterede kapitaludgifter og
ekskl. udgiften til bygningsvedligeholdelse. Lønudgiften til drift af Vestindisk Pakhus indgår i denne
udgift, da den ikke konteres særskilt. De bygningsrelaterede driftsudgifter pr. m2 i 2000 ligger under
niveauet for 1996 (før ombygningen) og under niveauet i 1999.
Udgifterne til bygningsvedligeholdelse omfatter udgifter afledt af bygningssyn samt dele af udgifterne
til arbejdsmaterialer (25 pct. heraf) og teknisk vedligeholdelse (50 pct. heraf), men ikke nogen
lønudgift. Udgifterne til bygningsvedligeholdelse pr. m2 blev holdt på et lavt niveau op til og under
byggesagen. Udgifterne til bygningsvedligeholdelse ligger – ligesom de bygningsrelaterede
driftsudgifter – på et meget lavt niveau. Ekstrabevillingen fra Kulturministeriet i 2001 falder på et
tørt sted.
45

46 RESULTATANALYSE
Der afsættes årligt 1,5 mio. kr. til driften af Vestindisk Pakhus. Beløbet benyttes ikke fuldt ud, da der
bl.a. sættes penge af til en kommende facaderenovering. Ved udgangen af 2000 var den øremærkede
opsparing på 1,1 mio. kr., se afsnit 4.2. Statens Museum for Kunst benytter en del af huset til
Den Kgl. Afstøbningssamling. Den almindelige drift heraf hører under museets samlede drift, hvorimod
den bygningsmæssige drift hører under Vestindisk Pakhus.
5.10 GRØNT REGNSKAB
Oversigten over energiforbrug m.m. i tabel 26 omfatter museets bygning i Sølvgade. Varmeforbruget
udgjorde 61 kWh pr. m2 i 2000. Dette forbrug betragtes som yderst tilfredsstillende, men skyldes
tildels vejrforholdene. Forbruget af el var i 2000 på 88 kWh pr. m2 . Det forholdsvis høje
forbrug hænger sammen med de krav, der stilles til et museums funktion, herunder primært klimastyring.
Vandforbruget ligger på et lavere niveau end i 1999, hvilket er tilfredsstillende, selvom det
formodentlig hænger sammen med det lavere besøgstal.
Tabel 26. Energiregnskab m.m.
(priser i faste 2000-priser) 1999 2000
Opvarmet areal (m 2 ) 37.700 37.700
Varme (damp):
forbrug (MWh) 3.846 2.296
forbrug pr. m 2 (kWh) 102 61
Elforbrug:
forbrug (MWh) 3.271 3.324
forbrug pr. m 2 (kWh) 87 88
Vandforbrug:
forbrug (m 3 ) 5.040 4.206
Udgifter til energi (i kr.) pr. m 2 173 140
Kopipapirforbrug (i 1.000 ark) 685 673
Udgiften til energi pr. m2 var i 2000 forholdsvis lav, hvilket må betragtes som tilfredsstillende, selvom
det tildels skyldes vejrforholdene. Det har ikke været muligt at fremskaffe klimakorrigerede tal,
men det kan bemærkes, at såvel kolde vintre som varme somre belaster energiudgiften på grund af
kravene til klimastyring.
Museet vedtog i slutningen af 1999 en miljø- og energibevidst indkøbspolitik, og i 2000 kom en
revideret (endelig) intern miljøhandlingsplan for 2000-2002. Handlingsplanen vedrører primært retningslinier
for motivation og information af medarbejdere, og der er udvalgt ni indsatsområder. Et
af indsatsområderne vedrører papir. Kopipapirforbruget er forholdsvis højt, men dog faldende.

48 PERSONALE OG ORGANISATION
6. PERSONALE OG ORGANISATION
Organisationsstrukturen har været uændret siden april 2000.
Figur 1. Organisations- og ledelsesstruktur pr. 31.12.2000
Den Kongelige Maleri- og Skulptursamling
Overinspektør Vibeke Petersen
Den Kongelige Kobberstiksamling
Overinspektør Chris Fischer
Udstillingsafdelingen
Udstillingschef Eva Friis
Direktion Konserveringsafdelingen
Direktør Allis Helleland Chefkonservator Henrik Bjerre
Vicedirektør Undervisnings- og Formidlingsafdelingen
Bjarne Bach Østergaard Formidlingschef Elisabeth Cederstrøm
Marketingafdelingen
Informationschef Marketingchef Tine Wickers
Christa Larsen
Drifts- og Sikkerhedsafdelingen
Driftschef Michael Kjærsgaard Hansen
Vagt- og Serviceafdelingen
Vagt- og Servicechef John Arnoldus
Administrationsafdelingen
Vicedirektør Bjarne Bach Østergaard
Fra 1999 til 2000 er årsværksforbruget steget med 11,8 årsværk. Stigningen skyldes dels nyansættelser
i 1999, der først slår fuldt igennem i 2000, dels de mange aktiviteter og den store travlhed
i 2000. Nyansættelserne i 1999 fandt sted i Vagt- og Serviceafdelingen, Udstillingsafdelingen, (den
daværende) Publikums- og Formidlingsafdeling samt Den Kgl. Maleri- og Skulptursamling.

PERSONALE OG ORGANISATION
Tabel 27. Personaleforbrug fordelt på afdelinger
(antal årsværk) 1997 1998 1999 2000 2001
Den Kgl. Maleri- og Skulptursamling 14,0 11,0 12,2 14,0 14,2
Den Kgl. Kobberstiksamling 11,0 10,2 8,3 8,5 7,7
Udstillingsafdelingen 1) - - 4,6 13,4 13,3
Konserveringsafdelingen 2) 11,9 13,9 10,6 10,6 8,4
Publikums- og Formidlingsafdelingen 3) 3,5 6,9 15,6 - -
Marketingafdelingen 4) - - - 3,4 3,4
Undervisnings- og Formidlingsafdelingen 5) - - - 10,0 9,7
Drifts- og Sikkerhedsafdelingen 9,6 12,3 9,6 8,1 8,0
Vagt- og Serviceafdelingen 17,8 26,4 50,5 53,2 50,8
Administrationsafdelingen 11,0 13,2 14,5 16,6 15,3
Direktionen 2,1 3,1 3,4 3,4 3,4
Statens Museum for Kunst i alt 80,8 97,1 129,4 141,2 134,2
Note: Antallet af årsværk er opgjort som det samlede forbrug ved årets udgang
1) Ny afdeling pr. 1.8.1999
2) Indtil 1.8.1999: Konserverings- og registreringsafdeling
3) Indtil december 1997 dækker tallene over bemandingen i museets Informationsafdeling. Afdelingen blev nedlagt i
starten af 2000; blev erstattet af Marketingafdelingen samt Undervisnings- og Formidlingsafdelingen
4) Ny afdeling pr. 15.2.2000
5) Ny afdeling pr. 1.4.2000
Museet har to forskere i tidsbegrænsede stillinger i Den Kgl. Maleri- og Skulptursamling. Dette er et
led i styrkelsen af forskningen som forudsat i resultatkontrakten. Hertil kommer ekstra studenterarbejdskraft
til arbejdet med bestandskatalogerne. Variationen i Den Kgl. Kobberstiksamlings personaleforbrug
hænger primært sammen med den tilskudsfinansierede forskning.
49

50 PERSONALE OG ORGANISATION
Tabel 28. Personaleforbrug fordelt på personalegrupper
(antal årsværk) 1997 1998 1999 2000 2001
Museumsvagter 16,0 24,4 46,4 47,8 45,4
Museumsinspektører 12,8 12,9 12,8 12,3 12,0
Administrativt personale 15,9 14,9 18,2 21,3 21,2
Håndværkere 9,2 11,3 11,1 13,3 12,0
Konservatorer og konserveringsteknikere 7,4 7,5 7,5 8,9 7,6
Undervisere - 0,7 2,5 2,1 1,9
Formidlere - 0,4 1,3 1,8 1,8
Chefer 7,0 8,0 9,5 11,2 11,0
Butikspersonale 1,1 - - - -
Bibliotekarer 3,0 4,2 3,2 3,9 3,8
Teknikere - 2,3 2,8 3,4 3,8
Ph.d. studerende 1) 2,0 1,8 0,2 0,0 0,0
Projektmedarbejdere - - - 2,9 1,7
Studentermedarbejdere 6,1 6,4 8,5 8,6 8,6
Omvisere 0,6 1,2 4,6 2,7 2,4
Lærlinge og praktikanter 0,3 1,0 1,0 1,0 1,0
Statens Museum for Kunst i alt 81,4 97,1 129,4 141,2 134,2
1) Museet beskæftiger tillige ph.d. studerende, der samfinansieres med Kulturministeriet og Forskerakademiet.
Disse lønnes ikke af museet og tæller ikke med i statistikken fra og med 1999.
Personaleomsætningen blandt det fastansatte personale er på et tilfredsstillende niveau i 2000.
Tabel 29. Personaleomsætning 1)
1997 1998 1999 2000
Tiltrådte (antal personer) 9 24 23 13
Fratrådte (antal personer) 8 6 15 7
Antal beskæftigede (ultimo) 77 95 103 109
Personaleomsætning i procent 10 7 15 7
1) I opgørelsen er ikke medregnet studentermedarbejdere, lærlinge, omvisere og løstansatte museumsvagter.
Personaleomsætningen beregnes som antal fratrådte i pct. af det gennemsnitlige antal ansatte i året.
2000 var præget af et ekstraordinært højt sygefravær. I 2000 havde museet 13 langtidssyge fordelt
med en i Den Kgl. Maleri- og Skulptursamling, to i Udstillingsafdelingen, to i Konserveringsafdelingen
og otte i Vagt- og Serviceafdelingen. Langtidssygdom defineres som en sammenhængende
periode med mere end 30 sygedage. Regnes disse perioder med langtidssygdom fra, er det
gennemsnitlige sygefravær på 10 dage pr. årsværk. Herudover har 11 medarbejdere haft en særlig
høj sygelighed. Særlig høj sygelighed defineres som sygefravær på 20 dage eller mere gennem
året, hvor ingen sammenhængende periode er længere end 30 dage. Hvis disse 11 medarbejdere

PERSONALE OG ORGANISATION
tages ud af beregningen, er det gennemsnitlige sygefravær for museets øvrige medarbejdere –
ekskl. langtidssygemeldinger – på 8 dage pr. årsværk. Dette niveau er forholdsvis højt. Museet vil i
2001 tage initiativ til en bedre opfølgning på langtidssygdom og høj sygelighed. I forbindelse med
museets arbejdspladsvurdering (APV) fokuseres i 2001 på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.
Tabel 30. Sygefraværsstatistik fordelt på afdelinger
(antal sygedage pr. årsværk) 1997 1998 1999 2000
Den Kgl. Maleri- og Skulptursamling 6 12 7 7
Den Kgl. Kobberstiksamling 13 2 3 7
Udstillingsafdelingen 1) - - 28 26
Konserveringsafdelingen 2) 5 17 42 26
Publikums- og Formidlingsafdelingen 3) 2 8 5 -
Marketingafdelingen 4) - - - 7
Undervisnings- og Formidlingsafdelingen 5) - - - 4
Drifts- og Sikkerhedsafdelingen 17 20 6 15
Vagt- og Serviceafdelingen 2 9 13 27
Administrationsafdelingen 6 18 7 4
Statens Museum for Kunst i alt 8 13 12 17
1) Ny afdeling pr. 1.8.1999
2) Indtil 1.8.1999: Konserverings- og registreringsafdeling
3) Indtil december 1997 dækker tallene over bemandingen i museets Informationsafdeling. Afdelingen blev nedlagt i starten af 2000;
blev erstattet af Marketingafdelingen samt Undervisnings- og Formidlingsafdelingen
4) Ny afdeling pr. 15.2.2000
5) Ny afdeling pr. 1.4.2000
År 2000 var med sine mange aktiviteter et meget travlt år og gav derfor anledning til en del overarbejde.
Dette har medført meget store udbetalinger til over- og merarbejde såvel som ikke afviklet
afspadsering ved årets udgang.
Tabel 31. Over- og merarbejde
(priser i faste 2000-priser) 1997 1998 1999 2000
Udbetalt vederlag for overarbejde (kr.) 95.379 318.115 300.634 412.541
Udbetalt vederlag for merarbejde (kr.) 0 0 42.941 76.691
Optjente afspadseringstimer (ultimo) - - 2.140 1.263
Den planlagte revision af museets personalepolitik blev påbegyndt i 2000. Arbejdet med en revision
af personalepolitikken afsluttes i starten af 2001.
51

ANLÆG
7. ANLÆG
§ 21.33.72 Statens Museum for Kunst, udbygning i Østre Anlæg
Anlægsregnskab for 2000 (i mio. kr.)
Bygge- Forventes Total- Stats- Årets Forventet
Hjemmel start afsluttet udgift udgift udgift restudgift
Udbygning af Statens Akt 158 22/4-1992
Museum for Kunst Akt 200 20/4-1994
og Akt 224 10/6-1998 1992 2003 239,2 239,2 1,6 2,41) Børnenes Kunstmuseum Akt 69 29/11-1995 1995 2001 8,0 0,6 0,0 0,3
Etablering af køleanlæg Akt 196 29/5-1991 1991 2000 7,5 7,5 0,0 0,0
Udgifter i alt 254,7 247,3 1,6 2,7
Udgifterne opgives i indeks 159
1) Beløbet er ekskl. voldgiftssager
Manglerne efter byggesagen er ikke alle afsluttet, og nye er konstateret i årets løb. Der er ikke
afhjulpne mangler på bl.a. ventilationsanlæg og akustik. Der er indgået kompromis omkring marmorgulvene,
klimaet i vagtcentralen og de store branddøre i udstillingssalene.
Børnenes Kunstmuseum forventes afsluttet i 2001. Museet modtog 2,7 mio. kr. i 1998 og 3,8 mio.
kr. i 1999 af de forventede 7,4 mio. kr. fra Egmont Fonden til Børnenes Kunstmuseum. De resterende
0,9 mio. kr. forventes modtaget, når regnskabet for dette byggeri er afsluttet (i 2001).
Etableringen af et køleanlæg, som blev ændret til installation af et CTS-anlæg i den gamle del af
museet, og som har kørt sideløbende med byggesagen, blev færdiggjort i 1999 (se virksomhedsregnskabet
for 1999). Etårseftersynet blev gennemført i 2000. Regnskabet er opgjort og fremlægges
nedenfor.
53

54 ANLÆG
Regnskab for etablering af køleanlæg (i 1.000 kr.)
1. etape:
Entrepriseudgift 2.935
Bygherreinventar og udstyr 30
Byggeplads 40
Rådgivnings- og konsulenthonorar 1.300
Reproduktion 32
1. etape i alt 4.337
2. etape:
Entrepriseudgift 2.709
Rådgivnings- og konsulenthonorar 488
2. etape i alt 3.197
Udgift i alt 7.534
Entreprisen er delt op i to. Køleanlægget i det gamle hus og byggesagens CTS-anlæg. Der har været
etårseftersyn på begge entrepriser; de mangler, der var konstateret, er rettet. Omkring den samlede
levering er der et udestående om en fejlprojektering af styringen på et enkelt ventilationsanlæg
samt en garantiudskiftning af nogle fejlramte ventiltoppe.
Der er fortsat problemer omkring støj fra ventilationsanlæg, utilstrækkelig ventilation i administrationsdelen
af den nye bygning, manglende mulighed for befugtning i en del af den nye bygning
samt manglende indregulering af diverse ventilationsanlæg.
Der er endvidere problemer med ventilation i den gamle del af bygningen, hvorfor der blev udarbejdet
en ventilationsrapport i 1999. Museet står over for en større renovering eller udskiftning af klimaanlæggene
i den gamle bygning.

ANLÆG
Bevillingsafregning for § 21.33.72
Statens Museum for Kunst, udbygning i Østre Anlæg
Resultatopgørelse 2000 (i mio. kr.) Udgifter Indtægter
Bevilling (B + TB) 0,7 0,0
Regnskab 1,6 0,0
Afvigelse mellem bevilling og regnskab -0,9 0,0
Ikke-fradragsberettiget købsmoms 0,0 -
Bevillingstekniske omflytninger 0,0 0,0
Årets overskud -0,9 0,0
Opgørelse af akkumuleret resultat (i mio. kr.) Udgifter Indtægter
Akkumuleret overskud ultimo 1999 2,4 -
Årets overskud -0,9 -
Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo 2000 1,5 -
Byggesagen vedrørende udbygningen af Statens Museum for Kunst kan komme til at trække ud i
lang tid bl.a. på grund af voldgiftssager. På lov om tillægsbevilling for finansåret 2000 blev der
optaget en bevilling på 0,7 mio. kr. som følge af manglende pl-regulering under byggesagen.
Den forventede restudgift ekskl. voldgiftssager på § 21.33.72 er på 2,7 mio. kr. Dette beløb finansieres
ved hjælp af det akkumulerede overskud på 1,5 mio. kr., det resterende beløb på 0,9 mio. kr.
fra Egmont Fonden og et beløb på 0,3 mio. kr., der forventes optaget på lov om tillægsbevilling for
finansåret 2001 som følge af manglende pl-regulering under byggesagen. Byggeregnskab for
afsluttede byggearbejder vil blive afrapporteret i museets virksomhedsregnskab.
55

PÅTEGNINGER
8. PÅTEGNINGER
Virksomhedsregnskabet godkendt i foreliggende form:
Statens Museum for Kunst, dato:
Direktør Allis Helleland:
Vicedirektør Bjarne Bach Østergaard:
Kulturministeriet godkender herved Statens Museum for Kunsts virksomhedsregnskab for perioden
1/1 – 31/12 2000.
Godkendelsen omfatter det ordinære regnskab, jf. Finansministeriets bekendtgørelse nr. 1163 af 20.
december 1994 om statens regnskabsvæsen m.v. § 9, samt museets regnskabsmæssige forklaringer.
Den øvrige del af virksomhedsregnskabet giver efter ministeriets vurdering et dækkende og dokumenteret
billede af museets virksomhed i 2000.
Kulturministeriet, dato:
Departementschef Karoline Prien Kjeldsen:
57

58
Nyerhvervelse: Thomas de Keyser, Mandsportræt, 1631. Olie på træ

OVERSIGT OVER ERHVERVELSER I 2000
BILAG 1:
OVERSIGT OVER
ERHVERVELSER
I 2000
MALERIER (SAMT COLLAGE
OG ASSEMBLAGE)
KMS8104
Jean Dewasne: Les Femmes, ca peut servir, 1948
Olie på lærred, 65 x 91,9 cm
Købt 9.2.2000 på Kunsthallens Auktioner
KMS8105
Albert Mertz: Den lille købmand, 1957
Assemblage, 30,2 x 44,3 cm
Købt d. 25.2.2000 af privat sammen med
KMS8106-8145
KMS8106
Albert Mertz: General Epinal, 1965
Olie på lærred, 73 x 92,2 cm
Købt d. 25.2.2000 af privat (se KMS8105)
KMS8107
Albert Mertz: Chambre a coucher, u.å.
Alkyd, tape, spejl på papkasse, 81 x 64,7 cm
Købt d. 25.2.2000 af privat (se KMS8105)
KMS8108
Albert Mertz: Miroir-Mort, u.å.
Alkyd, spejl på papkasse, 73,5 x 56 cm
Købt d. 25.2.2000 af privat (se KMS8105)
KMS8109
Albert Mertz: Rød spids, 1967
Olie på træ (masonit), 64,5 x 81 cm
Købt d. 25.2.2000 af privat (se KMS8105)
KMS8110
Albert Mertz: Sort hvid prik, 1968
Alkyd på papkasse, 190,5 x 64,7 cm
Købt d. 25.2.2000 af privat (se KMS8105)
KMS8111 –1 –2
Albert Mertz: Uden titel, u.å.
Værk i to dele: gouache på papir (reklamer)
opklæbet på spånplade, hver del måler 39 x 49 cm
Købt d. 25.2.2000 af privat (se KMS8105)
KMS8112
Albert Mertz: R/B cirkel, 1977
Maling på træ, diameter: 66,5 cm
Købt d. 25.2.2000 af privat (se KMS8105)
KMS8113
Albert Mertz: Uden titel, 1979
Akryl og allak på pap, 50 x 79,6 cm
Købt d. 25.2.2000 af privat (se KMS8105)
KMS8114
Albert Mertz: R/B på træ, 1985
Akryl og blyant på træ, 54,6 x 60,3 cm
Købt d. 25.2.2000 af privat (se KMS8105)
KMS8115
Albert Mertz: Svævende sort rum, 1988
Alkyd på pap på træ, 70 x100 cm
Købt d. 25.2.2000 af privat (se KMS8105)
KMS8116-KMS8145
Albert Mertz: Serie på i alt 30 Anamorphoser,
1979-84
Bemalet pap, måler op til 150 x 24 og 90 x 100 cm
Købt d. 25.2.2000 af privat (se KMS8105)
KMS8147
Erik Ortvad: Spildt Mælk, angiveligt 1936
Olie på lærred, 100,2 x 130,5 cm
Købt 2.3.2000 på Kunsthallens Auktioner
KMS8148
Richard Mortensen: Palet, u.å.
Olie på lærred, 65 x 81 cm
Gave 7.2.2000 fra privat
59

60 OVERSIGT OVER ERHVERVELSER I 2000
KMS8149
Richard Mortensen: Palet, 1986
Olie på lærred, 48,5 x 73 cm
Gave 7.2.2000 fra privat
KMS8150
Richard Mortensen: Palet, 1977
Olie på avispapir på lærred, 46 x 55,3 cm
Gave 7.2.2000 fra privat
KMS8151
Thomas de Keyser: Mandsportræt, 1631
Olie på træ, 50,7 x 41,4 cm
Købt 9.5.2000 på auktion hos Christie’s, Amsterdam,
med tilskud fra Statens Museumsnævn
KMS8152
Fritz Petzholt, Italiensk bjerglandskab med tilgroede
klipper, 1832/36
Olie på papir på lærred, 39 x 47,1 cm
Købt 26.5.2000 på Crafoord Auktioner, København
KMS8153-KMS8172
Poul Gernes: i alt 20 Uden titel, 1968-69
Sølvmaling og alkyd på masonit,
hvert maleri måler 122 x 122 cm
Købt 30.5.2000 hos Galerie Mikael Andersen
med tilskud fra Statens Museumsnævn
KMS8173
Kehnet Nielsen: Apollon: Black/Red, 1999-2000
Olie på lærred, 290 x 310 cm
Købt 2.6.2000 hos Galleri Susanne Ottesen
sammen med KMS8174
KMS8174
Kehnet Nielsen: Apollon: White/Rose, 1999-2000
Olie på lærred, 290 x 310 cm
Købt 2.6.2000 hos Galleri Susanne Ottesen
sammen med KMS8173
KMS8176
C.A. Jensen: Portræt af H.C. Ørsted, ca.1832-33
Olie på lærred, 67,8 x 51,0 cm
Modtaget 13.10. 2000 fra Kulturværdiudvalget
KMS8192
Maja Lisa Engelhardt: Vej gennem landskab, 2000
Akryl på lærred, 92 x 132 cm
Gave december 2000 fra Ny Carlsbergfondet
KMS8193
Maja Lisa Engelhardt: Vej gennem landskab, 2000
Akryl på lærred, 92 x 132 cm
Gave december 2000 fra Ny Carlsbergfondet
KMS8194
Maja Lisa Engelhardt: Vej gennem landskab, 2000
Akryl på lærred, 92 x 132 cm
Gave december 2000 fra Ny Carlsbergfondet
DEPOSITA
DEP305
Maja Lisa Engelhardt: Vej gennem landskab, 2000
Akryl på lærred, 260 x 360 cm
Deponeret december 2000 af Galleri Weinberger
SKULPTURER
KMS8103
Robert Jacobsen: Tegning i jern, ca. 1950
Bemalet jern, 40 x 27 x 26,8 cm
Købt 9.2.2000 på Kunsthallens Auktioner
KMS8146
Sven Dalsgaard: Prinsessen, 1958
Bemalet jern, 140,8 x 19,5 x 16,8 cm
Købt 1.3.2000 på Kunsthallens Auktioner

OVERSIGT OVER ERHVERVELSER I 2000
INSTALLATIONER
KMS8177-8187
Henrik Plenge Jakobsen: Spies, 1999
Installation, forskellige materialer, variable mål
Købt 21.9.2000 hos Galleri Nicolai Wallner
KMS8188
Ann Lislegaard: I-You-Later-There, 2000
Installation (sprøjtelakeret træ, halogenlampe, lyd),
variable mål
Købt 7.11.2000 hos Galleri Tommy Lund med støtte
fra 100-års jubilæumsgave fra danske virksomheder
KMS8189
Lawrence Weiner: Brought to Hand……, 2000
Væginstallation, variable mål
Købt 8.12.2000 hos Galleri Susanne Ottesen med
tilskud fra Statens Museumsnævn sammen med
KMS8190 og fire tegninger af Lawrence Weiner
inventariseret i KKS som KKS2000-128/131
KMS8190
Lawrence Weiner: In the Heat of the Day.
In the Heat of the Night, 2000
Væginstallation, variable mål
Købt 8.12.2000 hos Galleri Susanne Ottesen
sammen med KMS8189 og KKS2000-128/131
GIPSAFSTØBNINGER
KAS2662
Statue. Torso af kvinde, der læner sig til pille, Afrodite
Efter romersk marmorkopi efter græsk original fra
ca. 435 f. Kr.
Originalen i Det Arkæologiske Museum i Heraklion
på Kreta (inv. 325)
98 cm inkl. montering
Erhvervet i bytte fra Abgusssammlung Antiker Plastik,
Berlin
FOTOGRAFIER
KMS8175
Mads Gamdrup: After the Fact, 1999
Separeret negativ, 124 x 274 cm
Købt 5.7.2000 hos Galleri Nils Stærk
KMS8191
Ann Lislegaard: Ontario, 1996
Tre farvefotografier, 67 x 91 cm, 36,5 x 50 cm,
70 x 94,5 cm
Købt 13.12.2000 af Galleri Tommy Lund
TEGNINGER, TRYK,
AKVAREL/GOUACHE
SAMT FOTOS
KKS2000-1
Josef Albers: Interaction of Color, 1963
Originalgrafisk bog med farveserigrafier
Købt 6.1.2000 af privat
KKS2000-2
Cecco Bravo: Drømmebillede, uden datering
Rødt og sort kridt, 241 x 390 mm
Købt 17.1.2000 af Flavia Ormond Fine Arts, London
KKS2000-3
Peter Neuchs: Uden Titel, 1999
Radering, koldnål, fladbidning, syrelavering og
sukkerakvatinte, 383 x 319 mm
Modtaget 1.3.2000 som medlemsblad fra
Radeerforeningen
KKS2000-4
Domenico Tiepolo, efter Giambattista Tiepolo:
Tre rygvendte knælende drenge, en papegøje og
tre vaser, uden datering
Radering, 202 x 293 mm
Købt 3.2.2000 af Hill-Stone, New York
61

62 OVERSIGT OVER ERHVERVELSER I 2000
KKS2000-5
Vilhelm Bjerke Petersen: Uden titel, 1950
Oliekridt, 470 x 620 mm
Købt 11.2.2000 sammen med KKS2000-6 hos
Kunsthallen, København
KKS2000-6
Auguste Herbin: Titel ubekendt, 1942
Gouache, 300 x 400 mm
Købt 11.2.2000 sammen med KKS2000-5 hos
Kunsthallen, København
KKS2000-7
Palle From: Kai sover.
Portræt af Kaj Vestergaard, 1959
Sortkridt, 316 x 233 mm
Gave fra privat 13.7.2000
KKS2000-8/12
Annika Ström: Is this a daily life?, 1999
Mixed media på papir, 368 x 233 mm
Annika Ström: Same thing, 1999
Mixed media på papir, 369 x 233 mm
Annika Ström: To me it’s only you who’s floating,
1999
Mixed media på papir, 296 x 209 mm
Annika Ström: As long as pain is perceived a feeling,
1999
Mixed media på papir, 296 x 209 mm
Annika Ström: My musical sense, 1999
Mixed media på papir, 253 x 177 mm
Tegningerne købt samlet 17.4.2000 hos Casey M.
Kaplan, Inc., New York
KKS2000-13/18
Malene Landgreen: seks malerier på papir Uden titel,
1998
Akryl på papir, varierende mål fra 350 x 500 mm
til 520 x 424 mm
De seks værker er købt samlet 13.4.2000 hos
Galleri Søren Houmann, København
KKS2000-19/23
Benny Dröscher: fem tegninger Uden titel, 1998/99
Kridt og akryl, 418 x 297 mm
De fem tegninger er købt samlet 6.4.2000 hos Galleri
Specta, København
KKS2000-24
Claus Carstensen: tre tegninger Uden titel, 1993
Vandfarve på fortrykt papir, ca. 1018 x 820 mm
De tre tegninger er købt som en serie og er købt af
kunstneren sammen med KKS2000-25/28 og
KKS2000-29
KKS2000-25/28
Claus Carstensen: fire tegninger Uden titel,
1991/1992/1993
Vandfarve, 781 x 1008 mm
De fire tegninger er købt af kunstneren sammen med
KKS2000-24 og KKS2000-29
KKS2000-29
Claus Carstensen: Mirror Man Mirror Me.
Fremmedbestemte selvportrætter, 1997
Sort og hvidt kridt, 407 x 312 mm
Otte tegninger købt af kunstneren sammen med
KKS2000-24 og KKS2000-25/28
KKS2000-30/40
Claus Egemose. To fotografier, 1997 og 1999,
18 x 24 cm
Claus Egemose. Et fotografi, 1999, 13 x 18 cm
Claus Egemose. To syninger på papir, uden datering,
232 x 178 og 412 x 154 mm
Claus Egemose. En akvarel/syning, 1998,
198 x 263 mm
Claus Egemose. En radering, 1996, 333 x 296 mm
Claus Egemose. Fire monotypier, 1998 og 1999,
315 x 234 mm
Alle 11 værker er købt samlet af kunstneren
23.1.2000

OVERSIGT OVER ERHVERVELSER I 2000
KKS2000-41/58
Herluf Jensenius: 18 tegninger, varierende datering,
teknik og mål
13 af tegningerne er gave fra privat, mens de
resterende fem tegninger er købt 7.4.2000 af samme
KKS2000-59
Sven Brasch: Portræt af Herluf Jensenius,
uden datering
Pen og sort blæk og hvid dækfarve, 256 x 198 mm
Gave fra privat april 2000
KKS2000-60
Herluf Bidstrup: Titel ubekendt, uden datering
Pen og sort blæk, 301 x 171 mm
Gave fra privat
KKS2000-61
Max Ernst: fem plancher fra Histoire Naturelle, 1926
Lystryk efter blyants-frottager, 517 x 355 mm
Gave fra privat
KKS2000-62
Michel Seuphor: Titel ubekendt, uden datering
Serigrafi, ca. 666 x 508 mm
Gave fra privat
KKS2000-63/65
Victor Vaserely: tre litografier, uden datering
Litografi, 659 x 505 mm
Gave fra privat
KKS2000-66
Otto C.: Portræt af R. Mortensen, 1966
Kridt, 482 x 318 mm
Gave fra privat
KKS2000-67/68
John Krogh: to kunstnerbøger, Flat no.15 og White
Chamber, 1999
Perforation
Købt af kunstneren 9.6.2000
KKS2000-69
Giovanni Domenico Tiepolo, efter Giovanni Battista
Tiepolo: St. Patrizio heler en lam, omkring 1747(?)
Radering, 489 x 252 mm
Købt af privat 30.6.2000
KKS2000-70
Edouard Vuillard: Et kig gennem et vindue, med
interiør af et rum, uden datering
Farvet kridt og blyant på brunt papir, 156 x 171 mm
Købt af Colnaghi Drawings, London
KKS2000-71
Anonym: Satire over en auktion, uden datering
Pen og sort blæk, 168 x 227 mm
Gave fra privat
KKS2000-72/92
Christian Schmidt-Rasmussen: tre s/h fotografier
og 18 tegninger, 1992-2000
Varierende teknik og mål
Købt samlet hos Galleri Nicolai Wallner, København
KKS2000-93/94
Frans Schwartz: En kvinde der dufter til en buket
blomster, uden datering
Blyant, 244 x 359 mm
Frans Schwartz: En sørgende knælende kvinde,
samt studier af hænder, uden datering
Blyant, 246 x 210 mm
Tegningerne er købt samlet af Crispian Riley-Smith,
London
63

64 OVERSIGT OVER ERHVERVELSER I 2000
KKS2000-95/102
Frithioff Johansen: Uden titel, 1966
Litografi, 459 x 591 mm
Frithioff Johansen: Girl Interfering, 1969
Litografi, 560 x 439 mm
Frithioff Johansen: Landskab, 1974
Serigrafi, 600 x 701 mm
Frithioff Johansen: Skyer, 1974
Serigrafi, 700 x 598 mm
Frithioff Johansen: Markstruktur, 1974
Serigrafi, 599 x 598 mm
Frithioff Johansen: Mark, 1976
Akvatinte, 570 x 564 mm
Frithioff Johansen: Stadier af en sky, der nærmer sig
solen og dig, 1983
Serigrafi, 679 x 759 mm
Frithioff Johansen: Smoke, 1988
Litografi, 759 x 567 mm
De otte grafiske værker er købt samlet 11.7.2000 hos
Galerie Anne Marie, København
KKS2000-103/107
Tal R.: Posen fuld og to Uden titel, 1999
Tre kuglepenstegninger, 280 x 210 og 295 x 210 mm
Tal R.: Plus imporsibel, 2000
Collage, 700 x 870 mm
Tal R.: Forkert født, 1998
Collage, 1310 x 1330 mm
De fem værker er købt samlet 16.8.2000 hos Galerie
Mikael Andersen
KKS2000-108
Ole Schwalbe: 18 gouacher Uden titel, uden datering
Gouacher på karton, 338 x 258 mm
Købt 1.9.2000 sammen med KKS2000-109/110 af
privat
KKS2000-109/110
Paul Gadegaard: to gouacher Uden titel, ca. 1957/61
Gouache, 259 x 128 og 283 x 129 mm
Købt 1.9.2000 sammen med KKS2000-108 af privat
KKS2000-111
Anne Grete: Portræt af Richard Mortensen som
kineser, 1940’erne
Pen og sort blæk, 460 x 297 mm
Gave fra privat
KKS2000-112
Asger Jorn: Titel ubekendt, ca. 1944
Blyant og akvarel, 468 x 283 mm
Gave fra privat 8.11.2000
KKS2000-113
Axel Salto: Titel ubekendt, 1929
Træsnit, 466 x 375 mm
Gave fra privat
KKS2000-114
Adriaen Lommelin, efter van Dyck:
Jesu tilfangetagelse, uden datering
Kobberstik, 451 x 342 mm
Gave fra privat
KKS2000-115
Lorenz Frölich: Selvportræt, uden datering
Pen, sort blæk og lavering, 304 x 274 mm
Gave fra privat
KKS2000-116/121
Wiliam Skotte Olsen: seks akvatinter Uden titel,
uden datering
Akvatinte, 330 x 373 mm
Gave fra privat
KKS2000-122
Frances Legat, efter James Northcote: Kong Richard
den tredje, 4. akt. Scene 3, 1790
Radering, 624 x 468 mm
Købt 7.8.2000 sammen med KKS2000-123 og
KKS2000-124 af privat

OVERSIGT OVER ERHVERVELSER I 2000
KKS2000-123
Luigi Schiavonetti, efter Angelica Kauffman: Troilus og
Cresida, 5. akt. Scene 2, 1795
Radering, 517 x 649 mm
Købt 7.8.2000 sammen med KKS2000-122 og
KKS2000-124 af privat
KKS2000-124
Robert Thew, efter Joseph Wright: Stormen, 4. akt.
Scene 1, uden datering
Radering, 503 x 637 mm
Købt 7.8.2000 sammen med KKS2000-122 og
KKS2000-123 af privat
KKS2000-125
Lorenzo Tiepolo, efter Giovanni Battista Tiepolo:
St. Tecla beder Gud uddrive pesten af byen Este, 1759
Radering, 705 x 401 mm
Købt 1.11.2000 hos Hill-Stone, New York
KKS2000-126
Domenico Mondo: Den tronende Kristus med engle,
uden datering
Kridt, pen og brunt blæk, samt lavering ophøjet med
hvidt på blåt papir, 155 x 218 mm
Købt 31.10.2000 hos Crispian Riley-Smith, London
KKS2000-127
Gitte Villesen: 35 pairs, 1998
Serie på 35 fotografier, hvert foto måler 440 x 600 mm
Købt 21.11.2000 hos Nicolai Wallner, København
KKS2000-128/131
Lawrence Weiner: Tic Drawing, 1967
Blyant, pen og sort blæk. 264 x 204 mm
Lawrence Weiner: Moved Pictures Logo, 1978
Sortkridt, pen, pensel og blåsort blæk, 215 x 279 mm
Lawrence Weiner: Better Wear Out than Rust Out, 1986
Pen, sort blæk og vandfarve på trykt tekstside fra en
bog, 210 x 130 mm
Lawrence Weiner: Red Top. Yellow Skirt. Red Shoes, 1997
Blyant, pen, sort blæk, vandfarve og collage med tape,
296 x 419 mm
Købt sammen med malerier af samme kunstner
KKS2000-132
Niels Larsen Stevns: Kristus skriver i sandet, uden
datering
Akvarel, 320 x 430 mm
Købt 27.11.2000 af privat
KKS2000-133
Arne Haugen Sørensen: en grafikmappe med 10
kobbertryk til Garcia Lorca: Sonetter om den mørke
kærlighed, 2000
Farveakvatinter
Købt 6.10.2000 hos Brøndums forlag
KKS2000-134/139
Giovanni Battista Piranesi: Iscrizioni delle Camere
sepolcrali de' Liberti e Servi, ec. della Famiglia di
Augusto, 1756 eller 1785
Seks raderinger, nummereret XXXII-XXXVII, fra serien
Le Antichità Romane, vol. III. XXXII: 378 x 480 mm;
XXXIII: 375 x 470 mm; XXXIV: 375 x 485; XXXV:
375 x 480 mm; XXXVI: 380 x 480 mm; XXXVII:
377 x 485 mm
Gave fra privat 18.12.2000
KKS2000-140
William Anastasi: Dokument: Uden titel, 1967/99
Fotogravure. 470 x 390 mm
William Anastasi: Tilfældigheder, 1999
Fotogravure. 390 x 280 mm
William Anastasi: Tilfældigheder, 1999
Fotogravure. 390 x 280 mm
De tre fotogravurer er købt samlet 10.12.2000
hos Stalke Galleri, København
65

66 BEGRUNDELSER FOR ERHVERVELSERNE I 2000
BILAG 2:
BEGRUNDELSER FOR
ERHVERVELSERNE I 2000
I henhold til museets resultatkontrakt for 1998-2001
er der opstillet følgende mål for indsamling:
1. Styrke samlingerne af udenlandsk kunst til
perspektivering af dansk kunst
Den amerikanske kunstner Lawrence Weiner er i 2000
valgt som særligt indsatsområde, idet museet har
erhvervet to store væginstallationer Brought to
Hand.... og In the Heat of the Day. In the Heat of the
Night fra 2000, som begge er skabt til Statens
Museum for Kunsts nye bygning, og fire tegninger, Tic
Drawing fra 1967, Moved Pictures Logo fra 1978,
Better Wear Out Than Rust Out fra 1986 og Red Top.
Yellow Skirt. Red Shoes fra 1997. Med disse værker
har museet udbygget den amerikanske del af samlingen.
Weiner har siden 1960'erne haft en kontinuerlig
dialog med danske kunstnere, bl.a. Albert Mertz.
Denne betydning sammenholdt med Weiners brede
internationale gennembrud i 1980'erne har været
væsentlig for erhvervelserne, da de netop er med til
at perspektivere forholdet mellem dansk og udenlandsk
kunst.
Museet har fortsat indkøbt af udenlandske kunstnere,
der kan perspektivere den store Richard Mortensen
gave, som museet modtog i 1995. Der er i årets løb
erhvervet værker af Jean Dewasne, Josef Albers og
Auguste Herbin.
Desuden er der købt værker på papir af den amerikanske
kunstner William Anastasi, der er en del af
resultatet af et stort samarbejdsprojekt med et grafisk
værksted i Danmark.
2. Indsamle vægtige danske værker, der er
repræsentative for dansk billedkunst
I fortsættelse af 1999 er der også i 2000 gjort en særlig
indsats for at styrke den danske eksperimenterende
kunst fra 1960'erne og 1970'erne. Der er gjort en
omfattende erhvervelse af Albert Mertz' produktion
på i alt 11 collager og malerier samt hans komplette
serie på i alt 30 udskårne og bemalede
geometriske papfigurer, hans "anamorphoser".
Ligeledes udgør erhvervelsen af Poul Gernes’
serie af "prikbilleder" en væsentlig tilføjelse til
samlingen af eksperimenterende kunst fra
1960'erne og 1970'erne.
Til museets løbende indsamling af dansk samtidskunst
er der erhvervet malerier af Maja Lisa
Engelhardt og Kehnet Nielsen, en ruminstallation
af Henrik Plenge Jakobsen, en lyd- og lysinstallation
og tre fotos af Ann Lislegaard, ligesom der er
erhvervet fotos af Mads Gamdrup og Gitte
Villesen og tegninger af bl.a. Malene Landgreen,
Benny Dröscher, Annika Ström, Claus Carstensen,
Schmidt-Rasmussen og Tal R.
Af dansk kunst er der året igennem erhvervet
enkeltværker, der er repræsentative for dansk
kunst, og som alle føjer noget væsentligt til de
eksisterende samlinger. Det drejer sig om værker
af Fritz Petzholdt, C.A. Jensen, Vilhelm Bjerke
Petersen, Robert Jacobsen, Sven Dalsgaard, Erik
Ortvad, Ole Schwalbe og Poul Gadegaard.
3. Arbejde på generelt at styrke museets
muligheder for væsentlige nyerhvervelser
Årets erhvervelser hænger for en stor dels vedkommende
sammen med museets igangværende
forskningsprojekter. Bl.a. gælder det erhvervelserne
af hollandsk guldalder og tegninger af
napolitanske og centralitalienske kunstnere fra
1500- og 1600-tallet. Det gælder ligeledes erhvervelserne
af dansk kunst fra 1950'erne, 1960'erne
og 1970'erne, ligesom også erhvervelserne af den
danske og internationale samtidskunst er forankret
i den stadige forskning og afsøgning af området.
Museet har også i 2000 afsat 6 mio. kr. til kunstindkøb.
Der er året igennem arbejdet på at supplere
dette beløb med tilskud til yderligere
væsentlige nyerhvervelser. I 2000 modtog museet

BEGRUNDELSER FOR ERHVERVELSERNE I 2000
Nyerhvervelse: Cecco Bravo, Drømmebillede, uden datering. Rødt og sort kridt
43 værker som gave fra private og tre værker som
gave fra fonde, et værk blev overdraget museet fra
Kulturværdiudvalget og en gipsafstøbning blev modtaget
i byttehandel. Ligeledes modtog museet betydelig
støtte fra Statens Museumsnævn til erhvervelse af
27 værker. I årets løb har museet på flere auktioner i
udlandet forsøgt med støtte fra eksterne tilskudsgivere
at erhverve værker af udenlandske kunstnere til
perspektivering af den danske kunst, men prisen har
hver gang oversteget museets økonomiske formåen,
og fondsmidlerne er ikke kommet i anvendelse.
4. Arbejde på at indgå aftaler med udenlandske
museer om gensidige deponeringer
med henblik på at indgå en gensidig
deponeringsaftale med mindst ét betydningsfuldt
europæisk museum
Der har i årets løb været arbejdet på at indgå en
aftale om deponering af værker fra et udenlandsk
museum. Der er ikke truffet endelig aftale, idet en
afklaring fra Kammeradvokaten og Kulturministeriet
omkring forsikringsforholdene afventer.
67

68 BEGRUNDELSER FOR ERHVERVELSERNE I 2000
DE ENKELTE ERHVERVELSER
I 2000
DEN KGL. MALERI- OG
SKULPTURSAMLING (KMS)
KMS8151
Det har længe været et stort ønske for museet at få
mulighed for at erhverve maleriet Mandsportræt fra
1631 af Thomas de Keyser (1596/7-1667). Denne
kunstner var én af de førende portrætmalere i Holland
fra tiden før Rembrandt, og han er mest kendt
for sine små helfigursportrætter. Mandsportrættet er
en pendant til samme kunstners "Portræt af en yngre
kvinde", den portrætteredes ægtefælle, som museet
erhvervede i Holland i 1971. På grund af billedets
store kunstneriske kvaliteter og ikke mindst ud fra
den betragtning, at det sammen med museets kvindeportræt
nu og i al fremtid vil udgøre den portrætmæssige
og kunstneriske helhed, som oprindelig har
været kunstnerens intention, er det en helt indlysende
og meget værdifuld forøgelse af museets samling
af hollandsk malerkunst fra det 17. århundrede.
KMS8152
Museet har også inden for den danske guldalder
længe været interesseret i at udbygge samlingen med
maleren Fritz Petzholdts (1805-1838) mest originale
studier og har derfor, da lejlighed bød sig, erhvervet
billedet Italiensk bjerglandskab med tilgroede klipper.
Maleriet er nært beslægtet med en anden studie,
"Italiensk bjergvej med tilgroede klipper" (1832/35),
der endnu tilhører en efterkommer af den første ejer,
og som næppe kommer til salg i overskuelig fremtid.
Der kan meget vel være tale om to studier af det
samme klippeparti, men set fra hver sin vinkel. I sine
olieskitser var Petzholdt ofte grænseoverskridende
med uvante motiver og forbløffende motivafskæring.
Petzholdt er den eneste af Eckersbergs elever, der
valgte landskabsmaleriet som fag. Han søgte derfor
inspiration fra anden side, bl.a. i det samtidige tyske
maleri.
KMS8176
Da maleriet Portræt af H.C. Ørsted (1832-33) kom på
auktion, var det indlysende for museet at forsøge at
erhverve det. Maleriet er malet af C.A. Jensen (1792-
1870). Personskildringen er levende og karakterfuld
med et fint nuanceret ansigtsudtryk. Og selvom det
har officiel karakter, giver det et godt indtryk af H.C.
Ørsted som menneske. Rent malerisk viser billedet
kunstneren fra hans bedste side. Ansigtet står klart
modelleret, og der er et rigt facetteret spil mellem de
mange sorte nuancer i frakkens folder. Koloristisk er
der tale om et helstøbt billede. H.C. Ørsted blev portrætteret
adskillige gange, men blandt de mange portrætter
skiller C.A. Jensens portræt sig helt klart ud.
KMS8103
Erhvervelsen af Robert Jacobsens skulptur Tegning i
jern, ca. 1950, har styrket en central del af museets
Robert Jacobsen samling. Med sin konceptuelle afklarethed
og formelle stringens er værket et fint udtryk
for, hvilke skulpturelle problemer, der optog Jacobsen
i den vigtige fase omkring 1950. Som det er karakteristisk
for hans kunst fra denne tid, har skulpturen en
stram og lineær karakter, hvorved den fremstår som
en slags tredimensional tegning. Samtidig er den et
eksempel på, hvordan Jacobsen i denne fase forskød
kernen i sine værker bort fra den fysiske substans og
ud i tomrummet mellem formerne. Museet ejer allerede
to skulpturer af Robert Jacobsen fra omkring 1950,
men begge er større og mere komplekse. Nyerhvervelsen
er snarere at forstå som en skulpturmodel, der i
kondenseret form afprøver et særligt aspekt af de
værker, der allerede befinder sig i samlingen.
KMS8104
Værket Les femmes, ca peut servir fra 1948 er det første
maleri af Jean Dewasne, der er erhvervet til museet.
Det er et eksempel på et stykke international
kunst, der har haft betydning for samtidens danske
kunstnere. Gennem sin tilknytning til Galerie Denise
René i Paris fik Dewasne midt i 1940’erne kontakt til
Richard Mortensen og Robert Jacobsen og derigennem
til det danske kunstmiljø. Maleriet er karakteristisk
for Dewasnes formsprog i årene 1947-48, hvor

BEGRUNDELSER FOR ERHVERVELSERNE I 2000
han befandt sig i en undersøgende fase på vej mod
det konkrete udtryk. Herved udgør værket en parallel
til en tilsvarende og præcis samtidig fase hos de danske
kunstnere omkring Linien II. Såvel hos Dewasne
som hos de danske kunstnere finder man i denne fase
en mere ekspressiv omgang med den abstrakte form,
end det bliver tilfældet efter 1948, hvor de alle
begynder arbejdet med det konkrete formsprog.
KMS8146
Selvom Sven Dalsgaard er en af hovedskikkelserne på
den eksperimenterende danske kunstscene efter 2.
verdenskrig, har han hidtil været meget svagt repræsenteret
i museets samlinger. Erhvervelsen af maleriet
"I udkanten af byen. II" fra 1956 i 1999 var det første
skridt i retning af at styrke hans repræsentation, og
med købet af jernskulpturen Prinsessen fra 1958 i
2000 er der nu fulgt yderligere op på dette tiltag.
Karakteristisk for Dalsgaards kunst i 1950’erne er et
figurativt men stærkt reduceret formsprog. De jernskulpturer,
han skabte i tiden, ser ud som de figurer,
der befolker hans billeder: løjerlige skeletter renset for
kød og blod. Maleri og skulptur skal tilsammen vise,
hvordan Dalsgaard i 1950’erne har arbejdet parallelt
og endda overlappende med flere forskellige medier.
Med disse to værker er museets Dalsgaard samling
nu blevet betydeligt stærkere.
KMS8147
Erik Ortvads maleri Spildt mælk, som angiveligt er fra
1936, er et markant værk fra en væsentlig periode i
dansk kunst, der indtil videre er relativt dårligt repræsenteret
i museets samlinger. Maleriet er et af Ortvads
tidligste arbejder i den psykofotografiske stil, som man
også finder hos Wilhelm Freddie i disse år. Ortvad, der
indtil midt i 1930’erne arbejdede i et abstrakt og erotisk
ladet formsprog introducerede i årene der fulgte
også den psykofotografiske udtryksform. I en periode
midt i 1930’erne arbejdede han så at sige simultant
med begge udtryksformer. Med erhvervelsen af maleriet
Spildt mælk er det lykkedes at supplere det næsten
samtidige "Svanehalsen" med en markant pendant
og samtidig og ikke mindst at styrke den
psykofotografiske side af museets surrealismesamling.
KMS8148-8150
Tre paletter af Richard Mortensen, dateret 1977, 1986
og én udateret, er skænket til museet af kunstnerens
enke Charlotte Mortensen. Med paletterne prøvede
Mortensen sine farver af, dvs. de var et redskab, der
kan give et indblik i kunstnerens arbejdsproces. De
tre paletter er tænkt som supplement til den store
gave fra Fondet Charlotte og Richard Mortensens
Kunstsamling, der tilgik museet i 1996.
KMS8105-8145
Indtil denne omfattende erhvervelse fra Albert Mertz’
produktion – på i alt 11 collager og malerier, der
daterer sig fra slutningen af 1950’erne og frem til
1980’erne, samt hans komplette serie på i alt 30
udskårne og bemalede geometriske papfigurer, hans
"anamorphoser" fra 1979-84 – var Mertz kun repræsenteret
i samlingen med et ganske lille og bestemt
ikke fyldestgørende antal værker. Tilsammen viser
disse nyerhvervede værker spændvidden i hans samlede
produktion. Der er således tredimensionale
collager/objekter, eksempler på hans personlige
variant af popkunsten, maleri og bemalede papobjekter.
"Anamorphoserne" fungerer som en slags
formalfabet for Mertz og hans eksperimenter med et
minimalt udtryk begrænset til simple geometriske
former og de to farver rød og blå. Som sådan er
netop denne serie uhyre central for hele Mertz’ værk.
KMS8153-8172
Ligesom Albert Mertz spiller Poul Gernes også en
meget væsentlig rolle i 1960’erne og 1970’ernes danske
kunsthistorie. Gernes stillede tidligt spørgsmålstegn
ved det konventionelle værkbegreb og dermed
også den traditionelle opfattelse af kunstneren og
kunstnersubjektet. Udførelsen af den nyerhvervede
serie af "prikbilleder", Uden Titel fra 1968-69, forekommer
mekanisk. Der er ikke synlige spor efter
kunstnerens hånd. Maleriernes næsten industrielle
karakter er yderligere understreget gennem brugen af
den metalliske sølvmaling, som traditionelt anvendes i
industrien og i hvert fald meget sjældent indgår i
kunstmalerens palet. Malerierne er derudover udført
på masonit og er uindrammede. Den "ikke-kunstneris-
69

70 BEGRUNDELSER FOR ERHVERVELSERNE I 2000
ke" udførsel og det uprætentiøse materialevalg er et
vigtigt led i Gernes’ bestræbelser på både at nedbryde
den traditionelle værk-aura og tilgængeliggøre og
demokratisere kunsten.
KMS8189-8190
Med erhvervelsen af den amerikanske kunstner
Lawrence Weiners to store væginstallationer Brought
to Hand…… og In the Heat of the Day. In the Heat of
the Night fra 2000 og fire tegninger, Tic Drawing fra
1967, Moved Pictures Logo fra 1978, Better Wear Out
Than Rust Out fra 1986 og Red Top. Yellow Skirt. Red
Shoes fra 1997 har museet fået opfyldt endnu ét af de
store mål, som ligger i museets erhvervelsesstrategi
1998-2001: at få videre udbygget den amerikanske
del af museets samling. Siden 1960’erne har Weiner
formået at skabe en kontinuerlig dialog med kunstnere
i Danmark. Denne betydning sammenholdt med
Weiners brede internationale gennembrud i 1980’erne
har været væsentlig for erhvervelsen, da den netop
er med til at perspektivere forholdet mellem dansk
og udenlandsk kunst. Weiners materiale er sproget.
Gennem uhyre stramme og ordknappe udsagn
tvinger Weiner os til rent mentalt at materialisere
de enkelte udsagns massivitet af fysisk energi. Vi
omformer således disse til fysisk nærvær af objekter.
KMS8173-8174
Kehnet Nielsen hører til den generation af malere, der i
1980’erne genoptog maleriet som kunstnerisk medie.
Museets samling indeholdt i forvejen to malerier fra
begyndelsen af 1980’erne af Kehnet Nielsen, bl.a. det
emblematiske værk "Kniven på hovedet", som lagde
navn til den epokegørende udstilling på Tranegaarden i
1982. Med sin Apollonserie fra 1999-2000, hvorfra
museets to nyerhvervede malerier stammer, kan hans
maleri således opfattes som en foreløbig kulmination
på arbejdet op gennem 1990’erne. De to malerier
synes at afspejle en ny balance mellem på den ene
side det stoflige udtryk med en lag-på-lag teknik, der
indarbejder et processuelt aspekt, og på den anden
side abstraktionen, der brydes af tilføjede sproglige
udsagn. De to nye værker i museets samling bidrager
desuden til en nuancering af museets samling af
1980’er-generationen.
KMS8192-8194
I slutningen af 2000 erhvervede museet tre malerier,
der har samme titel Vej gennem landskab fra 2000 og
et deposita ligeledes med titlen Vej gennem landskab
fra 2000 af Maja Lisa Engelhardt. Hun arbejder med
et lyrisk, farvemættet maleri, der tager udgangspunkt
i naturen og naturoplevelsen. I den forstand kan hun
ses som en viderefører af den stærke danske tradition
for landskabsmaleri, der i 1940’erne og 1950’erne
repræsenteredes af malere som for eksempel Hartz,
Hoppe, Vontilius, Johannesen og Kielberg. Disse naturalister
og især deres landskabsbilleder har historisk
haft en stor vægt i museets samling og det synes derfor
væsentlig at følge op med værker af en nulevende
kunstner, der giver sit bud på en fortsættelse og fornyelse
af denne stærke danske tradition.
KMS8175
Med erhvervelsen af dette fotografi af den unge danske
fotograf Mads Gamdrup har museet suppleret sin
erhvervelse i 1999 af fire fotografier fra serien After
the Fact med endnu et værk i serien. Gamdrups billeder
er åbenlyst smukke, og leder umiddelbart tankerne
hen på det klassiske landskabsmaleri. Men når
man ser nærmere på Gamdrups billeder får man fornemmelsen
af, at der enten lige er foregået noget,
eller at en eller anden handling eller begivenhed
snart vil indtræffe. Næsten en "suspense" effekt,
der beror på betragternes intuitive "meddigtning".
Fotografierne er fremkaldt på enorme fotopapirer
således, at negativet placerer sig på og spiller sammen
med et omgivende rum. Her er det en væsentlig
pointe, at der ikke er tale om et passepartout, der
efterfølgende indrammer det "egentlige" motiv,
men netop en hvid, fotografisk fremkaldt flade, som
er del af selve fotografiet.
KMS8177-8187
I de seneste år har der været en generel interesse for
1960’erne og 1970’erne og for periodens eksperimenterende
projekt. Samtidskunsten har således på
forskellig måde reflekteret over periodens æstetik,
utopiske konstruktioner, politiske og sociale ideer.
Henrik Plenge Jakobsens installation Spies fra 1999 er

BEGRUNDELSER FOR ERHVERVELSERNE I 2000
bygget over Simon Spies. I installationen blandes
selvbiografiske referencer til både kunstnerens eget
liv og værk og til Simon Spies. Værket styrker museets
samling af dansk kunst fra 1990’erne. Det er meget
markant og vil sammen med de øvrige større installationer
og værkserier af yngre danske kunstnere, som
er erhvervet til samlingen igennem de seneste år,
bidrage til at skabe et nuanceret billede af den komplekse
samtidige kunstscene – både hvad angår
medier, virkemidler og tematikker.
KMS8188 og KMS8191
Museet erhvervede i 1998 en videoinstallation af Ann
Lislegaard og har nu suppleret med en lyd og lysinstallation
I-You-Later-There fra 2000 og tre fotos fra
fotoserien Ontario fra 1996. Siden slutningen af
1980'erne har hun arbejdet indgående med undersøgelser
af vores oplevelse af helt basale – om end
uhyre komplicerede – fænomener som rum, tid, identitet
og krop. I installationen kobler Lislegaard et
næsten minimalistisk objekt med en meget sanselig
brug af lyd og lys. Objektet er en vægagtig konstruktion,
der er udført i grålakerede gulvbrædder og som
måske egentlig er det gulv som lydsidens kvindestemme
refererer til i sin monolog. Lydintensiteten
styrer en halogenlampe, der blinkende modsvarer lydniveauet.
I fotoserien Ontario undersøger Lislegaard
forholdet mellem ude og inde, mellem åbenhed og
klaustrofobisk begrænsning.
DEN KGL.
KOBBERSTIKSAMLING (KKS)
KKS2000-1
Værket er Josef Albers’ (1888-1976) farveteoretiske
hovedværk Interaction of Color i et eksemplar af originalpublikationen
fra Yale University Press 1963.
Værkets udgangspunkt er modernismens opbrydning
af perceptionens vaner. Dets basis er fænomenologien
og gestaltpsykologien, de videnskabelige grunddiscipliner,
der spillede en rolle for to generationer af
konkrete malere. Blandt dem var også Richard
Mortensen. Han lærte Albers at kende i Paris, og her
har Albers foræret ham det erhvervede eksemplar af
Interaction of Color, der bærer Mortensens påskrift
om gaven. Mortensen har fået værket mellem 1963
og 1965. Han har angiveligt benyttet det som inspiration
for sin egen undervisning som professor ved
Kunstakademiet 1964-1980. Med den andel, som
danske kunstnere har haft i udformningen af efterkrigstidens
geometriske konkretion i Paris og på
grund af den påviselige forbindelse mellem Albers og
Mortensen, er det af betydning, at dette værk er tilgængeligt
herhjemme.
KKS2000-2
Cecco Bravo er en af de særeste og mest originale
kunstnere i Firenze i 1600-tallet, og det er især hans
tegninger, som påkalder sig opmærksomhed. Han var
repræsenteret i Kobberstiksamlingen med 12 enkeltfigurstudier.
Den nyerhvervede tegning er et meget
væsentligt bidrag til samlingen, ikke alene fordi den
er en kompositionsstudie, men også fordi den er et
blad fra den berømte serie af Cecco Bravos
Drømmebilleder og den eneste af serien, der stadig
befandt sig i privateje. Der kendes syv af bladene fra
serien, og fire af dem befinder sig på J.F. Willumsens
Museum, resten befinder sig i engelske og amerikanske
museer. Drømmen er endnu ikke tydet. Det vides
ikke, om den er en fastholdelse af kunstnerens egen
drøm eller en illustration til tidens mystiske eller religiøse
horrorlitteratur. Den er præget af agorafobi
kombineret med en mystisk religiøs, melankolsk og
atmosfæremættet stemning.
71

72 BEGRUNDELSER FOR ERHVERVELSERNE I 2000
KKS2000-3
Modtaget som medlemsblad fra Radeerforeningen.
KKS2000-4
Raderingen af Domenico Tiepolo er et væsentligt
bidrag til den efterhånden rige samling af Tiepolo
raderinger, eftersom bladet er meget skitsepræget og
giver indtryk af at være en komposition, der er
sammensat af dele fra tegninger til forskellige malerier
af Domenicos fader Giovanni Battista. Forlæggene
stammer sandsynligvis fra familiens ophold ved det
fyrstbiskoppelige hof i Würtzburg, hvor de udførte
den enorme loftsfresco i trappehuset.
KKS2000-5
Ved erhvervelsen af en ubetitlet komposition fra 1950
er den lille fine Bjerke Petersen repræsentation i
Kobberstiksamlingen blevet suppleret med en udsøgt
tegning fra kunstnerens sene periode. Bjerke Petersen
nåede konkretionen i en videreførelse af Klees og ikke
mindst Kandinskys ideer, nedfældet i det teoretiske
værk "Punkt und Linie zu Fläche", om en reduktion
af billedets komposition til et spil af kræfter, hvis principper
man kan uddrage gennem en iagttagelse af
naturens fænomener. En opfattelse Bjerke Petersen
også fandt realiseret i Jean Arps værk. Oliekridttegningen
fra 1950 er et eksempel på en sådan konkret
realitet, der artikuleres i modstillingen af organiske
og geometriske former. Billedet bliver transparent i
viljen til på én gang æstetisk at blotlægge dets formelle
elementer i en visuel syntaks og i det meningsbærende,
modernistiske postulat om gennem denne
syntaks at kunne synliggøre en virkeligere virkelighed.
KKS2000-6
Titlen på den nyerhvervede gouache af Auguste
Herbin fra 1942 er ikke kendt, men kompositionen
bygger utvivlsomt på principper om et hermetisk farveform
alfabet, der realiserer forestillingen om en
forbindelse mellem bogstaver og farver og ligesom
Kandinskys farveteori overlejres af en vision om
universel orden. Det er også muligt at betragte
gouachen fra 1942 mod en tantrisk horisont, hvor
en kombination af overvejende geometriske diagrammer
vil visualisere den seksuelle ligevægt mellem
mandligt og kvindeligt, forstået som kosmisk princip.
Man kunne kalde gouachen et Yantra, dvs. et billede
bestemt for meditation i et tantrisk elskovsrum.
KKS2000-7
Portrættegningen af Palle From er et fint eksempel på
denne grafikers tidlige arbejde og beriger således
repræsentationen af ham i Kobberstiksamlingen.
Gave fra privat.
KKS2000-8/12
De fem erhvervede værker af Annika Ström er
udsprunget af kunstnerens ophold i Spitzbergen.
Inspireret af stedet, af bjergene og rummet, har hun
klippet enkeltfigurer ud af sportsbilleder i magasiner
og aviser. Hver figur er klæbet op på et hvidt stykke
papir og befinder sig således frit svævende i et tomt
rum. Men fra figuren udgår der et forløb af linier, som
danner en slags aura omkring figurens krop – en
aura bestående af, hvad man kunne kalde strømninger
eller energier, der føres fra kroppen og tilbage
igen i et evigt kredsløb. Tegningerne får en indadvendt
karakter, der virker som et stærkt modbillede
til sportsudøvelsens sædvanligvis målrettede kraftpræstationer
i en medieskabt virkelighed. Se også
under KKS2000-19/23.
KKS2000-13/18
Malene Landgreens malerier og tegninger er nonfigurative,
eller sagt på en anden måde: hendes figurer er
abstrakte. De forestiller ikke noget umiddelbart genkendeligt,
men repræsenterer først og fremmest sig
selv. Hendes tegninger fungerer dels som en slags
forundersøgelser til malerier, dels som selvstændige
værker. Siden begyndelsen af 1990’erne har hun konsekvent
arbejdet med forholdet mellem figur, flade
og rum. Formdannende, udflydende figurer afsættes
på en monokrom flade og forbindes med linier, der
rumskabende bevæger sig hen over fladen. Farverne
kan enten være stærkt neonlysende eller intime, pastelagtige,
alt afhængig af "indholdets" udtryk, der på
trods af formens abstraktion altid skaber associatio-

BEGRUNDELSER FOR ERHVERVELSERNE I 2000
ner til en genkendelig verden og således spiller på
beskuerens mere eller mindre uformulerede erindringer,
erfaringer, viden og forståelse. Se også under
KKS2000-19/23.
KKS2000-19/23
Benny Dröscher arbejder med skulptur og objekter.
Når han tegner, er det først og fremmest det processuelle
forløb, der optager ham. Han ser tegningen
som en umiddelbar, en konkret og hurtig handling,
hvor han forsøger at nulstille sig selv. Han tager den
første, den bedste farve og lader tilfældet råde. Der er
ingen bestemt historie, han vil fortælle i sine tegninger,
som han beskriver som en slags udbrud på papir.
Denne ekspressive handling er imidlertid ikke et
udtryk for det følsomme kunstnerjeg, der spontant
øser ud af sine indre fornemmelser for at delagtiggøre
verden i dem. Hans tegninger er snarere en række
formelle undersøgelser af farven og stregens vilkårlighed,
hvor de endelige æstetiske overvejelser først bliver
aktuelle i selve udvælgelsen af de tegninger, han
ikke kasserer.
Annika Ström, Malene Landgreen og Benny Dröscher
har alle tre deltaget aktivt på den danske kunstscene
op gennem 1990’erne. Ingen af dem var repræsenteret
på museet, og erhvervelsen af ovennævnte værker
har således bidraget til at styrke bredden i museets
samling af yngre dansk kunst.
KKS2000-24/29
I en af sine mange tekster skriver Claus Carstensen
bl.a.: "Jeg har i mange år set verden sort/hvid, som
en besynderlig form for ideologisk grafik… som
negativ form". I de to første værkgrupper arbejder
han helt bogstaveligt med verden set som negativ
form: den sorte tusch på det lyse papir. Det er billeder,
der – som altid hos Carstensen – kredser om tabet af
motiv i abstraktionens billeder, om overgange og forskelle
mellem det synlige og usynlige, mellem
abstraktion og figuration, billede og repræsentation. I
den anden værkgruppe har han samlet nogle flyers,
som han har fundet forskellige steder i Melbourne, og
som er tilbud til folk om healing og oplevelser af kos-
miske tilstande. Disse flyers har han blæst op i fotokopi
i stor størrelse, og som en kommentar og
afstandtagen til budskabet har han med penslen
skamferet de forefundne informationer i en formløs
abstraktion, der samtidig udgør en fysisk og mental
afgrænsning af motivet.
I serien af selvportrætter har Carstensen sluppet
abstraktionen. Til gengæld er det heller ikke ham
selv, der har udført billederne, men konceptet er
hans. En ukrainsk asylansøger har i bedste gadekunst
stil og på bestilling af Carstensen tegnet portrætterne
efter fotografier, som Carstensen har udvalgt fra
sit private fotoalbum. Selvportrætterne må opfattes
som en ironisk gestus udført af en anden, der er trådt
i kunstnerens sted. Anledningen var Carstensens 40
års fødselsdag, og portrætterne kan ses som et stykke
konceptkunst, der er tænkt som en hyldest til
kunstneren selv.
Claus Carstensens fremskudte position som en af de
betydeligste kunstnere inden for de sidste 20 års
danske kunst afspejler sig for Kobberstiksamlingens
vedkommende i en repræsentativ samling af hans
værker fra 1980’erne, men først med dette køb har
samlingen fået belyst væsentlige sider af hans kunst i
1990’erne.
KKS2000-30/40
Måske er Claus Egemose bedst kendt som maler, men
han har i høj grad også arbejdet med kunst på papir
på en meget personlig og til tider helt utraditionel
måde. Det sidste gælder fx hans syninger, hvor nål og
tråd har erstattet pen og blæk, og hvorfor egentlig
ikke lige så godt sådan? Inden for de seneste tre-fire
år har Egemose også afprøvet nogle af papirkunstens
mangeartede muligheder. Ikke kun for at komplettere
billedet af Egemoses alsidige arbejde med kunst på
papir, men også for at tilføre hans repræsentation i
Kobberstiksamlingen yderligere kunstnerisk styrke,
skal der bl.a. peges på tre bearbejdede farvefotografier
fra 1997 og 1999 af ulmende gulvtæpper og
huse i brand. I Egemoses valg af dramatiske motiver
som disse, synes der således at bestå en helt bevidst
73

74 BEGRUNDELSER FOR ERHVERVELSERNE I 2000
intellektuel forbindelse til hans selvpåtvungne asketiske
farveskala, her stort set begrænset til rødt og
gult, sort og hvidt. Trods motiver og materialers store
forskellighed, er der en klar koloristisk sammenhæng
i alt, hvad Egemose foretager sig.
KKS2000-41/58
Af uforståelige grunde er den højt estimerede bladtegner
og bogillustrator Herluf Jensenius (1888-1966)
først i 2000 blevet repræsenteret i Kobberstiksamlingen.
Af kunstnerens datter, Birte J. Andersen, købte
samlingen fem tegninger, nemlig to illustrationer til
Charles Dickens' The Pickwick Papers samt tre satiriske
blade, "4 forfattere ser kritisk på Mogens
Lorentzen", Stauning som Ulyssis og PH skal halshugges
(de to sidstnævnte med tekst på bagsiden).
Af sælger modtog Kobberstiksamlingen i tilgift yderligere
13 tegninger af Jensenius samt en karikatur
af ham, tegnet af kollegaen Sven Brasch.
KKS2000-59
Erhvervet sammen med KKS2000-41/58. Gave fra
privat.
KKS2000-60
Gave fra privat.
KKS2000-61
Gave fra privat.
KKS2000-62
Gave fra privat.
KKS2000-63/65
Gave fra privat.
KKS2000-66
Gave fra privat.
KKS2000-60/66 er taget ud af Richard Mortensen
arkivet (Richard Mortensen gaven).
KKS2000-67/68
Flere af John Kroghs installationer og billedobjekter
kredser om hvidhed med denne tilstands implikationer
af fravær og afsavn, men også af bevidsthed og
agtpågivenhed dvs. nærvær. Således også de to
kunstnerbøger Flat no. 15 og White Chamber. Den
ene bog gennemgår i profiler af værelser og indbo en
lejlighed rum for rum, den anden består af en tekst,
"der omhandler en persons afgivelse, af alle fysiske
ejendele." Alt er udført som perforation i bøgernes
hvide blade. Billede og tekst synker ind i papirets
hvidhed eller træder frem som mørkere antydninger,
alt efter betragterens/læserens position i forhold til
lyset. Bøgerne blev udstillet sammen med en husmodel
i installationen "A White Story II" i Dr. Bamberger-Haus,
Rendsburg 1999. John Krogh var endnu
ikke repræsenteret i Kobberstiksamlingen. De to
kunstnerbøger indgår som en naturlig udvidelse af
samlingens bestand af kunstnerbøger fra perioden
siden 1960’erne. De kan betragtes i en større sammenhæng,
der spænder fra Per Kirkebys ornamentbøger,
Hans Jørgen Nielsens "Hvidbog" eller Vagn
Steens "Hullebog" til William Louis Sørensens hvidbogsprojekt
fra 1970’erne. På horisonten ligger også
Lawrence Weiners undersøgelser af sproget og
bevidstheden.
KKS2000-69
Kompositionen bygger på en altertavle, som Giovanni
Domenico Tiepolo malede til jesuiterkirken i Padova i
1747, og som nu befinder sig på kunstmuseet i samme
by. Det vides ikke nøjagtigt, hvornår raderingen
blev udgivet, men det antages, at den er nogenlunde
samtidig med maleriet.
KKS2000-70
Tegningen af Edouard Vuillard – der er af høj kvalitet
– er fra kunstnerens sene periode og i det intime format,
der er typisk for Vuillards tegninger. Kunstnerens
ledemotiv, det private interieur med personer fordybet
i samtale eller i læsning, er her skitseret i en
pragtfuld farvekomposition med gult som dominans
og fremtræder næsten abstrakt. Skønt denne effekt
nok er udtryk for en tendens mod abstraktion, der ses

BEGRUNDELSER FOR ERHVERVELSERNE I 2000
hos andre samtidige kunstnere, må den snarere læses
som en artikulering af det dekorativt ornamentale
element i Vuillards kunst og i den tradition, hvor skitsen
er de åbne muligheders felt på grænsen mellem
billeddannelse og dennes opløsning. Et dispositiv for
blikkets frie vandringer.
KKS2000-71
Et blad af anonym med satiriske portrætter af guldalderpersonligheder,
som ikke findes omtalt i litteraturen.
Det er sandsynligvis et unikt prøvetryk, der hører
naturligt til i Kobberstiksamlingens samling af dansk
grafik fra begyndelsen af det 19. århundrede. Gave
fra privat.
KKS2000-72/92
Det er både de små og de store fortællinger, som
tages under kærlig behandling i Christian Schmidt-
Rasmussens fremstilling af virkeligheden. Og han skrider
til værket uden at lægge fingrene imellem, når
han fortæller sin version af individets liv i den danske,
socialdemokratiske velfærdsstat. Han fremsætter sin
kritik af den enkelte og samfundet i en billedform, der
rendyrker det humoristiske, satiriske, vulgære, infantile,
pinlige og klichéprægede. Han får absurditeterne i
vores adfærd til at træde tydeligt frem. Det fortællende
"drive" i hans malerier og tegninger understreges
af, at det visuelle udtryk ledsages af til tider lange,
verbale udsagn, som rummer en nøgle til forståelsen
af hans billeder. Schmidt-Rasmussen – der er en
"født" tegner – har været på den danske kunstscene
i de sidste ti år.
KKS2000-93/94
Mens Kobberstiksamlingens bestand af Frans
Schwartz’ grafik må betegnes som fuldt ud dækkende,
om end ikke komplet, forholder det sig anderledes
for tegningernes vedkommende. De udgør en i enhver
henseende beskeden samling. Skitserne viser en stående,
siddende og knælende kvinde og indeholder
desuden forskellige detailstudier. De stammer fra
A.W. Kirkebys samling i København og er oprindelig
erhvervet direkte hos kunstneren.
KKS2000-95/102
Med erhvervelsen af otte grafiske værker af Frithioff
Johansen er et synligt hul i Kobberstiksamlingens
dokumentation af dansk grafik fra anden halvdel af
1960’erne til slutningen af 1980’erne fyldt ud med
nogle gode og karakteristiske eksempler.
KKS2000-103/107
Når man ser bort fra Tal R’s seneste malerier, har hans
hidtidige produktion været præget af en stil, der tilsyneladende
dyrker det rodede, sjuskede og tilfældige.
Hans værker er kaotiske billedfortællinger om det
umiddelbare liv, det banale og dagligdags, som alle
kan genkende. Men midt i al rodet af kunstnerens
iagttagelser og selvbiografiske fragmenter opdager
man, at han arbejder uhyre disciplineret og cool med
et "gammeldags" billedsprog, der undersøger farve
og form, rum, balance og harmoni. Tal R var ikke
repræsenteret i museets samlinger. De værker,
Kobberstiksamlingen har valgt, er få (i forhold til
hans store produktion af tegninger), men vi har lagt
vægt på, at de viser Tal R’s forskellige måder at arbejde
på, således at man får et indtryk af hans pluralistiske
metode og æstetik.
KKS2000-108
Ole Schwalbe kan sammen med Paul Gadegaard og
Gunnar Aagaard Andersen kaldes asketerne i dansk
konkretisme. Schwalbes basis i Malevitch og
Mondrian, der er markant i hans arbejder fra de tidlige
1950’ere, mærkes også i suiten. De 18 plancheforlæg
er gennemført som en enkel variationsrække i sort og
hvidt over vertikaler og cirkelskiver og er i deres konsekvente
formellyst et udsøgt eksempel på den idealitet,
der præger Schwalbes kunst. Kunstneren var
repræsenteret i Kobberstiksamlingen med kun et
enkelt værk, nemlig den grafiske mappe "Romerske
symfonier" fra 1968. Trods tidssammenfaldet er de to
værker vidt forskellige i et forhold, der kan karakteriseres
som simplicitet overfor kompleksitet.
75

76 BEGRUNDELSER FOR ERHVERVELSERNE I 2000
KKS2000-109/110
De to gouacher af Paul Gadegaard er udaterede men
må – at dømme efter deres stil – være udført i slutningen
af 1950’erne, dvs. i begyndelsen af den periode
fra 1957 til 1961, da Gadegaard var dybt engageret
i udsmykningen af den anden Anglifabrik i
Herning. Gouacherne kunne meget vel være udkast
til en udsmykning. Ikke mindst efter Charlotte
Mortensens omfattende gave kalder den overvældende
samling af Richard Mortensen på en nuanceret
repræsentation af den konkrete kunsts danske og
udenlandske udøvere.
KKS2000-111
Gave fra privat. Er taget ud af Richard Mortensen
arkivet (Richard Mortensen gaven).
KKS2000-112
Gave fra privat. Giveren købte i 1944 denne spændende
akvarellerede tegning i Kunstakademiets
frokoststue for en 10-15 kroner af kunstneren selv,
fordi han "så så udhungret ud". Det udaterede og
usignerede arbejde hænger stilistisk nøje sammen
med de mange små, Miró-inspirerede akvareller
("Didaska"), som Jorn i løbet af sommeren 1944
udførte i Tisvilde. Da der i Kobberstiksamlingen allerede
findes en fornem samling af netop disse tidlige
Jorn-akvareller, er gaven et værdifuldt supplement i
kraft af sin mo-numentalitet og kunstneriske udformning.
KKS2000-113
Gave fra privat.
KKS2000-114
Gave fra privat.
KKS2000-115
Gave fra privat.
KKS2000-116/121
Gave fra privat.
KKS2000-122/124
Tre nydelige engelske reproduktionsstik efter scener
fra Shakespeares dramaer, der alle indgik i det
berømte Shakespeare Galleri på Pall Mall, London,
publiceret af Jos. Boydel i 1790’erne. Kobberstiksamlingens
engelske raderinger er få. De tre raderinger
er hver især meget typiske for deres respektive
radereres stil og teknik.
KKS2000-125
Raderingen er Lorenzo Tiepolos hovedværk. Den er
anden tilstand af to. Papiret, den er udført på, er ubeskåret,
hvilket er meget sjældent, og trykket er ganske
overordentligt fint og kraftigt. Lorenzo var
Giovanni Battistas yngste søn, og Kobberstiksamlingen,
som efterhånden har opbygget en meget fin
samling raderinger af både faderen og storebroderen
Domenico, havde ingen raderinger af Lorenzo.
Raderingen er Lorenzos mest ambitiøse værk, ikke
alene i sin størrelse, men også i sin behandling af
radererteknikken. Den er et sandt virtuosnummer i
gengivelsen af den specielle vaporøse atmosfære og
dirrende lys som findes i Venezia, og virker sine steder
næsten ude af fokus hvilket er meget forskelligt
fra faderens kystalklare raderinger.
KKS2000-126
Tegningen er et meget karakteristisk eksempel på
Domenico Mondos rokokofase. Det er ikke ganske
klart hvad kompositionen forestiller, måske Kristus
blandt engle i skyerne, men der er ingen tvivl om, at
det er en studie til en loftsdekoration. Den er udført i
den for Mondo karakteristiske teknik kridt, pen, brunt
blæk og hvid dækfarve alt hurtigt og sikkert henkastet
med en umådelig luftighed i udtrykket. Tegningen
gør god fyldest i Kobberstiksamlingens fine samling
af napolitanske tegninger, ikke alene fordi Mondo
ikke var repræsenteret, men også fordi tegningen har
en vældig malerisk karakter.

BEGRUNDELSER FOR ERHVERVELSERNE I 2000
KKS2000-127
Billederne af en ældre kvindes ophængning af de 35
par underbukser er taget oppe fra et vindue i en lejlighed
med udsigt ud over indhegnede tørresnore,
som er fast inventar i gården i de fleste ejendomskomplekser.
Fra denne position højt hævet over
sceneriet lader kunstneren beskueren følge handlingen
skridt for skridt. Undervejs kommer en ung kvinde
med en vaskekurv ind i billedet og begynder at
hænge sit tøj op. De indhegnede områder strukturerer
billederne i en stram komposition, der understreges af
få koloristiske indslag. Det hele er set og optaget med
en forunderlig æstetisk sensibilitet. Serien er meget
karakteristisk for Gitte Villesens måde at arbejde på.
Også i sine videoer indkredser hun det almindelige
for at undersøge helt ned i detaljen, hvordan mennesker
skaber strukturer i deres liv og hverdag. Gitte
Villesen er en af de (kvindelige) kunstnere, der længe
har stået på museets ønskeseddel.
KKS2000-128/131
Købt sammen med malerier af Lawrence Weiner.
Se oplysninger om købet under KMS køb (KMS8189-
8190).
KKS2000-132
Kobberstiksamlingen er meget rig på studiemateriale
af Niels Larsen Stevns, og i dette materiale findes flere
små penneskitser til samme komposition, som den
akvarel Kobberstiksamlingen her har erhvervet. Det
drejer sig om en farvestudie til et maleri på lærred,
som Larsen Stevns malede i 1908, og som nu befinder
sig i Ribe Kunstmuseum. Penneskitserne, som går
forud for akvarellen, er voldsomt ekspressive. Jesus
knæler i midten og bevægelsen breder sig centrifugalt
ud fra hans vældige sammenkrøbne skikkelse.
I akvarellen er den eksplosive virkning noget svækket.
Kompositionen er blevet strammet op, og figurerne
er monumentaliseret og står mærkeligt ensomme
uden indbyrdes kontakt. Akvarellen er et centralt led i
Larsen Stevns arbejde med dette motiv og er ofte
blevet publiceret.
KKS2000-133
De ti tryk af Arne Haugen Sørensen er ikke illustrationer
i gængs forstand, men bør snarere opfattes
som en slags stemningsmæssigt akkompagnement.
Nogle af bladene vækker mindelser om Arne Haugen
Sørensens gamle og velkendte billedverden, men de
fleste af dem er præget af et for ham overrumplende
nyt kunstnerisk sprog. Det bevæger sig fra store og
enkle, sort indskrevne (af Rouault inspirerede?) former
over collageagtigt sammensatte "puslespil" af
negative og positive figurer til æteriske billeder, der
mest af alt ligner akvareller. Mappeværket Sonetter
om den mørke kærlighed synes at indvarsle en ny
retning og indfrier fuldt ud de stillede forventninger.
Da Arne Haugen Sørensen er en kunstner, som
Kobberstiksamlingen med stor interesse har fulgt fra
den spæde begyndelse i 1950’erne og i 1986-87
arrangerede en retrospektiv udstilling af, forekom det
ganske naturligt at supplere den ikke store men
udsøgte samling af hans arbejder med hans seneste
udspil på det grafiske område.
KKS2000-134/139
Gave fra privat. Om disse blade af Piranesi med de
mange dekorative, tildels fragmenterede navneplader
fra gravkamrene med Augustus-familiens frigivne og
ikke frigivne slaver stammer fra 1. eller 2. udgave af
serien, kan ikke afgøres med sikkerhed. Selvom den
komplette serie, der består af i alt syv blade, findes
på Det Kongelige Bibliotek, følte Kobberstiksamlingen
sig alligevel stærkt fristet til at modtage gaven,
hvor det første blad mangler. Trykkenes høje tekniske
kvalitet og deres helt usædvanlige karakter var
begrundelse nok.
77

78 BEGRUNDELSER FOR ERHVERVELSERNE I 2000
KKS2000-140
I 1998 påbegyndte William Anastasi et samarbejde
med Niels Borch Jensen. Det har resulteret i et stort
grafisk projekt, som først er blevet afsluttet i 2000,
hvor Anastasi i en lang række billeder har taget sin
produktion op til genovervejelse. Som supplement til
den tekstorienterede del af hans værk, der allerede er
repræsenteret på museet, har Kobberstiksamlingen
valgt tre fotogravurer, hvor Anastasi arbejder figurativt
med begreber som kaos, orden, tilfældighed og
illusion – sidstnævnte fx i form af et billede af en
hånd, der holder billedet af en hånd, hvilket er et
typisk eksempel på 1960’ernes konceptuelle måde at
tænke på. Der er flere grunde til, at museet har
erhvervet de nævnte værker. Dels er Anastasi en
væsentlig figur i amerikansk konceptkunst, dels finder
Kobberstiksamlingen, at det er vigtigt at dokumentere
co-produktioner af høj kvalitet mellem den danske
og internationale kunstverden, og endelig føjer de tre
fotogravurer sig smukt til rækken af fotogravurer fra
Niels Borch Jensens værksted, som for eksempel værker
i denne teknik af Rosemarie Trockel og Günther
Förg, der allerede findes i samlingen.
DEN KGL.
AFSTØBNINGSSAMLING
(KAS)
KAS2662
Originalen til kvindetorsoen er med stor sikkerhed
identificeret med en i antikke tekster (Plinius
den Ældre NH 36,16; Pausanias I.19,2; Lukian,
"Imagines" 6) berømmet kultstatue Afrodite i
haverne, som den græske billedhugger Alkamenes
udførte i marmor ca. 435 f. Kr. Den stod i en helligdom
i Athen sydøst for Akropolis. Hun står med benene
overkors lænet til en pille under venstre armhule
og er iført en chiton og en kappe. Begge klædninger
smyger sig om kroppen og understreger hendes former
på en måde, der minder meget om Phidias’
skulpturer i Parthenons østgavl (KAS2118-2119).
Alkamenes var elev af Phidias. Statuen inspirerede
en lang serie af kun let varierede Afrodite statuer, og
den kendes i adskillige romerske kopier, hvoraf nyerhvervelsen
er den bedste. Den romerske kopi, som er
afstøbt, er ikke blevet restaureret. Afstøbningssamlingen
har allerede en anden kopi (KAS2184),
som findes i Louvre, og hvis underarme og hoved er
restaureret; den stammer fra Borghesesamlingen
i Rom. Den berømte statue er nu veldokumenteret
i Afstøbningssamlingen både med henblik på den
græske original, den romerske kopi og på dens
efterantikke liv.

Nyerhvervelse: Statue. Torso af kvinde, der læner sig til pille, Afrodite
Afstøbning efter romersk marmorkopi efter græsk original fra ca. 435 f. Kr.
79

80 OVERSIGT OVER FORSKNINGSPROJEKTER I 2000
BILAG 3:
OVERSIGT OVER
FORSKNINGSPROJEKTER
I 2000
AFSLUTTEDE PROJEKTER
1. Dansk-franske kunstforbindelsers
betydning for udviklingen af konkret
kunst 1945-1960
Projektet er et ph.d. forskningsprojekt, der blev
afsluttet med en ph.d. afhandling. I 2001 laves en
udstilling om Robert Jacobsen.
2. En undersøgelse af den tyske renæssancetegnings
æstetik og funktion set i forhold til
samtidens tyske åndsliv og kunstteori
Projektet er et ph.d. forskningsprojekt, der blev
afsluttet med en ph.d. afhandling og resulterede i en
udstilling i 2000. Et ræsonneret katalog udkommer i
2001.
3. Goyas realisme
Forskningsprojektet resulterede i en artikel i Statens
Museum for Kunst Journal 1997. Projektet dannede
grundlag for en udstilling om emnet med tilhørende
katalogudgivelser i 2000.
4. Dansk og europæisk symbolisme 1870-1910
Undersøgelser vedrørende europæisk symbolisme –
med særligt fokus på relationerne mellem dansk og
finsk symbolisme. Projektet resulterede i en udstilling
med tilhørende katalog i 2000.
5. The Snowball
Gennemførelse af Snowball projektet (Peter Bonde og
Jason Roades). Projektet omfatter bl.a. skrivning af
artikel til museets eget katalog.
6. Greuze. Hjertets dannelse
Med udgangspunkt i Kobberstiksamlingens
nyligt erhvervede hovedværk, en tegning af
Jean-Baptiste Greuze (1725-1805), blev der forsket
i kunstens demokratiserende rolle i datidens
samfund. Resulterede i en udstilling i samarbejde
med Eremitagemuseet samt en lille bog.
7. Painted Illusions: The Art of Cornelius
Gijsbrechts
Kunstfagligt redaktionelt arbejde i forbindelse
med udgivelse af engelsk publikation til udstillingen
"Painted Illusions: The Art of Cornelius
Gijsbrechts" på National Gallery i London 2000.
8. Fear of Loss and Longings for Arcadia
Undersøgelse af Guldalderens sene efterliv såvel
kultur- som kunsthistorisk med henblik på artikel
i Statens Museum for Kunst Journal 2000.
9. Adriaen van Ostade: "The Barn"
Undersøgelse af den Adriaen van Ostade
tegning, der udgør forlægget for kunstnerens
højt besungne radering "Laden" fra ca. 1647.
Publiceret i Statens Museum for Kunst Journal
2000.
10. Dansk guldalder og det samtidige
internationale maleri i Italien
Som led i forberedelserne af en udstilling af
europæisk landskabsmaleri i Italien 1770-1840,
Un paese incantato/Paysages d’Italie, der skal
vises i Paris og Mantova i 2001, er en række af
de danske guldaldermaleres billeder fra Italien
blevet studeret med henblik på bidrag til udstillingens
katalog.

OVERSIGT OVER FORSKNINGSPROJEKTER I 2000
IGANGVÆRENDE PROJEKTER
Ph.d. projekter
11. Det 17. århundredes hollandske malerkunsts
betydning for dansk kunst ca. 1800-1860
Projektet er et ph.d. forskningsprojekt og resulterer i
en større udstilling i 2000 med tilhørende udgivelse
af udstillingskatalog og afsluttes med en ph.d.
afhandling i 2001.
12. Museet som et historisk fænomen og
et samtidsfænomen
Projektet er et ph.d. forskningsprojekt og resulterer
dels i udgivelsen af en række artikler dels i et
forskningsseminar. Projektet afsluttes med en ph.d.
afhandling i 2003.
Øvrige forskningsprojekter
13. Kunstmuseets rolle som kulturformidler
Projektet har allerede resulteret i forelæsninger om
emnet og vil vise sig i museets fremtidige udstillingsog
formidlingsprincipper.
14. Kunstformidling for børn og unge
Forskningen skal skabe teoretisk videnskabeligt
grundlag for Børnenes Kunstmuseum og det videre
arbejde med formidling af kunst til børn og unge.
I 1997 har forskningen resulteret i en strategi- og
handlingsplan for Børnenes Kunstmuseum. Projektet
forventes afsluttet i 2001.
15. Rembrandts elever
Projektet indbefatter reflekteret dataindsamling og
videnskabelig bearbejdelse af Kobberstiksamlingens
bestand af tegninger af Rembrandts elever og vil
resultere i udgivelse af et ræsonneret katalog.
16. Centralitalienske tegninger
Projektet indbefatter reflekteret dataindsamling
og videnskabelig bearbejdelse af Kobberstiksamlingens
bestand af centralitaliensk tegnekunst,
herunder florentinsk, sienesisk, umbrisk
og marchegiansk tegnekunst. Projektet blev
yderligere styrket gennem forskerfrikøb i 1997
og vil resultere i udgivelse af et ræsonneret
katalog i foråret 2001.
17. Franske tegninger fra det 19. og
20. århundrede
Projektet indbefatter reflekteret dataindsamling
og videnskabelig bearbejdelse af Kobberstiksamlingens
bestand af nyere fransk tegnekunst.
Projektet blev styrket gennem forskerfrikøb i
1997 og vil resultere i udgivelse af et ræsonneret
katalog i efteråret 2001.
18. Realisering og etablering af arkivet
vedrørende Richard Mortensen
Etablering af et dækkende arkiv til belysning af
maleren Richard Mortensen. Arkivet skal danne
grundlag for fremtidig forskning i Richard
Mortensen.
19. J.C. Spengler og hans tegningssamling
Studier om J.C. Spengler og af hans tegningssamling.
Der vil blive færdiggjort en artikel til
publikation, eventuelt som netudgivelse.
20. Kortlægning af Visscher-familiens
grafiske udgivervirksomhed 1612 – 1709
Tilskudsfinansieret forskningsprojekt, som finder
sted i samarbejde med hollandske forskere.
Projektet skal kortlægge Visscher-familiens
grafiske udgivelser over en næsten 100 år lang
periode. Projektet tager sit udgangspunkt i
15-20.000 for nyligt genfundne værker fra disse
udgivere i museets samlinger. Et aspekt af
projektet er under udgivelse på nettet.
81

82 OVERSIGT OVER FORSKNINGSPROJEKTER I 2000
21. Normer og arbejdsmetoder for registrering
og konservering af samtidskunst
Projektet omfatter en kortlægning af konserveringsbehov
og hermed forbundne problemstillinger i
museets moderne samling med henblik på udvikling
af en management-model for konserveringspraksis
for denne del af samlingen. Herunder udvikling af en
analyse- og dataindsamlings-metode til brug for de
enkelte værker. Projektet er integreret i det fælleseuropæiske
www-baserede konserveringsprojekt
INCCA, og det er tanken, at den færdige model skal
kunne indgå i museets elektroniske arkivsystem.
Projektet er et afgangsprojekt fra Konservatorskolens
2. del.
22. Den tidlige modernisme
Forskning inden for den tidlige modernisme. Dette vil
indebære, at museets værker af dansk og international
tidlig modernisme først og fremmest formidles
gennem 3-4 artikler, herunder i Statens Museum for
Kunst Journal, der skal udgøre det forskningsmæssige
grundlag for en stor udstilling i 2002 over dette
emne.
23. Lucas Cranach den ældre
Forskning inden for det tyske område med henblik
på museets værker af kunstneren Lucas Cranach den
ældre. Det vil indebære, at emnet først og fremmest
formidles gennem 3-4 artikler, herunder i Statens
Museum for Kunst Journal, der skal udgøre det
forskningsmæssige grundlag for en udstilling i 2002
om Lucas Cranach.
24. Etuder i tusch. Richard Mortensens
tuschpenseltegninger
Forskning i Richard Mortensen som tegner, herunder
problematisering og nuancering af opfattelsen af
Mortensen som konkret maler, med henblik på en
artikel i Statens Museum for Kunst Journal.
25. "Omstændigheder" af Kirsten Justesen
En undersøgelse af ca. 70 sort/hvide fotografier
fra 1973 og deres iscenesættelse af kroppen
som repræsentation af femininitet og som
objekt for kunstnerens blik med henblik på
artikel i Statens Museum for Kunst Journal.
26. Hollandsk stillebenmaleri fra
det 17. århundrede
Studier i hollandsk stillebenmaleri med henblik
på artikel om nogle hollandske stilleben fra det
17. århundrede, herunder et måltidsstykke fra
omkredsen af Willem Claesz Heda.
27. Samtidskunst i x-rummet
Forberedelse og tilrettelæggelse af projekter i
x-rummet, hvor der sættes fokus på samtidskunsten
med kunstprojekter af yngre danske og
internationale kunstnere.
28. Lærredsreaktioner ved fugtpåvirkning
Undersøgelse af muligheden for at forudsige
dimensionsændringer ved befugtning af malerilærreder.
Der fokuseres særlig på lærreder fra
ca. 1850 til 1900, da malerier fra denne periode
ofte udviser iøjnefaldende krympninger ved
fugtpåvirkning. Forskningsprojektet sker i samarbejde
med Konservatorskolen. En artikel
ventes publiceret i ICOM-regi i 2002.

LISTE OVER MUSEETS UDGIVESER I 2000
BILAG 4:
LISTE OVER MUSEETS
UDGIVELSER I 2000
Kataloger til udstillinger på museet
Vibeke Vibolt Knudsen: "Goyas realisme"
(231 sider), dansk og engelsk
Peter Nørgaard Larsen: "Sjælebilleder. Symbolismen i
dansk og europæisk maleri 1870-1910" (336 sider),
dansk og engelsk
Små bøger til udstillinger på museet
Vibeke Vibolt Knudsen: "Goyas realisme"
(64 sider), dansk
Marianne Torp Øckenholt: "The Snowball – et
samarbejdsprojekt af Peter Bonde og Jason Rhoades"
(12 sider), dansk
Chris Fischer: "Greuze. Hjertets dannelse"
(88 sider), dansk
Ræsonnerede kataloger
Olaf Koester: "Flemish Paintings 1600-1800"
(424 sider), engelsk (udkom elektronisk i 1999)
Årsskrift
Statens Museum for Kunst Journal 2000
(160 sider), engelsk (udkom i starten af 2001)
Bestandskataloger
Ingen udgivelser
Kunstbøger
Henrik Bjerre og Peter Nørgaard Larsen:
"Skovgaardkonserveringen" (48 sider), dansk
Blade og tidsskrifter
Anne Grethe Uldall: "indblik" nr. 14,
Goyas realisme. Målgruppe: elever i
folkeskolens ældste klasser,
gymnasiet, HF og VUC (4 sider),
dansk
Elisabeth Cederstrøm: "indblik" nr. 15, Ind i billedet.
Udstilling i Børnenes Kunstmuseum. Målgruppe:
børn i alderen 6-12 år (4 sider), dansk
Elisabeth Cederstrøm: "indblik" nr. 16, Sjælebilleder.
Symbolismen i dansk og europæisk maleri 1870-
1910. Målgruppe: elever i folkeskolens ældste klasser,
gymnasiet, HF og VUC (4 sider), dansk
Marita Bergien: "indblik" nr. 17, Lys og mørke.
Udstilling i Børnenes Kunstmuseum. Målgruppe:
børn i alderen 6-12 år (4 sider), dansk
"indtryk" nr. 2-4 (8 sider), dansk
Andet formidlingsmateriale
Elisabeth Cederstrøm: Guide til udstillingen
"Sjælebilleder. Symbolismen i dansk og europæisk
maleri 1870-1910". Målgruppe: bredt publikum
(56 sider), dansk og engelsk
Mikael Bøgh Rasmussen og Elisabeth Cederstrøm:
"Tegnekunst fra Tyskland omkring 1500". Målgruppe:
bredt publikum (4 sider), dansk og engelsk
Michael Hansen: Familieguide i forbindelse med
udstillingen "Ind i billedet". Målgruppe: børn i
alderen 6-12 år (12 sider), dansk
Michael Hansen: Familieguide i forbindelse med
udstillingen "Lys og Mørke". Målgruppe: børn i
alderen 6-12 år (8 sider), dansk
83

84 LISTE OVER ARTIKLER, BØGER M.V. AF MUSEETS FORSKERE UDGIVET UDEN FOR MUSEETS REGI I 2000
BILAG 5:
LISTE OVER ARTIKLER, BØGER
M.V. AF MUSEETS FORSKERE
UDGIVET UDEN FOR MUSEETS
REGI I 2000
UDENLANDSKE
Videnskabelige bøger
Olaf Koester: "Painted Illusions: The Art of Cornelius
Gijsbrechts". National Gallery London. London 2000.
64 sider ill.
Videnskabelige artikler i bøger
Kasper Monrad: "Caspar David Friedrich und sein
Verhältnis zur dänischen Kunst" i: Bernd Henningsen
(red.) Kunst zwischen den Kulturen. Wahlverwandtschaft
– Der Norden und Deutschland. Essays zu einer
europäischen Begegnungsgeschichte. Berlin Verlag,
Berlin 2000, s. 27-40.
Populærvidenskabelige
tidsskriftsartikler m.v.
Kasper Monrad: "The Nordic contributions to romanticism
in the visual arts" i: European review. Interdisciplinary
Journal of the Academia Europaea, Vol. 8
No. 2, maj 2000, s. 173–83.
DANSKE
Videnskabelige artikler i udstillingskataloger
Kasper Monrad: "København – Dresden tur/retur" i
kataloget til udstillingen Under samme himmel. Land
og by i dansk og tysk kunst 1800-1850. Thorvaldsens
Museum, København, 2000, s. 36-62, samt ajourført
version af artiklen "Udsigt gennem tre buer. Dansktyske
kunstnermøder i Danmark, Tyskland og Italien",
s. 12-25.
Populærvidenskabelige artikler i
udstillingskataloger
Vibeke Vibolt Knudsen: "Penthesilea. Tegninger af
Ursula Reuter Christiansen" i: Ursula Reuter
Christiansen. Værker fra 1968-2000. Kunsthallen
Brandts Klædefabrik og Vejen Kunstmuseum, 2000.
Teksten er et genoptryk fra Lommebog 46,
Kobberstiksamlingen 1990.
Jan Garff: "Om Edvard Weie, Ebba Carstensen, Asger
Jorn og Per Kirkeby" i kataloget til akvareludstillingen
Vid horisont. Nordisk konst från modernismen till
vår egen tid, Nordiska Akvarellmuseet, Skärhamn,
Sverige, 2000, s. 14-37 ill.
Populærvidenskabelige bøger
Jan Garff (red.): "Kaalunds kirker", Borgen,
København, 2000, 112 sider ill. Egne bidrag:
Kirkerum, s. 96-105 og Bio- og bibliografi,
s.108-11.
Populærvidenskabelige artikler i bøger
Henrik Bjerre: "Sing Ho! for the Life of the Courier"
i: Conservare necesse est – Festschrift to Leif Einar
Plather. Oslo 2000.
Populærvidenskabelige leksikonartikler
Olaf Koester: fem artikler (bl.a. Rembrandt og
Rubens) i Den Store Danske Encyklopædi, bind 16 og
17. København 2000.

OVERSIGT OVER MUSEETS DELTAGELSE I UDENLANDSKE UDSTILLINGER I 2000
BILAG 6:
OVERSIGT OVER MUSEETS
DELTAGELSE I UDENLANDSKE
UDSTILLINGER I 2000
1. MICHAEL ANCHER,
Maler in Skagen 1849 –1927
Altonaer Museum in Hamburg,
1. september 1999 til 9. januar 2000
KMS1222. Michael Ancher: "Redningsbåden køres
gennem klitterne". O/L, 171 x 221 cm
KMS1483. Michael Ancher:
"Mandskabet reddet". O/L, 116 x 159 cm
KMS4043. Michael Ancher:
"To piger på en mark". O/L, 43 x 62,5 cm
KMS4195. Michael Ancher: "Rytter-Sørens køer drives
ved aften over heden". O/L, 35,5 x 62,5 cm
2. THE XXTH CENTURY
– A CENTURY OF ART IN GERMANY
Nationalgalerie, Berlin, Altes Museum,
4. september 1999 til 9. januar 2000
KMS6204. Emil Nolde: Barn og stor fugl. O/L,
73,5 x 88,5 cm
3. CLASSICISM IN DUTCH SEVENTEENTH
CENTURY PAINTING
Museum Boijmans Van Beuningen, Rotterdam,
21. september 1999 til 9. januar 2000
Städelsches Kunstinstitut, Frankfurt,
2. februar til 30. april 2000
Sp. 561. Karel Dujardin: Allegory on the Vanity of
Human Life
KMS1876. Jacob van Loo: Diana and her Nymphs
4. VILHELM HAMMERSHØI-udstilling
Göteborgs Konstmuseum
fra 8. oktober 1999 til 23. januar 2000
Nationalmuseum, Stockholm
fra 17. februar til 7. maj 2000
Hammershøi:
KMS2051. Petri Kirke. 133 x 118 cm
KMS3352. Ida Hammershøi f. Ilsted, kunstnerens
hustru. 91 x 73,5 cm
KMS3662. Maleren Kristian Zahrtmann.
48,5 c 34,5 cm
KMS3697. Stue i Strandgade med kunstnerens
hustru. 63,5 x 60 cm
KMS4207. Museumsdirektør Karl Madsen.
39 x 28,5 cm
KMS6793. J.F. Willumsen. Studie til
"Fem portrætter". 43 x 27,5 cm
Dep. 120. Nøgen kvindelig model. 43 x 36 cm
5. ADRIAEN DE VRIES
J. Paul Getty Museum, Los Angeles,
12. oktober 1999 til 9. januar 2000
KMS5493. Adrian de Vries: Lazarus, 1615
KMS5492. Adrian de Vries: Kain dræber Abel,
1622
6. ADRIAEN DE VRIES 1556-1626;
AUGSBURGS GLANZ, EUROPAS RUHM
Städtische Kunstsammlungen, Augsburg,
Maximilianmuseum,
10. marts til 12. juni 2000
KMS5493. Adrian de Vries: Lazarus, 1615
KMS5492. Adrian de Vries: Kain dræber Abel,
1622
7. EARLY OPEN AIR PAINTING IN DENMARK
AND NORTH GERMANY
National Gallery of Canada, Ottawa,
15. oktober 1999 til 2. januar 2000
Hamburger Kunsthalle,
26. januar til 26. marts 2000
Wilhelm Bendz: KMS4081 (ikke Thorvaldsens
Museum); Dankvart Dreyer: KMS6780; C.W.
Eckersberg: KMS608 (ikke Thorvaldsens
Museum), KMS720, KMS1310, KMS1350,
KMS2060, KMS3241 (ikke Thorvaldsens
Museum), KMS6433, KMS7694; Const. Hansen:
KMS3236 (ikke Thorvaldsens Museum),
KMS3679; Købke: KMS844, KMS3156,
KMS6827, KMS7438, KMS7506; Lundbye:
KMS6471; Roed: KMS2063, KMS3798; Rørbye:
KMS7280, KMS7452; P.C. Skovgaard: KMS4950;
Sødring: KMS263, KMS7442
85

86 OVERSIGT OVER MUSEETS DELTAGELSE I UDENLANDSKE UDSTILLINGER I 2000
8. LES FAUVES
Musée d'Art Moderne de la Ville de Paris,
15. oktober 1999 til 15. februar 2000
R. 15. André Derain: Les Arbres
KMS7384. Georges Braque: Le port de l'Estaque
R. 76. Henri Matisse: Le Luxe, II
R. 78. Henri Matisse: Autoportrait
9. FEMALE ARTISTS IN BELGIUM AND THE
NETHERLANDS, 1500-1950
Koninklijk Museum voor Schone Kunsten,
Antwerpen,
17. oktober 1999 til 16 januar 2000
Municipal Musea Arnhem, 26 februar til
4. juni 2000; forlænget til 12. juni 2000
KMS St. 16. Helena Roouers: "Tulipaner og andre
blomster i en rømer", 55, 5 x 46 cm
10. JEAN-MARC NATTIER-udstillingen
Musée National du Château de Versailles,
26. oktober 1999 til 30. januar 2000
KMS3839. Jean-Marc Nattier: "Etude pour le visage de
Mme Louise Elisabeth de France, dite Mme Infante"
11. DAS NEUE HELLAS – GRIECHEN UND BAYERN
ZUR ZEIT LUDWIGS I.
Bayerisches Nationalmuseum, München,
9. november 1999 til 13. februar 2000
Td 645,1. Martinus Rørbye: "Grabungsarbeiten an
den Propyläen"
12. DIE WIEDERGEBURT GRIECHISCHER GÖTTER
UND HELDEN – HOMER IN DER GOETHEZEIT
Winckelmann-Museum, Stendal,
6. november 1999 til 9. januar 2000
MS7256. C.W. Eckersberg: "Die Rückkehr des
Odysseus". Olie på lærred, 60 x 72 cm
13. BJØRN NØRGAARD – 17 GOBELINS FÜR
KÖNIGIN MARGRETHE II VON DÄNEMARK
Museum Fridericianum Kassel , 17. december
1999 til 27. februar 2000
KMS8063. Bjørn Nørgaard: Overhældning, 1967
KMS8068. Bjørn Nørgaard: Tatlin-tårnet, 1973
14. DIEGO RIVERA. Art and Revolution
Museo de Arte Moderno, Mexico City,
17. december 1999 til 19. marts 2000
Diego Rivera:
KMS6909. "Opstilling"(Still Life with Garlic Press)
KMS6908. "Den franske billedhugger Paul
Cornet" (Portrait of the French Sculptor, Paul
Cornet)
15. THE ELEVENTH HOUR
Museum of Foreign Art, Helsinki,
31. december 1999 til 31. maj 2000
Sp. 341. Cornelis Cornelisz Van Haarlem: Allegori
på livets korthed. Olie på træ, 47 x 58,5 cm
Sp. 824. Toussaint Gelton: Den lærde og døden.
Olie på træ, 30,5 x 24,5 cm
16. THE YEAR 1900: ART AT THE CROSSROADS
Royal Academy of Arts, London,
15. januar til 3. april 2000
The Solomon R. Guggenheim Museum,
New York, 18. maj til 10. september 2000
KMS1658. P.S. Krøyer: Badende drenge en sommeraften
ved Skagens Strand
KMS3989. L.A. Ring: Skumring. Interiør med
kunstnerens hustru
17. ZEICHNUNGEN & AQUARELLE.
JOHAN THOMAS LUNDBYE 1818-1848
Ein Künstler des Dänischen Goldenen
Zeitalters
Altonaer Museum, Hamburg,
24. januar til 14. april 2000
Johan Thomas Lundbye: 19 tegninger og akvareller

OVERSIGT OVER MUSEETS DELTAGELSE I UDENLANDSKE UDSTILLINGER I 2000
18. Painted Illusions: The Art of Cornelis
Gijsbrechts
National Gallery, London,
2. februar til 1. maj 2000
Sp. 811. Gijsbrechts, Cornelius Norbertus.
Nature morte
Sp. 812. Gijsbrechts, Cornelius Norbertus.
Nature morte
St. 451 = 3075. Gijsbrechts, Cornelius Norbertus.
Stilleben. Trompe l'oeil. Åbenstående skab
St. 458 = 3076. Gijsbrechts, Cornelius Norbertus.
Stilleben. Trompe l'oeil. Skab med kunstværker
St. 460. Gijsbrechts, Cornelius Norbertus. En jagttaske
St. 461. Gijsbrechts, Cornelius Norbertus. Trompe
L'oeil. Stilleben med trompet og himmelglobus
St. 537. Gijsbrechts, Cornelius Norbertus.
Trompe l'oeil med vanitas-stilleben
KMS5 & 995. Gijsbrechts, Cornelius Norbertus.
Et staffeli med et frugtstykke
KMS1901. Gijsbrechts, Cornelius Norbertus.
En brevvæg
KMS1902. Gijsbrechts, Cornelius Norbertus.
En brevvæg
KMS1908. Gijsbrechts, Cornelius Norbertus.
En violin og dokumenter ophængte på en væg
KMS1989. Gijsbrechts, Cornelius Norbertus.
Trompe l'oeil. Bagsiden af et indrammet maleri
KMS3012. Gijsbrechts, Cornelius Norbertus.
En død vildand og jagtredskaber på en træplade
KMS3030. Gijsbrechts, Cornelius Norbertus.
Fuglestudie på et fyrrebrædt
KMS3059. Gijsbrechts, Cornelius Norbertus.
Stilleben. Trompe L'oeil. Breve på en bræddevæg
KMS3060. Gijsbrechts, Cornelius Norbertus.
Stilleben. Trompe L'oeil. Breve på en bræddevæg
KMS3062. Gijsbrechts, Cornelius Norbertus.
Pistoler og rød jagttaske ophængt på en træplade
KMS3065. Gijsbrechts, Cornelius Norbertus.
Stilleben. Trompe L'oeil. Udstyr til parforcejagt
KMS3066. Gijsbrechts, Cornelius Norbertus.
Stilleben. Trompe L'oeil. Ridepisk og brevtaske
KMS3073. Gijsbrechts, Cornelius Norbertus.
Musikinstrumenter ophængt på en væg
19. CHAIM SOUTINE-udstilling
Jüdisches Museum, Wien,
8. marts til 4. juni 2000
R. 149. Chaim Soutine: "Sigøjnerdrengen"
20. ART IN ROME IN THE EIGHTEENTH
CENTURY
Philadelphia Museum of Art,
16. marts til 28. maj 2000
KMS586. N.A. Abildgaard: "Den sårede filoktet"
21. MIKE KELLEY AND PAUL MCCARTHY
The Power Plant. Contemporary Art
Gallery, Toronto,
18. marts til 28. maj 2000
KMS8000. Mike Kelley og Paul McCarthy:
"An Architecture Composed of the Paintings
of Richard Powers and Francis Picabia"
22. ROMA ANTICA E MODERNA NEL
SEICENTO vista da un contemporaneo:
Giovan Pietro Bellori Palazzo delle
Esposizioni, Rom,
28. marts til 26. juni 2000
Tu ital.mag. XV.41. Alessandro Algardi:
Scena di trionfo. Rødkridt. 30 x 21,9 cm
23. THE GLORY OF THE GOLDEN AGE
Rijksmuseum, Amsterdam,
15. april til 17. september 2000
Sp. 211. Ambrosius Bosschaert:
"Bouquet of flowers in a vase"
24. GERRIT DOU-udstilling
National Gallery of Art, Washington,
16. april til 6. august 2000
Dulwich Picture Gallery, London,
6. september til 19. november 2000
Sp. 451. Gerrit Dou "Besøg hos lægen"
87

88 OVERSIGT OVER MUSEETS DELTAGELSE I UDENLANDSKE UDSTILLINGER I 2000
25. MY HOME. NORDIC ARTISTS’ HOMES
Halosenniemi Museum, Tuusula,
5. maj til 3. september 2000
KMS3827. Anna Ancher: "Interiør med ung pige, der
fletter sit hår". Olie på lærred, 69 x 56,5 cm
KMS1691. Michael Ancher: "Anna Ancher læsende" .
Olie på pap, 45,5 x 37,5 cm
26. SPLIT IN HEAVEN. Elector Clemens August,
Archbishop of Cologne,
and His Age Schloss Augustusburg, Brühl,
(Rheinisches Landesmuseum),
6. maj til 1. oktober 2000
KMS1181. Unknown artist: Christ in Emmaus
Sp. 330. Philip Ferdinand de Hamilton: Dead Game
Sp. 331. Philip Ferdinand de Hamilton: Dead Game
Sp. 752. Adriaen van Ostade: A Room in a Cottage
Sp. 52. Jusepe di Ribera: St. Onufrius
27. KUNSTNERBRØDRENE
Landskapsmaleren Otto Sinding,
billedhuggeren Stephan Sinding og
komponisten Christian Sinding
Blaafarveværket,
27. maj til 1. oktober 2000
KMS5321. Stephan Sinding "Ung kvinde med sin
mands lig", bronzeskulptur
KMS1230. Otto Sinding: "En forårsdag i Lofoten"
28. GAUGUIN AND BRITTANY (GAUGUIN UND DIE
BRETAGEN – EIN NEUER AUFBRUCH)
Landesmuseum Joanneum, Graz,
10. juni til 1. oktober 2000
Paul Gauguin: 11 litografier fra "Serie Volpini":
Léda et le cygne, Projet d’assiette – Les drames de
la mer – Les laveuses – Pastorales Martinique –
Bretonnes à la barrière – Les Cigales et la fourmi –
Baigneuses bretonnes – Les vieilles filles – Misères
humaines – Joies de Bretagne – Les drames de la
mer, Bretagne
29. ÅBNINGSUDSTILLING
Nordiska Akvarellmuseet,
16. juni til 30. august 2000
Fire akvareller af Weie, fem akvareller af Ebba
Carstensen, seks akvareller af Asger Jorn og
fem akvareller af Per Kirkeby
30. eMOTION PICTURE
Galleri F15, Oslo,
15. august til 24. september 2000
KMS7968. Sam Taylor Wood: Travesty of a
Mockery
31. Modlån til Sigrid Jusélius Stiftelse,
Helsinki,
6. september 2000 til 1. februar 2001
i forbindelse med udstillingen
"Sjælebilleder" på Statens Museum
for Kunst
KMS1942. L.A. Ring: Vinterdag med sne i
Baldersbrønde. Olie på lærred, 63 x 95,5 cm
32. FLYGA ÖVER VATTEN af Peter Greenaway
Malmö Konsthall,
16. september 2000 til 14. januar 2001
KMS5331. H.E. Freund: Loke, farende frem i
vrede over ikke at være indbudt til Ægirs
gæstebud. Bronze, 31 x 20 x 24,5 cm
33. MÉDITERRANÉE, de Courbet à Matisse
Grand Palais, Paris,
19. september 2000 til 15. januar 2001
R. 148. Albert Marquet "Coin de Terrasse à
l'Estaque"
R. 83. Henri Matisse: "Intérieur au violon"
33. KLIMT – PAINTER OF WOMEN
Österreichische Galerie, Belvedere, Wien,
20. september 2000 til 7. januar 2001
Gustav Klimt:
KMS1972/51. Study of the portrait Adele
Bloch-Bauer II, 561 x 367 mm
KMS1972/52. Study of the portrait Adele
Bloch-Bauer II, 561 x 367 mm

OVERSIGT OVER MUSEETS DELTAGELSE I UDENLANDSKE UDSTILLINGER I 2000
34. GREEK GODS AND HEROES IN THE AGE OF
RUBENS AND REMBRANDT
National Gallery, Athens,
28. september 2000 til 8. januar 2001
Dordrechts Museum, Holland,
3. februar til 6. maj 2001
Sp. 343. Abraham Bloemaert: "Venus og Adonis"
Sp. 344. Abraham Janssens: "Herkules fordriver
Faunus fra Omfales leje" (udlånes ikke til Athen)
35. FASCINATION VENUS – IMAGES OF
A GODDESS FROM CRANACH TO CABANEL
Wallraf-Richazrtz-Museum, Köln,
14. oktober 2000 til 7. januar 2001
Alte Pinakothek, München,
1. februar til 22. april 2001
Til Köln:
KMSsp718. Lukas Cranach d. Æ.: Paris’ dom
Til Köln og München:
Rubens Cantoor: "Venus Victrix" (III,65). Rødkridt,
pen og brunt blæk, 39,5 x 18,2 cm
Til München:
Rubens Cantoor: "Venus Victrix" (III,65) = kat. nr.
205. Sort og rødt kridt, brunt blæk, 25,7 x 15,4 cm
36. PICASSO: THE EMBRACE
Neue Nationalgalerie, Berlin,
3. oktober til 10. december 2000;
forlænget til 7. januar 2001
R. 175. Picasso: "Nus enlacés", (1905). Gouache og
akvarel på papir, 26,3 x 21 cm
37. KUNSTNEREKTEPAR PÅ SKAGEN
Trondheim Kunstmuseum,
8. oktober 2000 til 1. januar 2001
Rogaland Kunstmuseum, Stavanger,
14. januar til 25. marts 2001
KMS1483. Michael Ancher: Mandskabet reddet.
Olie på lærred, 116 x 159 cm
38. ROSEMARIE TROCKEL– Métamorphoses
et Mutations
Centre Georges Pompidou,
11. oktober 2000 til 1. januar 2001
Drawing Center, New York,
februar til april 2001
De Pont Foundation for Contemporary
Art, Tilburg,
ultimo april til ultimo august 2001
Rosemarie Trockel: Hoffnung, 1984
Tu 115 l: No. 6, 7, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16
39. LIGHT. ART, TECHNOLOGY, AND SOCIETY
IN THE INDUSTRIAL AGE, 1750-1900
Van Gogh Museum, Amsterdam,
20. oktober 2000 til 11. februar 2001
Carnegie Museum of Art, Pittsburg,
fra 7. april til 29. juli 2001
KMS54. Vilh. Bendz "Modelskolen på
Kunstakademiet"
KMS1806. Anna & Michael Ancher:
"Dagens arbejde bedømmes"
40. HOLZBECKER-UDSTILLING
Bibliothek Hamburg,
24. oktober til 22. december 2000
Hans Simon Holzbecker:
Gottorfer Codex – Tu 123, 14
Gottorfer Codex – Tu 123, 18
Gottorfer Codex – Tu 123, 20
Gottorfer Codex – Tu 123, 24
Gottorfer Codex – Tu 123, 34
Gottorfer Codex – Tu 123, 42
Hans Simon Holzbecker: "Vase mit dem gottorfischen
Wappen, gefüllt mit Blumenstrauss".
Gouache auf Pergament, aufgeklebt auf Kupfer,
35,5 x 26,5 cm
89

90 OVERSIGT OVER MUSEETS DELTAGELSE I INDENLANDSKE UDSTILLINGER UDEN FOR MUSEET I 2000
BILAG 7:
OVERSIGT OVER MUSEETS
DELTAGELSE I INDENLANDSKE
UDSTILLINGER UDEN FOR
MUSEET I 2000
1. JOMFRU MARIA
Museet på Koldinghus, 28. august 1999
til 9. januar 2000
KAS225. Michelangelo Buonarotti: Maria med barnet.
"Brüggemadonna". Statue, ca. 1504. H. 129 cm
KAS1985. Ukendt: Jomfru Maria med barnet.
"La Vierge dorée". Fransk, gotisk statue. 1259-69.
H. ca. 240 cm
KAS2072. Viklaumesteren: Tronende Madonna,
ca. 1200. Statue. Bemalet, forgyldt træ. H. 68 cm
KAS2415 Michelangelo Buonarotti: Madonna med
barn og bog. "Madonna Pitti", ca. 1505.
Relief, tondo. 91 x 83 cm
KMS4518 François Boucher: Den hellige families hvile
under flugten til Ægypten. Olie på lærred. 88 x 68 cm
2. ROBERT SMITHSON-udstilling
Arken, 2. oktober 1999 til 16. januar 2000
Robert Smithson:
KMS8002. Untitled, 1965
KMS7980 a-h. Eight-Part Piece. Cayuga Salt Mine
Project, 1969
Fra KKS:
Robert Smithson: Nine Drawings for Texas Overlfow,
1970
Spiral Hill Shooting Procedure, 1971
3. ASMUS JACOB CARSTENS OG
JOSEPH ANTON KOCH
Thorvaldsens Museum,
5. oktober 1999 til 19. marts 2000
KMS243.Asmus Jacob Carstens: "Bacchus og Amor"
KMS607. Asmus Jacob Carstens: "Fingal overvinder
Soras gud, Loda"
KKS: 13 værker af Asmus Jacob Carstens
4. KUNSTVÆRK OG FORARGELSE I 100 ÅR
Aarhus Kunstmuseum,
9. oktober 1999 til 9. januar 2000
Vilhelm Lundstrøm:
KMS4882. "Det andet bud"
KMS7495. "Kubistisk komposition"
5. ILIADEN – BOG OG BILLED
Ny Carlsberg Glyptotek,
14. oktober 1999 til 3. januar 2000
Nicolai Abildgaard:
KMS3353. Thetis dypper sin spæde søn Achilleus
i floden Styx for at gøre ham usårlig
KMS3354. Achilleus oplæres i våbenbrug af
kentauren Kiron
KMS3355. Achilleus mellem Lykomedes’ døtre
KMS3356. Kong Priamos bønfalder Achilleus om
Hectors lig
KMS3357. Achilleus’ død for Paris’ pileskud
KMS5626. Ukendt: Homer. Marmorskulptur
KAS803. Homers Apoteose (Archelaos-relief fra
Bovillae)
KAS2444. Tabula Iliaca fra Musei Capitolini
KKS:
D. Cunego: Scener fra Iliaden – efter forbillede
af Gavin Hamilton
C.W. Eckersberg:
Td 575-1. Thetis bringer våben til Akilleus,
der sørger ved Patroklos’ lig
Td 583,4. Den nøgne Andromache lænket til
en klippe ved stranden
Tobias Sergel:
Tu 128,27. Chiron underviser Akilleus i spydkast
Tu 128,36. Hektors afsked med Andromache
Tu 128,37. Odysseus afslører den forklædte
Akilleus
Tu 128,44. Stående kvindefigurer i antik dragt.
NB! Også tegning verso
Nicolai Abildgaard:
Td 536,12. Græsk kampscene, en nøgen helt

OVERSIGT OVER MUSEETS DELTAGELSE I INDENLANDSKE UDSTILLINGER UDEN FOR MUSEET I 2000
betragter sin faldne modstander
Td 536,37. Udkast til billede af Homer
Td 540,23. Akilleus og Patroklos
Td 541,12. . Thetis og Zeus.
NB! Også tegning verso
Peder Als:
Td 524,12. Helena genfindes af Menelaos
6. EARLY OPEN AIR PAINTING IN DENMARK AND
NORTH GERMANY
National Gallery of Canada, Ottawa,
fra 15. oktober 1999 til 2. januar 2000
Hamburger Kunsthalle
fra 26. januar til 26. marts 2000
UNDER SAMME HIMMEL
Thorvaldsens Museum
fra 19. april til 18. juni 2000
Wilhelm Bendz: KMS4081 (ikke Thorvaldsens Museum);
Dankvart Dreyer: KMS6780; C.W. Eckersberg: KMS608
(ikke Thorvaldsens Museum), KMS720, KMS1310,
KMS1350, KMS2060, KMS3241 (ikke Thorvaldsens
Museum), KMS6433, KMS7694; Const. Hansen:
KMS3236 (ikke Thorvaldsens Museum), KMS3679;
Købke: KMS844, KMS3156, KMS6827, KMS7438,
KMS7506; Lundbye: KMS6471; Roed: KMS2063,
KMS3798; Rørbye: KMS7280, KMS7452; P.C.
Skovgaard: KMS4950; Sødring: KMS263, KMS7442
7. ANDERSEN-NÆRUMS BILLEDVERDEN
Arbejdermuseet,
9. november 1999 til 15. januar 2000
KMS6280. Jørgen Andersen-Nærum:
"Byggeplads ved sundet"
8. DIEGO RIVERA
Kunstforeningen,
26. november 1999 til 27. februar 2000
KMS6911. Adam Fischer: Den mexicanske maler
Diego Maria Rivera
9. DOMMEDAGSVISIONER
Rundetårns bibliotekssal,
4. december 1999 til 27. februar 2000
Prestel Verlags faksimile udgave 1970 af
Albrecht Dürers "Apokalypsen"
10. DE GLADE GIVERE
Louisiana,
10. december 1999 til 26. marts 2000
KMS3772. Skovgaard, P.C.
Blegeplads under store træer
KMS3926. Ukendt. St. Michael med dragen
KMS4776. Philipsen, Theodor. En allé‚ Kastrup
KMS4966. Bille, Ejler. Maske
KMS4972. Jacobsen, Egill. Ophobning
KMS4994. Pedersen, Carl-Henning.
Rosa fugle. Fantasi
KMS6207. Nolde, Emil. Legende
KMS6208. Nolde, Emil. Klematis og georginer
KMS6627. Léger, Fernand. Kvinde med vase
KMS7472. Ernst, Max. To figurer uden køn.
Eller kimærer
R. 10. Braque, Georges. Melon, frugter og kop
R. 82. Matisse, Henri. Guldfiskene
R.145. Modigliani, Amedeo. Alice
R.150. Matisse, Henri. Stående kvinde
11. ERNST JOSEPHSON-udstilling
Ordrupgaardsamlingen,
13. januar til 24. april 2000
Ernst Josephson:
KMS3642 a. "Utsupet" (ikke udstillet)
KMS6246. "La joie de vivre"
91

92 OVERSIGT OVER MUSEETS DELTAGELSE I INDENLANDSKE UDSTILLINGER UDEN FOR MUSEET I 2000
12. FORMELLE FORGRENINGER
Kulturhuset Toldkammeret, Helsingør,
fra 14. januar til 4. marts 2000
Kulturhuset Portalen, Greve,
fra 11. marts til 7. maj 2000
Richard Mortensen:
KMS7740 Tantra-vision, med romansk palet
KMS7742 Opus XIII, Kosmografi, Kultbillede for
Kundalini Shakti
KMS7743 Opus XIV, Kosmografi, Filitosa. Tantravision
med korsikansk palet
KMS7816 Tantra-vision, med gallisk palet
KMS7818 Hommage à Casimir Malevitch
Niels Nedergård:
KMS7400 Uden titel
13. URSULA REUTER CHRISTIANSEN
Kunsthallen Brandts Klædefabrik, Odense,
14. januar til 26. marts 2000
Ursula Reuter Christiansen:
Td 854c1,1. Penthesilea, 1983
Td 854c1,2-6. Penthesilea, 1983-1986
Td 854c1,7. Penthesilea, 1987
Td 855c,2 og 3. Den lille Rødhætte og ulven, 1982
Td 855c,4. Penthesileas hævn, 1984
Sk 19,44g. Penthesilea og Achilleus
Sk 19,44h-44m. Hjernelandskab, 1989
14. URSULA REUTER CHRISTIANSEN
Vejen Kunstmuseum,
8. april til 13. august 2000
Ursula Reuter Christiansen:
KMS7511. "Astralengel og Vulcanus"
Td 854c1,1. Penthesilea, 1983
Td 854c1,2-6. Penthesilea, 1983-1986
Td 854c1,7. Penthesilea, 1987
Td 855c,2 og 3. Den lille Rødhætte og ulven, 1982
Td 855c,4. Penthesileas hævn, 1984
Sk 19,44g. Penthesilea og Achilleusr
Sk 19,44h-44m. Hjernelandskab, 1989
15. CORNER-UDSTILLINGEN
Charlottenborg,
22. januar til 13. februar 2000
Lars Ravn:
KKS 1989-214 og 1989-215. Prøvetryk til serien
"Smuglergods og Forræderi", i alt 43 blade
16. TRE DANSKE KUNSTNERKOLONIER:
SKAGEN – FYN – BORNHOLM
Aarhus Kunstmuseum,
4. februar til 30. april 2000
KMS4209. Peter Hansen: Badende drenge
KMS4408. Karl Isakson: Landskab ved mindet,
Christiansø
KMS3463. Johannes Larsen: På andetræk
KMS3965. Fritz Syberg: Dødsfaldet
KMS3874. Edvard Weie: Motiv fra Christiansø
KMS6391. Edvard Weie: Mindet. Christiansø
KMS7629. Edvard Weie: Postbåden kommer.
Christiansø
KMS1483. Michael Ancher: Mandskabet reddet,
1894
17. DANMARKS DRONNINGER
Koldinghus, 25. februar til 28. maj 2000
KMS582. Julius Exner: "Thyra Danebod forsøger
at formilde Gorm den Gamle"
KKS742,70-75. Lorenz Frølich: "Dronning Dagmar
ankommer til Danmark". Serie på 6 raderinger
KKS Td 736,26. Lorenz Frølich: "Dronning Agnes
og Erik Menved gæstes af Marsk Stig efter
kongemordet" . Tegning’
KKS Tu 121,35. Crispin de Pas: "Dronning Philippa
ved Københavns forsvar mod lybækkerne".
Tegning
18. FRA MARGRETHE I TIL MARGRETHE II.
DANSKE DRONNINGE-PORTRÆTTER
Frederiksborgmuseet,
7. april til 3. september 2000
KMS1138. Vigilius Erichsen: Enkedronning Juliane
Marie
KMS4071. C.G. Pilo: Portræt af Louise, Frederik
V’s første dronning

OVERSIGT OVER MUSEETS DELTAGELSE I INDENLANDSKE UDSTILLINGER UDEN FOR MUSEET I 2000
19. BILLEDHUGGEREN OG
TEGNEREN GOTTFRED EICKHOFF
Storstrøms Kunstmuseum,
13. maj til 25. juni 2000
Gottfred Eickhoff:
KMS5894. "Kunsthistorikeren Merete Bodelsen"
KMS7208. "Roepiger"
KMS7241. "Jørgen Sthyr"
20. ELSE ALFELT-udstilling
Gl. Holtegaard,
16. juni til 27. august 2000
KunstCentret Silkeborg Bad,
7. oktober 2000 til 7. januar 2001
KMS7080. Else Alfelt: Komposition i gult, rødt og
grønt, 1944
KKS Td 832.1b. Else Alfelt: Augustnat. Dolomitterne,
1951
21. ÅNDEN I NATUREN
Nationalmuseet ,
25. august 2000 til 21. januar 2001
KMS167. Dahl, J.C.: Vinterlandskab. Ved Vordingborg,
1829
KMS255. Eckersberg, C.W.: Et dansk orlogsskib
"Dronning Marie" på 84 kanoner under sejl i Sundet,
1834
KMS939. Hansen, Constantin: Ægirs gæstebud, 1857
KMS137. Juel, Jens: En sjællandsk bondegård under
et optrækkende uvejr, 1799
KMS6731. Lundbye, J.Th.: Gåsetårnet i Vordingborg,
1842
KMS206. Rørbye, Martinus: Arrestbygningen ved
råd- og domhuset, 1831
KMS529. Skovgaard, P.C.: Parti af Delhoved Skov
ved Skarre Sø, 1847
KMS 7485. Sonne, Jørgen V.: Landlig scene
C.W. Eckersberg:
Td 599.3. "Thorvaldsens ankomst og modtagelse paa
Københavns Rhed den 17de September, 1838",
(definitivt udkast til komposition)
Td 599.3a. "Thorvaldsens ankomst og modtagelse
paa Københavns Rhed, den 17de September, 1838",
(1. udkast til komposition)
Td 593.7. "Linieskibet Dronning Maria på
Stablen"
Td 600.1. "Linearperspectiven anvendt paa
Malerkunsten, Tavle VIII, fig. 1 – Natlig færden
under gadelygten"
J. Th. Lundbye:
O1,37a. "Refsnæs"
Martinus Rørbye:
1974-27. "Skitsebog nr. 5". Studier af fanger i
forbedringshuset
22. FREDERIK SØDRING-udstillingen
Den Hirschsprungske Samling,
26. august 2000 til 15. januar 2001
Frederik Sødring:
KMS345. Slottet Büresheim ved Eifelfloden
KMS394. Udsigt over Oberwesel ved Rhinen
KMS7217. Marialyst på Frederiksberg
KMS7609. Ung kvinde siddende i et norsk
landskab
KMS263. Parti af Marmorpladsen med ruinerne
af den ufuldførte Frederikskirke
KMS7442. Baggård på Charlottenborg
KMS224. Ruinerne af Brahehus ved Jönköping
23. ERNST MEYER–udstilling
Thorvaldsens Museum,
26. august til 29. oktober 2000
Ernst Meyer:
KMS2097. En smøge i Rom
KMS3604. Udsigt mod Mammellerne (Monti
Ruffi) nær Olevano
KMS3842. Bjerglandskab ved Civitella
KKS: 34 tegninger
24. J.P.E. HARTMANN-udstilling
Det Kongelige Bibliotek,
2. september til 31. december 2000
Td 573,7. C.W. Eckersberg: Udsigt over Sankt
Annæ Plads med Garnisons Kirke, 1806
93

94 OVERSIGT OVER MUSEETS DELTAGELSE I INDENLANDSKE UDSTILLINGER UDEN FOR MUSEET I 2000
25. MENNESKET – ET HALVT ÅRHUNDREDE SET
GENNEM KROPPEN
Arken,
15. september 2000 til 14. januar 2001
KMS7548. Georg Baselitz: Portræt af min kone
KMS7655. Gilbert & George: Bloody Life No. 1
KMS7688 a+b . Torben Ebbesen: Topografisk
(selv)portræt
26. MENNESKE, MASKE, MAJESTÆT
– kongelige portrætter i voks
Rosenborg,
22. september til 31. december 2000;
forlænget til 28. februar 2001
KMS 4253. Abraham Wuchters: Christian V
KMS 4254. Abraham Wuchters: Charlotte Amalie,
Christian V’s dronning
27. KØBENHAVN-ATHEN T/R. FORBINDELSER
MELLEM DANMARK OG GRÆKENLAND
I 1800-TALLET
Ny Carlsberg Glyptotek,
1. oktober 2000 til 31. januar 2001
Martinus Rørbye:
KMS4299. Grækere arbejder i ruinerne ved Akropolis
Td 645,15. To tyrkere, der ryger vandpibe uden for
Café Nicolao Bucula i Athen
Td 640,14 f. Akropolis, set fra sydøst med ruinerne af
Olympieion i forgrunden. Akvarel. Caféscene.
Skitsebog 10
Afstøbninger fra Parthenon:
KAS2112. Ilissos
KAS2120. Selenes hest
KAS770. Sydmetope IV
KAS774. Sydmetope XXVII
Bemalede arkaiske korer, Marie Henriques
KAS1809
KAS1810
KAS1811
KAS1813
Bemalede arkaiske gavlfigurer af Anne Marie
Carl-Nielsen
KAS1380. Blåskæg
KAS1381. Tyrehoved
KAS1382. Tyrehoved
Akvarel af Marie Henriques
KAS1796. Den chiotiske kore, Akropolis Museum
28. EJLER BILLE 90 ÅR
Silkeborg Kunstmuseum,
7. oktober til 3. december 2000
Gl. Holtegaard,
15. december 2000 til 4. februar 2001;
forlænget til 25. februar 2001
KMS4866. Figurer omkring rødt. Mønge
KMS4934. Dyriske former. Vejby Strand
KMS4965. Fugl
KMS4969. Komposition
KMS4971. Figurer på brun bund
KMS7521. Mår
KKS1975-676. Uden titel, ca. 1934.Tusch
KKS1975-677. Uden titel, ca. 1933. Tusch
KKS1975-678. Elskværdigt Gespenst, 1934. Tusch
KKS1975-679. Klovnepige ved spejlet, 1934.
Tusch/akvarel
KKS1975-680. Ved Stranden, 1934. Tusch
KKS1979-270. Uden titel, 1942. Sort kridt
(udstilles ikke på Gl. Holtegaard)
KKS1958-128. Uden titel, 1938. Akvarel
(udstilles ikke på Gl. Holtegaard)
KKS1979-268. Uden titel, 1938. Tusch/pen
KKS1972-287. Uden titel, 1938. Tusch
KKS1979-269. Uden titel, 1938. Tusch/pen
KKS1972-288. Uden titel, 1941. Sort kridt
(udstilles ikke på Gl. Holtegaard)
KKS1970/9. Vækstagtige figurer, Cagnes, 1947.
Farvekridt (udstilles ikke på Gl. Holtegaard)
KKS1972-289. Uden titel, 1949. Pastelkridt
(udstilles ikke på Gl. Holtegaard)
KKS1972-290. Ornamental figur, 1949. Oliekridt
(udstilles ikke på Gl. Holtegaard)

OVERSIGT OVER MUSEETS DELTAGELSE I INDENLANDSKE UDSTILLINGER UDEN FOR MUSEET I 2000
KKS1972-291. Fugl, 1949. Oliekridt (udstilles ikke
på Gl. Holtegaard)
KKS20012. Ornamentalt blad (udstilles ikke på
Gl. Holtegaard)
KKS20013. Komposition med 3 figurer
KKS1976-788. Komposition, Mønge, 1955. Kridt
(udstilles ikke på Gl. Holtegaard)
KKS1971-100. Komposition, 1949
29. kf175.com
Kunstforeningen,
13. oktober 2000 til 28. januar 2001
KMS7594. Bendz, Wilhelm: Familien Raffenberg
KMS1823. Bloch, Carl: En forstyrret middagssøvn
KMS1443. Eckersberg, C.W.: En fregat og nogle andre
skibe som krydser
KMS2093. Eckersberg, C.W.: Udsigt ved Tiberen i
nærheden af den sammenstyrtede bro Ponte Rotto.
I baggrunden Aventin med kirkerne S. Sabina og
S. Maria del Priorato
KMS3419. Giersing, Harald: Ung pige med sytøj
KMS1072. Hansen, Constantin: Vestatemplet med
dets omgivelser
KMS3236. Hansen, Constantin: Et selskab af danske
kunstnere i Rom
KMS4269. Hoppe, Erik: Sti i Frederiksberg Have.
Gråvejr
KMS6596. Hoppe, Erik: Septemberdag.
Søndermarken
KMS1700. Købke, Christen: Parti af bugten ved
kalkbrænderiet set fra Strandpromenaden mod
nord. Stille sommereftermiddag
KMS1620. Marstrand, Wilhelm: Arkitekten Gottlieb
Bindesbøll
KMS3117. Philipsen, Theodor: Mellemmad. Hvile
under efterårspløjningen
KMS3687. Philipsen, Theodor: Stående rødbroget ko
KMS4776. Philipsen, Theodor: En allé. Kastrup
KMS1490. Roed, Jørgen: Fængselsgården i Palazzo
Bargello i Florens
KMS3411. Weie, Edvard: I præstens have.
Christiansø
95

Virksomhedsregnskab 2000
Foto: Nikolaj Meding (forsidemotiv):
Ophængningsarbejde ved kunstner og
museumsmedarbejdere på Henrik Plenge
Jakobsens installation Spies, 1999;
Dowic Fotografi (nyerhvervelser); Mette
Marie Brondbjerg: Svend Wiig Hansen,
Jorden græder (side 9), Peter Bonnén,
Uden titel, 1993 (side 5) mf.; Søren
Solkær: Hein Heinsen, Rød sinuskurve,
1967 (side 16) mf.
© Hein Heinsen/Copy-Dan,
Billedkunst 20010126.
Layout og rentegning:
Lone Michelsen & fru nielsens tegnestue
Tryk: Kerteminde Tryk
Oplag: 1.000 stk.

VIRKSOMHEDSREGNSKAB 2000 STATENS MUSEUM FOR KUNST